Voksentandpleje i Danmark - KORA

Voksentandplejen i de fi re nordiske lande
tandlæger. Ministeriet var nu bekymret for, om man havde et
fornødent styringssystem, der kunne regulere aktiviteten inden
for et liberalt erhverv (13).
Opprioritering af forebyggelse
Prioriteringsudvalget endte med at anbefale, ”at den forebyggende
indsats øges i sundhedssektoren såvel som i andre samfundssektorer”
og konkluderede, at ”på længere sigt må der
ved fordeling af ressourcer mellem forebyggelse og sygdomsbehandling
tillægges den forebyggende indsats større vægt
end hidtil” (13).
Også i betænkning om befolkningens tandsundhedsstatus
og tandlægevæsenet fra 1976 (12) udtrykte embedsmandsgruppen
under Sundhedsstyrelsen bekymring for, hvordan
befolkningens muligheder for tandpleje skulle udvikles på
lang sigt, således at der blev givet mulighed for systematisk
forebyggende og bevarende tandpleje for hele befolkningen,
idet man mente, ordningen med private tandlægepraksisser
med tilskud fra sygesikringen (sammenlignet med tandpleje på
klinikker drevet af det offentlige) begrænsede mulighederne
for offentlig styring med deraf følgende sundhedsmæssige og
socialpolitiske problemer (12).
Forsøg med profylakseydelse
Opfattelsen af behovet for opprioritering af forebyggelsen kom
helt konkret til at præge tandplejeområdet, idet der i 1978 som
forsøgsordning i Tandlægeoverenskomsten blev etableret en
forebyggende tandplejeydelse – den såkaldte profylakseydelse
– mod gingivitis. Forsøgsordningen blev dog kun tilbudt de
yngste aldersgrupper, der hørte under den regelmæssige ungdomstandplejeordning,
og evaluering af ordningen viste positiv
effekt (14).
Offentlige besparelser i 1980’erne
I 1982 var den regelmæssige tandplejeordning et tilbud til de
16-37 årige, og godt 80 % var tilsluttet ordningen. På grund af
offentlige besparelser afbrød man dog den årgangsvise udbygning
af den regelmæssige tandplejeordning i 1983, hvorefter
den kun omfattede de 16-30 årige (10).
Det medførte, at de cirka 500.000 tilmeldte borgere i
alderen 30-37 år (ud af cirka 640.000 berettigede borgere i
den aldersgruppe) ikke længere kunne deltage i den regelmæssige
tandplejeordning med et relativt højt tilskud (70 %),
men blev overført til den almindelige tandplejeordning med et
relativt mindre tilskud (50 %). Derudover medførte det, at de
30-37 årige ikke længere kunne få undersøgelsen vederlagsfrit,
dvs. fuldt betalt af sygesikringen, og at de ikke modtog
tilkaldekort med jævne intervaller (10).
Sygesikringen kunne umiddelbart herefter vise, at antallet
af tandundersøgelser for de 30-37 årige faldt med 8 %,
mens antallet af tandundersøgelser blandt andre aldersgrupper
i samme periode kun faldt med 2,5 %. Man turde dog ikke
konkludere, at faldet i antal tandundersøgelser var forårsaget
af det manglende tilkaldekort og/eller den øgede brugerbetaling
(10).
Ligeledes på grund af besparelse på de offentlige fi nanser reduceredes
i 1981 tilskudsprocenten i den regelmæssige tandplejeordning
fra 75 % til 70 % og i den almindelige tandplejeordning
fra 66 % til 60 %. Og i 1983 reduceredes tilskudsprocenten
i disse to ordninger yderligere fra henholdsvis 70 % til 60 % og
fra 60 % til 50 % (10).
Parodontalordningen
For at følge med den tandlægefaglige udvikling besluttede Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening,
at overenskomsten i 1982 forsøgsvist indtil 1985 skulle udvides
med en parodontalordning omfattende hele voksentandplejens
målgruppe. Ordningen betød udvidelse af overenskomsten,
således at der kunne gives tilskud til undersøgelse for og
behandling af tandkødsbetændelse og parodontose, og samtidig
fjernede man profylakseydelsesordningen.
Parodontalordningen blev fi nansieret ved, at man øgede
intervallet mellem de regelmæssige tandundersøgelser i den
regelmæssige tandplejeordning fra seks til syv måneder (10). I
løbet af de første to år med parodontalordningen viste det sig,
at 6 % af tandplejens brugere havde fået en eller fl ere parodontalydelser
(10) samtidig med, at en netop gennemført undersøgelse
havde vist, at parodontoseforekomsten i befolkningen
var udbredt (15).
Moderniseringsudvalget
I perioden 1988-1997 øgedes antallet af tandplejeydelser, som
var omfattet af overenskomsten med den offentlige sygesikring,
med i gennemsnit 0,3 % årligt pr. person/bruger af voksentandplejen
(16). I 1996 havde man nedsat et ”moderniseringsudvalg
på tandlægeområdet”, der havde til opgave at se
nærmere på Tandlægeoverenskomstens ydelser – herunder
overveje behovet og mulighederne for en ændret tilrettelæggelse
af voksentandplejetilbuddet (8).
Moderniseringsudvalget kom med sine anbefalinger i
1997 og vurderede bl.a., at Tandlægeoverenskomsten fortsat
skulle udformes som et tilbud om basal tandpleje til den brede
befolkning, der i videst muligt omfang kunne dække ”et sædvanligt”
behov for tandpleje. Derimod skulle Tandlægeoverenskomsten
ikke udformes med henblik på egentlige ”risikogrupper”
i befolkningen, dels fordi der ikke fandtes nogen sikker
metode til at udpege disse grupper, og dels fordi disse risikogruppers
behov blev vurderet så specielle, at de burde tilgodeses
ved særligt tilrettelagte tilbud (8).
Indberetning af tandsundhedsdata
I 2000 blev man ved overenskomstforhandlingerne enige om,
at de praktiserende tandlæger skulle begynde at registrere og
indberette summariske tandsundhedsdata til Sundhedsstyrelsen
for tre årgange af patienter (25-, 40- og 65-årige). Indberetningen
omfattede antal naturlige tænder, antal tænder med
fyldning og antal tænder med caries. Målet var i første omgang
at få dokumentation for udviklingen i voksenbefolkningens
tandsundhed (17). Med den seneste overenskomst (7) har man
på baggrund af indberetningerne bestemt, at tilkaldeinterval-
Voksentandpleje i Danmark
15