VVM - Slagelse Kommune

UDVIDET ANLÆGSBESKRIVELSE
OMØ HAVN
SLAGELSE KOMMUNE
29. SEPTEMBER 2011
1

KOLOFON
INDHOLDSFORTEGNELSE
Den udvidede anlægsbeskrivelse for Omø Havn er udarbejdet
af Hasløv & Kjærsgaard for Slagelse Kommune. Grundlaget
for beskrivelsen er projekt tegnet af Hasløv & Kjærsgaard.
Følgende har bidraget til anlægsbeskrivelsen:
Vikingeskibsmuseet - Marinarkæologien,
Sorø Museum - Arkæologi,
DHI (biologi og hydrologi) - Naturressourcernes relative rigdom,
Cowi - Særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater
i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF,
Ingeniør Leif Runge Schmidt - Anvendelsen af naturressourcer,
Affaldsproduktion, Forurening og gener og Risikoen for
ulykker.
Hvor ikke andet er angivet, har Hasløv & Kjærsgaard ophavsrettighederne
til tegninger og fotos. Slagelse Kommune har
ophavsret til luftfotos.
Ansvarlig: ESR
Kontrol: DBH/ CLL
Ledelse: DBH
1. LÆSEVEJLEDNING................................................3
2. KRAV TIL UDVIDET
ANLÆGSBESKRIVELSE FOR OMØ HAVN.............4
3. ANLÆGGETS KARAKTERISTIKA.........................7
3.1 Generel beskrivelse af anlægget...........................7
3.2 Anlæggets dimensioner (herunder
teknisk beskrivelse af anlægget)....................................8
3.3 Kumulation med andre projekter..........................10
3.4 Anvendelsen af naturressourcer...........................11
3.5 Affaldsproduktion.................................................12
3.6 Forurening og gener (herunder teknisk
beskrivelse af anlægsmetoder og -tidspunkt)................12
3.7 Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn
til de anvendte materialer og teknologier........................14
4. ANLÆGGETS PLACERING..................................15
4.1 Anlæggets placering.............................................15
4.2 Nuværende arealanvendelse...............................15
4.3 Naturressourcernes relative rigdom,
kvalitet og regenereringskapacitet i området.................15
4.4 Det naturlige miljøs bæreevne
med særlig opmærksomhed på:
a) vådområder.............................................................15
b) kystområder...........................................................15
c) bjerg- og skovområder............................................16
d) reservater og naturparker.......................................16
e) områder, der er registreret eller fredet ved
national lovgivning; særligt beskyttede
områder udpeget af medlemsstater i henhold til
direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF...........................16
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte
miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet.......19
g) tætbefolkede områder............................................20
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt
arkæologisk, æstetisk el. geologisk synspunkt....20
5. KENDETEGN VED DEN
POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNING........................27
3.1 De potentielle væsentlige virkninger af projektet....27
– påvirkningens omfang (geografisk område og
antallet af personer, der berøres)..................................27
– påvirkningens grænseoverskridende karakter........28
– påvirkningsgrad og -kompleksitet............................28
– påvirkningens sandsynlighed..................................28
– påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet28
6. KONKLUSION.......................................................28
2

1. LÆSEVEJLEDNING
7. REFERENCER......................................................29
BILAG .......................................................................31
Bilag 1: Målfast oversigtskort af anlægget med søkort
og matrikelkort samt snit af dækmole.
Bilag 2: Samtykkeerklæringer fra de berørte grundejere.
Bilag 3: Digeprojekt.
Den udvidede anlægsbeskrivelse er suppleret med
oversigtsskema, som i al væsentlighed opsummerer
de planlægnings- og miljømæssige forhold, der gælder
for anlægget i anlægs- og driftsfasen.
3

2. KRAV TIL UDVIDET ANLÆGSBESKRI-
VELSE FOR OMØ HAVN
Kystdirektoratet har ved brev dateret 16. marts 2011
anmodet Slagelse Kommune om yderligere oplysninger
vedrørende anlægsbeskrivelsen i notatet ”Slagelse
Havne, 10. januar 2011” til brug for deres screening
og stillingtagen til, om der kræves VVM-redegørelse
for de ønskede, fremtidige anlæg på søterritoriet.
Beskrivelsen af anlægget skal gennemføres i forhold
til de i bilag III til bek. nr. 809 af 22. august 2005
nævnte forhold. Indholdet i bilag III er gengivet nedenfor:
”UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I
ARTIKEL 4, STK. 3
1. Projektets karakteristika
Projektets karakteristika skal især anskues i forhold til:
– Projektets dimensioner,
– kumulation med andre projekter,
– anvendelsen af naturressourcer,
– affaldsproduktion,
– forurening og gener,
– risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte
materialer og teknologier.
2. Projektets placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder,
der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning,
navnlig:
– Nuværende arealanvendelse,
– naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet
i området,
– det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed
på følgende områder:
a) Vådområder,
b) kystområder,
c) bjerg- og skovområder,
d) reservater og naturparker,
e) områder, der er registreret eller fredet ved national
lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af
medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og
92/43/ EØF,
f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte
miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet,
g) tætbefolkede områder,
h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt
eller arkæologisk synspunkt.
3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
De potentielle væsentlige virkninger af projektet skal
ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2
4

ovenfor og navnlig under hensyn til:
– Påvirkningens omfang (geografisk område og antallet
af personer, der berøres),
– påvirkningens grænseoverskridende karakter,
– påvirkningsgrad og -kompleksitet,
– påvirkningens sandsynlighed,
– påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.”
På de følgende sider findes de efterspurgte oplysninger
som en udvidet anlægsbeskrivelse.
Notatet indeholder desuden bilag.
FIGUR 1: ILLUSTRATIONSPLAN FOR UDVIDELSEN AF OMØ HAVN,
HASLØV & KJÆRSGAARD
5

SIGNATURFORKLARING
FÆRGELEJE
FÆRGELEJE
RESERVELEJE
FIGUR 2: LUFTFOTO AF EKSISTERENDE FORHOLD
FIGUR 3: UDVIDET HAVN INDTEGNET PÅ LUFTFOTO
6

3. ANLÆGGETS KARAKTERISTIKA
3.1 Generel beskrivelse af anlægget
Havnen på Omø er porten til øen og et vigtigt udflugtsmål
for beboere og turister. Den består af fiskerihavn,
lystbådehavn og færgehavn.
Fiskerihavnen er en arbejdsplads og et vigtigt element
i havnens liv. Fiskeriet ønskes opretholdt, hvorfor
der er skaffet økonomi til, at østbroen i havnen bliver
renoveret i 2011. Hvis der endvidere bliver behov for
udvidede bygningsmæssige rammer, skal der i en
havneplan kunne peges på muligheder. Det er ønsket,
at fiskeriet på Omø på sigt kan understøtte turismen
på øen ved hjælp af fiskeudsalg, røgeri mm.
Færgehavnen ligger centralt i havnen og råder over
to lejer. På sigt regnes der med, at det lille reserveleje
tages ud af brug, da den fremtidige afløserfærge vil
kunne besejle det store leje. Denne ændring giver
mulighed for, at en del af færgehavnsområdet kan
tænkes sammen med udviklingsplanerne for lystbådehavnen.
Som det er nu, skaber det problemer, at færgen
bruger bovpropellen til hurtige anløb; dette skaber
kraftig strøm ind i lystbådehavnens bassin.
Lystbådehavnens kapacitet er i øjeblikket ca. 50 overvejende
små pladser, og ønskes øget med 40-50 pladser
til større både. De nuværende broer har en begrænset
levetid pga. pæleorm. Den samlede kapacitet
må også gerne muliggøre, at der bliver bedre plads til
at huse gæsterne på de helt særlige dage, hvor alle
pladser er optaget, men at der derudover både kan
være 25, 30 eller 40 både mere, som gerne vil ligge
over i havnen. Det er populært at ligge over i havnen
på Omø – dette sandsynligvis grundet vestenvinden,
som giver modvind til de sejlere, der kommer fra øst.
Ud over de almindelige lystbåde, hvor gennemsnitsstørrelsen
i dag er ca. 35 fod, 3,5-4 meter bredde og
en nødvendig vanddybde på op imod 2,5 meter, skal
der også være plads til større besøgende fartøjer. Fartøjerne
ligger i dag til ved det gamle færgeleje. Besøg
af større fartøjer er et fint islæt i havnelivet, og der
kommer op imod 25 af dem igennem sæsonen. Det er
vigtigt at fastholde disse og skabe muligheder for dem.
Planen arbejder med størst muligt genbrug af den
nuværende mole og endvidere med en udgravning af
et østligt havnebassin med en forlængelse af den nuværende
mole ind til stranden. I færgehavnen foreslås
der en ændring af afgrænsningen, så færgerne fortsat
7

FIGUR 4: SØKORT AF OMØ HAVN,
Dansk Sejlunion og T-kartor (2010)
kan ligge med bovpropellen i aktivitet. Der etableres
en estacadevæg på indersiden af molen, og de eksisterende
broer afkortes for at kunne aktivere pladser
på ydermolen.
Der er skitseret adgangsmuligheder for småjoller og
kajakker standplads/opbevaringsstativer på land, og
det er en del af planen at etablere en lav flydebro til
disse mellem lystbådene. Endvidere er der i planen
skitseret promenadestier langs havnens søndre afgrænsning
med adgang til dækmolen. Tilpasningen
til den nuværende kyst fortsættes med et strandengsareal,
der fortsætter stranden ud mod den nye mole.
Dette areal kan eventuelt gøres større – som depot for
udgravet, rent materiale.
På havnens yderside er der skabt mulighed for en badebro
for vinterbadere og undervisning. Broen består
af en flydespærre i vandet samt en mulig afgrænsning
for 25 m bassin.
Anvendelse af udlagt areal (i land syd for havnen) til
ferieboliger og campingplads med små overnatningshytter.
Indretning af shelter (primitiv overnatningsmulighed)
på den østlige strand.
Omø Havn, både vand- og landområder, er udpeget
som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde
og Ramsar-område.
Områdets nuværende anvendelse fortsættes i fuldstændig
grad efter udvidelsen. Der tilføjes ikke yderligere
funktioner til havnen – alene kapaciteten af havneanlægget
øges.
3.2 Anlæggets dimensioner
(herunder teknisk beskrivelse af anlægget)
Arealbehov
Havnen udvides mod øst med ca. 80 m i hele havnens
udstrækning.
Havneudvidelsen omfatter et samlet geografisk område
på ca. 8.000 m 2 .
Strandlinjen mod nord fremrykkes på det bredeste
sted 55 m ned til 0 m over en strækning på ca. 80 m.
Nyt havneareal på søterritoriet, ca. 6.100 m²
8

35k
39
39l
FIGUR 5: MATRIKELKORT, Danmarks Miljøportal (2011)
Udbygningen omfatter etableringen af ca. 50 nye bådpladser.
Uddybning
Der skal i forbindelse med anlægget uddybes ca.
9.900 m 3 .
Opfyldning
Der skal i forbindelse med projektet ikke foretages
yderligere opfyldning på søterritoriet bortset fra moleforlængelsen
og en mindre regulering af stranden,
som anført nedenfor.
Opfyldning/fremrykning af strand ca. 2.000 m².
Ejerforhold
Matrikelnumrene 35l, 35k (begget ejet af Omø Bylaug)
og 39 (ejet af Fonden for Omø Lystbådehavn) Omø
By, Omø bliver berørt af projektet.
Ny bebyggelse - areal og højde
Med 15 mindre skure à 25 m² og en udvidet dagligvarebutik
à 1.000 m² i alt udgør den nye bebyggelse et
areal på 1.375 m². Ny bebyggelse holdes under 8,5
meter i højden.
Bolværk og bådebroer
Bolværk vil blive udført med indfatningsvægge enten
i stålspunsjern eller i tropisk tømmer Azobé eller
tilsvarende. Indfatningsvæggene etableres ved brug
af en rammemaskine, der er forsynet enten med en
faldhammer, dieselhammer eller vibrator. Bolværkerne
forankres på traditionel vis med ankre og ankerplader.
Bådebroer udføres som faste broer bestående af en
tømmeroverbygning understøttet på pæle rammet ned
i havbunden. Disse nedbringes ligeledes med rammemaskine.
Eventuelt tropisk træ anvendt til kajindfatninger og
broer anbefales leveret fra bæredygtigt skovbrug og
med et anerkendt certifikat såsom FSC eller tilsvarende.
Ydermole
Den ny ydermole udføres som traditionelle stenkastningsmoler
med en kerne af ral/sprængstensfyld, afdækket
med et filterstenslag og beskyttet yderst med
2 lag dæksten. Molen udføres med kronekote +1,8,
anlæg 2 på ydersiden og anlæg 1,5 på indersiden.
9

Molen forsynes med en bølgeskærm i beton bag kronen,
hvorved der kan etableres en promenade på indersiden
af bølgeskærmen. På denne bølgeskærmens
inderside molen etableres en ca. 4 m bred forsænket
træbådebro.
Stenmaterialer fra den nedbrudte del af den nuværende
ydermole genbruges i videst muligt omfang i ny
ydermole. Nye stenmaterialer til brug for udførelse af
dækmoler og kystindfatning vil typisk være ral hentet
fra søen eller fra Glatved på Djursland og sprængstensmaterialer
fra Sverige eller Norge til filter og
dæksten.
Molerne udformes således, at de ved fremtidige vandstandsstigninger
kan forhøjes uden større indgreb i
konstruktionen.
3.3 Kumulation med andre projekter
Projekter under Maritimt Knudepunkt for havnene i
Slagelse Kommune ville muligvis kunne skabe kumulative
effekter. Dog regnes der i hver enkelt havn kun
med mindre udvidelser af kapaciteten for lystfartøjer
og forbedringer af anlæggene for sejlerne på land. Det
forventes primært, at de besøgende sejlere vil blive i
havnene i længere tid, ikke at der vil komme væsentlig
flere sejlende. Eneste andet kendt projekt er digeprojektet
(nærmere beskrevet nedenfor). Der forventes
ikke kumulative effekter af digeprojektet og projektet
Miaritimt Knudepunkt.
Med baggrund i stormfloden, november 2006 har
MS Rosbæk Aps Rådgivende Ingeniører for Slagelse
Kommune udarbejdet oplæg til højvandssikring og
kystbeskyttelse omkring Omø Havn, se bilag 3.
I rapporten angives, at højvandet i november 2006
nåede 1,77 a 1,8 lokalt muligvis højere grundet lokal
strøm/vindstuvning (alle koter er system DVR 90).
Rapporten foreslår dels sikringsarbejder af kyst og
dels digeanlæg i land.
Sikringsarbejder
Det vurderes, at supplerende sikringsarbejder ikke er
nødvendige før på langt sigt (25-50 år). Det anbefales
at fortsætte kystfodringen.
Digeanlæg
Lavtliggende landområder syd for havnen foreslåes
sikret med udbygning/nybygning af diger omkring det
10

lavtliggende område. I hovedtræk går forslaget ud på
at lave diger med digekrone i kote 2,2 meter.
Havneudvidelsen og digeprojektet kan i princippet
både gennemføres samlet eller hver for sig.
I det omfang det viser sig muligt at genanvende uddybningsmaterialer
til indfyldning i digekerne (en konkret
vurdering i anlægsfasen af om digerne er store
nok til, at kernen kan opbygges i sand afdækket med
klægt materiale og afsluttet med muld), vil en samtidig
gennemførelse af de to projekter kunne mindske
transporten af materialer til Omø.
Det vurderes ikke, at digeprojektet vil have kumulative
effekter på havneudvidelsen.
3.4 Anvendelsen af naturressourcer
De eksisterende stenmaterialer i konstruktioner, der
nedbrydes, genanvendes i den ny dækmole.
Uddybningsmaterialerne genanvendes i videst muligt
omfang, idet en mindre del uegnet materiale i form af
gytje og lignende formentlig må klappes på havbunden.
Uddybningen sker to steder - henholdsvis ved gennembrydningen
af den eksisterende østmole og som
uddybning i bassin. Det forventes, at materialet fra
østmolen kan genanvendes, eventuelt til digeanlæg.
Sedimentet fra uddybningen af bassinet består af
uanalyseret sand, ler og dynd. Det vides endnu ikke,
om materialet kan genanvendes.
Hovedelementet i den nye gæstehavn er etableringen
af et nyt bassin i tilknytning til det eksisterende bassin
i lystbådehavnen. En del af den eksisterende østmole
gennembrydes, og stenmaterialerne herfra anvendes
til anlæg af en forlængelse af østmolen.
Materialerne fra uddybningen i det nye bassin anvendes
til delvis etablering af ydermolens landfæste, der
udføres med en sandstrand mod vandet og med et
bredt areal til rekreationsformål ind mod land. Uddybningsmaterialerne
anvendes som en del af den eksisterende
nordmoles forlængelse.
Langs indersiden af ydermolen og bassinkanterne
udføres traditionelle bådebroer. Broerne udføres som
faste broer på hårdttræspæle, f.eks. Basralocus, og
11

overbygninger i Azobé. Selve bassinets kanter syd for
dækmolen befæstes med skråningssikringer i form af
ral og mindre sten.
3.5 Affaldsproduktion
I anlægsfasen opsamles og fjernes affald af entreprenøren,
der også tilrettelægger et beredskab til forhindring
af evt. olieudslip i havet.
Anlægsarbejderne omfatter helt traditionelle og gennemprøvede
aktiviteter, der henset til den nære beliggenhed
ved havnen og ikke i umiddelbart nærhed af
private bygninger vil give anledning til gener.
Nedbrydningsmaterialer såsom træ, pæle og tømmer
bortskaffes til godkendt modtageplads.
3.6 Forurening og gener, herunder teknisk beskrivelse
af anlægsmetoder og -tidspunkt
Forurening
I anlægsfasen kan der forekomme materialespild i omgivelserne
i forbindelse med uddybningsarbejderne.
Det forhold vil blive nøjere vurderet i forbindelse med
detailprojekteringen, og såfremt der viser sig behov
herfor, vil det blive krævet, at entreprenøren træffer
foranstaltninger til reduktion af spildet ved for eksempel
at etablere siltgardiner.
Anlægsmetoder
Havneudvidelsen vil blive udført med traditionelt entreprenørudstyr
omfattende:
• Lastbiler til transport af materialer til og fra havnen,
• rammemaskiner til nedbringning af spunsvægge og
pæle,
• stenfiskere og granmaskiner til etablering af moler og
kystindfatninger samt nedbrydningsarbejder,
• sandpumpere til levering af sand til opfyldning.
Anlægstidspunkt
Arbejdet påbegyndes primo oktober. Dermed kan havnens
mole- og broanlæg være færdigt i sejlsæsonen
året efter.
Gener
Støj i forbindelse med anlægsarbejdet forventes primært
at stamme fra trafik med materialer til arbejdspladsen
samt fra arbejder i forbindelse med havneudvidelsen.
12

Tilførsel af materialer til anlægsaktiviteterne vil for
størstedelens vedkommende sandsynligvis foregå
med skib og kun i mindre omfang med lastbil, hvorved
støjgener må forventes at være minimale.
Ud over støj ved nedramning af spunsvægge er der
ingen væsentlige støjbelastende aktiviteter i forbindelse
med etablering af marinaen. Idet rammearbejderne
begrænses til hverdage i dagtimerne, forventes
der ikke at være problemer med at overholde normalt
benyttede vejledende støjgrænser.
Øvrige anlægsaktiviteter såsom etablering af dækmoler,
opfyldning og uddybningsarbejder forventes ikke
at medføre støjgener.
Etablering af bolværker er den aktivitet, der giver
størst risiko for vibrationer i anlægsfasen. Da nedramning
foregår i god afstand fra beboelse, forventes der
ikke at forekomme vibrationsgener fra anlægsaktiviteterne.
Anlægsarbejdet forventes ikke at medføre støv- og
lugtgener.
På grund af forventet anlægstidspunkt opnås, at der
ikke er mærkbare gener for havnens nuværende brugere.
Dernæst vil det nok tage ca. ½ år ekstra med
supplerende arbejder som belægninger, afvanding,
vand, belysning, el etc. på havnens øvrige områder.
Dvs. at selve hovedentreprisen med havnearbejderne
forventes udført på ca. 7 mdr. og de supplerende arbejder
på ca. 5 mdr. med diverse overlap, således at
alle anlægsarbejder udføres på ét anlægsår.
Se også afsnit 4, Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning.
3.7 Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til
de anvendte materialer og teknologier
Anlægsarbejderne er underlagt en række krav til sikring
af sikkerhed og sundhed på byggepladsen, herunder
eksempelvis hjelmpåbud ved ramme- og kranarbejder,
redningsvest ved arbejder på og nær vand.
I forbindelse med anlægsprojektet er der ikke forhold,
der kræver særlige tiltag, jf. arbejdernes traditionelle
karakter som nævnt ovenfor.
13

Det vurderes derfor ikke, at den ansøgte udvidelse af
Omø Havn i særlig grad vil give anledning til risiko for
uheld.
14

4. PROJEKTETS PLACERING
4.1 Anlæggets placering
Anlægget er placeret i Omø Havn ved Kirkehavn, der
ligger ud til Omø Sund.
4.2 Nuværende arealanvendelse
Nuværende anvendelse af søterritoriet omfatter indsejling
til havnen, havn og strande øst og vest for
havnen.
4.3 Naturressourcernes relative rigdom,
kvalitet og regenereringskapacitet i området
Der er ikke foretaget videnskabelige feltundersøgelser
af de lokale naturressourcer inden for projektets anlægsområde.
Der er lavet en konsekvensvurdering for eventuelle
konflikter med udpegningsgrundlaget i Natura-2000.
Derudover er der foretaget faglige vurderinger af naturressourcerne
i forhold til de emner, der er vurderet
relevante i forhold til det aktuelle anlægsprojekt, herunder
kystmorfologien, sedimentspredningen, marinbiologien
m.v., se afsnit 4.4.
4.4 Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed
på følgende områder:
a) Vådområder
Anlægsområdet omfatter ikke vådområder.
b) Kystområder
b.1) Marinbiologi
Det område, der beslaglægges af ny havn og moler,
er i dag et sandet område med banker af tang og
ålegræs, som udgør vigtige gyde- og opvækstområder
for både invertebrater og fisk. Typiske arter, der
knytter sig til sand- og algeområder på lavt vand, er
sandorme, sandmuslinger og forskellige snegle samt
fiskeyngel. Der vil naturligvis ske et direkte tab af
disse områder og de kan ikke umiddelbart erstattes.
Der findes dog tilsvarende områder, specielt syd for
havnen, og det skønnes, at det tabte areal næppe
vil have en målelig indflydelse på hverken fiske- eller
invertebratsamfundet i området. (Baseret på udtræk
fra MADS databasen, Danmarks Miljøundersøgelser
(2011)).
Etablering af nye moler vil til gengæld skabe nye
hårdbundshabitater, som en række arter vil invadere.
Da der generelt er underskud af hårdbundssubstrater
15

i de danske farvande, vil selv små nye områder være
gavnlige for de biologiske samfund.
Når byggeaktiviteterne er afsluttet, vil de tilgængelige
bundområder hurtigt blive rekoloniseret, idet der dog
grundet ændringer i strømforholdene ikke nødvendigvis
kommer en identisk artssammensætning som før
byggearbejderne. Der vil primært ske rekolonisering af
arter, der kan tåle noget strøm, idet den meget beskyttede
del af den nuværende bugt forsvinder.
b.2) Sedimentspredning
Under konstruktionsfasen påregnes uddybet ca. 9.900
m 3 havbundsmateriale, som sandsynligvis består af
marine materialer af blandet karakter (sand, ler og
dynd). Uddybningsområdet vil under arbejdet blive beskyttet
enten af den nyopførte mole eller af et siltgardin
eller en kombination af disse. Det påregnes derfor
ikke, at uddybningsarbejderne vil medføre spredning
af suspenderet sediment til det omgivende miljø i
nævneværdigt omfang.
Bygningen af den nye mole vil medføre spredning
af ubetydelige mængder sediment til det omgivende
miljø.
Indfyldningen af bugten øst for det nye havnebassin
vil blive udført ved, at strandlinjen først etableres af
rent marint sand. Herefter vil det afsnørede område
blive indfyldt med blandet uddybningsmateriale, som
afslutningsvist vil blive dækket af et lag rent marint
sand. Der vil derfor ikke forekomme spredning af fine
sedimenter til det omgivende miljø i forbindelse med
denne indfyldning.
c) Bjerg- og skovområder
Der forekommer ikke bjerg- og skovområder i området.
d) Reservater og naturparker
Der findes ikke reservater og naturparker inden for
anlægsområdet.
e) Områder, der er registreret eller fredet ved
national lovgivning; særligt beskyttede områder
udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv
79/409/EØF og 92/43/ EØF
Kysten er beskyttet med strandbeskyttelseslinje. Når
lokalplans formålsparagraf fastlægger anvendelsen til
havneformål, gælder Naturbeskyttelseslovens § 15,
16

OMØ HAVN
FIGUR 6: EF-HABITATOMRÅDE, EF-FUGLEBESKYTTELSES-
OMRÅDE OG RAMSAROMRÅDE, Danmarks Miljøportal (2011)
stk. 4, punkt 5, hvilket betyder, at strandbeskyttelseslinien
ikke gælder for havneanlæg og de arealer, der
ved lokalplan er udlagt til havneformål.
e.1) Natura 2000-område
Anlægsområdet er en del af et Natura 2000-område.
I oktober 2009 fik Slagelse Kommune udarbejdet en
konsekvensvurdering af Projekt Maritimt Knudepunkt
(uddrag fra konsekvensvurdering udarbejdet af Cowi
(dato) for Slagelse Kommune).
Sammenfatningen lyder som følger:
"Slagelse Kommune har ønsker om at udvide lystbådehavnene
på Agersø og Omø samt i Skælskør, Bisserup
og Korsør. Havnene ligger i Natura 2000-områder,
og de ønskede havneudvidelser er derfor omfattet
af planforbuddet i Natura 2000-bekendtgørelsens
(bek. nr. 408 af 1. maj 2007), § 5, stk. 2 for at starte en
planproces for projektet.
De mulige konflikter mellem projektforslaget og udpegningsgrundlaget
i Nature 2000-områderne er vurderet
på baggrund af tilgængelige oplysninger, dvs. oplysninger
som udstrækning, udpegningsgrundlag, basisanalyser
og naturplaner.
En gennemførelse af havneudvidelserne forventes at
ville indebære:
• En meget begrænset arealbeslaglæggelse (land- og
kystområder) til havneudvidelserne.
• En mindre stigning i sejladsen i sydsjællandske og
nærliggende farvande i forhold til i dag.
• Måske en beskeden stigning i den gående, rekreative
færdsel på havnenes nærliggende naturområder.
Ingen af naturtyperne i udpegningsgrundlagene for
Natura 2000-områderne vil blive direkte berørt af de
foreslåede havneudvidelser.
Følgende vurderinger er foretaget som en del af nærværende
konsekvensvurdering:
• Effekter i anlægsfasen: Konstruktionsarbejdet forbundet
med havneudvidelserne vil have en forholdsvis
beskeden effekt på landarealernes natur. Der synes
ikke at kunne ske negative påvirkninger af EF-habitatområdets
naturforhold, om end der kan være behov
for hensyntagen ved anlæg af flydebroen ved Bisserup.
17

Hvor der optræder bestande af Bilag IV-padder i eller
nær ved anlægsarbejderne, bør disse bestande
undersøges nærmere for at give et bedre billede af,
hvor mange dyr bestandene huser, og hvordan det
kan sikres, at konstruktionsarbejdet ikke får en negativ
effekt på Bilag IV-arterne.
Anlægsfasen vil ikke have negative effekter for Natura
2000-områdernes fugleliv.
• Effekter på fuglelivet: De fuglearter, for hvilke EFfuglebeskyttelsesområderne
er blevet udpeget, forekommer
i størst omfang uden for sommerhalvåret,
hvor fritidssejladsen finder sted, eller de er tilknyttet
landområder eller de har en adfærd, der ikke vil blive
berørt at havneudvidelserne. Der synes dermed ikke
at være nogen negative effekter på fuglelivet af havneudvidelserne.
• Effekter på marsvin: Marsvin er især sårbare over
for støj og forstyrrelse. Det vurderes, at den relative
stigning i sejladsen med motordrevne både i de områder,
hvor marsvinene særligt forekommer, vil blive
meget ubetydelig. Marsvinene, der lever i eller nær
projektområdet, synes derfor ikke at blive påvirket af
havneudvidelserne.
• Effekter på Bilag IV-arter: Der er ingen faste bestande
af Bilag IV-arter i de områder, der vil blive omfattet
af havneudvidelserne. Hvor der optræder bestande af
Bilag IV-padder i umiddelbar nærhed af anlægsarbejderne,
bør disse bestande undersøges nærmere for at
give et bedre billede af, hvor mange dyr bestandene
huser, og hvordan det kan sikres, at konstruktionsarbejdet
ikke får en negativ effekt på Bilag IV-arterne.
• Effekter af færdsel på omliggende landområder: Den
nuværende færdsel på havneområdernes nærliggende
naturarealer synes at være forholdsvis begrænset i
dag. Gående færdsel fra havneområderne sker typisk
mellem havn og by. Ved Bisserup Havn er de nærliggende
naturområder – især Glænø Østerfed – sårbare
og af stor værdi, men der synes ikke at være nogen
færdsel af betydning på disse arealer i dag. Det forventes
derfor ikke, at en beskeden udvidelse af havnekapaciteten
vil ændre på dette.
Det vurderes sammenfattende, at projektet vil kunne
gennemføres uden væsentlig negativ virkning på udpegningsgrundlagene
for Natura 2000-områderne."
18

Målforhold 1:5000
Dato 26/8-2011
Signaturforklaring
FIGUR 7: DRIKKEVANDINTERESSER, Danmarks Miljøportal (2011)
Vurderingen blev dengang foretaget på baggrund af
meget tidlige skitser af lystbådehavnenes udvidelser.
Slagelse Kommune vurderer på baggrund af de seneste
skitser for udvidelserne, at konklusionen stadig er
gældende, og at der ingen eller næsten ingen lokal,
negativ påvirkning er i anlægsområdet, og at havneplanerne
ikke indebærer en væsentlig aktivitetsudvidelse
på søterritoriet.
f) Områder, hvor de i fællesskabslovgivningen
fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet
Der er ikke kendskab til, at de fastsatte miljøkvalitetsnormer
skulle være overskredet i anlægsområdet.
f.1) Vandkvalitet (herunder tang og grundvand)
Omø Vandværk leverer vandforsyning til øen. Det
fremgår af www.arealinformation.dk, at det af udvidelsen
omfattede søterritorium ligger udfor, dels i område
med drikkevandsinteresser, og dels i område med
begrænsede drikkevandsinteresser.
Udbygningen af havnen forventes ikke i sig selv at
ændre vandkvaliteten i området (grundvand og overfladevand),
ud over kortvarige ændringer i indholdet
af suspenderet stof under gravearbejder. Som nævnt
i afsnit 3.3, pkt. h.3 er der en sandsynlighed for, at der
kan ske en ophobning af tang på SØ siden af bademolen.
Uddybningsarbejdet vil kortvarigt kunne øge næringssaltmængden
i området grundet frigivelse af organisk
materiale, men forøgelsen vil næppe nå at resultere i
ændringer i alge- og tangforekomsten.
Badevandskvaliteten for den offentlige strand øst for
havnen har i de seneste år været særdeles fin med
meget lave målinger af indikatorbakterier, og de foreslåede
ændringer af stranden vil sandsynligvis sikre
en fortsat meget fin kvalitet. Man skal dog være opmærksom
på, at øget brug af stranden grundet øget
antal både medfører en risiko for kortvarige påvirkninger
(baseret på Slagelse Kommunes badevandsdata).
f.2) Naturområder
Der findes kortlægninger af naturdata umiddelbart på
landsiden af havneudvidelsen.
Det vurderes ikke, at projektet er til hinder for opfyldel-
19

lstyrelsen
© Kort & Matrikelstyrelsen
Målforhold 1:10000
Dato 26/8-2011
Signaturforklaring
Målforhold 1:10000
Dato 26/8-2011
FIGUR 8: NATURDATA, Danmarks Miljøportal (2011)
FIGUR 9: SEJLADSMØNSTRE I 2009, Farvandsvæsenet (2009)
se af miljøkvalitetsnormer i forhold til gældende vejledninger
på fx. natur-, støj- og forureningsområdet.
g) Tætbefolkede områder
Den eksisterende Omø Havn er omfattet af kommuneplanens
ramme 14.E1, inden for hvilken det er tilladt
at bygge i en højde af 8,5 meter og 1½ etage.
Anlægsområdet ligger på ydersiden af byen Kirkehavn
med ca. 50 meter til nærmeste bebyggelse.
Anlægsområdet ligger inden for byzone og skal derfor
vurderes i forhold til tætbefolkede områder.
Henset til det samlede omfang af anlægsarbejderne,
anlægstidspunktet og anlægsmetoderne vurderes der
dog kun at kunne blive mindre gener i en afgrænset
periode.
h) Vigtige landskaber set ud fra et historisk,
kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk
synspunkt.
h.1) Kulturelle landskabstræk (besejlingsforhold)
Kirkehavnen på Omø ligger i en afstand af 1,2 sømil
(2,2 km) fra den sydlige, grønne afmærkning af Omø
Sund. Afstanden til afmærkningen i H-ruten i Storebælt
er 2,7 sømil (5 km). Besejlingen af Agersø Sund
sker i stor afstand fra tilsejlingen til Omø Kirkehavn
adskilt af det lavvandede Helleholm Flak.
Jvf. Farvandsvæsenets registreringer af sejladsmønstrene
i de danske farvande er den erhvervsmæssige
besejling (klasse A og tankere) helt overvejende koncentreret
i de nord-sydgående ruter gennem Storebælt
og i begrænset omfang gennem Agersø Sund. Sejladsen
gennem Omø Sund omfatter primært færgefarten
til Omø fra Sjælland og mindre fartøjer, fiskefartøjer og
et stort antal lystfartøjer på ruten fra Sølandsfarvandet
til nordspidsen af Langeland (Farvandsvæsenet,
2009).
Aktiviteterne på den udvidede Omø Kirkehavn forventes
ikke at ændre på trafikken med lystbåde til og fra
havnen. Det vil sige, at de nuværende trafikale forhold
og hovedruter, som lystsejlerne betjener sig af, ikke vil
blive ændret af de ønskede planer. I forbindelse med
udviklingsplanerne for havnen er lystsejlernes præferencer/rutelægning
igennem det lokale farvand blevet
nærmere beskrevet, og det fremgår heraf, at den
20

Kort på nettet
Find et sted, udskrift fra www.kms.dk
August 2011
Kort på nettet
Find et sted, udskrift fra www.kms.dk
August 2011
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 7254 5000
Fax: 3587 5051
E-post: kms@kms.dk
FIGUR 10: HISTORISK KORT 1842-1899,
Danmarks Miljøportal (2011)
1 cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn
Fakta
Dette kort er produceret i perioden 1842-1899 og er en del af kortserien ''de høje målebordsblade''. Kortene er i
målestoksforhold 1:20.000. Der er ikke høje målebordsblade over Sønderjylland, som i denne periode var tysk område.
Derfor er de sønderjyske blade med i en anden serie fra perioden 1921-1930. ''Høje'' kommer af, at det trykte kort udkom
i højformat.
Rettigheder i forbindelse med gratis kort på www.kms.dk
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har i henhold til gældende lovgivning ophavsretten til styrelsens kort og andre
produkter. Reproduktion som f.eks. skanning eller digitalisering samt enhver form for salg eller videregivelse kræver
derfor tilladelse af KMS. Fra Kort & Matrikelstyrelsens gratis korttjenester på www.kms.dk kan enhver indhente enkelte
eksemplarer af kortudsnit til egen privat brug. Sådanne udsnit må ikke udnyttes på anden måde.
Kort på nettet
Find et sted, udskrift fra www.kms.dk
August 2011
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 7254 5000
Fax: 3587 5051
E-post: kms@kms.dk
FIGUR 11: HISTORISK KORT 1928-1940,
Danmarks Miljøportal (2011)
1 cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn
Fakta
Dette kort er produceret i perioden 1900-1960 og er en del af kortserien ''de lave målebordsblade''. Kortene er i
målestoksforhold 1:20.000. Der er lave målebordsblade over hele landet til forskel fra de høje målebordsblade, som ikke
dækker Sønderjylland. Kortet indeholder bl.a. følgende temaer: Veje, jernbane, eng og bebyggelse - nogle med tilhørende
stednavne. ''Lave'' kommer af, at det trykte kort udkom i bredformat.
Rettigheder i forbindelse med gratis kort på www.kms.dk
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har i henhold til gældende lovgivning ophavsretten til styrelsens kort og andre
produkter. Reproduktion som f.eks. skanning eller digitalisering samt enhver form for salg eller videregivelse kræver
derfor tilladelse af KMS. Fra Kort & Matrikelstyrelsens gratis korttjenester på www.kms.dk kan enhver indhente enkelte
eksemplarer af kortudsnit til egen privat brug. Sådanne udsnit må ikke udnyttes på anden måde.
FIGUR 12: HISTORISK KORT 1980-2001,
Danmarks Miljøportal (2011)
1 cm i kortet modsvarer 125 meter i terræn
Fakta
Dette kort giver et særdeles detaljeret billede af terrænet indeholdende et stort antal sted- og fællesnavne, administrative
grænser (amt, kommune og sogne) og højdekurver. Kurveintervallet er 2½ meter. Navnet ''4-cm kortet'' hidrører fra
navnet på de trykte kort, hvor 4 cm svarer til 1 km i terrænet. Kortet er nu afløst af det nyproducerede kort i 1:25.000,
som kaldes Kort25.
Rettigheder i forbindelse med gratis kort på www.kms.dk
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har i henhold til gældende lovgivning ophavsretten til styrelsens kort og andre
produkter. Reproduktion som f.eks. skanning eller digitalisering samt enhver form for salg eller videregivelse kræver
derfor tilladelse af KMS. Fra Kort & Matrikelstyrelsens gratis korttjenester på www.kms.dk kan enhver indhente enkelte
eksemplarer af kortudsnit til egen privat brug. Sådanne udsnit må ikke udnyttes på anden måde.
primære forbindelseslinje er østgående trafik imellem
Fyn og Sjælland med passage igennem Omø Sund
(Dansk Sejlunion og T-kartor, 2010).
Udbygningsplanen for Omø har som mål at skabe
plads til de større lystfartøjer med en dybgang på op
til 2 m og længde/bredde på 10-12/3-4 meter, som i
stigende omfang besejler havnen. Havnen er oprindeligt
dimensioneret til de mindre fartøjstyper, som typisk
blev anvendt i 1970’erne, da havnen blev anlagt. Der
er ikke forventning om, at denne standardforbedring
vil ændre væsentligt på antallet af anløbende fartøjer
og dermed antallet af passager på skibsruter omkring
Omø.
Havnen vil primært fungere som gæstehavn. Det betyder,
at den sejladsmæssige aktivitet omkring havnen
knyttet til lystsejlads er koncentreret til sommermånederne.
Ligeledes i forlængelse af den hidtidige anvendelse
forventes det ikke, at den udvidede havn vil
føre til et øget antal hjemmehørende både, som kunne
give anledning til forøgede påvirkninger i forhold til
skibstrafikken.
h.2) Arkæologiske værdier (herunder marinarkæologi)
Arkæologi/jordfund (udtalelse ved Hugo Hvid, Sorø
Museum):
Vores kontrol i arkiverne viser, at der nord for den
planlagte udvidelse er fundet potteskår fra bronzealderen
(grøn prik på kortbilag) og forarbejdet flint indlejret
i pålejret sand (rød prik på kortbilag). Der kan derfor
under de pålejrede sandlag være bevaret spor af bopladser
fra sten- og bronzealder.
Det anbefales at indhente en udtalelse jf. museumslovens
§ 25 for evt. jordarbejder på landjorden (oven for
normal, daglig vande) og evt. ved kontakt til Vikingeskibsmuseet
forberede evt. marinarkæologiske undersøgelser,
hvis der i forbindelse med dispensationsbehandlingen
gives påbud herom.
Marinarkæologi
I farvandsområdet omkring Omø og Agersø kendes
der adskillige submarine stenalderbopladser på forskellige
dybder. På strandene er der opsamlet bearbejdet
flint, der er skyllet i land fra submarine stenalderbopladser.
Således er der fundet bearbejdet flint på
lavt vand umiddelbart øst for den eksisterende havn
– i netop det område, hvor det nye havnebassin skal
21

FIGUR 14: KIK MOD DEN NORDLIGE ENDE AF SKOVBANKE,
Google Earth (2011)
FIGUR 15: SKOVBANKE I HORISONTEN, Google Earth (2011)
FIGUR 13: JORDFASTE FORTIDSMINDER, Sorø Museum (2011)
ligge. I samme område eller tæt derpå er der fundet
potteskår fra broncealderen.
Det nye havneområde øst for den eksisterende havn
er tilsandet, hvilket den nuværende bathymetri er
udtryk for. Under sandet, hvis tykkelse der ikke findes
informationer om i projektbeskrivelsen, kan der
forekomme velbevarede kulturlag med anlæg eller
anlægsspor fra ældre stenalder, hvor havspejlet stod
lavere end i dag. Bosættelse og fiskeriaktiviteter skete
henholdsvis på og langs datidens kystlinier. I ældre
stenalder har de to moræneknolde på Omø været
delt af enten et smalt sund eller en fjordarm. Her har
fiskeriet været overordentligt godt og muligheden for
forekomst af stenalderbosættelse langs de tidligere
kystlinier i netop dette område, er stor.
Vikingeskibsmuseet vurderer, at der skal gennemføres
en marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse
med havneudvidelsen af Omø Havn omfattende såvel
det nye havneområde mod øst som ændringerne i den
nuværende havn.
Omfanget og arten af en marinarkæologisk forundersøgelse
kan først vurderes, når der foreligger mere
detaljerede oplysninger om anlægsarbejdet.
h.3) Æstetiske/visuelle landskabstræk
22

SIGNATURFORKLARING
Projektområde
Landskabskarakterområde
Overordnet skift i terræn
Landskabelig væg (skov / hegn)
Kulturhistorisk bygningsanlæg
Områdeafgrænsning
Vandløb / å
Udsigt
Markant udsigtspunkt
Fotostandpunkt
1 cm i kortet modsvarer 125 meter i terræn
FIGUR 16: LANDSKABSANALYSE, Danmarks Miljøportal (2011)
Kirkehavn ligger i den nordlige ende af et meget
lavbundet område, der landskabeligt deler Omø i to
Fakta
områder hhv. øst og vest for området omkring Omø
Dette kort giver et særdeles detaljeret billede af terrænet indeholdende Sø. Selve et færgelejet stort antal sted- knytter og sig fællesnavne, til det vestlige, administrative lidt
grænser (amt, kommune og OMØ sogne) HAVN og højdekurver. Kurveintervallet er 2½ meter. Navnet ''4-cm kortet'' hidrører fra
højereliggende landskabsområde (højeste punkt 6
navnet på de trykte kort, hvor 4 cm svarer til 1 km i terrænet. Kortet er nu afløst af det nyproducerede kort i 1:25.000,
som kaldes Kort25.
meter over havets overflade). Den eksisterende lystbådehavn
og udvidelsen ligger ud for det flade, lavtliggende
område. Fra lystbådehavnen er der således
en malerisk udsigt til gårdene, der ligger for foden af
Rettigheder i forbindelse med gratis kort på www.kms.dk
Skovbanke, hvis højeste punkt er 24 meter over ha-
Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har i henhold til gældende
vets
lovgivning
overflade.
ophavsretten til styrelsens kort og andre
produkter. Reproduktion som f.eks. skanning eller digitalisering samt enhver form for salg eller videregivelse kræver
derfor tilladelse af KMS. Fra Kort & Matrikelstyrelsens gratis korttjenester på www.kms.dk kan enhver indhente enkelte
eksemplarer af kortudsnit til egen privat brug. Sådanne udsnit må Udvidelsen ikke udnyttes vil i moderat på anden omfang måde. medvirke til en aflukning
af udsigten fra det lavtliggende område mod Omø
Sund. I dag er den væsentligste barriere for udsigt fra
baglandet ikke havneanlægget i sig selv, men bebyg-
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
gelse, beplantning og oplag foran havnen.
2400 København NV
h.4) Geologiske landskabstræk (kystmorfologi)
Telefon: 7254 FIGUR 5000 17: UDSNIT AF PER SMED’S LANDSKABSKORT
Fax: BRUN 3587 TERN: 5051 MORÆNE, SKRAVERING: MARINE AFLEJRINGER,
Nuværende kystmorfologiske forhold i området:
Den del af Omø, som er beliggende SV for havnen, er
E-post: kms@kms.dk
Geografforlaget (1981) en moræneformation, og kysten SV for havnen fremstår
som en eroderende moræneklint, se hosstående
figur (Geografforlaget, 1981).
De dominerende bølger i området er fra vestlige retninger,
hvilket resulterer i materialvandring fra SV
23

lstyrelsen
© Kort & Matrikelstyrelsen
Målforhold 1:10000
Dato 26/8-2011
Signaturforklaring
Målforhold 1:10000
Dato 26/8-2011
FIGUR 18: NATURBESKYTTELSE, Danmarks Miljøportal (2011)
mod NØ på denne strækning. Bygningen af havnen
har medført, at sand aflejres på vestsiden af havnen,
hvilket medfører tilsanding i havneindsejlingen.
Derfor blev der bygget en sandfanger for en del år
siden, men sandet vandrer nu også forbi denne. Der
er derfor stadig tilsanding i havneindsejlingen og der
bør foretages oprensninger i indsejlingen hvert år. Tilsanding
i selve lystbådehavnen er et mindre problem.
Sandet deponeres langs kysten øst for havnen.
Korsør Havn er i samarbejde med Slagelse Kommunes
havne, herunder Omø Havn, ved at samle data på
oprensningsbehov med henblik på rationalisering og
rettidig gennemførelse af den løbende drift.
Den østlige del af Omø består ligeledes af moræneaflejringer,
men mellem de to moræneformationer
forekommer der marine aflejringer, som har afsnøret
søen, der ligger syd for havnen. Kysten NØ for havnen
består således af marine aflejringer tæt på havnen og
af en eroderende moræneklint længere mod NØ. Der
er pågået aflejring af sand i den inderste del af læområdet
umiddelbart sydøst for havnens østlige mole,
men der er stadig en lavvandet bugt i dette område.
Der mangler sand langs kysten længere mod NØ.
Sandmanglen skyldes dels tilstedeværelsen af havnen,
som fanger al det sand som kommer fra SV, og
dels er det en naturtilstand for denne kyststrækning, at
den er under nedbrydning. Der er foretaget sikring af
kysten på strækningen fra 250 m til 750 m øst for havnen
i form af en serie små bølgebrydere, men denne
kystsikring er delvis nedbrudt.
Der forekommer sandsynligvis tangaflejringer i bugten
øst for havnen.
Der forekommer oversvømmelse af det lavtliggende
land syd for havnen under situationer med ekstremt
højvande.
Fremtidige kystmorfologiske forhold i området:
Lystbådehavnen planlægges udbygget mod øst, således
at en del af bugten øst for havnen omformes til
havnebassin, og den derved opståede lille bugt mellem
den nye bølgebryder og strandlinjen påtænkes
opfyldt med sand som en del af projektet. Der planlægges
udført en lille bademole ud for den østlige del
af det nye havnebassin.
Den planlagte udbygning af havnebassinet vil ikke
24

FIGUR 19: UDSIGT FRA OMØ HAVN MOD SKOVBANKE
ændre forholdene langs kysten lidt øst for udbygningen,
idet denne strækning stadig ikke vil få tilført sand,
da det sand, som tilføres området fra SV, stadig vil
blive fanget i havneindsejlingen. Forløbet af den nye
ydermole og den jævne overgang til den nye udrykkede
kystlinje øst for det nye østbassin skønnes at medføre
en reduktion af aflejring af tang, idet læområdet er
elimineret med den planlagte opfyldning. Den planlagte
læmole ved badeanlægget vil sandsynligvis sande
til på NV-siden, og der kan forekomme aflejring af tang
og tendens til blød bund på SØ siden af bademolen.
Læmolen mindsker således bølgeeksponeringen i
badeområdet, hvilket måske er ønskeligt af hensyn til
svømning i området, men det er ikke hensigtsmæssigt
mht. bundforholdene og vandskiftet i områder umiddelbart
SØ for molen
25

5. KENDETEGN VED DEN POTENTIELLE
MILJØPÅVIRKNING
5.1 De potentielle væsentlige virkninger af projektet
- sammenfatning
Den planlagte udvidelse af Omø Havn ligger i sårbart
naturområde, der er omfattet af naturbeskyttelse iht.
EU-lovgivningen (Natura 2000).
En gennemførelse af havneudvidelsen forventes at
ville indebære:
• En meget begrænset arealbeslaglæggelse (land- og
kystområder) til havneudvidelserne.
• En mindre stigning i sejladsen i sydsjællandske og
nærliggende farvande i forhold til i dag.
• Måske en beskeden stigning i den gående, rekreative
færdsel på havnenes nærliggende naturområder.
Ingen af naturtyperne i udpegningsgrundlagene for
Natura 2000-områderne vil blive direkte berørt af de
foreslåede havneudvidelser.
a. Påvirkningens omfang (geografisk område og
antallet af personer, der berøres)
I betragtning af beliggenheden og anlæggets meget
begrænsede størrelse anses miljøpåvirkningerne for
at være begrænsede til det areal, som anlægget beslaglægger.
Berøring af personer
Med hensyn til anlægsperioden regnes med fysisk
opstart primo oktober måned. Dermed kan havnens
mole- og broanlæg være færdigt i sejlsæsonen året
efter. Herved opnås der ikke mærkbare gener for havnens
nuværende brugere.
Dernæst vil det nok tage ca. ½ år ekstra med supplerende
arbejder som belægninger, afvanding, vand,
belysning, el etc. på havnens øvrige områder.
Dvs. at selve hovedentreprisen med havnearbejderne
forventes udført på ca. 7 mdr. og de supplerende arbejder
på ca. 5 mdr. med diverse overlap, således at
alle anlægsarbejder udføres på 1 anlægsår.
Der vil være tale om mindre gener i anlægsperioden i
forhold til den omgivende bebyggelse, da anlægsarealet
ligger på den østlige del af havnen.
Afstand til nærmeste beboelse er ca. 50 m. Der vil
være tale om støj og evt. støv fra byggepladsen samt
kørsel til og fra byggepladsen. For brugerne af havnen
vil der være tale om visse gener i anlægsperioden,
27

6. KONKLUSIONER
men det forventes, at havnens drift kun vil være påvirket
i mindre grad i anlægsperioden.
b. Påvirkningens grænseoverskridende karakter
I anlægsfasen kan der dog forekomme materialespild
i omgivelserne i forbindelse med uddybningsarbejderne.
Det forhold vil blive nøjere vurderet i forbindelse
med detailprojekteringen, og såfremt der viser
sig behov hefor, vil det blive krævet, at entreprenøren
træffes foranstaltninger til reduktion af spildet ved for
eksempel at etablere siltgardiner.
Desuden kan arbejdstakten tilrettelægges hensigtsmæssigt
ved eksempelvis at udføre store dele af dækmolen
før uddybningen.
c. Påvirkningsgrad og -kompleksitet
Vandmiljøet anses ikke for at blive påvirket af anlægget.
d. Påvirkningens sandsynlighed
Det vurderes at være meget sandsynligt, at der vil
være mindre gener i anlægsperioden i forhold til den
omkringliggende bebyggelse.
e. Påvirkningens varighed, hyppighed og
reversibilitet
Anlægget vurderes som totalt reversibelt, da konstruktionerne
hovedsagelig består af naturmaterialer, og
havbunden vil genetableres naturligt efter nedbrydning
og bortfjernelse af anlægget.
Strandlinjerne nord og syd for anlægget vil ligeledes
genetablere sig naturligt i ligevægt med bølgepåvirkningen.
6. Konklusioner
Det påtænkte anlægsprojekt for en udvidelse af Omø
Havn vurderes på grundlag af foranstående ikke at
ville få væsentlig indvirkning på miljøet.
Anlægsprojektet vurderes derfor ikke at være omfattet
af krav om vurdering af virkninger på miljøet (VVMpligt)
i medfør af lov om planlægning.
28

7. REFERENCER
7.1 Referencer
Dansk Hydraulisk Institut (1999): Mangor, K. and
Fuchs, Jesper: “Optimization of Port Layout with respect
to sedimentation, coastal impact, mooring conditions
and navigation.” Presented at COPEDEC V,
Cape Town, April 1999 (1999).
Dansk Hydraulisk Institut (2010): Mangor, K, Brøker, I,
Deigaard, R. and Grunnet, N: “BYPASS HARBOURS
AT LITTORAL TRANSPORT COASTS. PIANC MMX
Congress Liverpool UK 2010” (2010).
Danmarks Miljøportal (2011): Arealinformation, www.
kort.arealinfo.dk.
Danmarks Miljøundersøgelser (2011): Mads-databasen,www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/makrovegetation/data/
Dansk Sejlunion og T-kartor (2010): Det levende søkort.
Farvandsvæsenet (2009): Sejladsmønstre og trafiktæthed
omkring Danmark (baseret på data fra skibe
udstyret med AIS).
Geografforlaget (1981): Kortlægning af landskabets
dannelse, Per Smed.
Google Earth (2011): Gadevisning.
Sorø Museum (2011): Kort over jordfaste fortidsminder.
29

BILAG
BILAG 1: MÅLFAST OVERSIGTSKORT AF
ANLÆGGET MED SØKORT OG MATRIKELKORT
SAMT SNIT AF DÆKMOLE.
BILAG 2: SAMTYKKEERKLÆRINGER FRA DE
BERØRTE GRUNDEJERE.
BILAG 3: DIGEPROJEKT.
31

BILAG 1:
MÅLFAST OVERSIGTSKORT
33

BILAG 2:
SAMTYKKEERKLÆRINGER
Undertegnede ejer af ejendommen
Samtykkeerklæring
Matr. Nr.: ……………………………………………………………….
Adresse: ……………………………………………………………….
bemyndiger herved
Navn: ………………………………………………………………..
Adresse: ……………………………………………………………….
til at repræsentere mig i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udføre kystbeskyttelse på
min ovennævnte ejendom.
Jeg er indforstået med, at en eventuel tilladelse med tilhørende vilkår udstedes til mig, og at der på
min ejendom og for min regning tinglyses en deklaration om vedligeholdelse og eventuel fjernelse
af kystbeskyttelsen.
Dato: ……………………………………………
Navn: ……………………………………………
Adresse: ……………………………………………
Underskrift: …………………………………………….
35

BILAG 3:
DIGEPROJEKT
37