Voksentandpleje i Danmark - KORA
Voksentandpleje i Danmark - KORA
Voksentandpleje i Danmark - KORA
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den opnåede tandsundhed i fi re nordiske lande<br />
sentandplejen, der alt andet lige vil have fl ere tænder i forhold<br />
til deltagere i befolkningsundersøgelser, hvori der også indgår<br />
personer, som ikke bruger tandpleje som følge af hel eller delvis<br />
tandløshed.<br />
Blandt de ældste aldersgrupper ses det, at nordmænd<br />
og fi nner har bevaret relativt færre tænder sammenlignet<br />
med svenskere og danskere. For så vidt angår fi nnerne kan<br />
det skyldes, at voksne fi nner over 45 år først fi k adgang til<br />
tilskudsberettiget tandpleje efter tandplejereformen i 2001-<br />
2002. Det kan have betydet dårligere tandstatus og tab af<br />
tænder inden da.<br />
Figur 6 viser, at den gennemsnitlige carieserfaring i DMFT<br />
øges igennem livet som udtryk for, at tandsygdomme og deres<br />
behandling akkumuleres igennem livet. Det gennemsnitlige<br />
DMFT er lavest blandt danskere i forhold til de tre andre lande.<br />
Det kan skyldes, at data fra <strong>Danmark</strong> stammer fra brugere af<br />
voksentandplejen, der måske har et lavere DMFT i forhold til<br />
befolkningsundersøgelser, hvori der også indgår personer, som<br />
ikke bruger tandplejen regelmæssigt, og som derfor måske har<br />
større sygelighed. Et højt DMFT kan dog også være en konsekvens<br />
af, at man rent faktisk benytter tandplejen og dermed så<br />
at sige udsætter sig selv for at blive undersøgt og behandlet,<br />
hvorved DMFT kan risikere at øges. Også de aldersbetingede<br />
tilskudsmuligheder kan have betydning for DMFT, således at<br />
gode behandlingsmuligheder og tilskudsordninger betyder<br />
øget forbrug (udbudsinduceret efterspørgsel som følge af fi -<br />
nansieringsmodellen), og dermed øges DMFT. Det kan fx gøre<br />
sig gældende for Sverige i denne fi gur.<br />
7.2 Opsummering af den opnåede tandsundhed<br />
i de fi re nordiske lande i<br />
relation til antal bevarede tænder<br />
• Det gennemsnitlige antal bevarede tænder falder igennem<br />
livet<br />
• Det gennemsnitlige antal tænder er højere blandt danskere<br />
i forhold til de tre andre lande<br />
• Blandt de ældste aldersgrupper har nordmænd og fi nner<br />
bevaret relativt færre tænder sammenlignet med svenskere<br />
og danskere.<br />
7.3 Opsummering af den opnåede tandsundhed<br />
i de fi re nordiske lande i<br />
relation til DMFT<br />
• Den gennemsnitlige carieserfaring udtrykt som DMFT øges<br />
igennem livet<br />
• Det gennemsnitlige DMFT er lavest blandt danskere i forhold<br />
til de tre andre lande. ■<br />
Figur 6: Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFT) blandt forskellige aldersgrupper af voksne<br />
i <strong>Danmark</strong>, Sverige, Norge og Finland<br />
<strong>Voksentandpleje</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
37
Change language