Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

par rækker roer. Det var på høje tid, de blev snart for store, og så var de
langt mere besværlige at tynde.
Vi parkerede vognen, Jens gik hjem til Sofie, og vi gik ind for at spise.
Middagsmaden bestod af kartofler med stegt flæsk og løgsovs. Bagefter
fik vi øllebrød med klumper i, herpå fik vi mælk, og endnu en gang
hentede Mor flødekanden til Far. Under spisningen snakkede Mor og Far
om, hvordan de skulle få roerne tyndet. Far kunne ikke hjælpe i år, hvis
han gik ud i marken, var han så træt og forpustet, at han måtte lægge sig
ned for at hvile. Det kunne se umuligt ud, men det blev aldrig umuligt. Vi
foldede hænderne, og Far lagde alt i Guds hånd. Problemer og
genvordigheder fik aldrig lov til at knuge Mor og Far. Han vilde vise vej,
når blot vi stolede på ham.
Jeg kunne stadig huske, hvordan det var, da vi tyndede roerne sidste år.
Dengang var Far meget bedre end nu, og han deltog i alt arbejde. Som
jeg husker det, var det strålende solskin hver dag i den periode. Om
morgenen hjalp Mor og Far hinanden med at malke, så ordnede Far
resten, mens Mor fik os i tøjet, lavet morgenmad, og pakket en kurv med
saftevand, kaffe og mellemmadder, som vi skulle have midt på
formiddagen. Selv om vi havde travlt, tog vi os altid god tid til
morgenandagten. Jeg holdt meget af denne stille stund, det var så
forunderlig trygt at høre Fars rolige stemme fastslå, at intet ondt kunne
ramme os.
Inden klokken var 7.30 havde vi vandet køerne og var på vej i marken.
Mor trak køerne, Far skubbede barnevognen med Ellen (Aksel var jo ikke
født endnu), og Gunnar og jeg halsede bagefter, så godt vi kunne. Når vi
havde tøjret køerne, blev barnevognen med Ellen kørt ned i en gammel
12