Sommeren 1937 En dag i maj Klokken var 5 om morgenen, og Mor ...

Vi havde hverken hest eller vogn, men vi havde en aftale med genboen
om, at vi kunne låne hest og vogn hos ham, når vi skulle til mølle. Jeg
fulgtes med Far derover og hjalp med at spænde for. Niels Kusk kom ud
og snakkede lidt. Det var en selvfølge, at vi kunne låne hans hest og vogn.
“Vi er jo færdig med forårsarbejdet, så den har kun godt af at komme ud
og blive rørt lidt. Skal jeg hjælpe dig med at læsse” spurgte han, men det
mente Far nok, at de kunne klare selv.
Mor og Far fik læsset, og vi kørte af sted. Møllen lå i den anden ende af
Udby, det hed den lille landsby på Djursland, hvor vi boede. Den lå
allerøverst på bakken bag ved købmanden og ikke så langt fra kirken. De
to bygninger, den sorte, tjærede mølle og den hvidkalkede kirke klædte
hinanden og kunne ses vidt omkring. I kraft af dem fik Udby, trods sin
lidenhed, en vis pondus. På vej op til møllen passerede vi begge byens
købmænd. Først kom Valdemar Thomsen, hvis forretning kun lå et par
huse fra vores sted. Han var en ældre mand, og hans udbud af varer var
ikke stort, men jeg kunne godt lide at komme i forretningen, der vankede
altid et bolche, og jeg fik aldrig mindre med hjem, end jeg havde betalt
for.
Oppe ved korsvejen, der hvor bygaden løber ind i landevejen, lå Edvard
Jensens købmandsforretning, der var meget større, og hvor man kunne få
alt. Både købmandens kone og en ung pige hjalp til med at ekspedere.
Her var byens centrum, her holdt rutebilen fra Holbæk, inden den
fortsatte mod Udbyhøj. Lige til højre for købmanden lå skolen, hvor jeg
skulle begynde efter sommerferien.
På vej til møllen fik jeg lov til at holde tømmerne, “Men kun hvis du kører
i højre side”, sagde Far og fortalte mig, hvilken side der var højre. Da vi
nåede korsvejen, skulle vi først lidt til venstre og dernæst til højre op ad
6