Voksentandpleje i Danmark - KORA

Materiale og metode
voksenbefolkningen, uddannelses- og indkomstforhold, tidligere
deltagelse i børnetandplejetilbuddet, tandlægeskræk,
forekomsten af fl uorid i drikkevandet, livsstilsfaktorer som sukkerindtagelse,
læskedrikindtag, rygning og alkoholindtag, forekomsten
af livsstilsbetingede sygdomme og lægemiddelforbruget.
Under input hører også ressourcer som fx det tandplejepersonaleudbud,
der er til rådighed, uddannelseskapacitet,
rekrutteringsmuligheder og geografi sk dækning samt den til
rådighed værende teknologi for voksentandplejen.
Af pladshensyn vil ikke alle disse eksterne faktorer blive
behandlet i detaljer for hvert enkelt af de fi re nordiske lande,
men der vil blive lagt vægt på at beskrive risikoprofi ler for tandplejen
i fremtiden – særligt med fokus på de kommende ældre
generationer. Der tages bl.a. udgangspunkt i resultater fra de
to tidligere delrapporter (1, 2), og der suppleres med opdateret
viden omkring andre risikopatienter, der ikke var i særligt fokus
for KRAM-undersøgelsen.
Organisering omfatter fx, hvordan voksentandplejetilbuddet
er tilrettelagt i privat og/eller offentligt tilbud, store/små
enheder, arbejdsdeling blandt personalegrupper og bemandingsgrad.
Mens økonomi omfatter honorarstruktur, herunder
myndighedernes mulighed for regulering, prisfastsættelse af
ydelserne, egenbetaling, tilskudssystem, forsikringsmuligheder,
tilkaldeordninger, incitamenter for patienterne, incitamenter
for udbyderne, fx afl ønningsformer, samt eventuelle indbyggede
uhensigtsmæssigheder. De fl este af disse faktorer vil blive
beskrevet og diskuteret for de fi re nordiske lande.
Både input til voksentandplejen og organisering af tandplejetilbuddet
og økonomien i voksentandplejen har betydning
for voksentandplejens resultater (output og outcome). Grænserne
mellem output og outcome kan være fl ydende, idet
nogle af de nævnte faktorer og indikatorer/mål kan befi nde sig
i begge kasser.
Output omfatter fx barrierer for brug af tandplejen – herunder
forekomst af tandlægeskræk (den del af tandlægeskræk der
forårsages af tandlægerne selv), brug af tandpleje og hyppighed
af besøg, målgrupper som deltager, egenomsorg, selvvurderet
oral sundhed, forekomst af caries, parodontose og erosioner.
Mens outcome fx omfatter antal bevarede egne tænder,
antal sunde tænder, DMFT (Decayed (carierede), Missing (mistede)
og Filled (fyldte) Teeth (tænder)) og DMFS (Decayed (carierede),
Missing (mistede) og Filled (fyldte) Surfaces (tandfl ader)).
Flere af disse faktorer vil blive beskrevet for de fi re
nordiske lande med fokus på Danmark.
Modellen indeholder desuden kassen ”Sammenhæng
med det øvrige sundhedsvæsen”, som omfatter samarbejdet
mellem voksentandplejen og sundhedsvæsenet. Dette samarbejde
er relativt begrænset for så vidt angår den brede raske
del af befolkningen, som benytter voksentandplejetilbuddet.
2.3 Rapportens opbygning
Rapporten er bygget op med et kapitel, der beskriver den historiske
udvikling af voksentandplejesystemet i Danmark, Sverige,
Norge og Finland (kapitel 3). Derefter beskrives risikoprofi ler i
voksentandplejen i Danmark i de kommende år (kapitel 4). Der
gives en beskrivelse af benyttelsen af voksentandpleje i de fi re
nordiske lande og barrierer for brug af tandpleje (kapitel 5).
Derefter redegøres for brugerbetaling for sundhedsydelser,
herunder tandpleje i de fi re nordiske lande (kapitel 6), og den
opnåede tandsundhed for de fi re lande sammenlignes (kapitel
7). Efter diskussionen (kapitel 8) indeholder rapporten konklusioner
og anbefalinger (kapitel 9). ■
Voksentandpleje i Danmark
13