Voksentandpleje i Danmark - KORA

1
1.1 Baggrund
Undersøgelsens baggrund og formål
1.1.1 Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen
Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen blev iværksat
med henblik på at kortlægge voksne danskeres aktuelle orale
sundhed, styrke forståelsen for generelle sygdommes og livsstilsfaktorers
indfl ydelse på de hyppigste sygdomme i mundhulen
samt etablere et objektivt fundament for planlægning af
tandplejen i privat praksis i Danmark.
Tandundersøgelsen blev gennemført i perioden 1. januar
2008 til 31. januar 2009. Første delrapport (1) udkom i februar
2012 og omhandlede kortlægning af 4.402 voksne danskeres
orale sundhed. Anden delrapport (2) udkom i januar 2013 og
påviste sammenhænge mellem oral sundhed og generel sundhed,
livsstil, medicinforbrug samt forbrug af tandplejeydelser
hos disse 4.402 voksne danskere.
Det var oprindelig formålet, at tredje delrapport skulle
vurdere behovet for fremtidig tandbehandling med særligt fokus
på de kommende ældregrupper med henblik på at etablere
et veldokumenteret fundament for planlægning af dansk voksentandpleje
i fremtiden. Det skulle ske ved at gennemføre
fremskrivninger af sygdomsprævalenser og herudfra estimere
scenarier for fremtidige tandpleje- og behandlingsbehov i den
danske voksenbefolkning. Desuden skulle de sundhedsøkonomiske
konsekvenser af behovsscenarierne vurderes med henblik
på fremtidige behov for tandplejepersonale, fi nansierings-
og organiseringsmodeller for tandplejen samt afl edte konsekvenser
for overenskomster.
1.1.2 Voksentandpleje i de nordiske lande
Da det viste sig, at stikprøven både i KRAM-undersøgelsen og
dermed også i Tandundersøgelsen ikke blev repræsentativ for
hele den danske befolkning, blev det nødvendigt at justere formålet
for den sidste delrapport vedrørende Tandundersøgelsen.
Som følge heraf vil denne tredje delrapport belyse voksentandplejen
i Danmark i perspektivet af voksentandplejen i tre
andre nordiske lande – henholdsvis Sverige, Norge og Finland.
De nordiske lande har nemlig tilrettelagt voksentandplejetilbuddet
meget forskelligt både for så vidt angår det offentliges
tilskud til tandpleje og for så vidt angår udbudssiden – offentlige
og/eller private udbydere.
Forskellene ligger bl.a. i, at Danmark yder tilskud til en
række ”basale” tandplejeydelser til alle patienter, der vælger at
benytte voksentandplejetilbuddet, og voksentandpleje udbydes
stort set kun af private udbydere. I Sverige yder det offentlige
primært tilskud til patienter med stort behov for tandpleje,
og jo større behov patienten har, desto større ydet tilskud. Samtidig
har voksenbefolkningen i Sverige mulighed for at få tandpleje
enten i den offentlige tandpleje eller i privat praksis.
10 Voksentandpleje i Danmark
I Norge ydes der ligeledes tilskud til patienter med behov for
mere omfattende tandpleje, men her skal behovet være begrundet
i medfødte forhold eller sygdom. Størstedelen af voksenbefolkningen
får dog ikke tilskud til tandpleje, og voksentandpleje
udbydes også her af både offentlige og private
udbydere. I Finland har man for ti år siden reformeret og udbygget
hele tandplejeområdet, så hele voksenbefolkningen –
og ikke kun de yngre voksne – nu får tilskud til tandpleje i et
parallelt system i offentligt og privat regi.
Tilblivelsen og udviklingen af de forskellige nordiske landes
voksentandplejesystemer, som de kendes i dag, bygger på
en lang række beslutninger, tiltag og reformer, som er foregået
igennem cirka 100 år.
1.1.3 Målsætningen for voksentandplejen i Danmark
Den overordnede målsætning for tandplejen i Danmark er,
”at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende
tilbud om forebyggelse og behandling kan
udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder,
mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem
hele livet” (3).
Opretholdelse af en god tandsundhed livet igennem er
komplekst og afhænger af indfl ydelsen af en række forskellige
faktorer, som hver især kan kompromittere tandsundheden og
forøge risikoen for caries og andre sygdomme i mundhulen (4).
Befolkningens egenomsorg (dvs. hjemmetandpleje) og brug af
voksentandpleje vil de fl este opfatte som afgørende for, at befolkningen
opretholder en god oral status (5).
1.1.4 Risikofaktorer i relation til oral sundhed
Men der er fl ere andre væsentlige faktorer, som må inddrages
i risikovurderingen, når den enkeltes risikoprofi l skal fastslås.
Derfor beskrives risikoprofi ler i voksentandplejen i fremtiden –
særligt med fokus på de kommende ældre generationer. Risikoprofi
ler er en kategorisering af personer i forhold til deres risiko
for et dårligt resultat (output eller outcome – se defi nition
side 13) af tandplejen. Personer med høj risiko har eksempelvis
behov for en særlig indsats, fx i form af særlig intervention,
mere forebyggelse, fl ere ydelser eller behandlinger, hvilket
medfører, at de bliver dyrere patienter. De faktorer med betydning
for den enkeltes risikoprofi l, som vil blive belyst i denne
rapport, er bl.a. demografi ske og sociale forhold, livsstil og generelle
sygdomme.
Rapporten lægger vægt på at beskrive tandplejetilbuddet
til den brede del af befolkningen i hvert land, mens tilbud
til særlige grupper kun nævnes kortfattet. Bilag 1 bagerst viser
en sammenligningstabel for en række forhold i de fi re nordiske
lande.