1 - BORGERSKOLEN

135
Den kortere Udgave er gjenoptrykt i Hauges Udvalgte Skrif»
ter. Kristiansund 1881 S.' 313—30, 2. Opl. Kristiania 1900 S
374—94, 3. Opl. Bergen 1910 S. 370-90, 4. Opl. Bergen
1911 S. 362—81.
Samtidig trykte Hauge «Anviisning til nogle moerkelige
Sprog i Bibelen. Samlet af Hans Nielsen Hauge". Bergen
1798. Trytt hos R. Dahls Efterleverfie. 24 Sider. Et Til°
laeg til Bibelanviisningen", 32 Sider, uden Trykkested og Aars
tal, blev rimeligvis trykt i Kjsbenhavn 1800 eller 1801.
') Boltaire og hans Efterfslgere^ Franyois Marie Arouet de
Voltaire, f. 1694, f 1778, en verdensbersmt fransk Digter, hvis
Vid og Spottelyst i scerlig Grad gik ud over Kristendommen.
Han overfsrte det engelske Fritcrnkeri til Frankrige og udbredte
sine radikale Anskuelser gjennem en Mcengde glimrende Skrifter
og Breve. Med Aarene blev han altid mere lssfluppen og kaad
i sin Udtryksmaade, og han kom stadig lcrngere md i Tvil og
Haan. Bekjendt er denne Utring af ham: Tolv Mennester
krcrvedes til Kristendommens Udbredelse, men ett er nok til dens
Udryddelse; om 20 Nar har de Kristnes Gud ikke lcrnger noget
Alter". Selv troede han paa Retfcrrdighedens Seier, Menneste
stegtens Fremgang, Overtroens Udryddelse og Gud som Alfor
nuften og Algodheden. Udviklingens Maal er for ham kun
Fremstridt i Tcrnkning, Kunst, Moral og Samfundsliv. — I ma°
terialistisk Retning udformedes det engelste Fritcenkeri videre af
George Louis Leclerc Comte de Buffon (1707—88). Julien Of
fray de la Mettrie (1709—51), Paul Heinrich Dietrich Baron de
Holbach (1723—89) o. fl. De fleste andre franste Fritoenkere var
mindre vidtgaaende.
om Frugten af deres Scrd giver deres Fsdeland
os de ssrgeligste Scrrkjender^ Hermed sigtes til den store franske
Revolution, som begyndte i 1789, og de fslgende Statsforan
dringer og Krige i Slutten af det 18de og Begyndelsen af det
19de Aarhundrede.
S. 17. l) Politimesteren) se S. 15 Anm. 3.
') derpaa lod de mig gaae) Efter det fsrste Politiforhsr
var der sendt Indberetning om det Passerede til Stiftamtman
den, som igjen sendte den videre til Biskop Johan Norda! Brun.
Biskopen llfgav 3dje September 1798 en Erklcrring (trykt i Theo»
logisk Tidsskrift for den ev.-luth. Kirke i Norge IX 1866, S. 480 f.,
og derefter hos A. Chr. Bang. H. N. Hauge, S. 165—66 — « S.
165—66—2 S. 150—51), hvori han anbefalede at lade Hauge
tale og stride i Frihed.
') Bogtrykkeriet) Peder Hseg's Bogtrylkeri i Christianssand.
Tauleri Omvendelses-Hiftorie) Den nsiagtige Titel paa
Udgaven af 1799 kjendes for Tiden ikke, men et nyt Oplag af
Bogen, trykt 4 Aar senere paa samme Sted, bcrrer fslgend:
Titel: Kort Udtog af den bersmmelige Doctor Thauleri Om
vendelses-Historie. For dens Merkvcrrdigheds og Opbyggelses