1 - BORGERSKOLEN

152
kaldes med et oprindelig svensk Navn) er et mongolsk Folkeferd,
der taler et Sprog. beslegtei med Kvensk (se Anm. 4) og Un
garsk. Man stiller mellem Fjeldfinner (se Anm. 3) og Sjefinner.
Sjsfinner eller Bufinner kaldes de fastboende blandt Finnerne
eller Lapperne. De lever af Fiskeri og noget lordbrug.
') Qvenerne) Ee Anm. 4.
') Fjeldfinner) Fjeldfinnerne (se Anm. 1) har bevaret sit
Folks oprindelige Levevis; de er Nomader og lever af Renavl.
Qvenerne ere et svensk Folkeslag fra Qvcrnland i Sverrige)
Dette er urigtigt. «Kvener" taldtes paa Norsk allerede i Harald
Haarfagres Dage Indbyggerne af det nuvcrrende Storfyrsten
dsmme Finland; nu benevnes de Finner; selv kalder disse sig
«Suomalaiset". Finnerne — Kvcrnerne er et helt andet Folkeferd
end Finnerne --- Lapperne ; Kvcenerne horer til den saataldte
finst-ugriste Folkeet, som atter er vidt forskjellig fra den nordiske
Stamme, og deres Sprog er ligesom Lappisk ganske uforstaaeligt
for Nordboer. Fra Finland er Kvcrnerne induandrede i Norge
serlig i 18de og 19de Aarhundrede, mest til Finmarkens og
Tromss Amter.
S. 48. ') D. C.) Se S. 18 Anm. 3.
') Nummedalen) Se S. 35 Anm. 3.
2) O— C—) Otter Cartten Bacherud fra Helgeen i Mjsse».
Han virkede en Tid ivrigt som Hauges Medarbeider, men var
uden Dybde, hvorfor Hauge gjentagne Gange formanede ham
til Selvvrsvelse og sterre Alvor. Hauges Frygt viste sig ogsaa
grundet; under et Forher i Namdalen 1807 fornegtede han fin
Tro, fragik alt Samfund med Hauge og tilbed at udlevere hans
Beger, som han sagde, at han havde kjebt af Nysgjerrighed.
Dette gjorde et sterkt Indtryk paa Vennesamfundet". Siden
bar han i Aarrekker paa et „ Fortvilelsens Suk". Af et langt
senere Brev fra Serviken ser det ud til, at han igjen kom til
Opreisning ; men noget sikkert herom vides dog ikke. — Ssrviken,
eller rettere Surviken, et lidet Brug paa nordestre Side af Otter
sen i Viks Sogn i Fosnes Herred, Nordre Throndhjems Amt.
Jeg reiste herfra) Stiftamtmand Angell i Throndhjem
havde givet Fogderne Ordre til at arrestere Hauge, hvorsomhelft
han viste sig i Stiftet; da Foged Plesner i Namdalen kom og
forkyndte Hauge Stiftets Ordre, reiste han straks sydover.
°) en Kobbergang i Vingjela i Nerheden af Østerdalen) I
Vingelen Sogn, Anneks til Tolgen, en Fjerdings Vei nord for
Vingelen Kirke, fandtes et Svovlkis-Felt, 3 Meter mcegtigt og
2—300 Meter i Udstrcrkning ; her var hidtil drevet et Skjcrrp
for Rsros Kobberverks Regning, da Hauges Venner optog Drif
ten. Vingelen Grube blev siden drevet af Foldals Kobberverk, der
lededes af Assessor Hangen Mathiesen (se S. 49 Anm. 1), efter
18lck af Reros Verk.
") Circumference) Omraade.