1 - BORGERSKOLEN

More documents

Recommendations

Info

200 bestemmelsen, men efterhaanden blev denne Lcrre her opgiven og hyldedes paa Hauges Tid kun af et Mindretal. — Hvilket Kirke samfund den i Teksten omhandlede Englender tilhsrte, vides ikke, da hans Navn er ukjendt 2. 93. i) Pastor Green, Sogneprest til Agger^ Johannes Green, f. 1708 paa Nes paa Romerike, residerende Kapellan i Aker ved Christiania fra 1742, Sogneprest i Aker og Slotsprest paa Akershus fra 1762, f 1771. Green, som var en kundskabs rig og hederlig Mand, var vakt under et Ophold i Kjsbenhavn 1741 og fremkaldte som Prest en ikke ringe Opvekkelse i sit Sogn ; han stod Herrnhuterne meget ner og var den aandelige Fader for Brsdresamfundet i Christiania. 2) I Asker var en Levning af en religieus Bevegelse . . . .) Esren Bslle, f. 1714 i Jylland, bessgte som Student Norge i 1737 og opholdt sig da en Tid paa Bragernes. Ester at have taget theologist Embedseksamen i 1740 reiste han til Norge igjen og sluttede sig til de Herrnhutiste Kredse i Drammen, men stilte sig dog allerede i 1741 fra dem, idet han forkastede Barnedaaben og brsd med den Lutherske Kirke. Han vandt nogle Tilhengere, som lod sig gjendsbe, og der fremstod saaledes i 1742 i Dram men og Omegn en Sekt, der almindelig kjendes under Navnet Zioniterne". Lederne. Ssren Bolle og 3 Andre, blev udvist i 1743 ; da de kom tilbage allerede samme Aar, blev de atter udvist og med dem fulgte nu nesten Halvparten af deres Tilhengere; 48 i Tallet drog de til Altona i 1744 og nedsatte sig her, hvor de i 1747 fik betydelige Friheder; nogle vendte tilbage til Dram men. Efterhaanden kom flere af Zioniterne i Norge «til Hand heds Erkjendelse" og sluttede fig igjen til Kirken, men endnu i 1780 fandtes i Drammen endel, som holdt fast ved sine tidligere Meninger. ') LetH Christian Langemach Leth, f. 1701 paa Sjelland, Sogneprest i Sandeherred 1732—36, Sogneprest ved Trinitatis Kirke i Kjsbenhavn og tillige Professor i Kateketik ved Universi tetet 1736—f 1764. Leth var en ivrig Pietist ; som Professor arbeidede han for Autorisationen af Erik Pontoppidans sandh ed til Gudfrygtighed" og for Ansettelse af pietistiske Prester i vigtige Embeder. Gerner^ Henrik Gerner, f. 1701 paa Ejelland, personel Kapellan i Tsnsberg 1729—32, Sogneprest i Vaale ved Holme strand 1732—1738, Stiftsprovst i Kjsbenhavn 1738—47. Ger ner var en Skolekamerat og Ven as Leth og arbeidede sammen med ham til stor Velsignelse den Tid de var i Norge; der stede ved disse Mend en temmelig stor Opvekkelse, som begyndte i Sandeherred og udbredte sig til Larvik, Tsnsberg, Vaale og Nabobygder. Flere af de omboende Prester sluttede sig til, saa ledes den senere Biskop Ole Tidemand, personel Kapellan i He drum og Larvik fra 1734 og Sogneprest 1741—43. Leth og
201 Gerner vedligeholdt efter sin Forflyttelse til Kjsbenhavn stadig Forbindelsen med sine forrige Embedsbrsdre og Menigheder i Norge. Gerner var sterkt paavirket as Herrnhutismen og ned lagde i 1747 sit Embede som Stiftsprovst for at overtage en Stilling i Brsdremenighedens Tjeneste. I 1754 styttede han tilvage til Norge, men hindredes af de geistlige Vvrigheder fra at prcedike og holde Forsamlinger. Han dsde 1786 uden at have faaet noget Embede igjen. — Herrnhuterne havde i 18de Aar hundrede endel Tilhcengere i Holmestrand, Tsnsberg og Larvik, Vaale og Andebu; tildels var' disse oprindelig vakte af 1730° Aurenes Prcester. °) Prcesten Bugges Ssren Bugge, f. 1721 i Christiania, Sogneprcest i Vanse paa Lister 1767—90, i Niestad i Nedences 1790—f 1794, Provst. Han er en as det 18de Aarhundredes «edleste Presteskikkelser, varmhjertet og nidkjcrr; han var paavirket af Herrnhutismen, og i hans Tid blev halve Listerland Herrn hutifl". «) Biskop Bugge) Se S. 63 Anm. 1. Bugge blev ved sin Faders Forflyttelse til Viestad i 1790 udnevnt til hans Efter mand i Vanse. Han var opdraget i Herrnhutist Aand, og fort satte som Sogneprest i Vanse Arbeidet for Menighedens Opbyg gelse i samme Spor som Faderen. I 1799 forflyttedes han til Fredericia i Danmark og blev i 1804 Biskop i Throndhjem. S. 94. l) Peter Farver) Om denne Mand og hans Til hengere er forsvrigt intet bekjendt. Den af Hauge omtalte Skik, at Mendene lade voxe langt Zkjeg", tyder paa, at de har vcrret Zioniter (se S. 93 Anm. 2), da saadant ogsaa berettes om disse. 2) Jacob Bshme) Jacob Bohme, f. 1575, f 1624, en tyst Skomagermester ! Gorlitz i Ovre Lausitz i Sachsen, navnkundig som theosofist Tcenter, der ved sine Skrifter har udovet en ene staaende Indflydelse i vide Kredse, ikke mindst blandt det 19de Aarhundredes Religionsfilosofer og Dogmatikere, navnlig i Tysk land. Om hans Tilhengere i Bergen er forsvrigt intet bekjendt. ') Biskop Brun havde, som Prest der, veret et Middel til disses Ovbyggelse) Se s. 39 Anm. 2 og S. 26 Anm. 4. enkelte serstilte religieuse Partier i Danmark) Om Vek ktlserne i Veile Amt i Jylland se S- 52 Anm. 3. S. 95. i) Qvekernes Religions-Ideer) Kvekernes Samfund stiftedes af den engelfie Vever Georg Fox (1624—91) paa Van dringer rundt i England, Skotland og Wales fra 1648 udover. Et Hovedpunkt i hans Kristendomsopfatning er Leren om det indre Lys som Kilde og Rettesnor for Troen (Joh. Ev. 1 9). Kvekerne havde i det 18de Aarhundrede enkelte Talsmend i Norge, men sine fleste Tilhengere her vandt de ved sin God gjsrenhed mod de Nordmend, der under Krigen med England paa Kaperfarten blev fangne af Fienden og fert til engelske
Page 2 and 3:
vj ' ~^**^%z?b
Page 4 and 5:
Copyright by Grøndahl & Søn 1914.
Page 6 and 7:
II mange Skrifter er hans «Reiser"
Page 8 and 9:
IV §.91. Jeg reiste da i Februar M
Page 11:
Beskrivelse over Hans Nielsen Hauge
Page 14 and 15:
ved Tanken om Mangel paa god Stiil
Page 16 and 17:
6 ten med denne min Bestrebelse kan
Page 18 and 19:
•- 8 som havde foragtet og forlad
Page 20 and 21:
10 spurgte, om hvad yl forhandlede
Page 22 and 23:
12 havde arbeidet hele Plovaanden p
Page 24 and 25:
14 Z. 19. Min Formue var, da jeg be
Page 26 and 27:
16 H. 22. Jeg sogte Bogtrykkeriet',
Page 28 and 29:
18 som Menneskene selv ere forskjel
Page 30 and 31:
20 ning fort til Foged C— paa Kon
Page 32 and 33:
22 af mine fortrolige Venner H— B
Page 34 and 35:
24 A—^, der sendte Bud efter Vagt
Page 36 and 37:
« 26 Trondhjems Stift fandt jeg en
Page 38 and 39:
28 lod og indbinde endeel Boger der
Page 40 and 41:
30 undertiden selv med dem ved dere
Page 42 and 43:
32 lede, hvoriblandt jeg horte inge
Page 44 and 45:
34 meer og meer til, saavel til at
Page 46 and 47:
36 kjendte ingen Lov som forbod mig
Page 48 and 49:
38 endnu har stykkeviis gjendrevet
Page 50 and 51:
40 og da disse tit kunne udrette me
Page 52 and 53:
42 endeel Brystsmykker og Spåender
Page 54 and 55:
44 som de gav mig, og efter en lide
Page 56 and 57:
46 mange Finner, der laae i Marken
Page 58 and 59:
48 norske Gramdse, deels sende elle
Page 60 and 61:
50 hvilket meer og mindre findes fl
Page 62 and 63:
52 vilde have den, saa gik de 2 omt
Page 64 and 65:
54 jeg da var i det Land, hvor jeg
Page 66 and 67:
56 kjendte tilstede, og ingen blev
Page 68 and 69:
58 H. 88. Jeg som ikke var vant til
Page 70 and 71:
60 z. 91. Jeg reiste da i Februar M
Page 72 and 73:
62 jeg oftere Tilladeise at fordriv
Page 74 and 75:
X 64 "mine bekjendte Venner for de
Page 76 and 77:
66 "H. N. Hauges Person har i den T
Page 78 and 79:
68 ingen Straf bestemmer for Sligt;
Page 80 and 81:
70 og Veirets Forandring; hvilke Sy
Page 82 and 83:
72 og lever efter det han prcediker
Page 84 and 85:
74 Hauges saedelige Forhold har all
Page 86 and 87:
76 lies Scedeligheds Beviisning i a
Page 88 and 89:
I 78 man har tillagt ham mindste Br
Page 90 and 91:
80 har jeg for min Part, under et P
Page 92 and 93:
82 oftncevnte actionerede Hans Niel
Page 94 and 95:
84 delighed, Virksonched og Lydighe
Page 96 and 97:
86 ved gavnlig Flid, Strcebsomhed o
Page 98 and 99:
88 gesom bemeldte Hans Nielsen Haug
Page 100 and 101:
90 hvilket de tildeels havde lcert
Page 102 and 103:
92 nets Speil, at Kjcerlighed til G
Page 104 and 105:
94 Formand, Peter Farver', var dsd
Page 106 and 107:
96 Norge har sundet enkelte udmcerk
Page 108 and 109:
98 "Fra den Tid begyndte Jesus at p
Page 110 and 111:
100 Helligaand, Fslelse af hans Kjc
Page 112 and 113:
102 giver tilkjende, at ligesaa nod
Page 114 and 115:
104 netroe, velsigne sig i sit Hjer
Page 116 and 117:
106 19; men naar vi i Troens Enfold
Page 118 and 119:
108 med at bygge paa Sand, hvorfor,
Page 120 and 121:
110 saa er, at vi boie vort Sind un
Page 122 and 123:
112 saa vi ei lever for dette, men
Page 124 and 125:
114 at der saameget anprises Enighe
Page 126 and 127:
116 rna: Christi store Bud, aldeles
Page 128 and 129:
118 Hvo dette ret fatter, han lcrre
Page 130 and 131:
120 Frelser som Sonnen har gjort fr
Page 132 and 133:
122 imod ingen Lcegmand maatte sige
Page 134 and 135:
124 til Opbyggelse, Formaning og Tr
Page 136 and 137:
126 en sagtmodig Aand, Gal. 6, 1, o
Page 138 and 139:
- 128 lcere Andre. Ikke bliver den
Page 140 and 141:
130 Trondhjem 1799, Bergen 1800, Ki
Page 142 and 143:
132 meget innskrenket i Begavelse,
Page 144 and 145:
134
Page 146 and 147:
' V 136 Skyld, is
Page 148 and 149:
\ 138 2), Betragtning og Forklaring
Page 150 and 151:
, 140 for Penge". — Ogsaa i andre
Page 152 and 153:
142 en Sjel maa fores tilbage igjen
Page 154 and 155:
144 2. Opl.). Ukjendte er for Tiden
Page 156 and 157:
146 fra Gabestad i Trsgstad (1776
Page 158 and 159:
148 *) en Mand 3 a 4 Miil fra Trond
Page 160 and 161: 150 2) Lyster) Faa Prcrstegjeld er
Page 162 and 163: 152 kaldes med et oprindelig svensk
Page 164 and 165: 154 Bog skrev han paa Reisen til No
Page 166 and 167: 156 lcenge Generalinden" boede der,
Page 168 and 169: 158 Gjennem de indkomne Beretninger
Page 170 and 171: 160 Kommissionen i Sorenskriver Aar
Page 172 and 173: 162 Norge; dens Medlemmer var fra f
Page 174 and 175: 164 S- 62. !) fik jeg oftere Tillad
Page 176 and 177: 166 ningsmllnd, udprceget Rationali
Page 178 and 179: X 168 ordnings Bydende, om at anmel
Page 180 and 181: 170 Taler og Skrifter til at bevirk
Page 182 and 183: 172 8, 4. 5. Huusbonden til, hvorim
Page 184 and 185: 174 Overalt udviser den af Tiltalte
Page 186 and 187: 176 det og at ligesom de Religions
Page 188 and 189: 178 Grublen over den Christelige Re
Page 190 and 191: 180 ,,missionen fra det Kongelig Da
Page 192 and 193: 182 Endelig bsr Kommissionen anmcer
Page 194 and 195: 184 gaaer ordentlig til, og intet U
Page 196 and 197: 186 trcrnge sig i Forsamlingerne, s
Page 198 and 199: 188 Rescriptet af 5 Martii 1745 har
Page 200 and 201: 1 190 Hvad den fsrstc og tredie Kla
Page 202 and 203: 192 Da Hauge den 17de December 1814
Page 204 and 205: 194 °) 3de Gange vcrret slagen) Se
Page 206 and 207: , 196 tcrnkte Fellesstab i Formue.
Page 208 and 209: X J 198 (§ 6) knyttede Seebergiane
Page 212 and 213: 202 Havne, hvor de holdtes indestcr
Page 214: Indhold. Forord, af Udgiverne S. I
show all

1 - BORGERSKOLEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?