1 - BORGERSKOLEN

\
138
2), Betragtning og Forklaring over Herrens Bsn: Fader vor",
(fe S- 20 Anm. 3).
°) et Udtog af Psalmer ) De sande Christnes ud
valgte Psalmebog, uddraget af O. A. Brorson'^ Troens rare
Klenodie og flere, samt tilfsiet nogle af Kirkens nu vcrrende Ar
beidere, som haver Lyst og Gaver til at lege for Herren i deres
Hierter. Samlet og til Trykken befordret af Hans Nielsen
Hauge". Trondhjem 1799. 192 Sider. Nye Oplag blev trykt
i Kisbenhavn 1800. 1801, 1802, Christiania 1819, 1823, Bergen
1835, Christiansllnd 1837, Tromss 1842, Christianssand 1843.
') Forklaringer over de fleste Ssn° og Helligdags Epistler
og Evangelier . . .) Denne Bog blev trykt i Kisbenhavn 1800
(se S. 27 Anm. 10).
«) Christiansands Bogtrykkerie) Se S. 17 Anm. 3.
S. 22. l) en af mine fortrolige Venner H—B—^j Hans
Thordsen Bachrud fra Helgsen i Mjvsen, f. 1776, f 1814, virk
som og dygtig baade som Bogtrykker og Forlcrgger.
') Stiftamtmand M—^ Se S- 21 Anm. 4.
2) paa Lindestranden en Maaned) Til Leinstranden,
Anneks til Melhus, kom Hauge i Begyndelsen af November, led»
saget af Lcrgprcrdikanten Lars Olsen Hemstad fra Stange paa
Hedemarken. De boede hos Bonden lon Jonsen Skjefstad.
4) en fornem Embedsmand G. M—) Se S. 21 Anm. 4.
S. 23. i) Biskop S—) Dr. theol. Johan Christian Schsn
heyder, f. 1742, Biskop over Throndhjems Stift 1788 — f 1803.
Han var adskillig paavirket af Rationalismen.
2) Provst St—). Hans Steenbuch, f. 1722, Sogneprest i
Melhus fra 1757, Provst fra 1770, f 1800. Han var en lcrrd.
orthodox Mand, men en fanatisk Modstander af Hauge og hans
Venner. — Et Brev af Hauge til Steenbuch, strevet efter Paa
gribelsen i Prcrstegaarden, er trykt i Smaastykker af H. N. Hau
ges Skrifter, udg. ved A. Chr. Bang, Kr.a 1875, S- 20—23, og
i A. Chr. Bangs lubilcrumsstrift Til Minde om H. N. Hauge
(1796—1896). Kr.a 1896, S- 32—35.
') jeg havde bestyldt dem i mine Skrifter for hsimodige,
gjerrige m. m.) I Betragtning over Verdens Daarlighed"
1796 (se S. 5 Anm. 3) strider Hauge om Prcrsterne: Vor
Konge ... haver ordinerer Lcerere, dem kiender jeg nogle og
andre hsrer jeg om; det er et almindeligt Ordsprog, at Gierrig
hed er hos alle Mennesker, men hos Prcrsten har den Overhaand ;
dette er alt for sandt hos mange, Gud hielpe enhver til at
stisnne det. En kan forfare det paa deres Ord og Gierninger,
dem har i sine Prcedikener meget at handle og bede om det time
lige, og hvorledes en dertil stal blive lykkelig, og saa nok fore»
stille sig, at en kan sove sig ind i Himmerig ; de kan aldrig faae
saa meget af det Timelige, at dem jo soger efter mere, ligesom
dem derfor skulde kiobe fig Salighed. Skal dem undertiden tale
Guds Ord, faa maae dem have god Betaling derfor, da kan det