Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

Morbror Johannes og Tante Anna samt Moster og Ejler der alle boede i
Nimtofte kom først, Johannes havde nemlig selv bil, og de havde Morfar
med fra Vejlby. Mormor kunne ikke komme med, hun havde haft en
hjerneblødning for længe siden og var altid derhjemme. “Har du husket
fotografiapparatet”, var det første, Mor sagde, da hun så Johannes. Han
nikkede. Moster gav os alle fire en knuser, hun var så sød.
Lidt efter kom de andre spadserende ned ad Bygaden, rutebilen havde
været præcis, kunne jeg regne ud. De var 6, jeg kunne tælle dem, da de
svingede op ad markvejen og gik forbi sprøjtehuset. Først gik Laurits og
Søndergård, det er Faster Bodils mand, så Marie og Bodil, og til sidst gik
Bedstemor og Bedstefar. Hvor var det spændende, og hvor var jeg glad.
Jeg så hen på Mor, hun stod med Morfar i hånden. Hun havde taget sit
forklæde af og stod med det i den anden hånd, som hun vinkede til de
andre med. Nu manglede vi kun Farbror Christian, det er Fars yngste
bror, han ville komme cyklerne, han tjente på en gård i nærheden.
“Kom” sagde Mor og gik om i haven, “I dag skal vi denne vej ind”. Vi
brugte ellers aldrig fordøren, men det var jo også en særlig dag. Inden vi
begyndte at spise, foreslog Mor at vi skulle synge fødselsdagssangen for
Aksel, nu ville han nemlig gerne ud at sove. Det gjorde vi så.. Da Mor
kom ind igen foldede vi hænderne og sang:
Alle gode gaver de kommer oven ned.
Så tak da gud ja pris da gud for al hans kærlighed.
Jeg sad, så jeg kunne se Far og hans to brødre gennem døren, de lignede
hinanden, Far så blot så gammel ud ved siden af dem.
Da vi havde spist flæskesteg, hentede Moster sin taske og delte en sang
ud, som hun havde skrevet i anledning af Aksels fødselsdag. Og de kunne
synge, Far og hans brødre. Mor og Far sang ofte en aftensang for os,
30