1 - BORGERSKOLEN

141
og Sundalen. I Thrsndelllgen blev ikke fall vakte i Opdal og
Rennebu, men i Meldalen var Vekkelsen sterkest nordenfjelds.
S. 26. ') en passende Klcrdedragt) Medens Dragterne i
Romsdalen og paa Nordmsre lignede sterkt Gudbrandsdalens
eiendommelige Kledninger, var de gamle nordenfjeldske Folke
dragter for svrigt gjennemgaaende lidet udpregede, og mere ori
ginale Dragter havde kun udviklet sig i enkelte Bygder. Stoffet
i de thrsnderste Mandsdragter var Vadmel eller Skind. Karakte
ristisk for Thrsndelllgen var den lange hvide Vadmelskofte.
2) de grove Strilekleder) Befolkningen omkring Bergen,
scrrlig paa Verne, de saakaldte Striler, brugte i Begyndelsen af
19de Aarhundrede for det meste en merk Dragt, med Stsvler,
vide Bukser og Kufte, undertiden Sko og Hoser.
") Hang til at beskjeftige sig med politiske Sagers I den
Tids Throndhjems-Aviser findes meget sjelden Artikler om poli
tiske Emner ; den Politiseren, som Hauge her sigter til, har derfor
viftnok helst foregaaet mundtlig, scerlig i Klubber (den bor
gerlige Klub, den borgerlige harmoniske Klub) og Selskaber
(det venskabelige selstad, det forenede borgerlige Selstad); Sel
fiabelighed regnedes dengang som et Serkjende for de thrond
hjemste Borgere. Det var Skik at synge ved Bordet; navnlig
var I. N. Bruns Nationalsang For Norge, Kjcempers Fsde
land" meget yndet. Den norske Selvstendighedsfslelse og Fe
drelandskjerlighed havde i den velstaaende thrsnderfle Handelsstad
vokset sig sterk. Og Franstmanden Latocnaye, der paa sin Nor
ges«Reise i 1799—1800 ogsaa gjcrstede Throndhjem, overrafledes
ved at finde sine egne Landsmcrnds revolutioncere Ideer udbredt
til dette fjerne Sted. Republikens Rsvere, striver han, har
ogsaa her vundet Indgang med sine Grundscrtninger, og det un
derligste er. at det iscer er Prcrsterne, som er smittede af dem".
*) Nogle bleve dog ogsaa i Trondhjem fortrolige med mig)
En af disse var Bondessnnen Arnt Bjsrnsen Solem fra Klebu
(1777—1857), som ved denne Tid bosatte sig i Throndhjem og
efterhaanden oparbeidede en stor Kjsbmandsforretning. Forsvrigt
havde Brsdremenigheden en liden Flok i og omkring Byen, og
Johan Nordal Bruns Virksomhed som residerende Kapellan i
Nyneset (1772—74) havde ogsaa vceret af Betydning for det
religisse Liv der i Egnen (se anden Del, § 15).
") en LensmanH Lensmand i Strinden var i 1800 Ole An
dreas Wold.
S. 27. ') Prcrsten Urdahh Se S. 7 Anm. 4.
') Borgemesteren i Frederiksstad^l Peter Garde, Borgermester
i Frederiksstad 1776—1801 og tillige Byfoged etc. fra 1782.
') Boghandler D. i C.) Andreas Diurendahl, kongelig privi»
legeret Boghandler i Christiania, f 1817.
Betragtning over Verdens Daarlighed) se S. 5 Anm. 3.
°) Christi Forklarelse i Sjelen) lesu Christi Forklaring i
Sjelen, det er en kort og firiftmcessig Underviisning, hvorledes