Voksentandpleje i Danmark - KORA

Risikoprofi ler i voksentandplejen i Danmark i de kommende årtier
grupper blev fundet fl est fyldte fl ader. Det afspejler dels den
akkumulerede effekt af caries og behandling af caries igennem
livet, dels skiftet i tandplejen med større fokus på forebyggelse
og sundhedsfremme (8), som de unge aldersgrupper
profi terer af. Det giver en forventning om, at deltagerne i
Tandundersøgelsen, som var under 45 år, vil kunne bevare
deres tænder sunde hele livet, såfremt de opretholder en optimal
mundhygiejne, mens deltagerne over 45 år har udsigt til
et anderledes højt vedligeholdelses- og behandlingsbehov.
4.2.3 Behovet for støbte restaureringer
Det var tydeligt i Tandundersøgelsen (1), at behovet for støbte
restaureringer øgedes med stigende alder som følge af, at de
bevarede tænder højt oppe i alderen var meget restaurerede.
Særligt fra 55-årsalderen sås det, at deltagerne i stigende omfang
havde relativt fl ere tandfl ader med laboratoriefremstillede
restaureringer. Det illustrerer den akkumulerede effekt af
restaurerende behandlinger blandt generationer af patienter,
som blev født fra midten af 1930’erne til midten af 1960’erne
og voksede op i efterkrigstiden. Ligeledes medførte nye teknologier
fra slutningen af 1970’erne en stigning i brugen af støbte
tandkroner fra begyndelsen af 1980’erne og fremefter (79).
4.2.4 Kognitiv funktionsnedsættelse
Med en større andel af gamle i befolkningen øges også andelen
af personer med nedsat kognitiv funktion – fx Alzheimers
sygdom og andre demenssygdomme – som fi redobler risikoen
for ikke at benytte tandplejetilbuddet (80). Blandt 85+-årige
har en relativt stor andel bevaret en del egne tænder, og der er
en højere forekomst af aktiv ubehandlet caries blandt dem, der
har reduceret funktionsevne og kognitiv funktion sammenlignet
med dem, der ikke har nogen svækkelse (81).
Når demensdiagnosen fastslås, har patienten allerede
meget ubehandlet caries, og den høje forekomst af caries er
relateret både til demenstypen og til sværhedsgraden af demenssygdommen
(82). Da demenssygdommene forværres
over tid, er det nødvendigt, at omfattende tandsundhedsmæssige
tiltag iværksættes tidligt i sygdomsforløbet (83).
4.3 Risiko for tandsygdomme som følge af
livsstil
Uhensigtsmæssig livsstil i relation til oral sundhed i form af stort
sukkerindtag (84, 85), læskedrikindtag (86, 87), rygning (88-
91) samt alkoholindtag (92-94) og deraf følgende livsstilssygdomme
har afgørende betydning for, hvorvidt god oral status
kan opretholdes. Disse risikofaktorer må derfor også indgå i en
risikovurdering af den enkelte.
4.3.1 Sukkerindtag og læskedrikke
Som beskrevet i anden delrapport af Tandundersøgelsen ved
KRAM-undersøgelsen (2) var det især de yngre voksne, der indtog
mere sukker dagligt, end myndighederne anbefaler. Det
skyldes dels, at de yngre voksne indtager mere læskedrik pr.
uge end en halv liter, som er den maksimale anbefaling. Men
det sås også, at dem, der drikker meget læskedrik, samtidig
indtager en mere sukkerholdig føde. Desuden sås det blandt
Tandundersøgelsens deltagere, at jo større læskedrikindtaget
var, desto større var cariesforekomsten (2). Læskedrikke med
sukker er således en væsentlig risikofaktor for caries, mens læskedrikke
uden sukker i højere grad er en risikofaktor for erosionsskader
på tandemaljen.
4.3.2 Rygning
Relativt få rygere valgte at deltage i Tandundersøgelsen. Men de
rygere, der valgte at deltage, viste sig i højere grad at have dårlig
mundhygiejne, meget caries og symptomer på parodontal sygdom,
og rygerne havde oftere færre end 20 bevarede egne tænder,
der anses for at være nødvendigt for, at tandsættet er funktionelt
(95, 96). Derudover led rygerne i højere grad af nedsat
eller manglende spytsekretion (2). Rygerne er således i risiko for at
udvikle parodontose og lide tandtab som følge deraf.
4.3.3 Alkoholindtag
Blandt deltagerne i Tandundersøgelsen var det især de 45+-årige
samt rygere og ex-rygere, der overskred Sundhedsstyrelsens
lavrisikogrænser for alkoholindtag. Den synergistiske effekt af
rygning og alkohol i relation til udvikling af mundhulekræft betyder,
at tandplejen skal være særlig opmærksom på denne
kombination af livsstil. Tidlig diagnostik øger overlevelsen efter
mundhulekræft (97). Dermed vil patienter, der tidligere er behandlet
for mundhulekræft, leve videre med varige gener og
bivirkninger i mundhulen som følge af kræftbehandlingen. Det
stiller større krav til forebyggelse for og vedligeholdelse af disse
tidligere kræftpatienters orale status.
4.4 Risiko for tandsygdomme som følge
af generelle lidelser
I de senere år har tandplejen rettet fokus mod generelle sygdomme,
som man nu ved kan infl uere på den orale sundhed
og omvendt (98-100). Det gælder fx diabetes og en række
andre kroniske sygdomme (101-108).
4.4.1 Metabolisk syndrom
Den voldsomt stigende prævalens (10-15 %) af metabolisk
syndrom – en forgiftning som medfører en kronisk infl ammation,
prædiabetes og diabetes – forventes at blive nogle af de
største udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen (109), og
det involverer også voksentandplejen (110).
I anden delrapport af Tandundersøgelsen ved KRAMundersøgelsen
(2) blev det nærmere beskrevet, at der ser ud til
at være en mulig sammenhæng mellem fedme, det metaboliske
syndrom og oral status. Indtil videre er det dog ikke afklaret,
hvordan det metaboliske syndrom og oral status præcist
hænger sammen. Spørgsmålet er, om det er højt BMI (Body
Mass Index), der medfører dårlig oral og dental status (111),
eller om det er dårlig oral status, der medfører vægtøgning,
fordi færre funktionelle tænder forringer tyggeevnen og fører
til valg af fødevarer, der er lette at tygge, men som samtidig er
mere usunde?
Voksentandpleje i Danmark
25