1 - BORGERSKOLEN

117
saa siger endda: vi vare unyttige Tjenere, thi vi
gjorde det vi vare pligtige at gjsre, Lue. 17, 10.
Vore Gjerninger maa overgaae de Skriftkloges og
Pharisceers og gjsres ene og alene fordi vi fole at
Gud har gjort os saameget godt, og fordi vi igjen
unde vor Nceste det samme Gode, 1 Joh. 4, 11.
Jeg haver givet Eder et Erempel, at ligesom jeg
haver gjort Eder, saa skulle I og gjsre, Joh. 13, 15.
Ei heller maa de gjores af Frygt for, at derved und
gaae den Straf som i manglende Tilfcelde venter os,
tyi dette er Trceldoms-Aand, Rom. 8, 15, og Tje
nesteq vindens Born, der skulle udstodes, og kunne
ingen Arv bekomme, Gal. 4, 30. Joh. 8. 35.
F. 19. Saaledes at tjene, hjcelpe, give og gavne
sine Medmennesker, er imod det gamle Menneskes
Art, da det koster ofte Opofrelse af Egennytte, af
Gods og gode Dage; for den Skyld er det Christus
har paa flere Steder lcert om Fornegtelse som en
nodvendig Post i hans Efterfolgelse, Math. 1 6, 24.
Lue. 9, 58 og Lue. 14, 25-33, hvor han fremscet
ter et Exempel om den, der vilde bygge et Taarn
eller drage i Krig, og ikke forud overlagde hvad der
til behovedes, hvorpaa han slutter denne mcerkvcerdige
Lignelse med de Ord: "Ligesaa og hver af Eder
som ikke forsager alt det han har, kan ikke vcere
min Discipel; at bortkaste, scelge eller bortgive alt
er ikke Meningen, kun at vort Hjerte er saa lost
fra a!t, at naar det gjalt om at fremme Guds )Ere
og vor Naestes Opbyggelse, intet da skulde vcere os
for kostbart, ei indtil vort eget Liv, Lue. 9, 24.