Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

hus. Jeg kunne kende missionshuset, hvor jeg havde været i søndagsskole
med Bedstefar.
I Ørsted blev vi sat af ved vejen op til sygehuset. Selv om det kun tog 5
minutter at gå det lille stykke, faldt Aksel i søvn, inden vi nåede derop.
I venteværelset var der en del, så vi måtte vente, til det blev vores tur.
Efter undersøgelsen sagde Doktor Høegh, at vi skulle gå lidt udenfor,
mens han snakkede med Mor.
Da Mor lidt efter kom ud, tog hun Gunnar på skødet og sagde, at den ene
af hans lillefingre var lidt syg, og at Doktor Høegh havde sagt, at han
skulle blive her, så de kunne undersøge lillefingeren noget bedre. Først
skulle vi dog besøge Faster Bodil, og så skulle Gunnar tilbage til
sygehuset, når vi skulle hjem. Da vi havde besøgt Faster Bodil, vilde
Gunnar med hjem, han begyndte at græde, og det hjalp ikke, at Mor
fortalte ham om, hvor meget legetøj de havde oppe på sygehuset. Først da
Mor lovede at besøge ham igen i morgen, holdt han op med at græde.
Det var meget, meget mærkeligt at rejse hjem uden Gunnar, hvad mon de
ville gøre ved ham?. Jeg kunne ikke forstå, at han var syg, når han nu
ikke hostede. Da vi skulle gå, var jeg lige ved at foreslå, at jeg kunne
blive sammen med ham, men jeg indså, at det nok ikke kunne lade sig
gøre.
Købmandens kone var også med rutebilen hjem, hun spurgte, hvor vi
havde gjort af Gunnar. Da vi fortalte, at han var på sygehuset, og at Mor
skulle op for at se til ham i morgen, sagde hun, at så kunne hun måske
køre med Edvard, han skulle nemlig til Ørsted for at hente nogle varer, og
bagefter skulle han også på sygehuset for at besøge sin bror.
24