Voksentandpleje i Danmark - KORA
Voksentandpleje i Danmark - KORA
Voksentandpleje i Danmark - KORA
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Diskussion<br />
forhold til benyttelse af tandplejesystemet i alle de fi re nordiske<br />
lande på trods af de forskellige incitamenter og beskyttelse<br />
mod store udgifter, som man har forsøgt at indbygge i henholdsvis<br />
Sverige (tandplejecheck) og i Norge (25 % af taksten<br />
betales op til 20 år).<br />
Det kan muligvis forklares ud fra ”80-20-problematikken”,<br />
hvor en mindre gruppe (de 20 %) bærer en forholdsmæssig<br />
stor byrde af både sundhedsmæssige og sociale problemer.<br />
Succeskriteriet for voksentandplejen i relation til udligning<br />
af den sociale ulighed i tandsundhed kunne rette sig<br />
mod og bestå i at løfte de svageste og dårligst stillede. Langt<br />
størstedelen af de regelmæssige brugere af voksentandplejen<br />
skal nok klare sig ved egen hjælp og vil formodentlig efterspørge<br />
forebyggelse og andre tandplejeydelser, også selvom<br />
der ikke blev givet offentligt tilskud til det (72). Hvis man i et<br />
forsøg på at reducere forskellen, fx ved at differentiere tandplejetilbuddet<br />
og tillige det offentlige tilskud til tandplejeydelser,<br />
ville det måske være vejen frem mod et generelt løft i den<br />
samlede befolknings tandsundhed (72).<br />
At caries begynder at forekomme ophobet blandt de laveste<br />
sociale grupper i modsætning til tidligere, hvor caries<br />
forekom udbredt i hele befolkningen (70), kan være årsagen til,<br />
at en betydelig del af danske tandlæger mener, at der i fremtiden<br />
bør satses mere på tandplejetilbud over for samfundets<br />
vanskeligst stillede grupper. Ønsket om denne indsats gælder<br />
dog i højere grad for de offentlige tandlæger, der også i vid<br />
udstrækning fi nder, at brugerbetaling for tandpleje er uønsket<br />
og har en negativ indfl ydelse på tandsundheden. Endvidere har<br />
en betragtelig del af danske tandlæger fra både den offentlige<br />
og private sektor forventninger til en omlægning af fi nansieringen<br />
af voksentandplejen (176).<br />
I Norge har man konstateret, at der fortsat er social<br />
ulighed i tandsundhed, men uligheden er mindre og omfatter<br />
en mindre del af befolkningen end tidligere – særligt udsatte<br />
grupper (180). Det betyder, at de ulighedsskabende forhold<br />
synes at infl uere mindre på tandsundheden siden år 2000<br />
sammenlignet med tidligere (181). Det kan muligvis være resultatet<br />
af Norges målrettede forebyggende tandplejeindsats<br />
på populationsniveau kombineret med særlige indsatser for<br />
vanskeligt stillede befolkningsgrupper.<br />
8.2.16 Capacity to benefi t<br />
Når man evaluerer sundhedsvæsenet, er målet ofte at få mest<br />
muligt for pengene. Her er det vigtigt at holde sig for øje,<br />
hvad det er, der skal leveres mest af. Det kan være mest sundhed<br />
totalt set eller mest lighed i sundhed. Målet påvirker<br />
nemlig den måde, hvorpå man bør allokere ressourcerne.<br />
Hvis ønsket er mere lighed i sundhed, skal størstedelen<br />
af ressourcerne tildeles dem, der har den dårligste sundhedstilstand.<br />
Hvis ønsket derimod er mest mulig total sundhed for<br />
pengene, skal man tage evnen til at få gavn af en given behandling<br />
(capacity to benefi t) med i betragtningen (152).<br />
Dette kommer i høj grad an på den enkelte persons situation.<br />
Man kan forestille sig, at de socialt dårligst stillede personer<br />
med en ringe tandsundhed fx kan have stor gavn af en relativt<br />
beskeden behandling, hvis der er tale om akut tandpine. Her<br />
vil gennemsnitsdanskerens udbytte af et enkelt indgreb formodentlig<br />
være beskedent.<br />
Man kan omvendt forestille sig, at de socialt dårligst stillede<br />
vil have en dårligere evne til at profi tere af regelmæssige<br />
årlige eller halvårlige tandundersøgelser sammenlignet med<br />
gennemsnitsdanskeren, hvis den socialt udsatte gruppe ikke<br />
magter at supplere de regelmæssige undersøgelser med den<br />
fornødne hjemmetandpleje i form af tandbørstning mv. (152).<br />
8.2.17 <strong>Voksentandpleje</strong>ns resultater i relation<br />
til tandstatus<br />
Figur 5 side 36 viste, at antallet af tænder falder igennem livet.<br />
Det viste sig dog, at det gennemsnitlige antal tænder blandt<br />
danskere lå højt i forhold til de tre øvrige nordiske lande. Det<br />
er dog ikke nødvendigvis hele sandheden, da de danske data<br />
til sammenligning stammede fra brugere af voksentandplejen<br />
i <strong>Danmark</strong>, som må forventes at have en bedre tandstatus<br />
sammenlignet med hele den danske befolkning, som også<br />
omfatter ikke-brugere af voksentandplejen, der må formodes<br />
at have en ringere tandstatus.<br />
At nordmænd gennemsnitligt har bevaret færre tænder<br />
og et højere DMFT end danskere, selvom en større andel af<br />
nordmænd i alle aldersgrupper har benyttet voksentandplejen<br />
inden for de seneste 12 måneder, viser, at der ikke nødvendigvis<br />
er en sammenhæng mellem brug af tandpleje, antal bevarede<br />
tænder eller DMFT. Det kan dog også skyldes, at data<br />
stammer fra meget forskelligartede undersøgelser og er indsamlet<br />
på forskellige tidspunkter.<br />
Også svenskere har gennemsnitligt lidt færre bevarede<br />
tænder sammenlignet med danskere, hvilket er tankevækkende<br />
i betragtning af de svenske tilskudsregler til tandpleje og<br />
især det faktum, at en større andel svenskere over 65 år har<br />
benyttet tandplejen inden for de seneste 12 måneder sammenlignet<br />
med danskere. Det kunne pege i retning af, at patienter<br />
ved at benytte tandplejen i højere grad udsætter sig for at få<br />
diagnosticeret tandsygdom og dermed få behandling i form af<br />
fx fyldninger eller tandudtrækninger. Det stemmer også overens<br />
med, at fi gur 6 side 37 viser, at svenskere har et højere<br />
gennemsnitligt DMFT, som kunne tænkes at skyldes de gode<br />
behandlingsmuligheder og tilskudsordninger, som så betyder<br />
øget forbrug af tandplejeydelser, hvorved DMFT øges.<br />
En forklaring på at danskere har et lavere DMFT – se fi gur<br />
6 side 37 – sammenlignet med de øvrige lande i norden kunne<br />
være, at der i visse områder af <strong>Danmark</strong> fi ndes et naturligt indhold<br />
af fl uor i drikkevandet, hvilket ikke er tilfældet i de andre<br />
tre nordiske lande. Hermed vil befolkningen i disse geografi ske<br />
områder være relativt bedre beskyttet mod caries (49). ■<br />
<strong>Voksentandpleje</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
45