Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

Lidt efter råbte Søren Hansen, hvis mark grænsede op til vores, “Nå, der
sker noget i dag”. “Ja, det er på høje tid”, svarede Bedstefar.
Lidt efter kom Søren sammen med sin Karl, de havde hver sit roejern
med.
Om eftermiddagen kom Søren og Karlen igen. Da Mor gik her alene,
kunne man næsten ikke se, at det gik fremad, det kunne man nu, snart var
det tydeligt, at vi var mere end halvt færdig.
Sidst på eftermiddagen sagde Bedstefar til Mor, “Nu må du hellere få
ordnet køerne, Søren og jeg er enige om, at vi bliver ved, til vi er færdige.
Karlen bliver også ved, så får han fri i morgen eftermiddag i stedet for.
Erik kan lige rende over til Valborg og gi’ besked”. Valborg var Sørens
Kone. Sådan blev det, Gunnar og jeg fulgtes med Mor hjem, og jeg løb
over til Valborg. Far så så glad ud, da Mor fortalte ham, at vi blev helt
færdige. Da Mor var færdig med at malke, smurte hun en masse
mellemmadder med pølse, og lavede en stor kande saftevand. Da vi kom
ud i marken igen, var Kaisen også kommet, så nu var der 6, der tyndede
roer. Vi blev færdig i god tid, inden det blev mørkt.
Da vi kom hjem fra marken , fik de en kop kaffe, inden de kørte hjem.
Hesten havde de bundet lige uden for køkkendøren, så vi kunne holde øje
med den. “Jeg skulle sige fra Bedstemor, at hun regner med, at I kommer
til hendes fødselsdag om 14 dage, som I plejer”, sagde Bedstefar. “Vi får
se, jeg håber, at Far får det lidt bedre inden da”, svarede Mor, “Men nu
skal vi først en tur på sygehuset, så Doktor Høegh kan se, om I er raske
alle sammen”, sagde hun, idet hun så hen på os.
22