Voksentandpleje i Danmark - KORA

Voksentandplejen i de fi re nordiske lande
lerne skal forlænges for så vidt angår patienter med meget god
tandsundhed – se senere.
3.1.2 Voksentandplejen i dag
I overenskomsten på voksentandplejeområdet skelnes der
mellem basale ydelser, hvortil der ydes offentligt tilskud (fx
undersøgelser og tandrensninger), og ”luksus”-ydelser (fx
kroner, broer og proteser), som er fuldt ud egenfi nansieret.
De basale ydelser, som den brede del af befolkningen anses at
have brug for, yder det offentlige højere eller lavere tilskud til,
og honoraret på cirka to tredjedele af ydelserne fastsættes
efter forhandlinger mellem Tandlægeforeningen og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn. Honorarerne, der forhandles
på plads, er såkaldte maksimale grundhonorarer (7), mens
der er fri prisfastsættelse på alle øvrige ydelser, også kaldet
”de frie ydelser”.
I det første årti efter årtusindskiftet fremlagde forskellige
politiske partier fra begge sider i Folketinget fl ere gange forslag
om vederlagsfri tandpleje og øget tilskud til parodontosepatienter.
Det medførte, at Sundhedsstyrelsen for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udarbejdede en udredning om omfordeling
af tilskuddet i voksentandplejen (18), som udkom i 2007.
Sundhedsstyrelsen pegede på, at der godt kunne foretages
en omlægning af tilskudssystemet, uden at det medførte
forringelse af tandsundheden, og således at tilskuddet i højere
grad ville tilgodese patienter, der som følge af sygdom (parodontose)
havde særligt behov for tandpleje. Samtidig bemærkede
Sundhedsstyrelsen, at socialt dårligt stillede var overrepræsenteret
i gruppen af borgere med parodontose, og dermed
ville denne gruppe også blive tilgodeset ved højere tilskud
til parodontosebehandling (18). Men da udredningen lå færdig,
blev den ikke umiddelbart taget op af det politiske system.
Udvidelse af indkaldeintervaller
Med Tandlægeoverenskomsten fra 2010 (7) blev det som ovenfor
nævnt besluttet, at indkaldeintervallet for patienter med
meget god tandsundhed skulle forlænges, således at disse patienter
ikke længere automatisk skulle indkaldes hver sjette
måned. Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at udarbejde nationale
retningslinjer for indkaldeintervaller, men indtil de foreligger,
har Tandlægeforeningen udarbejdet retningslinjer, som
de praktiserende tandlæger anbefales at anvende (19). I Tandlægeforeningens
retningslinjer opereres med tre grupper af risikoprofi
ler i voksentandplejen: ”Patienter med lav risikoprofi
l”, som det anbefales at indkalde med et interval på 12
måneder eller derover; ”patienter med moderat risikoprofi l”,
som det anbefales at indkalde med et interval på 6-10 måneder,
og ”patienter med høj risikoprofi l” som det anbefales at
indkalde med et interval på 2-4 måneder.
Risikovurdering af den enkelte
Ved risikoprofi lvurderingen anbefaler Tandlægeforeningen, at
følgende faktorer inddrages i vurderingen: Carieserfaring og
aktivitet i forhold til aldersgruppen (DMFT), mundhygiejne,
spytsekretion, kost – herunder hyppighed af sukkerindtag,
16 Voksentandpleje i Danmark
fl uorindtag, sygdomme eller medicinering, der kan prædisponere
for øget cariesaktivitet, gingivalindeks eller BOP%, forekomsten
af residuale pocher over 4 mm, tandtab, knogletab i
forhold til alder vurderet på røntgen, rygning og systemisk eller
genetisk prædisponering for øget parodontal sygdomsaktivitet
(19).
Omfordeling af tilskudsmidlerne
Ved fi nanslovsforhandlingerne i efteråret 2012 kom tandplejen
på dagsordenen igen. Sundhedsstyrelsens konklusioner i
udredningen fra 2007, som pegede på, at tandrensninger bliver
leveret til patienterne hyppigere, end der er belæg for, og
at tilskud til færre tandrensninger ikke vil forringe tandsundheden
(18), kom i spil. Det førte til, at det årlige tilskud til tandrensninger
i voksentandplejen blev beskåret med DKK 180
millioner om året med virkning fra 1. januar 2013. Samtidig
indførtes et ekstra tilskud til tandpleje på DKK 180 millioner til
modtagere af de laveste ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik.
Disse DKK 180 millioner fordeles til kommunerne som
DUT-penge (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Kommunerne
skal anvende pengene som tilskud til tandpleje for fx kontanthjælpsmodtagere
og modtagere af andre ydelser på kontanthjælpsniveau.
Målgruppen for ydelserne skal desuden enten være mellem
18-24 år, og her dækkes 100 % af tandplejeudgifter ud
over den første brugerbetaling på DKK 600, eller være 25+årig,
og her dækkes 65 % af tandplejeudgifterne, der overstiger
en brugerbetaling på DKK 800. Det er endvidere et krav, at
hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger DKK
10.000, så skal kommunen vurdere, om behandlingen er nødvendig
og helbredsmæssigt begrundet (20). Derudover får epilepsipatienter
ret til vederlagsfri behandling af ulykkesbetingede
tandskader som følge af epileptiske anfald og kommer
dermed til at tilhøre de nedenfor omtalte afgrænsede persongrupper
med særlige behov.
Der er således noget, der tyder på, at man fra politisk
side i øjeblikket er parat til at gribe ind og omfordele tilskudsmidlerne
i voksentandplejen udenom overenskomstens parter,
således at der målrettes midler til dels at behandle sygdomme
i mundhulen, dels at nedsætte brugerbetalingen for socioøkonomisk
vanskeligt stillede voksne med det formål at mindske
den sociale ulighed i tandsundhed.
Tilskudsordninger til afgrænsede persongrupper med
særlige behov
I Danmark ydes der helt eller delvis vederlagsfri tandpleje til en
række afgrænsede persongrupper, som har særligt behov for
tandpleje. Samlet set omfatter ordningerne formodentlig mellem
100.000-200.000 voksne personer.
Det drejer sig om omsorgstandpleje (6), som ydes til personer
over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående
fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte
de almindelige tandplejetilbud, hvor der i 2011 var tilmeldt
cirka 30.000 personer – et antal der har været faldende efter
kommunalreformen (21).