Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

Ellen og Gunnar, de legede ude i sandbunken. Jeg havde været derude
før, der var så dejligt den dag, solen skinnede, og det var slet ikke koldt.
Da vi havde leget lidt, kaldte Mor, vi skulle komme ind og spise.
De sagde næsten ikke noget, mens vi spiste.
Dengang vi legede på isen sidste vinter, var der en, der sagde til mig “Din
Far har TB”. Jeg vidste ikke, hvad TB var, og da jeg spurgte Mor, sagde
hun bare, at det var en sygdom. Jeg turde ikke spørge, om Far havde den
sygdom. Hvis det er den sygdom, han har, håber jeg ikke, man kan dø af
den.
Da vi havde, spist gik jeg ud i sandet igen. Lidt efter kom Jens og spurgte,
om vi skulle køre en tur. Det vilde vi alle tre gerne. Inden vi kørte, løb
Ellen ind efter sin dukke. “De sidder alle sammen oppe ved Far”, fortalte
hun, da hun kom ud igen. Jens havde ikke lyst til at køre op i byen, så vi
kørte ud mod fjorden, det var også længe siden, vi havde kørt den vej. Da
vi havde gået lidt, mødte vi Kaisen, det er Karens bror, og en til, de havde
været ude for at tømme deres garn. “Hvordan går det”, spurgte Kaisen,
“Der er ikke noget nyt”, svarede Jens, “Men Sine og Søren er her”. Sine
og Søren er Bedstemor og Bedstefar.
Vi gik en lang tur , Ellen sad i vognen og legede med sin dukke, den
havde hun næsten lige fået af Valdemar, en dag hun var med Mor oppe
for at handle. Gunnar vilde hellere gå, han holdt Jens i hånden, og jeg
hjalp med at trække. Vi kom helt ud til vandet, det var så stille i dag, og
på næsten alle bundgarnspælene sad der en måge. Jens vilde hen for at se
til sin båd, den var trukket langt op på land. Lige ved siden af lå Kaisens
båd, og oppe i den stod der nogle spande med fisk. De tog dem først med
34