Ranum Seminarium 1848-2011

en beretning fra en udkant midt i verden 

Ranum Seminarium 

1848-2011 

af Hans Støttrup Jensen




af Hans Støttrup Jensen

Formuleringen ”en udkant midt i verden” er hentet fra Knud Sørensens 

digt ”I en udkant midt i verden” (Knud Sørensen, Udvalgte digte 

1965-93, Gyldendal, 2001) 

For- og bagsidefoto er taget af Ole Christoffersen, Ranum 

For hjælp til fremskaffelse af øvrige fotos vil jeg gerne takke Jens Kristian 

Nielsen og Christian Ejner F. Madsen, Lokalhistorisk Forening 

for Ranum og Omegn – samt Ove Bak 

Udgivet i forbindelse med lukningen af Pædagoguddannelsen i Ranum 

den 28. januar 2011 

Udgivelsen er støttet af Pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA University 

College 

Layoutet af Lisa Pape, VIA University College, Campus Viborg 

Trykt af ScandinavianBook A/S i et oplag på 400 stk.

Indholdsfortegnelse 

Forord........................................................................... 4 

Indledning.................................................................... 5 

1..Ranum.Seminarium.1848-1900............................... 7 

1.1..Institutionshistorien............................................... 7 

1.1.1..1848-1865:. 

...........Etablering,.den.første.krise.og.konsolidering........ 7 

1.1.2..1865-1880:. 

...........I.privatseminariernes.skygge 

..........–.eksistenskrisen.i.1870’erne................................15 

1.1.3..1880-1900:. 

...........Fremgang.og.på.ny.krise.................................... 20 

1.2..Eleverne.og.lærerne..............................................27 

1.2.1..Eleverne.–.hvor.mange.var.de?...........................27 

1.2.2..Eleverne.–.hvem.var.de?.................................... 30 

1.2.3..Lærerne.–.antal.og.baggrund............................. 36 

1.3..Undervisningen.og.seminarielivet.........................38 

1.4..Egnen.og.seminariet..............................................47 

2..Ranum.Seminarium.1900-1950............................. 52 

2.1..Institutionshistorien..............................................52 

2.1.1..1900-1925:. 

...........Vækst,.stabilisering.og.nyt.byggeri......................52 

2.1.2..1925-1940:. 

...........Læreruddannelsesloven.af.1934, 

..........krise.og.igen.byggeri........................................... 55 

2.1.3..1940-1950:. 

...........Besættelsestiden,.øvelsesskolekrisen 

..........og.Kaalund-Jørgensen.sagen.............................. 59 

2.1.4..Seminariet.og.egnen...........................................62 

2.2..Eleverne.–.hvor.mange.og.hvem?..........................62 

2.3..Undervisning.og.seminarieliv................................70 

3..Ranum.Seminarium.1950-1987............................. 75 

3.1..1950-1980:. 

........Vækstperiode.med.tilbagevendende.kriser............75 

3.2..Elever,.undervisning.og.seminarieliv......................78 

3.3..1980-1987:. 

........Slutspillet.for.lærerseminariet.i.Ranum..................85 

4..Ranum.Pædagogseminarium.1984-2011............... 90 

Efterskrift.................................................................... 96 

Bilag:.Forstandere.og.rektorer. 

ved.Ranum.Seminarium.1848-2006..............................97 

Kilder.og.litteratur...................................................... 98

4 

Forord 

Når fortiden skal genskabes gennem historieskrivning er to forhold af 

væsentlig betydning. Det ene drejer sig om omfanget og kvaliteten af 

det kildemateriale, som står til rådighed for historieskrivningen, det 

andet om historieskriverens egen andel i den fortid, som skal beskrives. 

Begge forhold har spillet en rolle for min fremstilling af Ranum Seminariums 

mere end 160-årige historie. 

Jeg har valgt at lægge hovedvægten på seminariets ældste historie, 

fordi mit kildemateriale har indbudt til denne prioritering. Landsarkivets 

materiale om Ranum Seminarium er fyldigst for perioden frem 

til ca. 1925 og bliver derefter mere sparsomt. Med en systematisk 

gennemgang af undervisningsministeriets arkivalier i Rigsarkivet kan 

der muligvis rettes op på denne ubalance. En sådan undersøgelse har 

ikke været muligt inden for nærværende projekts tidsmæssige og økonomiske 

rammer. 

Prioriteringen af fremstillingen har imidlertid også været påvirket af, 

at jeg som medarbejder og senere leder på seminariet selv har været 

en del af institutionens nyere historie. Min version af denne del af 

historien vil derfor blive et partsindlæg, som hører hjemme i anden 

sammenhæng. 

Dermed også være sagt, at Ranum Seminariums historie ikke er slut. 

Vi har mange historier til gode endnu. 

Hans Støttrup Jensen 

Ranum, december 2010

Indledning 

Historien om Ranum Seminarium begynder i Thy, i den lille by 

Snedsted, for ca. 200 år siden. Den 5. juni 1812 resolverede Frederik 

VI, at der skulle oprettes et seminarium i Snedsted ”for indtil 15 Subjekter 

af Bondestanden” med den lokale sognepræst som forstander. Til 

at huse seminarieundervisningen blev der opført en bygning, der senere 

blev udvidet i 1826-27. I begyndelsen af 1840’erne var seminariebygningen 

imidlertid blevet for lille til det daværende antal elever – 

der efterhånden var vokset til ca. 40 – og desuden trængte bygningen 

stærkt til istandsættelse, ligesom der også manglede et lokale til seminariets 

gymnastikundervisning. Derfor skulle der tages stilling til, om 

man skulle gå i gang med en omfattende istandsættelse af seminariet 

eller opføre helt nye bygninger til brug for undervisningen. Byggesagen 

blev anledningen til, at biskoppen i Aalborg – som var medlem af 

seminariets direktion – foreslog at flytte institutionen til et mere ”bekvemt”, 

dvs. et mere centralt beliggende sted i forhold til Aalborg og 

Viborg stifter ”for hvilke dette Seminarium nærmest er bestemt”. Efter 

en længere korrespondance mellem kancelliet og de stedlige myndigheder 

faldt valget på Ranum som nyt hjemsted for seminariet, og den 

5. februar 1847 udstedte Chr. VIII Ranum Seminariums fødselsattest 

i form af en kongelig resolution med følgende ordlyd: 

”Vi ville allernaadigst, at det for tiden i Snedsted beliggende Skolelærer- 

Seminarium forlægges til Ranum Præstegaard i Bjørnsholm-Malle Pastorat 

i Slet Herred i Aalborg Amt, Viborg Stift, og bifalde Vi, at den ny 

Seminariebygning opføres efter den Os forelagte af Muurmester Bosch 

forfattede Tegning med tilhørende Overslag til Beløb 2125 Rd. 2 Sk., 

samt at det til Seminariet fornødne Gymnastikhuus opføres efter den Os 

ligeledes forelagte af Materialforvalter Jacobsen forfattede Tegning med 

det af Muurmester Bosch affattede Overslag til Beløb 900 Rd. 4 Sk. 

I øvrigt bliver den nye Seminariebygning dog ikke at tage i Brug, førend 

den nuværende Sognepræst ved Bjørnsholm og Malle Menigheder La 

Cour allernaadigst er forflyttet, og den nuværende Forstander for Seminariet 

i Snedsted, Sognepræsten for Snedsted og Nørhaae Menigheder Müller, 

saaledes kan overtage Bjørnsholm og Malle Sognekald i forbindelse 

med Seminariets Flytning til Ranum Præstegaard.” 1 

Seminariet skulle bestyres af en direktion bestående af biskoppen i 

Viborg Stift, stiftamtmanden samme sted og provsten for det herred, 

hvori seminariet var beliggende, dvs. Slet Herred. 

Ranum Seminariums forhistorie placerer det således i rækken af datidens 

præstegårdsseminarier 2 . Baggrunden for disse seminarier skal 

søges i oplysningstidens landboreformer i slutningen af 1700-tallet, 

der også medførte en fornyet interesse for landets skolevæsen manifesteret 

i form af skoleanordningerne af 1814. Anordningerne udgjorde 

slutstenen på den store skolekommissions arbejde, der strakte sig 

over 25 år. Allerede tidligt i dette forløb havde kommissionen indtænkt 

læreruddannelsen som en vigtig forudsætning for en reform 

af almueskolen. Derfor tog kommissionen initiativ til oprettelsen af 

kongerigets første lærerseminarier, nemlig Blaagaard Seminarium i 

1 

Niels Kjær ”Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie” i Ranum 

Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s. 7-23 og C.M.C. 

Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98 i Anledning af Ranum 

Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s. 2-10 

Om Snedsted Seminariums historie se Egon Kristiansen, ”Snedsteds Seminariums 

kirkelige og folkelige betydning på egnen” i Historisk Årbog for Thy og Mors og V. Han 

Herred 1978, s. 69-107 og samme forfatter ”Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige 

betydning Nordjylland” i Vendsyssel Årbog 1986, s. 49-74 

2 

Allerede i perioden 1816-1820 havde Ranum haft sit første præstegårdsseminarium 

oprettet af sognepræst Ignatius Becher. Seminariets korte historie er grundigt beskrevet 

i Karl Nielsen, ”Viborg stifts ældste seminarium” i Fra Viborg Amt 1974, Årbog udgivet 

af Historisk Samfund for Viborg Amt, s. 73-130 

5

6 

København i 1790 og Bernstorffsmindes Seminarium på Brahetrolleborg 

i 1794. Disse seminarier blev imidlertid mødt med stor skepsis. 

Stærke kræfter i samtiden var af den opfattelse, at undervisningen på 

disse institutioner skød langt over målet og resulterede i opblæste og 

indbildske elever, der ikke egnede sig som lærere i den danske almueskole. 

Efter udenlandsk forbillede var de indrettet som kostskoler i 

herskabelige omgivelser. Set fra såvel statens som elevernes synspunkt 

var uddannelsen derfor forbundet med betydelige omkostninger. 

Den ideologiske modstand mod disse seminarier kombineret med 

de økonomisk svære tider under Napoleonskrigene i begyndelsen af 

1800-tallet gav stødet til en ny type lærerseminarier, nemlig de såkaldte 

præstegårdsseminarier med den lokale sognepræst som forstander 

og førstelærer. Sammen med som regel to andre lærere – benævnt 

anden- og tredjelæreren – varetog forstanderen den daglige undervisning 

på seminariet sideløbende med, at han passede sit præstekald. 

Under deres ophold på seminariet skulle eleverne selv sørge for kost 

og logi ved at søge indkvartering under beskedne forhold hos den lokale 

befolkning. Denne seminariemodel blev efterhånden den dominerende. 

Økonomisk set var den mere overkommelig for den slunkne 

statskasse og samtidig levede den op til tidens krav om at opdrage og 

uddanne eleverne til ”nøisomme og tarvelige Skolelærere”. 3 

Disse overvejelser var også baggrunden for, at Ranum blev valgt som 

seminarieby frem for den nærliggende men noget større by Løgstør. 

Begge lokaliteter opfyldte kravet om en central beliggenhed, idet 

området omkring Limfjorden ved Løgstør udgjorde et grænseområde 

mellem Aalborg og Viborg Stift. Men Løgstør kunne ikke komme 

på tale som hjemsted for et seminarium, da eleverne her – som stiftamtmanden 

for Aalborg Stift udtrykte det – kunne: ” ... faa Smag paa 

3 Om de første lærerseminarier se Ingrid Markussen ”Læreruddannelsens første tid 

– 1791 til ca. 1830” i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to 

århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005 

Kjøbstadslivet, hvilket deres fremtidige Bestemmelse burde fjerne Dem 

fra” 4 . ”Nøjsomhed og beskedenhed” var hovedoverskriften for datidens 

læreruddannelse. Og endnu i 1891 kunne direktionen for seminariet 

i Ranum afvise, at institutionen blev flyttet til en købstad med 

følgende betragtning: ” ... at ligesom de vordende Lærere for den aldeles 

overvejende Deel skulde virke for Bondealmuen, og ligesom man maatte 

ønske og antage, at disse Lærere, saa at sige gjennemgaaende, vilde udgaae 

fra Bondestanden, saaledes maatte ogsaa Seminariernes Hjemstavn være 

på Landet.” Ellers ville et vigtigt led i elevernes opdragelse gå tabt, 

nemlig: ” ... Tilfredsheden med deres Stand og Kaar, Evnen til senere hen 

at kunde finde sig tilrette i deres tarvelige, begrændsede Forhold”. 5 

På længere sigt viste denne landlige placering sig dog at blive de 

kgl. seminariers – og heriblandt ikke mindst Ranums – akilleshæl. 

Seminariets historie i Ranum er en beretning om en institution som 

gennem mere end 160 år kæmpede med og mod dette vilkår. Men 

det er også historien om en institution, der formåede at yde sit store 

bidrag til landets lærer- og pædagoguddannelse, og som kulturelt 

satte sine tydelige spor i en egn, der i dag i medierne omtales som en 

del af ”Udkantsdanmark”. Op- og nedture for denne institution er 

emnet for fremstillingen på de følgende sider. Hvis denne fremstilling 

samtidig kan tjene som et korrektiv til den unuancerde debat om det 

formørkede og kulturløse ”Udkantsdanmark”, er det ikke utilsigtet. 

4 

Niels Kjær ”Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie” i Ranum Statsseminarium 

1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s. 12 

5 

LAV B004-1168, Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 1890-1903, 

direktionens skrivelse til ministeriet af 2. August 1893

1 Ranum Seminarium 1848-1900 

1.1..Institutionshistorien 

1.1.1..1848-1865:. 

...........Etablering,.den.første.krise.og.konsolidering 

Den vanskelige etableringsperiode 1848-51 

Den 1. september 1848 påbegyndte seminariet i Ranum sin undervisning 

med i alt 36 elever fordelt på en nyoptaget 1. klasse 6 og en 

2. klasse som flyttede med fra Snedsted. Læreruddannelsen var på 

dette tidspunkt indskrænket til et 2-årigt kursus – kun seminariet i 

Jonstrup gennemførte læreruddannelsen som et 3-årigt forløb. Forstander 

og sognepræst i Snedsted siden 1842 Ludvig Chr. Müller 

(1806-51) havde indvilget i at lade sig forflytte til Ranum og blev 

således stedets første seminarieforstander – og i kraft af præstegårdseminariernes 

dobbeltembede tillige sognepræst i Bjørnsholm-Malle 

sogn. Müller var en af sin samtids betydelige kulturpersonligheder. 

Han var uddannet teolog men udmærkede sig også som sprogmand 

og historiker med en lang række bogudgivelser. Hans studier i de 

østerlandske sprog og i Islands sprog og historie gav ham tilnavnene 

den ”hebraiske” og ”islandske” Müller. I sin ungdom havde han været 

huslærer for Grundtvigs sønner, og han opretholdt livet igennem en 

tæt tilknytning til Grundtvig, hvilket også prægede hans virksomhed 

som underviser og hans holdning til læreruddannelsen 7 . 

6 

En af eleverne i 1. klasse var Chresten Berg, der senere som politiker var formand for 

Det forende Venstre og og i en periode også valgt som folketingets formand 

7 

Dansk Biografisk Leksikon bind 10, København 1982 

Ludvig Chr. Müller (1806-1851). Seminarieforstander i Snedsted 

fra 1842-48, derefter i Ranum fra 1848-51.Buste ved Ranum 

Seminarium opstillet 1906 på 100-års dagen for hans fødsel 

7

8 

Sammen med to andre lærere – andenlærer C. Povlsen Møller og tredjelærer U.A.T. Kruse – påbegyndte Müller undervisningen i Ranum efter 

følgende timeplaner 8 : 

Læseplan for yngste Klasse fra September til 1. Nov. 

Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 

8 - 9 Historie Geografi Historie Geografi Religion Catechisation 

9 - 10 Dansk Musik Musik Skrivning Dansk Bibellæsning 

10 - 11 Retskrivning Regning Musik Regning Regning Gymnastik 

2 - 3 

3 - 4 

Sang 

Skrivning 

Geometri 

Bibelhistorie 

Læsning 

Retskrivning 

Sang 

Bibelhistorie 

Stilerettelse 

Stiil 

4 - 5 Religion Gymnastik Kirkehistorie - Frihed - Læsning 

Orgelspil 1 Time daglig de 3 sidste Dage i Ugen 

Læseplan for ældste Klasse fra September til 1. Nov. 

Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 

8 - 9 Catechisation Bibelhistorie Catechisation Methodik Religion Catechisation 

9 - 10 Musik Dansk Musik Stile- 

Sang Bibellæsning 

10 - 11 Regning Retskrivning Musik rettelse Geometri Gymnastik 

2 - 3 Geografi Sang Regning Geografi Regning 

3 - 4 Historie Skrivning Historie Skrivning Bibelhistorie 

4 - 5 Religion Gymnastik Kirkehistorie Regning Læsning 

Orgelspil de 3 første Dage i Ugen: 1 Time 

8 LAV C640-20, Ranum Seminarium, Arbejdsprotokol 1812-50 

Stiil

Som forstander varetog Müller selv – ved siden af sit embede som 

sognepræst – en betydelig del af undervisningen. Men forstanderjobbet 

på et nystartet seminarium bød også på en lang række andre 

udfordringer. 

Straks ved sin ankomst til Ranum konstaterede Müller, at den nye 

seminariebygning, der var opført uden tilsyn, var af yderst ringe 

kvalitet. I september 1848 skrev han en detaljeret indberetning om 

de mange mangler ved byggeriet 9 . Seminariets nordlige mur var 

sunket og havde slået revner, de indre vægge var fugtige og fulde af 

salpeter, cementen på soklen var faldet af, dørene kunne ikke lukkes, 

der manglede dørstolper mv. Også gymnastikhuset murværk var af 

dårlig kvalitet, ligesom der manglede brændselsskur og latriner til 

eleverne. Desuden var bygningerne ikke udstyret med inventar. Müller 

måtte derfor søge ministeriet om tilladelse til at indkøbe pulte, 

bænke, reoler, hylder, trætavler, gymnastikapparater og lamper til 

læsestuerne, ligesom han også måtte søge om bevillinger til at udstyre 

seminariet med undervisningsmaterialer i form af bøger, kort og 

musikalier 10 . Ved undervisningens begyndelse havde eleverne derfor 

måttet indrette sig med simple brædder som siddeunderlag og klare 

sig uden materialer til brug for undervisningen. Müllers egen bolig, 

præstegården, var heller ikke istandsat og klar til indflytning ved Müllers 

ankomst til Ranum. I en skrivelse til biskoppen bad han derfor 

denne og stiftamtmanden om – såfremt de ikke kunne opsætte deres 

inspektionsbesøg på seminariet i Ranum – at tage ophold andet steds 

9 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 46 

10 LAV C0002-885, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til 

direktionen for Ranum Seminarium 1848-1850, ministeriets skrivelser af 20/9-1848 og 

3/10-1848 

end i præstegården, da: ” ... mit hele Møblement bestaaer i en Seng, eet 

Bord og to Stole 11 .” 

Opstarten på undervisningen i Ranum har således haft et noget kaotisk 

præg og krævet en ganske betydelig organisatorisk og pædagogisk 

indsats fra Müllers side. De kaotiske forhold taget i betragtning 

kunne Müller i et brev til biskoppen med tilfredshed meddele, at det 

i den første vanskelige periode kun havde været nødvendigt at aflyse 

undervisningen i to dage, idet: ” ... Eleverne har havdt nok at bestille 

med skriftlige Udarbeidelser 12 ”. 

Seminariebygningernes ”brøstfældige” tilstand medførte i de kommende 

år et tilbagevendende behov for betydelige vedligeholdelsesarbejder 

og istandsættelser. Efter en storm i vinteren 1849/50 havde 

forårsaget store skader på seminariets gymnastikhus, blev det besluttet 

at tilsynet med seminariets bygninger skulle henlægges til statens 

bygningsinspektorat for Jylland, som herefter i samråd med forstanderen 

udarbejde årlige forslag til den omfattende vedligeholdelse af 

bygningerne 13 . 

Men det var ikke blot seminariets fysiske rammer, som Müller måtte 

ofre tid og kræfter på. Også seminariets bemanding med undervisere 

var utilfredsstillende målt i forhold til Müllers forestillinger om den 

rette undervisning af landets kommende skolelærere. I et brev 14 stilet 

11 

LAV C0002-885, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen 

for Ranum Seminarium 1848-50, Müllers brev til biskop Øllgaard 11/9-1848 

12 


for Ranum Seminarium 1848-50, Müllers brev til biskop Øllgaard 21/9-1848 

13 


for Ranum Seminarium 1848-50, ministeriets skrivelse af 30/3-1850 

14 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 50-55 

9

10 

direkte til ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet udvikler 

Müller i en længere redegørelse sine tanker om undervisningen i almueskolen 

og de heraf følgende konsekvenser for læreruddannelsen. 

Efter Müllers opfattelse var undervisningen i almueskolens fag præget 

af gold udenadslære og remseri. Der var behov for forandringer: ”At 

vort Skolevæsen i det hele taget trænger til en gjennemgribende Forandring 

maa vel enhver tilstaae, der kende noget til det, og er overbevist om, 

at det er for Livet Skolen bør virke. Som Sagerne nu staa er Skolen paa 

mange Steder Genstand for Meningmands Modbydelighed og Foragt og 

Skolelærerne betragtes som et unyttigt Almisselem.” Skal der gøres noget 

ved denne tilstand, drejer det sig først og fremmest om at skaffe bedre 

skolelærere: ” ... bedre Lærere, det er da, om ikke det ene Fornødne, saa 

dog det Uundværlige for vore Almueskoler”. 

Den ældste seminariebygning i Ranum opført i 1848 og nedrevet i 1886 

Grundrids af det ældste seminarium 

Derfor var seminariernes indsats af særlig vigtighed. På seminarierne 

havde man imidlertid – efter Müllers opfattelse – undervist efter to 

vidt forskellige fremgangsmåder. 

Den ene var – ligesom i almueskolen – præget af den golde udenadslære, 

idet man lod: ” ... Eleverne lære en del Bøger og skrevne Foredrag 

udenad, rose dem, der bedst kunne gjøre rede for Bogens Ord og indrette 

Examen saaledes, at Examinanden altid kunne være vis på Udmærket, 

naar han ”kan sine Bøger”. Følgen bliver naturligvis, at Enhver, der er 

stoppede paa den Maade i et Par Aar, uden i Forveien at have lært synderligt 

mere end den lille Tabel og Balles Læsebog, ere overbeviste om, at 

de eie fire, fem Videnskaber aldeles complet; thi at der kan læres mere eller 

være Spørgsmaal om andet end hvad de have læst paa Seminariet have de 

ikke Tanke om; hvad Lærer der bliver af dem er en sørgelig Sag, saa meget 

detso mere som det aldrig falder dem ind, at de engang kunne gaae vi-

dere; de ere jo fuldkomne og have lært deres Religion, Historie, Didaktik, 

Methodik, Pædagogik etc., etc.” 

Den anden fremgangsmåde ved uddannelse af lærere var: ” ... at arbeide 

paa at danne de tilkommende Folkelærere til deres Kald, idet man 

forsøger at lære dem at forstaae Tale og Skrivt, selv at tale og selv at skrive 

samt meddele dem de Kundskaber, de kunne tilegne sig og have Gavn af, 

idet man bestandig lader dem arbeide selv og virkelig mærke, hvor meget 

der er, som de ikke vide og som de ikke forstaa at dømme om.” 

Det spørgsmål som Müller her rejste – balancen mellem læreruddannelsen 

som en skoleuddannelse præget af den meddelende undervisningsform 

og læreruddannelsen som et studium præget af elevernes 

selvvirksomhed – har lige siden været et centralt og tilbagevendende 

tema i debatten om uddannelsen. I 1849 argumenterede Müller for, 

at kun den sidstnævnte af de to fremgangsmåder kunne højne læreruddannelsen 

og skabe respekt for lærerstanden. Men en undervisning 

efter disse retningslinjer krævede bevillinger til en udvidelse af seminariets 

lærerstab 15 . Brevet til ministeren afsluttes derfor med følgende 

anmodning: ”Nu gjentager jeg for Dem den Bøn, jeg allerede i Novemb. 

46 stillede til Cancelliet: Skaf os flere Lærere, navnlig et dygtigt Menneske 

til at undervise i Naturlære og Naturhistorie, og jeg tilføier: om muligt 

en theologisk Candidat, der kan tage sig af de præstelige Forretninger her, 

for at det kan blive mig muligt, hvad jeg høilig ønsker, at bruge alle mine 

Kræfter i Seminariets og Skolevæsenets Tjeneste.” 

Müllers ønske om en ansættelse af yderligere en fjerde lærer ved seminariet 

blev imidlertid ikke imødekommet. I efteråret 1849 var han 

15 I brevet berører Müller et andet tema, som også genkendes fra dagens debat, nemlig 

kampen mellem forskellige skoleformer om statens bevillinger. Efter Müllers opfattelse 

blev skolelærerseminarierne behandlet som ”et Stedbarn” sammenlignet med latinskolerne 

tydeligt mærket af arbejdspresset i dobbeltembedet og en tiltagende 

sygdom. Han så sig derfor nødsaget til at søge om et halvt års sygeorlov 

for at rejse til København og søge behandling for sin sygdom. 

Men trods arbejdspres og sygdom havde han svært ved at slippe såvel 

seminariet som præstegerningen. I et brev 16 til biskop Øllgaard i Viborg 

skriver han håbefuldt, at bliver: ” ... jeg ved at komme mig, har 

jeg heller ikke i sinde aldeles at opgive mit Embede, enten i Kirken eller 

på Seminariet, i det mindste ikke for det Første. At høre aldeles op at læse 

med Konfirmanderne kan jeg ikke overtale mig til ... og at gaae og se paa 

Seminaristerne uden at tage mig af dem, kan jeg ikke heller holde ud, jeg 

har derfor besluttet at blive ved at læse Verdenshistorie med dem – hvad 

bestemt ingen af Lærerne kan gjøre saa godt som jeg – og beholde mine 

Catechisations-Timer.” Desuden tvivlede han også på, at han havde 

råd til at rejse til København: ”At tage til Kjøbenhavn lader sig vist ikke 

gjøre, da jeg er saa fattig som Job og ikke tør stole paa, at jeg vilde kunne 

skaffe hvad jeg der kom til at bruge.” En indsamling blandt seminariets 

elever sikrede imidlertid Müller midler til at rejse til København. Kuropholdet 

hjalp dog ikke på hans helbred. Efter sin hjemkomst til Ranum 

søgte han forflyttelse og blev december 1850 kaldet som præst 

til et sogn i Sønderjylland. Han flyttede fra Ranum i januar1851 men 

døde allerede i juni måned samme år. Som hans efterfølger i Ranum 

udnævnte ministeriet A.P. Lunddahl. 

Tiden i Ranum blev for Müller næppe en lykkelig tid. Sygdom, mange 

administrative gøremål i forbindelse med seminariets etablering 

og stedets – efter hans opfattelse – barske klima belastede hans og 

familiens tilværelse i Ranum. Müllers embedsskrivelser sammenholdt 

med elevernes opfattelse af hans undervisning antyder også, at han 

som embedsmand og som underviser var to vidt forskellige personer. 


direktionen for Ranum Seminarium 1848-77, Müllers brev til biskop Øllgaard af 8/12- 

1849 

11

12 

De mange beklagelser og direkte henvendelser – ofte holdt i en meget 

personlig form – til direktionen og ministeren viser en skikkelse med 

et ”nådigherresyndrom” 17 , som hører enevældens tid til. Men samtidig 

formåede Müller over for eleverne at være til stede som den engagerede 

og karismatiske underviser. Med sin fortællende form og sine 

krav til elevernes selvstændige indsats gjorde han et dybt og varigt 

indtryk på mange af sine elever. Den kult, som udviklede sig omkring 

hans person, fik utvivlsomt stor betydning for seminariets renommé 

i grundtvigske kredse. Så sent som i 1906 – på dette tidspunkt havde 

Müller været død i over 55 år – blev hans 100-års fødselsdag fejret 

ved et større arrangement på seminariet under tilstedeværelse af fem 

af hans tidligere elever 18 . 

Læreruddannelsesloven af 1857 og de 

første overvejelser om at flytte seminariet 

Tilstanden på det seminarium, som Müller efterlod til sin efterfølger 

A.P. Lunddahl, var præget af en vis mistrøstighed bedømt ud fra den 

indberetning 19 , som Lunddahl indsendte til direktionen umiddelbart 

efter sin tiltræden i maj 1851. Heri bemærkede han, at seminariets 

undervisning siden Müllers afrejse alene havde været varetaget af seminariets 

andenlærer bistået af en hjælpelærer fra børneskolen samt 

to elever, der efter afsluttet militærtjeneste ledede gymnastikken 

”mest under Form af Exercits”. En nyansat tredjelærer, som var blevet 

udnævnt i foråret 1851, kunne på grund af langvarig sygdom først 

tiltræde sin stilling i Ranum senere på året. Lunddahl noterede også, 

17 

Udtrykket er hentet fra Peter Ussing Olsen, Lille by – hvad så? Historien om Ranum 

Uddannelsescenter, Krejls Forlag, 1993, s. 2008-09 

18 

Arrangementet er omtalt i Ranum Seminarium, Undervisningsaaret 1905-1906, 

Aarsberetning i Juni 1906, Løgstør, 1906, s. 22-23 

19 

LAV C0002-886, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til 

direktionen for Ranum Seminarium 1851-53, Lunddahls brev til direktionen af 22/5- 

1851 

at seminariets bygning: ” ... fremdeles er i daarlig Tilstand, hvilken 

ikke bliver bedre derved, at den ligger meget udsat for Vestenvinden” og 

gymnastikapparaterne: ” ... ere i en Tilstand af Brøstfældighed, saa at de 

tildeels ikke kunne bruges uden betydelig Bekostning”. 

Efter Lunddahls opfattelse havde eleverne dog klaret de vanskelige 

forhold uden at der var gået skår i deres uddannelse. De var i deres 

”Færd og Væsen” tiltalende og ”deres Fremgang og Modenhed i det Hele 

at kalde ret tilfredsstillende”. Men allerede på dette tidspunkt gjorde 

Lunddahl sig også nogle overvejelser over elevernes sociale og økonomiske 

forhold, som skulle blive retningsgivende for hans holdning 

til de ændringer af læreruddannelsen, som var på vej. Anledningen 

til hans overvejelser var, at den fjerdelærerstilling, som Müller længe 

havde efterlyst, endelig var blevet bevilget. Med en sådan forøgelse af 

lærerstaben ville det være muligt at udvide seminariets virksomhed 

til et 3-årigt kurus. En sådan forlængelse kunne Lunddahl dog ikke 

anbefale: ” ... idet jeg har erfaret, at de fleste af Eleverne ere saa fattige, 

at de have ondt ved at udrede Bekostningerne ved et 2-Aarigt Ophold ved 

Seminariet, hvortil kommer, at de vist maa siges at kunne dannes til ret 

brugbare Lærere i en Tid af 2 Aar.” 20 Og senere – i sin første årsberetning 

– tilføjede han, at en udvidelse af undervisningen heller ikke vil 

være tilrådelig, fordi: ” ... ifølge den Aand, der lever iblandt dem (ele- 

20 Endelig skal det som et kuriosum bemærkes, at Lunddahl i sin indberetning beder 

om, at måtte aflægge regnskab med virkning fra sin tiltræden, idet: ” ... der mangle 

mig nemlig tilstrækkelige Data til at danne et Regnskab i Kontinuation af det tidligere”. 

Sidstnævnte var en diplomatisk bemærkning til det regnskabsmæssige rod, som Müller 

tilsyneladende havde efterladt sig. I brev fra statens revisionskontor, hvor Lunddahl 

tilbydes hjælp til at udarbejde et fuldstændigt regnskab, som også omfatter Müllers 

periode, hedder det om Müllers meritter som regnskabsfører: ” ... at Afdøde, ved siden 

af sine mange fortræffelige Egenskaber og sin sjeldne Genialitet, unægteligen maatte erkjendes 

kun svagt at have opfattet Betydningen af det Formelle ved Regnskabsføringen.”, se LAV 

C640-4, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1848-1868, brev fra revisionskontoret af 

22/7-1851

verne), og den Begjærlighed , hvormed de lære, leve de i disse 2 Aar i en 

Spænding og Anstrengelse, som legemlige og sanitaire Hensyn vistnok gjøre 

det betænkelig at udstrække over et 3die Aar” 21 . 

Lunddahls advarsler mod at forlænge læreruddannelsen fra to til tre 

år kunne betragtes som et indlæg i datidens debat om seminarierne 

og læreruddannelsen. Efter en lang stilstandsperiode blev læreruddannelsen 

i 1840’erne på ny gjort til genstand for en livlig drøftelse 

i pædagogiske kredse, og i løbet af 1850’erne blev debatten løftet op 

på det politiske niveau. Resultatet af de politiske drøftelser blev vedtagelsen 

af en ny læreruddannelseslov i 1857, som forlængede uddannelsen 

fra to til tre år med virkning fra begyndelsen af skoleåret 1858. 

Samtidig blev uddannelsen opdelt i en første og anden del. Første del, 

som omfattede de to første år af uddannelsen, skulle udgøre et alment 

uddannelsesforløb. Det skulle også være tilgængeligt for elever, som 

ikke ønskede at afslutte deres forløb med en lærereksamen men som 

alene sigtede mod en form for ”realeksamen”. Uddannelsens anden del 

– den mere professionsrettede specialisering til lærergerningen – blev 

herefter henlagt til det sidste år. Loven indeholdt også bestemmelser 

om, at der uafhængigt af seminarierne skulle oprettes en eksamenskommission, 

hvor enhver – uanset sin forberedelse – kunne indstille 

sig til en skolelærereksamen, der havde samme gyldighed som en 

afgangseksamen ved et statsseminarium 22 . 

Den sidstnævnte bestemmelse blev på længere sigt den afgørende 

nyskabelse i loven, idet den brød med statsseminariernes monopol på 

21 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 101, Lunddahls indberetning 

til Ministeriet om Seminariets Virksomhed i Året 1. september 1851 til august 

1852 

22 

Chr. Larsen ”Nedlæggelser og stilstand – Læreruddannelsen ca. 1820 til 1860, i 

Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk 

Universitetsforlag 2005, s. 163-170 

læreruddannelsen. Men i første omgang samlede interessen sig især 

om forsøget på at gøre læreruddannelsens to første år til en almen uddannelse, 

der kunne afsluttes med en ”realeksamen”. For at styrke den 

almene del af uddannelsen blev fagrækken udvidet med matematik og 

”enkelte Dele af Naturvidenskaberne”. Denne ordning vendte Lunddahl 

sig skarpt imod. Læreruddannelsen burde også i de to første år 

samle sig: ” ... om det Historiske, det Religiøse, det Etiske som sit Centrum”, 

mens: ” ... de mathemathiske og naturvidenskabelige Fag baade 

hvad Timetal og Omfang angaar, stilles bestemt som Bifag” 23 . Lunddahl 

var derfor heller ikke begejstret for at skulle optage de såkaldte 

”realskoleelever”. Disse synspunkterne har tilsyneladende været dybt 

grundfæstede i Ranum. Nogle år senere, da læseplanen for seminariets 

virksomhed skulle fornyes, gav en af Lunddahls efterfølgere – forstander 

V.A.V. Driebein – udtryk for, at tyngdepunktet i uddannelsen 

på uheldig måde var blevet forrykket over mod de ”reale” fag. Han 

foreslog derfor at reducere undervisningen i matematik og de naturvidenskabelige 

fag mest muligt, således: ” ... at jevnt begavede Elever ville 

kunne gaae Seminariet igjennem uden Anstrengelse, hvad ældre Seminarielærere 

forsikre ikke kan undgaaes under den nuværende Ordning, hvor 

et stærkt Tryk udøves af de foranførte Fag 24 .” 

Betænkelighederne ved de ”reale” fag kunne således også bunde i, at 

såvel Lunddahl som hans efterfølgere måske tvivlede på, at seminariet 

i Ranum i tilstrækkeligt omfang kunne rekruttere elever, der var i 

stand til at opfylde de skærpede krav i den nye uddannelses. Under 

alle omstændigheder fandt ministeriet anledning til over for Lundahl 

23 

LAV C640-1, Ranum Seminarium, Journal 1858-73, s. 8-14, Lunddahls erklæring 

af 27/5-1858 vedr. udkast til undervisningsplan for samtlige seminarier. Heri udvikler 

Lunddahl mere principielt sine synspunkter om seminarieundervisningens dannelsesmål 

24 

LAV C640-10, Ranum Seminarium, Kopibog 1865-1866, Driebeins erklæring af 

3/11-1865 om ønsker til ændringer i seminariets læseplan 

13

14 

at understrege, at der også i Ranum skulle stilles uddannelsespladser 

til rådighed for ”realskoleelever”, ligesom ministeriet forventede: 

” ... at det ved næste Optagelseprøve nøie overholdes, at de, der optages, 

nogenlunde fyldestgøre hvad der fordres i Bekjendtgørelsen af 9. Mai d. 

Aa., selv om Følgen heraf skulle blive, at Seminariet kunde rumme langt 

flere Elever end dem, der optages 25 ”. 

Andres Peter Lunddahl (1818-1895), 

seminarieforstander i Ranum 1851-1859 


direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, ministeriets skrivelse af 24/8-1857 

Det var dog ikke lovens skærpede optagelses- og uddannelseskrav 

men derimod dens bygningsmæssige krav, som gav anledning til, at 

seminariets forbliven i Ranum blev taget op til overvejelse. Uddannelsens 

forlængelse fra to til tre år nødvendiggjorde ansættelsen af 

en ny lærer, som skulle anvises en bolig. Efter Lunddahls opfattelse 

burde man benytte denne lejlighed til også at forbedre: ” ... de yderst 

slette Lærerboliger i Seminariets Loftsetage”. Og endelig betragtede han 

det som tvivlsomt, om der i Ranum og omegn kunne skaffes passende 

indkvartering til endnu en årgang af elever. Han ville derfor heller 

ikke udelukke, at det kunne blive nødvendigt at bygge boliger til 

eleverne 26 . 

Dermed var der lagt op til en bygningsmæssig udvidelse af seminariet. 

Efter et møde med seminariets direktion og bygningsinspektøren 

udarbejdede Lunddahl to skitser til en udvidelse af seminariet, hvoraf 

den mest vidtgående, udover nye lærerboliger, også rumme forslag 

om indretning af elevværelser på seminariet. Skitserne gav imidlertid 

seminariets direktion anledning til at overveje, om det overhovedet 

var hensigtsmæssigt at have et seminarium placeret i Ranum. Det var 

ikke stedets afsides beliggenhed, som var baggrunden for direktionens 

overvejelser, men rygterne om egnens sundhedstilstand. Biskop Otto 

Laub, Viborg, der var pennefører for direktionen, sluttede nemlig sin 

indstilling til ministeriet om seminariets udvidelse med følgende ord: 

”Seminariet har fem Gange været hjemsøgt af Typhus, som har haft til 

følge, af Forstanderen maatte bemyndiges til i fornødent Fald at standse 

Undervisningen. Da denne Sygdom muligt kan have sin Grund i Egnens 

særegne Beskaffenhed – en Formodning som uden Tvivl nævnes af Adskillige 

paa Stedet – maatte det vel være fornødent at indhente Sagkyndiges 

Betænkning, forinden en bekostelig Udvidelse af Seminariet foretages, 


direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, Lunddahls brev til direktionen af 26/3-57 

om konsekvenserne af den ny læreruddannelseslov

og derefter tage under Overveielse, om det ikke var hensigtsmæssigere at 

forberede en Henflyttelse af Seminariet til en gunstigere Egn. 27 ” De tyfusepidemier, 

som skrivelsen henviser til, havde i flere tilfælde kostet 

seminarieelever livet. Et af de forhold, der hyppigt blev omtalt som 

belastende for egnens sundhedstilstand var det fugtige klima fremkaldt 

af stedets mange tørvemoser og søer. 

På baggrund af denne indberetning gav ministeriet direktionen pålæg 

om at foranstalte en undersøgelse af egnens og seminarielevernes 

sundhedstilstand, herunder at indhente en erklæring fra embedslægen 

om hvorvidt: ” ... Egnens særegne Beskaffenhed maatte gøre det betænkeligt 

i sanitair Henseende at vedligeholde og udvide Seminariet paa det 

Sted, hvor det nu ligger 28 ”. Undersøgelserne kunne dog ikke bekræfte 

rygterne om, at ”Egnens særegne Beskaffenhed” udgjorde nogen trussel 

for elevernes sundhedstilstand. Men den foreslåede udvidelse af 

seminariet blev dog – formentlig af økonomiske grunde – stillet i 

bero, idet ministeriet i foråret 1858 meddelte, at en tilbygning til 

seminariet først kunne finde sted, når den fornødne sum var bevilget. 

Bevillingen blev imidlertid heller ikke tilvejebragt de følgende 

år. I stedet løste man et af de mest påtrængende problemer, nemlig 

fremskaffelsen af egnede lærerboliger, ved at yde statslån til de lærere, 

som ønskede at opføre egen bolig. Staten undgik på denne måde at 

forpligte sig på et større bygningskompleks i Ranum. Den første tvivl 

om seminariets fortsatte eksistens på stedet var således plantet. 

27 


direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, koncept til direktionens skrivelse til 

ministeriet dateret 17/9-1857 

28 


direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, ministeriets skrivelse af 28/10-1857 

Gennemførelsen af 1857-loven og 

seminariets konsolidering i begyndelsen af 1860’erne 

A.P. Lunddahl tog sin afsked fra embedet i Ranum i 1859. Det blev 

hans efterfølgere A.K. Fabricius og V.A.V. Driebein, der stod for gennemførelsen 

af den nye tre-årige uddannelse. Perioden i begyndelsen 

af 1860’erne var en fremgangsperiode for seminariet. Søgningen til 

seminariet var stor og med en ny tredje årgang på seminariet steg 

elevbestanden efterhånden fra de oprindelige ca. 40 elever til ca. 75. 

Lunddahls bekymringer om, hvorvidt der kunne skaffes indkvartering 

til det større antal elever, viste sig ubegrundende. Eleverne skaffede sig 

uden vanskeligheder logi i byen og den nærmeste omegn. Fremtiden 

tegnede sig således lys for seminariet. Men fra midten af 1860’erne 

begyndte den stigende konkurrence fra privatseminarierne at blive 

mærkbar. Og med vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1867 

blev presset fra den private seminariesektor kraftigt forstærket. 

1.1.2..1865-1880:. 

...........I.privatseminariernes.skygge 

..........–.eksistenskrisen.i.1870’erne 

Læreruddannelsesloven af 1867: Uddannelse på markedsvilkår 

Allerede i forbindelse med gennemførelsen af læreruddannelsesloven 

i 1857 var spørgsmålet om uddannelsens placering i statsligt eller 

privat regi blevet gjort til genstand for intense diskussioner. I de 

følgende år fortsatte denne debat med uformindsket styrke. Grundtvigiansk 

inspireret modstand mod statslig styring af de folkelige 

uddannelser kombineret med liberalistiske synspunkter om et friere 

uddannelsesmarked og en arbejdsgiverbetinget skepsis over for professionaliseringen 

af læreruddannelsen skabte på rigsdagen grobund for 

en politisk koalition, som ønskede at begrænse, hvad de betragtede 

som statsseminariernes privilegier. I 1867 gennemførte dette flertal 

en ny læreruddannelseslov, der fratog statsseminarierne deres ret til 

15

16 

at føre egne elever til afsluttende eksamen. Herefter skulle alle – også 

statsseminariernes elever – aflægge prøve ved en central eksamenskomission, 

hvor seminariernes lærere ikke måtte medvirke hverken 

som opgavestillere, eksaminatorer eller censorer. De mundtlige prøver 

foregik i København, Odense eller Aarhus, mens de skriftlige prøver 

blev afviklet på statsseminarierne og de større privatseminarier. Ordningen 

betød, at de private seminarier og forberedelsesanstalter kunne 

indstille deres elever til lærereksamen på lige fod med statsseminarierne. 

Læreruddannelsen var dermed kastet ud på det frie marked. 

Resultatet heraf blev, at der i løbet af en kort årrække opstod en lang 

række privatseminarier – af tilhængerne betegnet som friseminarierne 

– der i konkurrence med statsseminarierne tilbød forberedelse til den 

centrale skolelærereksamen. Væksten i denne private sektor kan aflæses 

af, at den i 1880 stod for over halvdelen af landets produktion af 

lærerkandidater 29 . 

Ranums eksistenskrise i 1870’erne 

Den skærpede konkurrence fra privatseminariernes side medførte et 

fald i tilgangen til både seminariet i Ranum og de øvrige statsseminarier. 

Men Ranum måtte notere den største nedgang i søgningen. I 

løbet af 1870’erne var der år, hvor der meldte sig færre end ti aspiranter 

til seminariets optagelsesprøve, og hvor færre end ti lærerkandidater 

blev dimitteret fra seminariet. Seminariets samlede elevbestand 

faldt drastisk. Fra et foreløbigt toppunkt i starten af 1860’erne med 

et samlet antal elever på omkring 75 – hvad man dengang anså for 

at være tæt på hvad seminariet kunne rumme – blev elevbestanden i 

1870’erne reduceret til et niveau på knap 40. Seminariet var blevet 

det absolut mindste af statsseminarierne. Både i offentligheden og 

29 Vagn Skovgaard-Petersen, ”De blev lærere – læreruddannelsen mellem 1860 og 

1945” i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, 

Syddansk Universitetsforlag 2005, s. 188-194 

blandt lærere og elever på stedet skabte det et indtryk af et halvtomt 

seminarium i dyb krise. 

Præstegården i Ranum ca. 1870, 

bolig for seminariets forstandere 1848-1895 

Efter at V.A.V. Driebein i 1869 havde forladt seminariet til fordel for 

en stilling som forstander på Jonstrup Seminarium, blev det A.F. Krarup 

Vilstrup der som ny forstander skulle tage kampen op mod det 

faldende elevtal og den politisk usikkerhed omkring seminariets fortsatte 

eksistens. Denne usikkerhed blev yderligere understreget af, at 

ministeriet i sit opslag af dobbeltembedet som sognepræst og forstander 

i Ranum havde tilkendegivet, at: ” ... sidstnævnte Embede (forstan-

derstillingen) kun bliver at besætte ved Konstitution 30 ”. Baggrunden 

herfor var, at rigsdagen arbejdede med planer om at nedlægge et eller 

flere statsseminarier. 

Vilstrups næsten ti-årige embedsperiode i Ranum blev derfor en 

periode, hvor kampen for seminariets overlevelse stod øverst på hans 

dagsorden. I første omgang var det truslen om en umiddelbar nedlæggelse 

ved lov, som skulle afværges. Til brug for rigsdagens behandling 

af planerne om at nedlægge statsseminarier blev Vilstrup kort efter 

sin tiltræden afkrævet en lang række oplysninger om seminariets 

optag, elevbestand og dimittender samt redegørelser for bygningernes 

beskaffenhed. Rigsdagens behandling af sagen mundede ud i, at 

statsseminariet i Lyngby på Djursland blev nedlagt ved lov i 1872. 

Samtidig modtog Vilstrup efter mere end tre års konstituering sin 

kongelige udnævnelse til embedet som forstander i Ranum 31 . Dermed 

var den umiddelbare politiske trussel mod seminariets eksistens faldet 

bort. Men det grundlæggende problem – den beskedne søgning og 

det heraf følgende lave elevtal – plagede fortsat seminariet og skabte 

usikkerhed om, hvorvidt det på længere sigt ville være muligt at opretholde 

et seminarium med denne afsides beliggenhed. 

Vilstrup talte varmt for at bevare seminariet. En redegørelse 32 til 

ministeriet, afsendt d. 17. oktober 1871, afslutter han med denne 

indtrængende anbefaling af stedet: ” ... Dette Seminarium har vistnok 

fornemmelig paa Grund af eiendommelige Charaktetræk hos den Befolk- 

30 

C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen 

for Ranum Seminarium 1869-77, ministeriets skrivelse af 11/1-1869 

31 

Ved den endelige lukning af Lyngby Seminarium i 1874 blev dets undervisningsmateriel 

og inventar fordelt mellem Ranum og Jelling 

32 

LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-1880, Vilstrups redegørelse til 

ministeriet af 17/10-1871 

ning, som nærmest har været henvist dertil, tildels vel og paa Grund af 

sin Beliggenhed udenfor de store Strømninger, bevaret et eiendommeligt 

Præg af Jævnhed og Soliditet, som der efter min Mening bør agtes paa, og 

som hører til de Ting om hvilke man bør sige: Fordærv det ikke, thi der er 

Velsignelse derved! ... jeg er ... bekymret for, at disse gode Skolelærer-Egenskaber 

ved den ufordærvede vestjydske Folkerace skulle blive udviskede 

ved at Eleverne bleve rykkede op fra deres hjemlige Jordbund og flyttede 

andetesteds hen.” 

For Vilstrup var der dog ikke tvivl om, at en øget tilgang til seminariet 

på længere sigt var den bedste garanti for dets overlevelse. Selv om 

han ved skoleårets begyndelse i 1870, hvor undervisningen var startet 

med et samlet elevtal på i alt 32, heraf 9 i den ny 1. klasse, skrev næsten 

besværgende til direktionen, at: ” ... Undervisningen er begyndt 

med god Kraft og gaar med særdeles god Orden 33 ”, så var han klar over, 

at optimismen kunne blive vanskelig at fastholde, hvis der ikke kunne 

skaffes flere elever. Straks efter sin tiltræden foreslog Vilstrup derfor, 

at seminariet på lempelige betingelser skulle optage de såkaldte ”realskoleelever” 

– nu også kaldet ”højskoleelever” – som alene ønskede at 

følge undervisningen i de to første klasser med henblik på at erhverve 

sig en almen uddannelse. Tidligere forstandere, bl.a. A.P. Lunddahl, 

havde – som nævnt ovenfor – været skeptisk indstillet over for denne 

højskoletankegang. Men på Lunddahls tid – i 1857/58 – var der heller 

ikke mangel på elever. I lys af den svigtende tilgang stillede sagen 

sig nu anderledes. I en skrivelse til direktionen henviser Vilstrup til, 

at et opslag, som han havde indrykket i egnens blade om optagelse af 

sådanne elever: ” ... havde vakt Opmærksomhed ... og at der hos Gaardmandsklassen 

baade her og i Thy var en begyndende Interesse for denne 

Sag. Der var nogen Grund til at haabe, baade at Seminariet kunde faa 


direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups skrivelse til direktionen af 7/9- 

1870 

17

18 

en ny Betydning som Oplysningsanstalt, og at der derved maaske kunne 

blive sat en ny Støtte til den gamle Bygning, hvis Existens er truet 34 ”. 

Vilstrups forsøg på at udvide elevgrundlaget ad denne vej stødte 

imidlertid på skarp modstand i direktionen. Direktionen frygtede – 

ligesom de tidligere forstandere Lunddahl og Driebein – at seminariets 

karakter af et egentligt skolelærerseminarium ville blive truet, hvis 

man på lempelige vilkår optog unge, som søgte institutionen med et 

andet formål for øje end en skolelæreruddannelse 35 . Vilstrup måtte 

derfor konstatere, at denne vej til at styrke seminariets elevgrundlag 

ikke var farbar. 

I stort og småt kan man spore Vilstrups bestræbelser på at stabilisere 

seminariets situation. Ved dets 25-års jubilæum i 1873 ansøgte 

han ministeriet om midler til at afholde en større festlighed. Denne 

anmodning blev afslået, hvorefter Vilstrup på eget initiativ sørgede 

for, at begivenheden blev fejret. Gamle elever, tidligere lærere og 

repræsentanter fra egnen blev indbudt. En længere redegørelse 36 til 

direktionen om festlighedernes forløb afsluttede Vilstrup med følgende 

bemærkninger, som understregede, at jubilæumsfesten ud fra 

hans betragtning også havde haft sin værdi som en foranstaltning, der 

kunne mobilisere støtte til seminariet i bredere kredse: ”Jeg tvivler ikke 

om, at mange af de Unge ville regne Festen blandt deres bedste og dyrebareste 

Minder. Jeg haaber ogsaa, at den skal tjene til at slynge et Kjærlig- 

34 


direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups skrivelse til direktionen af 2/9- 

1869 

35 

Denne diskussion blev gentaget i 1970’erne, da man i kølvandet på nedskæringerne 

af tilgangen til læreruddannelsen talte om at omdanne seminarierne til pædagogiske 

højskoler 

36 


direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups redegørelse af 5/9-1873 til 

direktionen 

hedsbaand om dem, der høre Seminariet til, og bidrage til, at de samle sig 

i Kjærlighed for at styrke og støtte deres alma mater, om hun ved Tidernes 

Ugunst skulle komme til at trænge til deres Støtte.” 

Andreas F. Krarup Vilstrup (1824-1905), 


Kort tid før Vilstrup i 1878 forlod forstanderstillingen i Ranum, 

skulle han endnu engang besvare en forespørgsel om seminariets lave 

elevtal. Denne gang ønskede ministeriet og direktionen belyst, hvad 

der kunne være forklaringen på, at det private seminarium i Gedved

havde et betydeligt højere elevtal end statsseminariet i Ranum. Vilstrups 

redegørelse 37 for dette forhold blev et principielt forsvar for 

statsseminariernes betydning for opretholdelsen af læreruddannelsens 

kvalitet. 

I sin redegørelse understregede Vilstrup indledningsvis, at en statsinstitution 

ikke på samme måde som en privat institution kunne 

pleje sit marked: ” ... Den reklame, som en Forstander for en privat 

Læreanstalt kan gjøre for sin Forretning navnlig ved Hjælp af sine Lærere 

og Elever, naar de blive satte ud paa at besynge Anstaltens Pris, kan en 

offentlig Anstalt i Reglen ikke skaffe til Veie, og endnu sjældnere bør den 

ville søge Fremgang paa slig usund og usolid Maade”. Statsseminarierne 

burde hæve sig over de folkelige og politiske bevægelser modsat et 

privatseminarium som Gedved, hvis forstander kunne udnytte sin 

position som formand for Grundlovsværneforeningen: ” ... han (Gedveds 

forstander) kommer i denne Anledning meget omkring, og det er jo 

naturligt, at de der vælger ham til deres Forenings-Formand, ogsaa vælger 

at faa de af deres Sønner, som skulle have en videre Undervisning enten 

som Høiskole- eller Seminarielærer udviklede i hans Aand og altsaa allerbedst 

under hans egen Vejledning ... En fanatiseret Venstremand kunde 

ikke finde paa at sende sin Søn til Ranum Seminarium”. 

Ved at overlade læreruddannelsen til ”Den private Industri” havde 

man således efter Vilstrups opfattelse prisgivet den til de herskende 

politiske konjunkturer. På en beklagelig måde var det: ” ... tiltaget, at 

Lærerne – og Befolkningen med – ikke længere lægge Vægt paa, hvorledes 

Børnene bliver underviste og Skolen besørget, men om Lærerne kunne 

være brave Folkeledere”. Det var en udvikling, som alene statsseminarierne 

kan modvirke. ”Saalænge Regeringen har de Kgl. Seminarier, har 

den dog i sin Magt ved Valget af Forstanderen at bestemme den Aand og 

37 

LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-1880, Vilstrups redegørelse af 

21/3-1878 til ministeriet 

Retning i hvilken de unge Mennesker skulle opdrages til at blive Lærere ... 

Jeg kan efter den Erfaring, jeg har haft Lejlighed til at gjøre ... ikke andet 

end saa indtrængende som muligt advare imod at lægge noget Skolelærer 

Seminarium (statsseminarium) ned; tværtimod burde der efter min Mening 

af alle Kræfter arbejdes paa, at Staten igjen kunde faa Skolelærernes 

Uddannelsen i sin Haand. Ere de af Statens Seminarier uddannede Lærere 

end dyrere end de andre, saa ere der ogsaa Mulighed og Rimelighed 

for, at de ere en høiere Pris Værd, og at den Sum, der anvendes paa deres 

Uddannelse, kommer igjen med gode Renter”. 

I en politisk turbulent periode – den første provisoriske finanslov blev 

udstedt 1875/76 – var Vilstrup i sit forsvar af statsseminarierne – herunder 

seminariet i Ranum – tæt på at anbefale en form for sindelagskontrol 

af læreruddannelsen, som måske ikke har ligget regeringen 

fjernt. Nogle få år senere skulle spørgsmålet om tolkningen af statsseminariernes 

”neutralitet” give anledning til en kontroversiel afskedigelsessag 

på seminariet i Ranum. Men allerede i Vilstrups redegørelse 

tegner der sig konturerne af et statsseminarium, der efterhånden har 

rykket sig flere skridt bort fra Ludvig C. Müllers grundtvigianske 

idégrundlag for at markere sit særlige ”neutrale” ståsted i forhold til 

den private seminariesektor. 

Redegørelsen for årsagerne til de store forskelle på elevtallet i Ranum 

og Gedved blev en af Vilstrups sidste større indberetninger til direktionen 

og ministeriet. Allerede her havde Vilstrup peget på, at hvis 

man ønskede forandring i ledelsen for at give seminariet fremgang: 

” ... saa er det den høie Direktion bekjendt, at jeg ofte har givet det høie 

Ministerium Leilighed til at flytte mig herfra, hvad jeg selv har ønsket, 

fordi Lønnen for mit meget anstrengte Arbejde ikke har været tilstrækkelig 

til min store Families Underhold, især da denne her i Ranum paa 

en mærkelig Maade har været hjemsøgt af Sygdom”. Det anstrengende 

arbejde i dobbeltembedet og antydningen af et for helbredet usundt 

klima dukkede således igen op som forhold, der af forstanderen blev 

19

20 

betragtet som betydelige ulemper. Trods Vilstrups energiske forsvar 

for seminariets forbliven i Ranum, pegede han med disse bemærkninger 

indirekte på forhold, der fremover kunne anvendes som argumenter 

for at nedlægge eller flytte seminariet. 

1.1.3..1880-1900:. 

...........Fremgang.og.på.ny.krise 

Vækst og byggeri i 1880’erne 

Inden Vilstrup i foråret 1878 forlod Ranum kunne han med stor 

tilfredshed notere en begyndende fremgang i søgningen til seminariet 

og en vækst i elevbestanden. Vilstrups efterfølger J.C. Sørensen lod 

ikke denne positive udvikling gå upåtalt hen. I 1880 blev seminariets 

årsberetning for første gang udsendt i trykt form. I et følgebrev 38 til 

direktionen henledte Sørensen – med en for seminariets forstandere 

ny selvbevidsthed – direktionens opmærksomhed på, at beretningen: 

” ... udviser, at ved Skoleaarets Slutning (1879/80) havde Seminariet 70 

Elever, saa stort et Antal, som det nogensinde have havt, og som gjorde 

det til det næststørste af de 4 Kgl. Seminarier, idet – efter hvad der er mig 

meddelt – ved samme Tid Jellinge havde 84, Jonstrup 63 og Skaarup 49 

Elever”. Og så havde seminariet endog måttet afvise flere ansøgninger 

om optagelse, da der: ” ... var optaget saa mange som Pladsen nogenlunde 

tillader”. I løbet af de næste par år fortsatte den store vækst, 

således at elevbestanden i skoleåret 1880/81 nåede et niveau på ca. 

90, hvilket var tæt på en tredobling sammenlignet med de magre år i 

midten af 1870’erne. Det markante og pludselige omslag i søgningen 

var ikke et specielt fænomen for seminariet i Ranum men gjorde sig 

gældende over hele landet. 

38 

LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1871-1892, Sørensens skrivelse 

af 7/9-1880 til direktionen 

Jørgen Christensen Sørensen (1835-1911), 

seminarieforstander i Ranum 1878-1892

Seminariets vækst blev effektivt udnyttet af den nye forstander. Jørgen 

C. Sørensen, der oprindeligt var uddannet som lærer ved Jonstrup 

Seminarium, havde søgt stillingen i Ranum efter opfordring fra ministeriet. 

Han blev af sine omgivelser opfattet som en effektiv og dygtig 

administrator. Med elevfremgangen som løftestang fik han igangsat 

et omfattende byggeprogram på seminariet. I 1883 blev seminariets 

gymnastikhus forhøjet og forbedret, og i 1886 blev den gamle seminariebygning 

erstattet af en ny bygning i to etager med betydeligt 

større klasselokaler, særskilte lokaler til seminariets bibliotek og samlinger, 

musikstue og lærerværelse samt mindre værelser til orgelspil, 

opbevaring af undervisningsmateriale mv. Byggeprogrammet blev 

realiseret i sidste øjeblik set i forhold til elevsøgningen, som toppede 

i midten af 1880’erne. I en skrivelse af 15/3-1886 havde ministeriet 

forespurgt forstanderen om en udvidelse af seminariets bygning 

fortsat var nødvendigt: ” ... naar henses til det nuværende Elevtal ved 

de forhaandenværende Undervisningslokaler 39 ”. J.C. Sørensen svarede 

hertil, at han anså udvidelsen for at være nødvendig for ”Undervisningens 

Tarv”, selv om han måtte medgive ministeriet, at: ” ... Tilgangen 

vel i de senere Aar har været noget i Aftag og mulig kan gaa længere ned 

40 ”. Herefter blev der på finansloven for året 1886/87 bevilget et 

beløb på ca. 16.000 kr., således at der kunne bygges en etage på den 

eksisterende seminariebygning. Beløbet anvendte den foretagsomme 

Sørensen, som selv påtog sig opgaven med byggeopsynet, imidlertid 

til at nedrive den gamle seminariebygning og opføre en helt ny. Det 

gav ministeriet anledning til spidst at bemærke: ” ... at det efter Omstændighederne 

bifaldt, at der er bygget et nyt Seminarium i stedet for en 

39 LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887 

40 

LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887, Sørensens skrivelse af 16/3- 

1886 til ministeriet 

Etage paa det gamle, men at Ministeriets Samtykke skulde og kunde have 

været indhentet forinden 41 ”. 

Krisen i 1890’erne 

Efter vækst og nybyggeri i 1880’erne bankede krisen igen på seminariets 

dør i begyndelsen af 1890’erne. Søgningen til seminariet faldt 

fra midten af 1880’erne og i begyndelse af 1890’erne var det samlede 

elevtal på ny under 40. Seminariet stod derfor i en svag udgangsposition, 

da den fornyede politiske interesse for læreruddannelsen affødte 

en række initiativer, der satte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige 

i fortsat at opretholde et seminarium, der efterhånden rutinemæssigt 

blev karakteriseret som ”afsides beliggende”. Men inden disse forhold 

tages op til drøftelse skal vi se nærmere på en afskedigelsessag i Ranum, 

som i 1890 gav anledning til en voldsom debat om seminariets 

ståsted i provisorietidens tilspidsede kamp mellem regeringen og den 

politiske opposition anført af venstrepartierne. 

En politisk afskedigelse 

I maj 1890 meddelte ministeriet, at seminarielærer Niels Guldbrandsen, 

efter indstilling fra forstanderen og med direktionens anbefaling, 

var blevet afskediget fra sin stilling på Ranum Seminarium. Niels 

Guldbrandsen var i offentligheden kendt for at sympatisere med partiet 

Venstre i datidens forfatningskamp. Sit forslag om Guldbrandsens 

afskedigelse havde forstander J.C. Sørensen begrundet med hensynet 

til seminariets tarv. Efter Sørensens opfattelse anfægtede Guldbrandsen 

forstanderens autoritet, ligesom han chikanerede og bagtalte de 

øvrige lærere. Og blandt eleverne, som han ”indbød i sit Hus”, havde 

han: ” ... med største Ugenerthed gjort alle Seminariets Forhold til 

Gjenstand for Samtale og Kritik, og har navnlig ikke ladet det mangle 

paa nedsættende Udtalelser om alt, navnlig om alt, hvad der bærer nav- 

41 

LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887, ministeriets skrivelse af 

24/9-1886 

21

22 

net af Autoritet ... Det er i det hele taget en sørgelig Lyst han har til at 

samle et Parti om sig, der til enhver Tid kan støtte ham i hans Bestræbelser 

... Sørgeligst er det dog, at han ved sin forkastelige Optræden fremkalder 

en Mistænksomhedens, Utilfredshedens og Ulydighedens Aand hos de 

unge, der gaa ud her fra for som Lærere at skulde virke for Vækkelse og 

Befæstelse af sand Kristeligheds og Kjærligheds Aand baade hos Smaa og 

Store”. Sørensens afsluttede derfor sin indstilling med en konstatering 

af, at en fjernelse af Guldbrandsen fra hans embede som seminarielærer 

” ... er en nødvendig Betingelse for, at Ranum Seminarium kan løse 

sin Opgave til Fædrelandets Gavn og til Guds Ære” 42 . 

Seminariebygningen fra 1886 tegnet af kgl. bygningsinspektør, 

professor V.T. Walther. Fotografiet er taget i midten af 1890’erne. 

Personen til højre er forstander J.L. Faartoft 

42 Brevet med Sørensens indstilling er her citeret fra en kopi, som fhv. lektor Karl 

Nielsen, Ranum, har rekvireret fra rigsarkivet 

Mange i samtiden opfattede imidlertid afskedigelsen af Guldbrandsen 

som politisk motiveret på linje med de afskedigelser, der i provisorietiden 

ramte andre embedsmænd, som tilsluttede sig oppositionen. Og 

sagens forhistorie tyder da også på, at der var politiske motiver på spil 

i sagen. Allerede i 1885 havde forstander Sørensen i en erklæring til 

ministeriet udtalt sig yderst belastende om Guldbrandsen og havde 

krævet ham afskediget. Anledningen hertil var en artikel i hovedstadsbladet 

”Dagens Nyheder”, hvori forholdene på Ranum Seminarium 

bliver gjort til genstand for kritisk omtale. I artiklen med overskriften 

”Politik ved Opdragelsesanstalter” hedder det, at tonen på statsseminarierne 

ikke er den bedste: ” ... og navnlig har Ranum i den sidste Tid 

faaet et daarligt Rygte paa sig. Dette Seminarium, der grundlagdes af den 

bekjendte Ludv. Chr. Müller og fra hvilken bl.A. D’Hrr. Chr. Poulsen 

Berg og Jeppe Tang ere demitterde, havde i mange Aar et meget godt Ry 

paa sig og den nuværende Forstander skal ogsaa være baade en dygtig og 

velmenende Mand, men uden tilstrækkelig Autoritet og Viliestyrke til at 

neutralisere den Bevægelse, der i den senere Tid skal have reist sig, og som 

tilskrives en enkelt Lærer, der er politisk Meningsfælle af Hr. Berg. Denne 

Bevægelse skal have faaet stærkere Fart, efterat Hr. Berg i egen høie Person 

har gjæstet Seminariet og givet de alt da gærende Tendenser sin Velsignelse. 

Nu klages der over en almindelig og omsiggribende Indisciplin og Opsætsighed 

hos Seminaristerne 43 ”. Den lærer, som artiklen henviste til, var 

Guldbrandsen. Artiklen foranledigede straks ministeriet til at afkræve 

forstanderen en erklæring om sagen 44 . I sin erklæring omtalte Sørensen 

i et heftigt sprogbrug Guldbrandsen som: ” ... nervøs og sygelig i en 

saadan Grad, at det grænsede til Sindssygdom, og opfyldt af en umaadelig 

Forfængelighed og Ergjerrighed.” I 1885 endte sagen dog med, at Sø- 

43 

Dagens Nyheder d. 24/7-1885 

44 

LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1871-1892, direktionen kommunikerer 

ministeriets skrivelse af 5/8-1885 til Sørensen

ensen frafaldt kravet om afskedigelse af Guldbrandsen. Men i 1890 

blev afskedigelsen effektueret. 

Sagen affødte en lang række kommentarer i det lokale dagblad ”Løgstør 

Avis”, som alle kredsede om de påståede politiske motiver for 

afskedigelsen. Den 30. maj 1890 omtaler avisen sagen under overskriften 

”En opsigtsvækkende Afskedigelse” og refererede Guldbrandsen 

for at have givet udtryk for, at han: ” ... ikke selv kan tænke sig anden 

Grund en den, at han har søgt at modarbejde, at den høirepolitiske Lære 

blev dreven på Seminariet. Han mente, at ligesom det var strængt forbudt 

der at øve selv de mindste Udslag af demokratisk Virken, saaledes maatte 

det ogsaa være utilladeligt, at der blev dreven aabenlys Propaganda for 

Høirepolitik” 45 . I den efterfølgende avispolemik angreb Guldbrandsens 

tilhængere – mange af dem var hans tidligere elever på seminariet 

– navnlig seminarielærer Peter Ryge Nielsen, der som bestyrelsesmedlem 

i den konservative klub i Løgstør blev beskyldt for åbenlyst 

at have agiteret for Højres ”provisoriepolitik” blandt eleverne og fået 

dem til at tegne sig for bidrag til Københavns befæstning. I et andet 

indlæg blev Ranum Seminarium karakteriseret som en institution, 

der efterhånden havde udviklet sig til: ” ... en ægte provisorisk Anstalt, 

hvis Lærere ere Medlemmer af den konservative Klub i Løgstør, og hvis 

Undervisning er gennemsyret af en Aand, der svarede hertil 46 ”. 

Den offentlige polemik omkring sagen var en belastning for seminariets 

renommé i venstrekredse, hvor seminariets forstander og lærergruppe 

blev fremstillet som regeringstro højrefolk. Endnu i 1895 

refererede forstander Faartoft til sagen, da han omtalte de vanskelige 

forhold, som seminariet havde virket under: ” ... navnlig i de senere 

Aar siden den uheldige Guldbrandenske Affære, hvorved det (seminariet) 

45 Løgstør Avis d. 30/5-1890 


blev lagt for Had, et Had, hvormed det endnu forfølges fra flere Sider, om 

end det siden baade har skiftet Forstander og det halve Lærerpersonale 47 .” 

Guldbrandsen blev efter sin afsked ansat ved ”Randers Venstreblad” og 

senere i 1894 valgt til folketinget som repræsentant for Venstre 48 . 

De politiske initiativer på 

læreruddannelsesområdet og Ranum Seminarium 

Den fri konkurrence på læreruddannelsesområdet havde skabt grobund 

for en underskov af private forberedelsesanstalter, der kappedes 

om på kortest mulig tid at forberede deres elever til at aflægge prøve 

for den centrale eksamenskommission. Efterhånden var der bred 

enighed om, at konkurrencen truede læreruddannelsens kvalitet. På 

denne baggrund blev der i 1894 vedtaget en ny læreruddannelseslov, 

som på to områder gennemførte væsentlige ændringer i uddannelsen. 

For det første skulle alle, som indstillede sig til lærereksamen, have 

gennemgået et treårigt uddannelsesforløb på et statsseminarium eller 

et af staten anerkendt privatseminarium 49 . For det andet blev den 

centrale lærereksamen afskaffet. Den afsluttende prøve blev ført tilbage 

til seminarierne, hvor lærerne fungerede som eksaminatorer, mens 

en censorkommission skulle formulere eksamensspørgsmålene og 

udpege censorer. Ændringerne blev modtaget med tilfredshed i hele 

seminarieverdenen. Ikke mindst afskaffelsen af den centrale eksamen 

blev opfattet som et stort pædagogisk fremskridt. Det var således ikke 

resultatet af reformbestræbelserne som skabte uro i Ranum, men en 

47 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse til 

ministeriet af 23/7-1895 

48 

Fhv. lektor ved Ranum Seminarium Karl Nielsen har givet en veldokumenteret 

redegørelse for sagen, se Karl Nielsen, ”En afskedigelse i Ranum”, kronik i Aalborg 

Stiftstidende d. 1. september 1973 

49 

Privatseminarier kunne opnå statsanerkendelse, hvis de opfyldte en række nærmere 

specificerede krav vedrørende elevtal, bygninger, øvelsesskoleforhold mv. 

23

24 

række andre forhold og tiltag, der blev aktualiseret i forbindelse med 

nyordningen af læreruddannelsesområdet 50 . 

For det første blev der i forløbet op til den ny lov sat spørgsmålstegn 

ved, om kombinationen af stillingen som forstander og lokal præst 

forsat skulle opretholdes ved statsseminarierne i Skaarup, Jelling og 

Ranum. I 1891 valgte ministeriet ved nybesættelsen af forstanderstillingen 

i Skaarup at adskille de to embeder med den praktiske og 

økonomiske konsekvens, at der skulle opføres en forstanderbolig på 

stedet. Sagen gav imidlertid også ministeriet anledning til at overveje 

om det ville være ønskeligt: ” ... at Seminarierne, i Stedet for som nu 

at være henlagte til mere eller mindre afsides Dele af Landet, flyttes til de 

større Byer i de paagældende Landsdele 51 ”. Inden ministeriet kastede sig 

ud i et bekosteligt byggeri ønskede det en redegørelse fra de enkelte 

seminarieforstandere om statsseminariernes beliggenhed, herunder 

om det ville være ønskeligt at flytte dem til en større by. Forstander 

Sørensens svar var klart og utvetydigt. Efter hans opfattelse var der 

hverken økonomiske eller pædagogiske begrundelser for at bevare 

statsseminarierne i de landlige omgivelser. Tværtimod ville det mere 

udfordrende liv i de større byer have en gavnlig indflydelse på såvel 

elever som lærere. Han anbefalede derfor, at seminariet i Ranum blev 

flyttet til Aalborg eller Viborg eller sammenlagt med Jelling og flyttet 

til Aarhus 52 . Sagen gav dog ikke anledning til videre initiativer 

fra ministeriets side. I de følgende år blev embederne på de tre stats- 

50 

Vagn Skovgaard-Petersen, ”De blev lærere – læreruddannelsen mellem 1860 og 



51 

LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1871-1892, ministeriets skrivelse 

af 23/8-1891 til Sørensen 

52 

LAV C640-3, Ranum Seminarium, Journaler 1888-1895, Sørensens skrivelse af 6/9- 

1891 til ministeriet, et koncept til skrivelsen er indlagt i LAV C640-5, Ranum Seminarium, 

Indkomne Breve 1871-1892 

seminarier adskilt, og der blev opført forstanderboliger alle steder. I 

Ranum fandt adskillelsen sted i 1895. 

Forstanderboligen i Ranum fra 1896 

tegnet af kgl. bygningsinspektør H. Kampmann. 

Bolig for seminariets forstandere og rektorer fra 1896 til 1987 

Forstander Sørensens holdning til spørgsmålet om seminariets flytning 

var bemærkelsesværdigt. Det var første gang i seminariets levetid, 

at en forstander tjenstligt anbefalede, at seminariet blev flyttet. 

Men nogle få år efter gentog historien sig, da spørgsmålet om en flytning 

af seminariet til en større by igen blev aktualiseret. Anledningen 

var denne gang statens planer om at oprette et kvindeseminarium. I 

juni 1893 skrev ministeriet i et brev til seminariet, at man: ” ... ønsker 

taget under Overveielse, om hvorvidt Oprettelsen af et saadant Statsseminarium 

for Kvinder ikke paa en heldig Maade lader sig bringe i 

Forbindelse med en Flytning af Seminariet i Ranum. Frekvensen til dette

Seminarium har i de senere Aar været kendeligt aftagende, og da dette 

efter Ministeriets Skøn i overvejende Grad skyldes dets isolerede Beliggenhed, 

rejser det Spørgsmål sig naturligt, om ikke en Flytning af Seminariet 

til en Købstad og da helst til en bekvem beliggende større Købstad maatte 

være ønskelig. Man kunne tænke sig at lægge Seminariet ved Aalborg og 

da samtidig at give det en saadan Udvidelse, at det kunde optage saa vel 

mandlige som kvindelige Elever, saaledes at samtidig det hidtil projekterede 

Kvindeseminarium kunne bortfalde 53 .” 

J.C. Sørensens efterfølger som forstander, J.L. Faartoft, tilsluttede sig 

begejstret forslaget om at flytte seminariet til en større by som et led i 

oprettelsen af et fællesseminarium for mænd og kvinder. Argumenterne 

for seminariets flytning sammenfattede han i tre hovedpunkter 54 . 

For det første, skrev han: ” ... nærer jeg frygt for, at det vanskeligt vil 

lykkes at bringe Seminariet til rigtig at blomstre, saa længe det ligger her 

i Ranum ... jeg anser det for meget tvivlsomt, om det ... vil kunne faa 

en saadan Tilgang, som et Statsseminarium bør have, dvs. fyldte Klasser. 

Dertil ligger det for isoleret, selv naar nu Hobro-Løgstørbanen åbnes.” 

Geografisk set var det også et problem, at seminariet i sit opland havde 

fået: ” ... en ny Konkurrent i Seminariet i Nørre-Nissum”, som måtte 

formodes at: ” ... drage det største Antal af Indre-Missions Retningen til 

sig”. 

For det andet var det hans – ligesom tidligere J.C. Sørensens – opfattelse, 

at seminariets flytning til en større by vil have en udviklende og 

civiliserende indflydelse på både elever og lærere. Bylivet ville: ” ... i 

mange Henseender virke gavnligt på de unge vordende Lærere. Eleverne 

53 


ministeriets skrivelse af 7/7-1893 

54 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse af 8/7- 

1893 til ministeriet 

her ere som regel noget tunge, ofte kejtede og ubehjælpsomme, en hel Del 

snæversynede. De trænge til at slibes af, til at faa deres Synskreds udvidet 

og ville derfor sikkert have godt af nogle Aars Ophold i en By ... Ogsaa 

for os, Seminariets Lærere, vil det være gavnligt. Vi leve meget isoleret, 

se kun faa Mennesker udenfor den daglige Kreds.” Også hensynet den 

legemlige sundhed talte for en flytning af seminariet fra Ranum: 

” ... hvis Klima med dets hyppige Taage og stærke Blæst næppe er sundt”. 

Endelig – og denne grund angiver Faartoft som hovedårsagen til at 

flytte seminariet – var der: ” ... Hensynet til den praktiske Læreruddannelse, 

det Fag et Seminarium i fortrinlig Grad bør lægge Vægt paa. Det 

vil vist være indlysende, at i en Landsby som Ranum, hvor der kun er 

én Skole, én Lærer, ca. 100 Børn i 2 klasser, hvor de store Børn kun gaa 

én Dag om Ugen i Skole i Sommerhalvåret, kan der selv med den største 

Flid kun gives Seminariets Elever en mangelfuld Øvelse i praktisk Skolegerning”. 

Seminariets isolerede beliggenhed, bylivets udviklende indflydelse 

på såvel elever som lærere og de større byers muligheder for at stille 

bedre øvelsesskolefaciliteter til rådighed var således baggrunden for 

Faartofts indtrængende anbefaling om at flytte seminariet til en større 

by. Faartoft understregede, at han i disse synspunkter var i overensstemmelse 

med sine lærere, der dog foretrak, at seminariet blev flyttet 

til Aalborg, mens han selv anbefalede Viborg som ny seminarieby. 

Faartofts anbefaling faldt dog ikke i god jord hos seminariets direktion, 

som skarpt tog afstand fra planerne om en flytning af seminariet. 

Argumenterne om seminariets isolerede beliggenhed og de mangelfulde 

øvelsesskoleforhold ville direktionen ikke anerkende. Efter dens 

opfattelse var Ranum: ” ... ved Dampskibslinierne på Limfjorden og ved 

Jernbaneforbindelsen sydfra til Løgstør bragt i forholdsvis god og ingenlunde 

ubekvem Forbindelse med det Opland, hvorfra der kan paaregnes 

Tilgang til Seminariet”, ligesom forholdene på seminariets øvelsesskole 

25

26 

uden store bekostninger kunne forbedres. Det var direktionens principielle 

opfattelse, at en læreruddannelse hørte hjemme på landet og 

ikke i købstæderne. Købstadslivet kunne måske give eleverne: ” ... en 

ydre Politur men vistnok kun med Forliis af noget bedre: Tilfredsheden 

med deres Stand og Kaar, Evnen til senere hen at finde sig tilrette i deres 

tarvelige, begrændsede Forhold”. Forslaget om et fællesseminarium var 

måske blot udslag af ”en forbigaaende Tidsstrømning” og et sådant 

fællesseminarium skulle ikke: ” ... kjøbes paa Ranum Seminariums 

Bekostning”. Afslutningsvis tilføjede direktionen dog, at såfremt flytteplanerne 

imod forventning blev fastholdt, vil dens anbefaling være 

at flytte seminariet til Viborg 55 . 

Sagen om flytningen af seminariet førte således til et skarpt opgør 

mellem en direktion, der repræsenterede den mere klassiske læreruddannelsestænkning, 

og en forstander, hvis opfattelse af læreruddannelsen 

i højere grad var påvirket af tidens kulturelle strømninger. 

Sagen mistede imidlertid sin aktualitet, da der ikke kunne skaffes 

politisk flertal for forslaget om oprettelsen af et fællesseminarium for 

mænd og kvinder. Men trods ændringerne i de politiske vilkår fortsatte 

Faartoft ihærdigt sine bestræbelser for at få seminariet flyttet. Efter 

vedtagelsen af den nye læreruddannelseslov i 1894, som på en lang 

række områder sidestillede stats- og privatseminarierne, var ministeriet 

indstillet på, at statsseminarierne skulle bringes op på et niveau, 

så de kunne måle sig med privatseminarierne. På den foranledning 

indsendte Faartoft en skrivelse, hvori han redegjorde for de ønskelige 

forbedringere i Ranum. Gymnastikhuset skulle ombygges, der skulle 

anlægges en sportsplads og endelig skulle der opføres en ny børneskole. 

Men i bemærkningerne til det efterfølgende budgetforslag for 

finansåret 1896/97 stillede Faartoft sig tvivlende overfor, om det var 

fornuftigt at ofre så store summer, når der nu: ” ... med rette klages 

55 LAV B004-1168, Viborg Stiftamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 1890-1903, 

direktionens skrivelse til ministeriet af 2. August 1893 

over Seminariets uheldige, isolerede Beliggenhed”. Efter hans opfattelse 

ville seminariet: ” ... aldrig komme til at trives her paa dette afsides, 

uskønt beliggende og kedelige Sted, saaledes som vore faa Statsseminarier 

burde det”. Den ringe tilgang til seminariet virkede efter hans opfattelse 

også ind på eksamensresultaterne. Når seminariet praktisk talt 

måtte optage alle ansøgere kunne det: ” ... aldrig præsentere tilsvarende 

Eksaminer til et Seminarium, der som f.eks. Jelling kan udskyde Halvdelen 

af Aspiranterne”. Efter hans opfattelse var Ranum blandt statsseminarierne: 

” ... ubetinget Stedbarnet ... L. Chr. Müller, i hvis Tid 

Seminariet blev flyttet, skal heller aldrig have været tilfreds her i Ranum”. 

Derfor anmodede han igen ministeriet om, at seminariet flyttes.” ... 

enten som jeg tidligere har tilraadet til Viborg, hvor det vil komme til at 

ligge fortrinligt for vort gamle Opland, eller, hvis ikke andet kan naas til 

den lille By Løgstør, hvis Kommunalbestyrelse, efter hvad der er mig bekendt, 

er villig til at bringe alle rimelige Ofre for at faa Seminariet flyttet 

dertil 56 ”. Heller ikke denne henvendelse gav noget resultat. 

Hele sagsforløbet har næppe været uden indflydelse på, at Faartoft i 

foråret 1896 valgte at søge bort fra Ranum. Selv om seminariets flytning 

var Faartofts hjertesag som forstander, gjorde han en betydelig 

indsats i Ranum til gavn for seminariet. På hans foranledning blev 

seminariets gymnastikhus udvidet med omklædnings- og badeværelse, 

klasserne blev forsynet med nye tomandsborde og ved Limfjorden 

blev der bygget badehus og badebro. Desuden lykkedes det ham at 

få en aftale i stand med sognerådet om børneskolen i Ranum, som 

seminariet anvendte som øvelsesskole. Aftalen indebar, at sognerådet 

opførte en ny skolebygning. Staten ydede tilskud til anskaffelse af 

inventar til skolen og skulle desuden yde tilskud til aflønning af skolens 

1. lærer samt yderligere en lærer og en lærerinde, som vejledte 

seminarieeleverne i praktisk skolegerning. Det var også i hans em- 

56 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse af 23/7- 

1895 til ministeriet

edsperiode, at forstanderstillingen blev udskilt fra præsteembedet og 

byggeriet af en selvstændig forstanderbolig iværksat. 

Faartofts efterfølger blev N.A. Larsen, der dog kun fik en ganske 

kort funktionstid i Ranum, idet han allerede i 1899 forlod embedet 

i Ranum til fordel for stillingen som forstander i Jelling 57 . På dette 

tidspunkt var seminariet – efter det stride stormvejr i begyndelsen af 

1890’erne – på ny kommet ind i mere smult vande. Da seminariet 

fejrede sit 50-års jubilæum i 1898 var elevtallet i fremgang, og seminariet 

kunne således gå det ny århundrede i møde med en forventning 

om bedre tider. 

57 I sin korte funktionsperiode i Ranum gjorde N.A. Larsen sig bl.a. bemærket med et 

forslag om en stramning af optagelseskravene til seminarierne og den afsluttende prøve. 

Direktionen kunne dog ikke tilslutte sig disse stramninger, som efter dens opfattelse 

lå udover, hvad der kunne kræves for at varetage den ”beskedne” lærergerning, se LAV 

B004-1168, Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 1890-1903, koncept 

til direktionens skrivelse til ministeriet af 11/3-1899. N.A. Larsen var i perioden 

1903-1930 ministeriets konsulent i pædagogiske spørgsmål vedr. folkeskolen og seminarierne, 

dvs. øverste embedsmand for disse områder 

1.2..Eleverne.og.lærerne 

1.2.1..Eleverne.–.hvor.mange.var.de? 

Eleverne er en undervisningsinstitutions eksistensberettigelse og livsgrundlag. 

Dette vilkår har haft sin helt specielle betydning for institutioner, 

der – som seminariet i Ranum – i flere perioder af sin levetid 

har været truet af lukning eller flytning på grund af et lavt elevtal. 

Søgningen til seminariet i Ranum har derfor gennem tiderne været 

fulgt med stor interesse af både den centrale statsmagt, seminariets 

lokale ledelse og den brede offentlighed. 

Med udgangspunkt i seminariets protokoller og årsberetninger skal 

der i det følgende tegnes et billede af bevægelser og forskydninger i 

elevgrundlaget i løbet af institutionens første leveår fra 1848 og frem 

til århundredskiftet, et billede, som er en væsentlig baggrund for den 

institutionshistorie, der er skildret i de foregående afsnit. 

27

28 

Tabel 1 

Ranum Statsseminarium 1849-1899: 

Aspiranter, elever og dimittender 

Aspiranter til 

optagelsesprøve (1) 

Samlet 

elevbestand (2) 

Dimittender 

Ranum (3) 

Dimittender hele 

landet (mandlige) (4) 

Ranums andel 

af landets dimittender 

1849-54 gns. 40 20 88 22.3% 

1855-59 gns. 17 93 18.8% 

1860-64 gns. 35 69 22 149 14.5% 

1865-69 gns. 18 52 18 187 9.4% 

1870-74 gns. 15 38 10 124 7.7% 

1875-79 gns. 21 48 11 131 8.1% 

1880-84 gns. 40 89 23 256 9.1% 

1885-89 gns. 31 70 25 312 8.2% 

1890-94 gns. 20 48 14 242 5.9% 

1895-99 gns. 25 57 14 289 4.9% 

(1) LAV C640-17, Ranum Seminarium, Protokol over aspiranter 1865-1900 

(2) 

1849-54: LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-1857 

1862-71: LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-1880 

1872-77: LAV C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1848-1877 

1879-99: Seminariets årsberetninger 

(3) Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive, 1949 

(4) Chr. Larsen, ”Dimittender 1793-2002”, i Karen Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundrede, Syddansk Universitetsforlag, 2005, s. 422-27

Ved sin start i Ranum i 1848 var seminariet et af landets blot fem 

statsseminarier, der på dette tidspunkt havde monopol på den formelle 

skolelæreruddannelse i Danmark. I den første 10-årsperiode frem 

til begyndelse af 1860’erne blev omkring en femtedel af kongerigets 

lærere uddannet i Ranum – se tabel 1. Institutionen var med andre 

ord en hovedleverandør af uddannede lærere til den danske almueskole. 

Men den tidligere omtalte liberalisering af læreruddannelsen, 

som med fuld styrke slog igennem med loven af 1867, resulterede i, 

at statsseminarierne fra slutningen af 1860’erne befandt sig i en udsat 

konkurrenceposition på et marked domineret af private institutioner 

– de såkaldte friseminarier og en række mindre forberedelsesinstitutter 

– der på lige fod med statsseminarierne kunne indstille deres 

elever til skolelærereksamen ved den centrale eksamenskommission. 

Som konsekvens heraf blev statsseminariernes bidrag til landets 

lærerproduktion reduceret markant. For Ranums vedkommende udmøntede 

det sig i, at seminariet omkring århundredskiftet kun uddannede 

ca. 5 pct. af landets skolelærere – og målt i absolutte tal var 

der i 1870’erne flere år, hvor der blev dimitteret færre end ti lærere fra 

seminariet. 

Seminariets op- og nedture kan aflæses af bevægelser i antallet af tilmeldte 

aspiranter til seminariets årlige optagelsesprøver og de heraf 

følgende ændringer i seminariets samlede elevbestand. Efter at tilmeldingen 

til seminariets optagelsesprøve i første halvdel af 1860’erne 

havde ligget på et gennemsnit på ca. 35 aspiranter, faldt tallet kraftigt 

i den efterfølgende periode. 1870’erne – og især i den første halvdel af 

årtiet – var en dyb kriseperiode. Enkelte år meldte der sig mindre end 

ti aspiranter. Først hen imod slutningen af 1870’erne vender udviklingen, 

og i begyndelsen af 1880’erne oplevede seminariet i en kort 

periode sin hidtil største tilstrømning. Et enkelt år meldte der sig over 

50 aspiranter til optagelsesprøven. Men allerede i starten af 1890’erne 

blev seminariet på ny ramt af en nedgang i søgningen, der først blev 

overvundet hen imod århundredskiftet, hvor det gennemsnitlige ansøgertal 

stabiliserede sig på et niveau omkring 25. 

Seminariets 2. klasse 1876-77, dimitteret i 1878. 

Det er en af 1870’ernes små årgange med blot 11 dimittender 

29

30 

De betydelige udsving i søgningen forplantede sig med kort varsel til 

ændringer i seminariets samlede elevbestand. Fra et foreløbigt toppunkt 

i starten af 1860’erne med et samlet antal elever på næsten 70 

– hvad man dengang anså for at være tæt på hvad seminariet kunne 

rumme – reduceredes elevbestanden i 1870’erne til et niveau på knap 

40. I 1880’erne steg elevtallet på ny og nåede i første halvdel 80’erne 

op på næsten 90. Ranum var nu blevet landets næststørste statsseminarium, 

hvad der – som tidligere omtalt – skabte baggrund for den 

statslige bevilling til opførelsen af en ny og større seminariebygning i 

Ranum. Men fra begyndelsen af 1890’erne afstedkom den svigtende 

søgning igen et kraftigt dyk i elevtallet, som først var overvundet ved 

udgangen af århundredet. 

Søgningen til seminariet og seminariets elevbestand var således underkastet 

nogle betydelige svingninger med bølgedale i 1870’erne 

og 1890’erne og en markant bølgetop i 1880’erne. Disse udsving i 

søgningen afspejlede udviklingen på landsplan. Tilstrømningen til 

læreruddannelsen i 1880’erne var således et generelt fænomen, som 

er blevet sat i forbindelse med den samtidige krise i landbruget, der 

tilskyndende unge til at søge alternative beskæftigelsesmuligheder. 

Omvendt kunne stagnationen i søgningen til læreruddannelsen i 

1890’erne hænge sammen med, at fornyet fremgang og optimisme 

i landbruget og andre erhverv bremsede ”flugten” til læreruddannelsen 

58 . Som en anden årsag til den faldende søgning i begyndelsen 

af 90’erne pegede man i samtiden også på den stramning af eksamenskravene 

i faget pædagogik, der blev gennemført i 1889, og som 

58 Denne sammenhæng kendes også fra senere perioder, hvor tilgangen til læreruddannelsen 

og andre velfærdsprofessionsuddannelser har været omvendt proportional med 

beskæftigelsesmulighederne på det store arbejdsmarked 

efterfølgende resulterede i høje dumpeprocenter ved den afsluttende 

lærereksamen 59 . 

På det enkelte seminarium kan særlige lokale forhold have svækket 

eller forstærket disse generelle tendenser. Når den faldende søgning i 

begyndelsen af 1890’erne slog særlig hårdt igennem i Ranum, var det 

efter forstander Faartofts opfattelse en følge af den uro, som Guldbrandsen-sagen 

havde fremkaldt omkring seminariet – en uro, som 

yderligere blev forstærket af den efterfølgende debat om seminariets 

flytning. I 1893 bemærkede han således, at: ” ..Ranum Seminarium 

lider i flere Retninger under den nuværende Usikkerhed, der virker hæmmende 

for Tilgangen og vanskeliggør Bestræbelserne for at føre Seminariet 

frem 60 ”. 

1.2.2..Eleverne.–.hvem.var.de? 

Hvem søgte optagelse på en læreruddannelse i Nordjylland i 1800-tallet? 

Hvem var de elever, som prægede institutionens undervisning og 

dens sociale liv? I de følgende afsnit skal der – med udgangspunkt i 

seminariets årsberetninger – tegnes en profil af seminariets elever. 

Køn 

En første væsentlig karakteristik af datidens elever drejer sig om deres 

køn. Alle seminariets elever var mænd. Fra 1859 var det ganske vist 

59 

Om tilbagegangen i søgningen til læreruddannelsen skriver forstander Faartoft i 

1893: ”Den skyldes vist ikke mindst de senere Aars stærke ”Mandefald” ved Eksamen, der 

bevirke, at mange dygtige unge Mennesker foretrække den længere, men sikrere Vej, Studeringerne, 

frem for at udsætte sig for den Skuffelse, efter 3 Aars forløb at falde f.eks. i Praktisk 

Færdighed”, LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts brev af 

8/7-1893 til ministeriet 

60 

I samme brev som henvist til ovenfor

muligt for kvinder at aflægge ”skolelærerindeeksamen”. Men forberedelsen 

til denne eksamen fandt alene sted på private kvindeseminarier. 

På statsseminarierne var uddannelsespladserne forbeholdt mænd. 

Først i løbet af 1890’erne blev der på enkelte af statsseminarierne 

optaget nogle få kvinder som ”højskolelever”, der alene gennemførte 

uddannelsens to første år. En oplysning om, at sådanne kvindelige 

elever fulgte undervisningen i Ranum, gav dog anledning til hævede 

øjenbryn hos seminariets direktion, som i en skrivelse i 1892 bemærkede, 

at: ” ... Oplysning om, at der i Seminariets yngste Classe findes to 

kvindelige Elever, har været os paafaldende, idet en særlig Bemyndigelse til 

Optagelse af disse Elever formentlig maatte være given Forstanderen, men 

en saadan vides ikke at være meddelt.” 61 . Først efter århundredskiftet 

fik kvinder adgang til at søge optagelse på læreruddannelsen i Ranum. 

Alder 

De mænd, som meldte sig til læreruddannelsen, var ganske unge 

mænd, se tabel 2. 

Tabel 2 

Ranum Statsseminarium: 

Elevernes gennemsnitsalder i 1. klasse 

ved skoleårets begyndelse 1879/80 og 1897/98 

Gns. alder i 1. klasse 

ved skoleårets 

begyndelse 

1879/80 1897/98 

18.4 år 19.5 år 

Kilde: Ranum Seminariums Aarsberetning 1879/80 og 1897/98 

61 


koncept af 27/10-1894 til brev til ministeriet 

I skoleåret 1879/80 påbegyndte 32 elever deres læreruddannelse i 

seminariets 1. klasse. Gennemsnitsalderen var 18,4 år, og af de 32 

elever var de 9 ikke fyldt 17 år, da de startede i seminariets 1. klasse. 

Optagelsesalderen var ganske vist 17 år, men med mulighed for dispensation: 

” ... naar den paagældende ikke mangler over 2 Aar i den angivne 

Alder 62 ”. I skoleåret 1897/98 var gennemsnitsalderen steget til 

19,5 år, idet læreruddannelsesloven af 1894 hævede optagelsesalderen 

til 18 år. Men set med nutidens øjne, var eleverne på læreruddannelsen 

fortsat unge mennesker, som afsluttede deres uddannelse inden de 

var fyldt 23 år. Mange kunne derfor – forudsat at de helbredsmæssigt 

hørte til i den bedste ende – se frem til et mangeårigt virke i skolen. 

Geografisk baggrund 

Hovedparten af eleverne kom fra Nord- og Vestjylland med Thisted 

og Aalborg Amt som de dominerende områder, se tabel 3. I løbet af 

1800-tallet skete der en forskydning i dette rekrutteringsmønster, 

således at Aalborg Amt øgede sin andel af eleverne på bekostning af 

Thisted og Viborg amter. Baggrunden for denne ændring var konkurrencen 

fra de nye privatseminarier i Silkeborg og Nr. Nissum oprettet 

i henholdsvis 1884 og 1892. 

Som et supplement til elevernes fordeling på amter kan man i seminariets 

årsberetninger ofte finde en bemærkning om, at kun nogle få 

elever – som regel mindre end fem – var fra byerne, dvs. købstæderne. 

Det var unge mænd fra landet, som fyldte op i seminariets klasser. 

62 

Her citeret efter Ranum i Undervisningsaaret 1889-90, Aarsberetning, Kjøbenhavn, 

1890, s. 25 

31

32 

Tabel 3 


Geografisk rekruttering i 1880/81 og 1898/99, 

eleverne fordelt efter fødested 

1880/81 1898/99 

Hjørring Amt 13 15,3% 10 16,7% 

Thisted Amt 20 23,5% 9 15,0% 

Aalborg Amt 13 15,3% 16 26,7% 

Viborg Amt 16 18,8% 5 8,3% 

Ringkjøbing Amt 4 4,7% 6 10,0% 

Randers Amt 4 4,7% 5 8,3% 

Aarhus Amt 6 7,1% 2 3,3% 

Andre amter 9 10,6% 7 11,7% 

I alt 85 100,0% 60 100,0% 

Kilde: Ranum Seminarium Aarsberetning 1880/81 og 1898/99 

Social baggrund 

Langt den største del af eleverne var fra landet ikke blot i geografisk 

men også i erhvervsmæssig forstand. I undervisningsåret 1880/81 

stammede ca. to tredjedel af eleverne fra gårdmands- og husmandshjem, 

se tabel 4. Gårdmandssønner var den største gruppe. De udgjorde 

ca. 40 pct. af eleverne. Derefter følger skolelærersønner med 

ca. 25 pct. Skolelærersønner var fritaget for at betale undervisningspenge. 

Ordningen bidrog tilsyneladende til en betydelig social reproduktion 

af lærerstanden. 

Tabel 4 


Social rekruttering i 1880/81 og 1898/99, 

eleverne fordelt efter farens erhverv 

1880/81 1898/99 

Gårdmænd 34 40,0% 18 30,0% 

Skolelærere 23 27,1% 14 23,3% 

Husmænd 19 22,4% 12 20,0% 

Håndværkere 4 4,7% 11 18,3% 

Andre 5 5,9% 5 8,3% 

I alt 85 100,0% 60 100,0% 

Kilde: Ranum Seminarium Aarsberetning 1880/81 og 1898/99 

Også husmandssønner var en stor gruppe på seminariet, mens håndværkere 

og kategorien ”andre”, der dækkede over erhvervsbetegnelser 

som kontorist, gårdforpagter, møller, præst mv., tilsammen udgjorde 

kun ca. 10 pct. I løbet af 1800-tallet var den iøjnefaldende ændring i 

elevernes sociale sammensætning håndværkergruppens stigende andel 

på bekostning af gårdmandsstanden. Bevægelsen imod en læreruddannelse 

og et seminarium, hvis rødder til landbomiljøet svækkedes, 

havde således taget sin begyndelse. Men ved århundredskiftet var det 

dog fortsat den unge mand med livserfaringer fra landbruget, som var 

den dominerende elevtype på seminariet. 

Forkundskaber og uddannelsesbaggrund 

For at blive optaget på et statsseminarium skulle ansøgerne indstille 

sig til seminariets optagelsesprøve. Adgangen til denne prøve var betinget 

af, at aspiranten var fyldt 17 år, og at han: ” ... i mindst 1 Aar 

som Hjælper har deltaget i Undervisningen i en Skole, og at han har

vist Anlæg til Skolegjerning samt i øvrigt udvist godt sædeligt Forhold”. 

Prøven omfattede eksamination i fagene religionskundkab, dansk, 

historie, jordbeskrivelse (geografi), skrivning, regning, sang og musik. 

Kravene i de enkelte fag var beskrevet i et optagelsescirkulære. I dansk 

skulle aspiranten kunne ”læse rent og flydende og uden betydelige Sprogfejl 

kunne skrive efter Diktat”, i skrivning skulle han ”kunne skrive en 

god, tydelig Haand” og i regning skulle han ”foruden at være fuldstændig 

sikker i den store Tabel have Færdighed i de fire Regningsarter med 

hele og brudte Tal, i Reguladetri eller Forholdsregning samt simplere Procentforhold, 

alt anvendt på lettere indklædte Opgaver”. Afslutningsvis 

understregede optagelsescirkulæret dog, at der ved optagelsen: 

” ... ses mere paa Modenheden og paa den Maade, hvorpaa Vedkommende 

formaar at gjøre Rede for, hvad han har søgt at tilegne sig, samt 

paa, om han skjønnes under sin Forberedelse at være blevet undervist paa 

en forstandig Maade, end paa, om han har lært disse eller hine Bøger i 

dette eller hint Omfang” 63 . 

Aspiranternes forudgående skolegang var de obligatoriske syv år i en 

almueskole på landet med begrænset undervisning i sommerhalvåret, 

hvor de store børn var en uundværlig arbejdskraft i landbruget. 

Hvad der kunne lægges oven i de kundskaber og færdigheder, 

som var erhvervet i almueskolen, afhang derfor af kvaliteten af det 

praktiske lærlingeforhold hos en skolelærer, som var næste skridt på 

vejen til optagelsen på seminariet. I 1861 blev den dengang 19-årige 

gårdmandssøn Niels Chr. Pedersen optaget på seminariet. Om sine 

forberedelser hertil skrev han i sine erindringer: ” ... Efter Høsten 1859 

begyndte jeg at læse hos Lærer Nielsen i Ørum; han var en meget dygtig 

og begavet, ugift, ung Mand, kun 4 á 5 Aar ældre end jeg. Meningen 

var, at jeg skulle optages paa Ranum Seminarium næste Sommer; jeg 

hængte godt i, hvilket ogsaa kunde gjøres nødigt, eftersom jeg begyndte 

63 

Optagelsesbetingelserne er her citeret efter Ranum i Undervisningsaaret 1889-90, 

Aarsberetning, Kjøbenhavn, 1890, s. 25-27 

paa aldeles bar Bund.” For Niels Chr. Pedersen blev det dog til to års 

forberedelse, idet han ikke rettidigt fik sig tilmeldt optagelsesprøven 

i 1860. Derfor blev han fæstet til en vinterlærerplads hos en gårdmandsfamilie, 

hvor han efter eget udsagn: ” ... erhvervede sig Øvelse i 

at undervise og samtale med Børn, hvilket utvivlsomt kom mig til Gode 

ved Dimissionen i ”Praktisk Færdighed”, et Fag, der er saa svært for de 

unge Eksaminander ... Fra 1. Maj læste jeg atter hos Lærer Nielsen et par 

Maaneder, indtil Optagelseseksaminen afholdtes ... Ved to Aars Forberedelse 

var jeg dog ikke kommen højere i Visdommen, end at jeg sammen 

med flere andre kun blev optaget ”paa Prøve” ...” Niels Chr. Pedersen 

var formentlig en typisk repræsentant for seminaristerne i Ranum – 

og på de fleste andre seminarier – der, som han selv udtrykte det: ” ... 

tiltraadte seminariet med en tarvelig Foruddannelse” 64 . 

Som et supplement til det praktiske lærlingeforhold deltog nogle af 

aspiranterne også i et egentligt forberedelseskursus til optagelsesprøven. 

Kurset, som blev udbudt af seminariets lærere mod betaling, var 

forløberen for den senere præparandklasse. Men forstander Lunddahl 

ønskede ikke at stille seminariets lokaler til rådighed for, hvad han 

betragtede som en privat forretningsmæssig virksomhed, der belastede 

aspiranternes i forvejen trængte økonomi 65 . Undervisningen blev 

derfor henlagt til byskolen. Efter vedtagelsen af den ny læreruddannelseslov 

i 1894, som skærpede optagelseskravene til uddannelsen, 

blev spørgsmålet om en systematisering af den egentlige forberedelsesundervisning 

igen aktuel. Over for ministeriet anbefalede forstander 

Faartoft, at statsseminarierne skulle have adgang til at oprette forbe- 

64 

Uddrag af Niels Chr. Pedersens erindringer er optrykt i Baandet, Medlemsblad for 

Ranum Seminariums Elevforening, 4. årgang nr. 8 1929 og 5. årgang nr. 1 og nr. 8 

1930 

65 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, Lunddahls erklæring af 12/12- 

1853 om en lærers anmodning om at benytte seminariets lokaler til forberedelsesundervisning 

33

34 

redelseskurser for at kunne klare sig i konkurrencen med de private 

seminarier 66 . En sådan udvidelse af seminariets statsfinansierede virksomhed 

fandt dog ikke tilslutning i ministeriet. Forberedelsesundervisningen 

forblev derfor i privat regi. 

Seminariets ”Tut-klasse” 1882. Tut-klassen var den yngste klasse. 

Bemærk seminaristhuen. Midt i forreste række – med bowlerhat – 

sidder andenlærer Alfred Sylvester Levinsen 

66 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-97, Faartofts brev til ministeriet 

af 6/11-1895 

Fra begyndelsen af 1880’erne begyndte der at dukke ansøgere op 

med realskole- eller præliminæreksamen. Efter seminariets vurdering 

kunne de optages i 1. eller 2. klasse. Men ansøgere af denne type var 

undtagelsen. Omkring århundredskiftet var langt den største del af 

eleverne på Ranum Seminarium stadigvæk unge mennesker uden 

andre forudsætninger for deltagelse i seminariets undervisning end de 

kundskaber og færdigheder, som de havde erhvervet sig i almueskolen 

og i deres etårige praksis hos en skolelærer. 

Motiver til valg af skolelærergerningen 

Motiverne til de unge mænds valg af skolelærergerningen har givetvis 

været meget forskellige. Nogle søgte uddannelsen, fordi de på grund 

af legemlige skavanker ikke kunne deltage i datidens hårde arbejde. 

Således den 19-årige indsiddersøn Jens Olsen Christensen, der i 1849 

søgte om optagelse på seminariet, men måtte afvente en særlig tilladelse 

fra ministeriet, fordi han havde en ”Svaghed” i højre arm. 

Ministeriet meddelte på sin sædvanlige pertentlige facon, at: 

” ... den omtalte Legemsfeil ikke skal være til Hinder for hans Optagelse 

som Elev paa Seminariet, saafremt han er i stand til at skrive med høire 

Haand, men at det Ansøgte i modsat Fald ikke kan bevilges 67 ”. Andre 

var utvivlsomt drevet af lyst og interesse for faget som f.eks. den 

16-årige skolelærersøn Johan Peter Christensen, der i 1862 søgte 

ministeriet om dispensation fra alderskravet med den motivering, at 

han fra sin: ” ... tidlige Barndom stedse har havt Lyst til Skolefaget 68 ”. 

Endelig har vilkårene i det dominerende landbrugserhverv også spillet 

en væsentlig rolle for de unges valg. I perioder med økonomisk 

afmatning i erhvervet har lærergerningen været et alternativ inden 

for mulighedernes rækkevidde – og for nogle tillige muligheden for 

67 

LAV C0002-885, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1848- 

50, ministeriets skrivelse til direktionen af 30/1-1849 

68 

LAV C0002-889, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1862- 

64, ansøgerens brev til ministeriet af 10/2-1862

at slippe bort fra det hårde slid i landbruget. Den ovenfor omtalte 

gårdmandssøn Niels Chr. Pedersen, som blev optaget på seminariet i 

1861, skrev således om sin baggrund for at vælge lærergerningen, at: 

” ... jeg kunde være blevet en dygtig Landmand. Men jeg var spændt for 

haardt for, fik i Sommerhalvåret aldrig tilstrækkelig Søvn og Hvile, vi 

levede i en Levning fra Bøndernes Trældomstid, skjønt den for længst var 

ophørt. Efter adskillige Overvejelser blev det besluttet, at jeg skulde være 

Lærer; jeg i 16 á 17-Aars Alderen saa med lysere Haab paa Lærergjerningen 

end paa det trælsomme Bondearbejde, med hvilket jeg trods min unge 

Alder havde indhøstet saa rigelig Erfaring 69 .” 

Økonomi 

Den sociale og demografiske beskrivelse af seminariets elever samt beskrivelsen 

af deres motiver for valget af skolelærergerningen rummer 

også antydninger af deres økonomiske vilkår og baggrund. Som tidligere 

omtalt havde forstander Lunddahl allerede i 1851 gjort den iagttagelse, 

at de fleste af seminariets elever var fattige. At skaffe sig penge 

til ophold og undervisningsgebyr under uddannelsen var en stor 

økonomisk byrde for mange elever og deres forældre 70 . Ofte måtte 

der stiftes gæld med den konsekvens, at mange elever: ” ... udgaar fra 

Seminariet med flere hundrede Dalers Gæld 71 ”. Efter Lunddahls opfattelse 

afspejlede elevernes svage økonomiske baggrund seminariets 

beliggenhed i en fattig egn, en opfattelse, som senere forstandere også 

69 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, 4. årgang nr. 8 1929 

og 5. årgang nr. 1 og nr. 8 1930 

70 

Johan Skjoldborg, som blev optaget på seminariet i 1878, fortæller i sine erindringer, 

at han skaffede sig penge til opholdet på seminariet ved at sætte sin uddannelse 

på aktier til 25 og 50 kroner, som han afsatte til den lokale befolkning. Beløbet skulle 

betales tilbage efter endt uddannelse, se Johan Skjoldborg, Min Mindebog. Barndommens 

Dage, København, 1943, s. 142-43 

71 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, Lunddahls erklæring af 5/10- 

1855 om udkast til ny læreruddannelseslov 

gav udtryk for. Mange breve i seminariet arkiv vidner om, at forstanderne 

har måttet lægge øren til både elevers og forældres økonomiske 

bekymringer og optræde som økonomiske rådgivere – undertiden 

også som långivere – for elever, der ikke kunne betale undervisningspengene 

til tiden. I 1887 fandt en af J.C. Sørensen præstekolleger 

således anledning til at advare Sørensen mod at låne en seminarist fra 

hans sogn flere penge: ” ... thi her er ingen Udvej længere til at få dem 

refunderet 72 .” 

Dimittender 1890 

72 

LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne Breve 1871-92, brev af 3/2-1887 til 

Sørensen 

35

36 

Omkostningerne ved læreruddannelsen bestod i udgifter til kost 

og logi samt undervisningsgebyr, de såkaldte undervisningspenge. I 

skoleåret 1880/81 var prisen for et værelse med opvartning, kost og 

varme 280-340 kr. pr. år, og i skolepenge betalte eleverne 40 kr. årligt. 

Værdigt trængende elever kunne søge statsunderstøttelse. Højeste 

stipendieportion var i 1880/81 90 kr. Til sammenligning kan nævnes, 

at årslønnen for en arbejdsmand i provinsbyerne i begyndelsen af 

1880’eren udgjorde ca. 500 kr. 73 

Den typiske elevprofil 

Med baggrund i de foranstående betragtninger kan profilen på den 

typiske elev på Ranum Seminarium således tegnes forholdsvis skarpt. 

Han var en ca. 18-19-årig ung mand fra landet med baggrund i et 

gårdmands-, husmands- eller skolelærerhjem. Hans forudsætning 

for at deltage i seminariets undervisning var syv års skolegang i almueskolen 

og et privat lærlingeforhold hos en skolelærer af et halvt 

til et års varighed. For nogle af eleverne var læreruddannelsen deres 

ønskeuddannelse, mens den for andre har været det, der – på grund 

af legemlige skavanker eller manglende udsigter til et udkomme i 

landbruget – var muligt. At læreruddannelsens rekrutteringsgrundlag 

havde denne karakter var – set med datidens øjne – ikke overraskende. 

Netop dette befolkningssegment havde fra de første statsseminariers 

tid været målgruppen for en skolelæreruddannelse. Allerede 

i 1818 havde seminariereglementet bestemt, at seminarieforstanderen 

ved optagelsen skulle vælge: ” ... de fortringligste, saavel med hensyn 

til Kundskaber som Sædelighed”, men han skulle også give: ” ... dem 

Fortrin, der ere af Landalmueclassen eller ere Skolelæresønner”, fordi ”de, 

der selv ere fødte af Almuefolk paa Landet, ere uden Tvivl meest skikkede 

til at være Landsby-Skolelærere, deels fordi de rimeligviis kunne bedre end 

andre virke paa Landalmuen, deels fordi de lettere kunne leve tilfreds 

73 Even Marstrand, ”Kilder til Kendskab om Arbejdsforholdene og Lønforholdene i 

1870 0g 1880”, Nationaløkonomisk Tidskrift, Bind 3, Række 34, 1926, s. 450 

med de tarvelige Kaar, hvormed Skolelærer paa Landet i Almindelighed 

maae lade sig nøie 74 .” 

1.2.3..Lærerne.–.antal.og.baggrund 

Da seminariet påbegyndte sin undervisning i Ranum i 1848 bestod 

lærergruppen af forstanderen samt en anden- og en tredjelærer. I 

1852 blev seminariet opnormeret med yderligere en lærerstilling, og 

i 1858, da uddannelsen blev forlænger fra 2 til 3 år, blev der oprettet 

et femte lærerembede ved seminariet. Suppleret med en militær 

befalingsmand som gymnastiklærer fra 1863 holdt den normering sig 

uændret frem til århundredskiftet. Med fem lærere til rådighed blev 

fag og timer i undervisningsåret 1899/00 fordelt mellem lærerne, som 

angivet i nedenstående oversigt. 

Lærerne og fagfordelingen i undervisningsåret 1899/00 

Faste lærere 

1. Forstanderen (P. Taaning) 

Religion, pædagogik, bibelforklaring 15 timer 

Praktiske øvelser 3 timer 

Skriftlige øvelser 2 timer 

I alt 20 timer 

74 Her citeret efter Joakim Larsen, Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse, København, 

1914, s. 591

2. Lærer P.P. Smitt 

3. Lærer P. Ryge-Nielsen 

Sang og musik samt regning 30 timer 


Historie, geografi, bibel- og kirkehistorie 21 timer 

4. Lærer C.M.C. Kvolsgaard 

5. Lærer J. Jeppesen 

Praktiske øvelser 1 time 


Litteraturhistorie og stil 16 timer 

Praktiske øvelser 2 timer 

Skriftlige øvelser 3 timer 


Matematik, fysik, naturhistorie og tegning 26 timer 

Praktiske øvelser 1 time 

Skriftlige øvelser 1 time 


Øvrige lærere 

6. Sergent N.P. Pedersen, gymnastik med seminarieeleverne 

og børnene i Ranum Skole 

7. Førstelærer Kr. Bro og andenlærer P. Hald, Ranum skole, 

vejledning i praktisk skolegerning 2 timer dagligt 

8. Doktor Kjeldgaard, Løgstør, seminariets læge, 

undervisning 1 time om ugen i fysiologi 

Kilde: Seminariets Aarsberetning 1880/81 

Med undtagelse af forstanderen, der som sognepræst var teologisk 

uddannet, var de øvrige lærere seminarieuddannede. Frem til 1886 

havde også andenlærerne været teologiske kandidater. Efter den sidste 

kandidats fratræden skal vi frem til 1921, før der på ny ansættes en 

lærer med akademisk baggrund ved seminariet. 

De få lærere set i forhold til uddannelsens mange fag betød, at nogle 

af seminariets undervisere måtte sprede sig over mange fagområder. 

Faglig dybde i undervisningen var ikke en given ting. Den beroede 

i høj grad på den enkelte lærers evne og vilje til at skaffe sig supplerende 

efteruddannelse. 

Af seminariets arkiv fremgår det, at der i hvert fald siden 1862 har 

været holdt lærerrådsmøder. Lærerrådet udarbejdede bl.a. forslag 

til fordeling af den eftertragtede elevstøtte. Lærerrådets virksomhed 

havde dog ikke noget formelt juridisk grundlag. I 1856 havde direktionen 

ved Jelling Seminarium fremsat forslag om en egentlig vedtægt 

37

38 

for lærerrådets virksomhed 75 . Forstander Lunddahl afviste dog skarpt 

forslaget, der efter hans opfattelse ville begrænse forstanderens dispositionsfrihed 

på en uhensigtsmæssig måde 76 . Først i 1903 udstedte 

ministeriet et reglement om lærerråd på statsseminarierne. 

Ranum Seminariums lærergruppe i slutningen af 1860’erne. 

I forreste række fra venstre er det forstander Viggo A.V. Dribein. 

Ved siden af ham er det sandsynligvis andenlærer Chr. Wulff og 

naturfagslærer Thomas Jensen samt en kapellan eller gymnastiklærer. 

I bagerste række er det fra venstre musiklærer Augustinus Hansen, 

tredjelærer Niels Pedersen og en kapellan eller gymnastiklærer 

75 


direktionen for Ranum Seminarium 1848-77, ministeriets brev af 7/4-1856 

76 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, Lunddahls brev af 5/5-1856 

1.3..Undervisningen.og.seminarielivet 

Som statsinstitution var seminariet i Ranum underlagt en central og 

ofte meget deltaljeret styring ikke alene på det økonomiske og administrative 

område men også med hensyn til undervisningens rammer 

og indhold. Rammerne for undervisningen var udstukket i de overordnede 

seminarielove. Den første samlede regulering af læreruddannelsen 

fandt sted med seminariereglementet af 1818. Efter en længere 

reformpause blev læreruddannelsen i sidste halvdel af 1800-tallet på 

ny gjort til genstand for større ændringer, markeret i form af de tidligere 

omtalte seminarielove i henholdsvis 1857, 1867 og 1894. Disse 

love med tilhørende bekendtgørelser indeholdt regler om optagelse 

på statsseminarierne, bestemmelser om uddannelsens varighed og 

fagrække, fagenes indhold og forslag til vejledende timeplaner for undervisningen. 

Fra 1857 blev bestemmelserne udmøntet i en læseplan 

for det enkelte seminaries undervisning. Planen var dog ikke, hvad vi 

i dag vil forstå ved en lokal læseplan, men et centralt udformet dokument, 

der – med beskedne muligheder for lokale tilpasninger – skulle 

sikre, at undervisningen ved statsseminarierne: ” ... saa vidt muligt 

bliver ens 77 .” Ved udløbet af disse læseplaner, som gjaldt for et kortere 

åremål, tog ministeriet selv initiativ til at fremsætte forslag til ændringen 

af undervisningen i de enkelte fag. Spillerummet for den lokale 

frihed på seminarierne var således begrænset. Styringen kunne endog 

sætte sig igennem helt ned på pensum- og lærebogsniveau. Efter sin 

tiltræden i 1859 søgte forstander A.K. Fabricius om tilladelse til at anvende 

en ny lærebog i faget religion. Men anmodningen herom blev 

afslået og afslaget gentaget, da Fabricius på ny henvendte sig i 1863 78 . 

77 


direktionen for Ranum Seminarium 1858-61, ministeriets brev af 17/4-1858 

78 

LAV, C0002-888/889, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser 

til direktionen for Ranum Seminarium 1858-61 og 1862-64, ministeriets skrivelser af 

26/11-1859 og 10/3-1863

Oversigt over den ugentlige time- og 

fagfordeling for undervisningsåret 1881/82 

Fagene III Kl. II Kl. I Kl. 

Tilsammen 

1. Religion 7 4 4 15 

2. Praktisk Skolegjerning 

3. Boglæsning med 

5 5 

Sproglære og 

Litteratur 

4 4 4 12 

4. Udarbejdelse 

i Modersmaal 

3 3 2 8 

5. Regning 2 2 4 7 

6. Skrivning 1 2 2 5 

7. Historie 2 2 3 7 

8. Geografi 2 2 4 

9. Mathematik 5 4 9 

10. Naturhistorie 3 3 6 

11. Naturlære 3 3 6 

12. Opdragelses- og 

Undervisnings-Lære 

3 3 

13. Tegning 3 2 2 7 

14. Gymnastik 3 2 2 7 

15. Sang 3 3 3 9 

Klasseundervisning 

tilsammen 

36 37 37 110 

Desuden Musiktimer 

enkeltvis 

4 7 7 18 

Tilsammen ugentlige Timer 40 44 44 128 

Kilde: Ranum Seminarium i Undervisningsaaret 1881-82. Aarsberetning, Kjøbenhavn, 1882 

I seminariets årsberetninger kan vi få et første indblik i, hvordan de 

centrale retningslinjer for uddannelsen blev omsat til daglig undervisning. 

I skoleåret 1880/81 var den ugentlige time- og fagfordeling 

fastlagt som det fremgår af hosstående skema. 

Eleverne skulle give fremmøde til et betydeligt antal timer, hvilket i 

sig selv satte snævre grænser for deres muligheder for at fordybe sig 

i stoffet og gennemføre mere selvstændige studieaktiviteter. Seminariets 

årsberetninger indeholder også en summarisk beskrivelse af, 

hvilke stofområder, der var gennemgået i de forskellige fag, og hvilke 

lærebøger, der blev anvendt som grundlag for undervisningen. I faget 

religion – som i 1881/82 fortsat var hovedfaget målt efter timeantal 

– anvendtes bl.a. to bøger af tidligere forstandere på seminariet, nemlig 

L.C. Müllers Den bibelske Historie, der i forskellige udgaver blev 

genudgivet og anvendt helt frem til 1931 og Vilstrups Palæstinas Geografi 

79 . I faget opdragelses- og undervisningslære var grundlaget for 

undervisningen S. Heegaards bog Om opdragelse, som senere blev suppleret 

med K. Kromans Grundtræk af Sjælelæren 80 . Oplysningerne om 

stofområder og lærebøger blev i enkelte fag suppleret med kortfattede 

bemærkninger om undervisnings- og arbejdsformer. I dansk var f.eks. 

” ... den danske Stils Theori udviklet foredragsvis, væsentlig efter Bogen. 

Litteraturhistorien er gjennemgaaet i Foredrag afvexlende med Examination 

... En del Oplæsning af dansk, sjælden svensk Literatur. Sproglæren 

gjennemgaaet igen og indøvet ved Analyse. Enkelte Gange har Eleverne 

hjemme maattet forberede sig paa at holde Foredrag over opgivne Em- 

79 

L.C. Müller, Den bibelske Historie I og II, Aalborg, 1848/50 og A.F. Krarup Vilstrup, 

Lærebog i Palæstinas geografi, 1871. Vilstrup var som lærebogsforfatter også repræsenteret 

i faget dansk, hvor hans bog Ledetraade ved Undervisningen i dansk Sproglære blev 

anvendt 

80 

Sophus Heegaard, Om Opdragelse. En Fremstilling af Pædagogikken tillige med et Omrids 

af dens Historie, Kbh., 1880 og K. Kromann, Grundtræk af Sjælelæren med omrids af 

Tænkelæren, Kbh., 1889 

39

40 

ner”. Interessant i denne sammenhæng er også de stilemner, som man 

har fundet det passende at lade kommende skolelærere reflektere over. 

I skoleåret 1880/81 har 3. klasse bl.a. skulle besvare følgende opgaver: 

”Hvad skal en Lærer gjøre for at vække Børnenes Interesse for Undervisningen?”, 

”Om anvendelse af straffe og belønninger ved Undervisningen”, 

”Om de Fænomener ved vort Legeme, som ledsage vore Følelser og røbe 

dem for andre”, ”Hvilke Hensyn bør man tage ved Indgaaelsen af Ægteskab?” 

og ”Ydmyghed og Beskedenhed”. 81 

Men skal man tættere på undervisningens metoder og arbejdsformer 

og den ånd, som herskede i undervisningen, er man henvist til de 

erindringer om seminarietiden, som f.eks. findes nedskrevet i de såkaldte 

vandre- og kammeratbøger. Nogle årgange tog initiativ til at 

lade en sådan bog cirkulere mellem sig. Ved hjælp af bogen kunne de 

gamle elever holde kontakt med hinanden, fortælle om deres liv og 

mindes tiden på seminariet. Kristian Nikolaj Krogh, der blev dimitteret 

i 1883, skrev i en sådan bog et længere indlæg om undervisningen 

og lærerne på seminariet 82 . 

”Den daglige Undervisning”, skriver Nikolaj Krogh: ” ... begyndte hele 

Aaret Kl. 8 og sluttede Kl. 2. Ca. Kl. 7½ fik jeg Kaffen paa Sengen. Jeg 

kunde da lige naa at faa den slugt, komme i Tøjet, gjort lidt Toilette og 

saa af Sted over Engen paa Seminariet. Det hele kunne naaes paa ½ 

Time”. 

Undervisningsdagen begyndte med en fælles andagt i seminariets 

orgelstue. Forstanderen læste et lille stykke i en andagtsbog, derefter 

blev der bedt fadervor og afsluttet med en salmesang, hvortil en af 

seminariets elever spillede på orgel. De tre klasser på seminariet havde 

81 Ranum Seminarium i Undervisningsaaret 1880-81. Aarsberetning, Kjøbenhavn, 1881 

82 C640-2001/49, Ranum Seminarium, Kammeratbog Aar 1880-1883 

hver sit undervisningslokale, hvor eleverne sad på løse bænke ved 

langborde – først fra 1886 blev seminariet udstyret med tomandsborde. 

Klasseværelserne var beregnet til ca. 20 elever. Mens Krogh 

gik på seminariet var der imidlertid på grund af den store søgning til 

seminariet ca. 25-30 elever i hver klasse. ”Om Sommeren” fortsætter 

Krogh: ” ... naar det var varmt, kunde det tit knibe med at holde sig 

vaagen i Middagstimerne. Min Sidemand, der skraaede Tobak, stak en 

Ende til mig; det hjalp paa Søvnigheden”. 

Krogh giver i sin fremstilling en karakteristik af seminariets daværende 

lærere og herigennem også en beskrivelse af den undervisning, som 

seminariet tilbød årgangen. Beskrivelsen er sine steder præget af en 

betydelig kritik, der ikke mindst retter sig mod forstanderen J.C. Sørensen. 

Forstanderens undervisning manglede: ” ... Gnisten der omsætter 

al den ulmende Energi til Kraft ..., der var ikke noget, der fængede ... 

Vi lærte at lystre, ikke at lyde ... Krarup Vilstrups Grammatik skulde vi 

lære, saa vi kunde remse Forfatterens Forklaringer op ... Hans (forstanderens) 

Religionstimer var anlagt med Eksamen for Øje ... Og kunde der 

engang imellem i hans Fremstilling af Troslæren være noget, der kunde 

være Aand og Liv over, saa blev man som oftest trukket ned paa Jorden 

igen med et Udbrud som dette: Det vil jeg bede dem lægge mærke til, det 

vil De let kunne komme op i til Eksamen ... Professor Hegaards ”Om 

Opdragelsen” der var udkommet et par Aar i Forvejen, maatte vi lære 

næsten ordret. Han selv (forstanderen) maatte have ualmindelige Evner 

til at kunne tilegne sig andres Tanker; thi hans pædagogiske Foredrag var 

næsten ordret efter Hegaard.” 

De øvrige lærere ved seminariet og deres evne til at undervise eleverne 

får også et ord med på vejen. Andenlærer Alfred Sylvester Levinsen, 

som underviste i dansk og historie, holdt nogle interessante foredrag 

om litteratur: ”Han var selv en poetisk Natur; det var en Nydelse at høre 

ham læse Poesi”. Men: ” ... han forstod ikke Begrænsningens Kunst” og 

derfor: ” ... var vi knapt naaet gennem Bøgerne, inden Eksamen stod

for Døren”. Tredjelærer Niels Petersen – kaldet ”Gamle Petersen” selv 

om han på dette tidspunkt kun var ca. 55 år gammel – underviste i 

regning, geografi og skrivning. Krogh skriver, at han var dygtig til sine 

fag og eleverne kom til at holde af ham: ” ... for hans Lunes Skyld og 

for den stilfærdige Maade, hvorpaa han omgikkes os.” Fjerdelærer J. Andersen, 

som underviste i matematik, fysik, naturhistorie og tegning, 

kunne på sin rolige men myndige måde trække eleverne gennem stoffet. 

Men han holdt dem altid tre skridt fra livet. ”Han var saa korrekt 

i al sin Færd, som en af hans mathematiske Ligninger”. Øvelser og praktiske 

forsøg synes ikke at have spillet en større rolle i hans undervisning. 

Seminariets fysiske og naturhistoriske samlinger befandt sig 

” ... indelukkede i tillaasede Skabe, der kun meget sjælden blev aabnede. 

Jeg mindes kun, at vi saa en Elektrisermaskine og en Faldemaskine.” 

Musiklærer Smitt var en dygtig musikmand, men ringeagtet blandt 

eleverne på grund af sin: ” ... umandige og krybende optræden over 

for Forstanderen og Sanginspektøren.” Han evnede ikke at opretholde 

disciplin i klassen og Krogh husker især, hvordan Johan Skjoldborg, 

der var en af de ældre elever , drillede Petersen ved at ryge cigarer i 

hans timer. Kun Niels Guldbrandsen, der senere blev afskediget, får 

ubetinget ros af Krogh: ”Han var absolut den eneste af vore Lærere, der 

var noget for os uden for Timerne, og ham kunde vi omgaas paa lidt mere 

lige Fod end de andre Lærere”. I en periode gik nogle af eleverne til 

privatundervisning i grammatik hos Guldbrandsen. ”Jeg lærte paa de 

faa Timer mere, end jeg i hele Seminarietiden havde lært af Sørensen og 

Levinsen”. 

Kroghs indlæg i kammeratbogen gav anledning til en del reaktioner 

fra hans gamle klassekammerater. Flere fremhævede, at forstanderen 

trods sin bryske facon kunne vise lydhørhed over for elever, som uden 

for undervisningen henvendte sig til ham med deres problemer. Også 

bedømmelsen af andre læreres personlighed gav anledning til debat 

mellem de tidligere elever. Men de fleste var dog enige i Kroghs overordnede 

betragtning om, at: ” ... Seminariets Lærere, der jo i aandelig 

Udvikling var os langt overlegne, godt kunne have været lidt mere end 

Pølsehorn, hvorigennem Visdommen blev stoppet ned i os.” 

En deduktiv, stoforienteret og lærestyret undervisning med betydelig 

vægt på udenadslære synes således at have præget det daglige liv på seminariet. 

Hvordan var det kommet så vidt på et seminarium, der ofte 

pegede på L.C. Müller og hans tanker om den levende undervisning 

som dets pædagogiske udgangspunkt? 

En af forklaringerne herpå kan – som understreget i Kroghs beretning 

– naturligvis være lærernes personlighed. Men en række strukturelle 

forhold i datidens læreruddannelse har også fremmet den undervisningsform, 

som er beskrevet ovenfor. Læreruddannelsens fagtrængsel, 

stofophobningen og elevernes mange undervisningstimer har sat 

snævre grænser for deres selvstændige virksomhed. Og hertil kom 

den afsluttende prøve, der af både elever og lærere blev oplevet som et 

vilkår, der nødvendiggjorde, at den faktuelle viden blev vægtet højt i 

undervisningen. Seminarieloven af 1867 havde, som tidligere omtalt, 

frataget statsseminarierne deres ret til at føre eleverne op til den afsluttende 

prøve, der i stedet blev forestået af en central eksamenskomission. 

Ordningen havde fra første færd givet anledning til kritik fra 

statsseminariernes side, herunder også fra seminariet i Ranum. I 1881 

skrev en af seminariets lærer – den ovenfor nævnte Alfred Sylvester Levinsen 

– en afhandling om ”Forandring ved Skolelærernes Uddannelse og 

Stilling”, hvori han pegede på, at adskillelsen mellem undervisnings- 

og eksamensansvar skabte utryghed blandt eleverne og ufrihed i lærernes 

undervisning 83 . Senere – i 1888 – da forstander Sørensen skulle 

afgive en betænkning til ministeriet om eksamensformen, pegede han 

også på, at ordningen med en central eksamen uden lærernes deltagel- 




41

42 

se hæmmede: ” ... enhver Seminarielærer i selvstændig Fremgangsmaade, 

idet han bliver nødt til bestandig at have (den fremmede) Examinators 

Ejendommelighed for Øje og indrette sig derefter, saa Eleven kan svare 

dertil. Med andre Ord: Læreren bliver ikke selvstændig Lærer men Manuduktør; 

hvad han arbejder for er ikke Udvikling men Dressur” 84 . 

De mange fag, det omfattende stof, det store antal undervisningstimer 

og den centrale eksamen har således fremmet en undervisningsform 

med et vist dogmatisk præg. L.C. Müllers vision om en undervisning, 

der lagde vægt på elevernes egen tilegnelse af stoffet gled 

efterhånden i baggrunden til fordel for undervisningsmetoder, der 

med foredraget og den individuelle overhøring som krumtap i højere 

grad prioriterede den mere uselvstændige kundskabsreproduktion. 

I sin beskrivelse af dagligdagen på seminariet pegede Krogh i sit indlæg 

i kammeratbogen også på en anden omstændighed, som utvivlsomt 

har sat sine spor i undervisningen, nemlig det udtalte hierarkiske 

forhold mellem eleverne og lærerne. Lærerne var, som Krogh skriver: 

” ... os (eleverne) i aandelig Udvikling langt overlegne”. At lærerne også 

opfattede forholdet på denne måde, fremgik af de karakteristikker, 

som en række forstandere gav af stedets elever. Allerede i 1853 skrev 

forstander Lunddahl at: ” ... Elevernes foregaaende Livsstilling og deres 

Tales Afvigelse fra det egentlige Skriftsprog, baade i leksikalsk Henseende, 

og hvad Udtalen angaar, lægger saa betydelige Hindringer i Vejen, som 

vistnok kun til Dels kan overvindes”, og han efterlyste midler til at: ” ... 

hjælpe dem til en vis Grad af ydre Politur” 85 . Samme synspunkt møder 

man ca. 30 år senere hos forstanderne J.C. Sørensen og J.L. Faartoft, 

da de anbefalede at flytte seminariet til en større by. Bylivet ville øve 

84 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-90, J.C. Sørensens skrivelse af 

24/7-1888 til ministeriet om henlæggelse af skolelærereksamenen til seminarierne 

85 

LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 101 og 137/38, Lunddahls 

årsberetninger for undervisningsårene 1851/52 og 1853/54 

en civiliserende indflydelse på de tunge, kejtede, ubehjælpsomme og 

snæversynede elever. Disse opfattelser af eleverne har næppe været 

uden betydning for lærernes tilgang til undervisningen. 

I seminariets censurprotokol kan man følge forstandernes bedømmelse 

af de enkelte elever. Nogle af forstanderne – ikke mindst J.C. 

Sørensen – anvender her en sprogbrug om eleverne, som ligger i 

forlængelse af de foranstående betragtninger. I 1889 fik eleven Laurits 

Rasmussen følgende skudsmål: ”Smaa Evner og noget af en Særling, 

men har i Aar i Førstedelsfagene gjort forbavsende Fremskridt; vilde næsten 

kunne blive en helt flink Elev, naar han ikke i ydre Optræden var 

saa langt tilbage”. Og om en anden elev bemærkede Sørensen at han 

er: ”lidet udviklet, barnagtig og griset” 86 . 

Gymnastikundervisningen 

Gymnastikundervisningen var et kapitel for sig. Allerede seminariereglementet 

af 1818 havde understreget, at seminaristerne ikke blot 

skulle lære gymnastik for at ”befordre” legemlig sundhed men også 

”som en hensigtsmæssig Forberedelse til at give Landalmuesmanden den 

Legems Holding, Smidighed og saadanne Færdigheder, der giøre ham 

skikket til med Lyst og Duelighed og Mod at opfylde sin tilkommende 

Bestemmelse som Værge for Fædrelandet” 87 . Med henblik på at opfylde 

denne militaristiske del af fagets formål, var eksercits med gevær et 

væsentligt element i seminariernes gymnastikundervisning. I konsekvens 

heraf blev tilsynet med undervisningen varetaget af inspektører 

med militær baggrund. Fra 1850 var det oberst – senere generalmajor 

– Niels la Cour, der fungerede som gymnastikinspektør og i 1870 

blev han afløst af oberst Wegner. Hvad de to officerer så på deres 

hyppige inspektionsbesøg på seminariet var de bestemt ikke tilfredse 

86 LAV, C640-25, Ranum Seminarium, Censurprotokol 1880-91 

87 Joakim Larsen, Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse, København, 1914, s. 595

med. Gymnastikredskaberne var i dårlig stand, den udvendige gymnastik- 

og eksercerplads var hullet og ujævn og eleverne mødte op til 

undervisningen uden at medbringe gymnastiksko. Heller ikke elevernes 

praktiske færdigheder i faget stod mål med gymnastikinspektørens 

forventninger. Eleverne var ikke i stand til: ” ... at forene en sikker og 

livfuld Kommando, der er saa høist vigtig for at bringe Liv i Undervisningen” 

88 . Helt i denne ånd blev gymnastikundervisningen fra 1863 

overtaget af militære befalingsmænd, som for en treårig periode blev 

udkommanderet som gymnastiklærere ved seminariet. Foruden undervisningen 

på seminariet underviste de tillige i gymnastik på egnens 

børneskoler. Ordningen varede ved indtil 1902, hvor seminariet fik 

ansat sin første civile gymnastiklærer. 

Militariseringen af gymnastikundervisningen gav sig også udslag i, 

at geværeksercitsen blev udvidet med egentlige skydeøvelser på en 

bane ved Limfjorden. Som medlem af seminariedirektionen ytrede 

distriktsprovsten sin skepsis over for denne nyskabelse, da de kommende 

lærere efter hans mening næppe ville få anledning til at dyrke 

sådanne øvelser i almueskolen. Biskoppen bemærkede resigneret 

hertil, at: ” ... denne Sag nu er populær. Det er derfor rettest kun at 

bemærke, at man antager Sagen kan iværksættes paa den af Forstanderen 

anviste Maa de” 89 . Men da gymnastikinspektøren i 1877 – efter 

et mindre heldigt udfald af gymnastikeksamenen for eleverne 

fra Ranum – vil have seminariet til at fordoble sit timetal i faget og 

henlægge nogle af de ekstra timer til elevernes fritid, var grænsen for 

seminariets villighed til at underkaste sig inspektørens påbud tilsyne- 

88 


direktionen for Ranum Seminarium 1858-61, ministeriets skrivelse af 25/3-1858 om 

gymnastikinspektørens indberetning 

89 


direktionen for Ranum Seminarium 1858-61, biskoppens skriftlige kommentar af 25/3- 

1861på provstens skrivelse 

ladende nået. Forslaget undsiges af forstander Vilstrup med følgende 

skarpe bemærkning: ”Militære Forhold kunne ikke uden videre overføres 

paa Seminarierne, men en saadan Disciplin behøves heller ikke” 90 . 

Gymnastikfaget fyldte ikke meget på timeplanen. Men lokale- og udstyrsmæssigt 

set var det et ressourcekrævende fag. Udover gymnastikhuset, 

som over to omgange blev udbygget i løbet af 1800-tallet, blev 

der også anskaffet svømmeflåde og senere indrettet badehus og udlagt 

badebro ved Limfjorden for at kunne tilgodese gymnastikfagets svømmeundervisning. 

Ved århundredskiftet indgik cricket, fodbold og 

friluftslege også i fagets repertoire. 

Eksamen 

Elevernes udbytte af undervisningen blev bedømt ved årlige oprykningsprøver 

samt den afsluttende skolelærereksamen. Fra 1867 

foregik denne eksamen – som tidligere omtalt – uden seminarielærernes 

medvirken. Formulering af eksamensopgaver og bedømmelse 

af elevernes præstationer var alene den centrale eksamenskommissions 

ansvar. De skriftlige prøver blev afholdt på seminariet, mens 

de mundtlige prøver foregik i Aarhus. Eleverne måtte selv sørge for 

rejsen til Aarhus og indkvartering under prøverne. Rejsen, de fremmede 

omgivelser og de fremmede eksaminatorer skabte hos mange 

elever stor nervøsitet og usikkerhed. Turen til Aarhus var den frygtede 

afslutning på uddannelsen. 

Hvordan klarede eleverne fra Ranum sig ved denne eksamen? I tabel 

5 er eksamensresultaterne for perioden 1881-85 opgjort efter uddannelsessted. 

Karakterskalaen dengang var en femtrinsskala med kategorierne 

”udmærket duelig”, ”meget duelig”, ”duelig”, ”ej duelig” og ”ikke 

bestået”. 

90 

LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-80, Vilstrups skrivelse til ministeriet 

af 31/1-1877 

43

44 

Tabel 5 

Skolelærereksamen 1881-85, mandlige elever 

Ranum Jonstrup Skaarup Jellinge 

I alt 

statsseminarier 

Friseminarier Privatister 

Udmærket 

duelig 

3 2,5% 6 6,7% 6 5,0% 10 7,2% 25 5,3% 2 0,3% 0,0% 

Meget duelig 72 59,0% 63 70,0% 79 66,4% 97 69,8% 311 66,2% 202 32,0% 49 15,1% 

Duelig 37 30,3% 20 22,2% 30 25,2% 25 18,0% 112 23,8% 218 34,5% 83 25,5% 

Ej duelig 4 3,3% 1 1,1% 3 2,5% 3 2,2% 11 2,3% 87 13,8% 48 14,8% 

Bestod ikke 3 2,5% 0,0% 0,0% 0,0% 3 0,6% 61 9,7% 57 17,5% 

Forlod eksamen 2 1,6% 0,0% 1 0,8% 4 2,9% 7 1,5% 44 7,0% 63 19,4% 

Udeblev 1 0,8% 0,0% 0,0% 0,0% 1 0,2% 18 2,8% 25 7,7% 

I alt 122 100,0% 90 100,0% 119 100,0% 139 100,0% 470 100,0% 632 100,0% 325 100,0% 

Kilde: Fortegnelse over de Eksaminander, der i Aaret ... have indstillet sig til Skolelærer- og Skolelærerindeexamen, København 1881-85 

Uddrag af seminariets eksamensliste 1881. Den senere forfatter Johan Skjoldborg var blandt dimittenderne. 

Han fik ”godt” i dansk stil (Udarbejdelse i Modersmaalet). Kun en enkelt ud af 22 afgangslever fik over ”godt +” i dette fag

Blandt statsseminarierne var Ranum målt efter eksamensresultater 

placeret i bunden. Men sammenlignet med friseminarierne og privatisterne 

præsterer Ranum resultater, som ligger betydeligt over deres 

niveau. At statsseminarierne – herunder også Ranum – kunne præstere 

betydeligt bedre eksamensresultater end de private seminarier 

og forberedelsesinstitutter hang utvivlsomt sammen med, at den frie 

konkurrence på læreruddannelsesområdet havde ført til en konkurrence, 

ikke på kvalitet, men i højere grad på hvor hurtigt og billigt en 

elev kunne føres frem til eksamen. Denne konkurrence kunne statsseminarierne 

ikke deltage i. Deres uddannelse og undervisning var detaljeret 

reguleret både med hensyn til optagelsesbetingelser, varighed 

og indhold. Bedømt ud fra eksamensresultaterne var det således ikke 

helt ved siden af, når forstander Vilstrup – som tidligere omtalt – i 

1878 forsvarede statsseminarierne med følgende betragtning: ”Ere de 

af Statens Seminarier uddannede Lærere end dyrere end de andre, saa ere 

der ogsaa Mulighed og Rimelighed for, at de ere en højere Pris værd, og at 

den Sum, der anvendes paa deres Uddannelse, kommer igjen med Gode 

renter.” 91 

Men hvorfor var Ranum det svageste statsseminarium målt efter karakterfordelingen? 

Forklaringerne herpå skal utvivlsomt søges i flere 

forhold. Elevernes baggrund og forkundskaber har givetvis spillet en 

meget betydelig rolle. Seminariets geografiske rekrutteringsområde 

var det relativt fattige Nord- og Vestjylland med et skolevæsen præget 

af disse vilkår. Men forstander Sørensen – som selvfølgelig var 

opmærksom på de svage eksamensresultater og interesseret i at (bort) 

forklare dem – pegede med følgende bemærkninger på, at den centrale 

eksamen også kunne være en del af foklaringen: ”Hvor man har 

nemt ved at overvære Examen (her den centrale eksamen i Aarhus), der 

møder Læreren fra Undervisningsanstalten daglig til Examen, studerer 

91 

LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-80, Vilstrups skrivelse af 21/3- 

1878 

Ejendommeligheden ved Examinator, nedskriver Aar efter Aar alle hans 

Spørgsmaal, gaar hjem og indretter sig derefter og indexaminerer alle de 

forekommende Spørgsmaal, saa Eleven ved Prøven, hvor lige og beslægtede 

Spørgsmaal altid vil forekomme, gjør et paafaldende flinkt Indtryk. Ved 

andre Anstalter, der ligge saa afsides som Ranum, og Opholdet i en fremmed 

By i længere Tid medfører Udgifter, som de lave Lønninger ej tillade 

at afholde, der kan sligt ikke ske, og Eleven gør derfor et tungere og langsommere 

Indtryk” 92 . Den afsides beliggenhed var her som på andre 

områder et vilkår, der skabte vanskeligheder for uddannelsen. 

En uddannelsesinstitutions samfundsmæssige effekt kan ikke alene 

måles på elevernes afsluttende eksamensresultater. Nok så afgørende 

for en bedømmelse i den henseende er deres efterfølgende indsats 

som lærere i skolen. Virkningshistorien i denne forstand kan kun 

følges gennem et nøjere studium af de enkelte dimittenders videre 

erhvervsforløb. Her skal blot antydes, hvad der blev af den årgang, 

som i 1882 blev dimitteret fra seminariet. Hovedparten af de 25 

dimittender, nemlig 15, startede deres karriere i skolen som hjælpelærere, 

vikarer eller 2. lærere. Slutstillingen blev for 17 af dimittenderne 

en ordinær lærerstilling, 7 sluttede som 1. lærere og 1 som inspektør. 

8 varetog ved siden af lærerjobbet funktionen som kirkesanger, og 1 

fungerede som organist. Langt de fleste blev ansat på skoler i Nord- 

og Midtjylland. Kun 4 af dimittenderne fik en erhvervsmæssig karriere 

uden for Jylland. Mange af dem fik – fordi de påbegyndte deres 

uddannelse i 18-års alderen – et langt liv i skolen. 40 år efter deres 

dimission var 13 af dimittenderne forsat erhvervsaktive, og ved deres 

45-års jubilæum som dimittender var 8 stadig ansat som lærere 93 . 14 

92 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-90, J.C. Sørensens tidligere 

omtalte skrivelse af 24/7-1888 til ministeriet om henlæggelse af skolelærereksamenen 

til seminarierne 

93 

Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive, 1949, s. 57-59 

45

46 

af dimittenderne blev omtalt i værket Dansk Skole-Stat 94 , hvor man 

kan følge deres virksomhed i sparekasser, brugsforeninger, sogneråd, 

sygekasser, afholdsforeninger mv. 

Seminarieliv i Ranum i det 19. århundrede 

At være seminarist i 1800-tallet betød for de fleste elever at flytte 

hjemmefra i en ung alder. 

Seminariet havde derfor et ansvar i forhold til eleverne, der ikke blot 

drejede sig om undervisning i snæver forstand men også om opdragelse 

og omsorg i bredeste forstand. Med forstander Lunddahls ord, 

så skulle seminariet både give eleverne ”ydre Dannelse” og skaffe dem 

”Oplivelse”. Han indførte derfor en ordning, hvorefter eleverne om 

sommeren havde fri hver 14. dag og om vinteren en halv dag om 

ugen: ” ... til Samling og Adspredelse i Seminariets Localer”. I undervisningsåret 

1851/52 blev af ”større Forlystelser” afholdt: ” ... et Bal, 

en lille dramatisk Forestilling, Fastelavnsløjer og mindre Udflugter til 

Egnen” 95 . Dermed var grunden lagt til den kulturelle og selskabelige 

virksomhed, som i de følgende år antog et større og større omfang. 

Udflugternes rejselængde blev udvidet. I 1872 gik turen til København, 

hvad der for de fleste elever var deres første rejse til hovedstaden. 

Fra omkring århundredskiftet stillede staten et beløb til rådighed 

for seminariets foredragsvirksomhed. Gradvist udviklede seminariet 

sig til et lokalt kulturcenter med foredrag, koncerter, gymnastikopvisninger 

og dilettantforestillinger, som også henvendte sig til den lokale 

befolkning. 

94 N.A. Larsen, Dansk Skole-Stat, bd. IV, København 1933-34 

95 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 101 

Seminarister 1897 

Årets højdepunkt var den store efterårsfest 96 med deltagelse af seminariets 

lærere. Til festen kunne eleverne invitere kvindelige gæster 

med. Om denne festaften skrev en af eleverne 97 , at det: ” ... var en 

stor Begivenhed ikke alene for Seminaristerne, men ogsaa for Ranum 

By og Omegns Damer ... Først, kan jeg huske, var det kun Bourgeoisiets 

Damer, der var med til dette Bal. I min Seminarietid var allerede 

Gaard mandsstanden rykket op i Bourgeoisiet, saa deres Damer nu kunde 

komme med. Og det var vel ogsaa naturligt nok; mange af Seminaristerne 

boede hos Gaardmændene, og mange af dem var udgaaet fra 

Gaardmandshjem. Selv om Gaardmandsdøtre stod tilbage i Dannelse 

96 

Oprindeligt var det Frederik VII’s fødselsdag som blev fejret ved denne fest, se Niels 

Chr. Pedersens levnedsbeskrivelse optrykt i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums 

Elevforening, 4. årgang nr. 8 1929 og 5. årgang nr. 1 og nr. 8 1930 

97 

Den tidligere omtalte Kristian Nikolaj Krogh i kammeratbogen for årg. 1880-83, se 

C640-2001/49, Ranum Seminarium, Kammeratbog Aar 1880-1883

for Justitsraadens og Kammerraadens Døtre, saa blev de dog foretrukne 

for disse, de havde jo endnu Ungdommens Skønhed over sig ... Der var 

mange, der gerne ville have deres Døtre afsat til Seminaristerne, og det 

var derfor en let Sag at faa en Baldame ... Salen var pyntet og oplyst med 

Stearinlys i Trælysekroner pyntede med Grangrene. Etiketten fordrede, 

at vi skulle have hvide Handsker paa, derimod var vi fri for at anskaffe 

Kjole; det var der jo heller ikke mange, der havde Raad til. Ballets Højdepunktet 

var Kotillonen, der var arrangeret af Kammerraadens Datter, 

Frøken Ingerslev. Det gjaldt jo om at faa mange Ordener. Det var Silkesløjfer 

og Buketter, som ens Hjertens Dame heftede paa Frakkeopslaget. 

Mellem Dansene trakteredes med kold Punch.” 

Mens efterårsfesten således fandt sted under iagttagelse af borgerskabets 

festetikette, foregik forårets festlige begivenhed, fastelavnsballet, 

under mere løsslupne former. Også her måtte de mandlige elever supplere 

sig med damer udefra. I Løgstør Avis averterede to seminarister 

efter baldamer til festen og kort tid efter kunne avisen meddele, at 

seminaristernes: ” ... Avertering ... ikke har været forgæves. 17 Billetter 

mærkede ”Alvor” ligger for Tiden på ”Løgstør Avis”s Kontor og venter paa 

de to Ungersvende”. Seminariets fester var tilsyneladende også for omegnens 

unge kvinder interessante begivenheder. Udover de officielle 

seminariefester blev der tillige afholdt klassegilder i seminariets gymnastikhus 

eller i værtsfamiliernes storstuer. 

Fra denne tid stammer også det kostskoleprægede hierarki, der blev 

etableret mellem seminariets klasser. En af seminariets tidligere elever 

beskrev i et tilbageblik ”Rangstigen” mellem seminariets tre klasser 

– ”Pædagogerne”, ”Pelikanerne” og ”Tutterne” – på følgende måde: 

”Tredje Klasses Folk, ”Pædagogerne”, staar selvfølgelig øverst; dernæst 

anden Klasse, ”Pelikanerne”, der er på Puppestadiet og derfor er de mest 

rolige. Sidst kommer ”Tutterne”, der ved enhver Lejlighed maa agere 

Oppassere. De maa hente Øllet ... og løbe efter Femøreskager, hvis en 

”Pædagog” bliver lysten efter søde Sager”. For at opnaa at blive Dus med 

de to andre Klasser maa ”Tutterne” ogsaa gøre et større Gilde, hvor de 

højtidelig optages i det broderlige Lag ... Men selv efter Dusgildet maa 

”Tutterne” føre en beskeden Tilværelse. Til Morgensangen maa de pænt 

holde sig nede ved Indgangsdøren, mens ”Pelikanerne” anbringer sig midt 

i Salen og ”Pædagogerne” troner oppe ved Orgelet” 98 . Til de kostskoleprægede 

disciplineringsmidler hørte også elevavisen ”Sprøjten” med 

anonyme indlæg skrevet af eleverne om deres kammerater. Smædeskrifterne 

blev læst højt af redaktøren ved en ”Sprøjteaften”, hvortil 

der var mødepligt 99 . 

1.4..Egnen.og.seminariet 

Ranum Seminariums 50-års jubilæum i 1898 blev markeret med 

udgivelsen af et festskrift udarbejdet af seminarielærer C.M.C. Kvolsgaard. 

Heri anstillede Kvolsgaard en sammenligning mellem Ranum 

anno 1848 og anno 1898. I 1848 da seminariet blev flyttet til byen – 

det var før udtørringen af Vilsted Sø – var Ranum en usund og fugtig 

lokalitet som bestod af nogle gamle rønner beboet af fæstere under 

godset Bjørnsholm. Selv om det oprindelig var meningen, at seminarieeleverne 

skulle bo hos bønderne i Ranum, var der så få velegnede 

indkvarteringssteder, at flertallet i de første år måtte søge ud til nabobyerne 

Vilsted, Malle og Brøttrup for at skaffe sig kost og logi. I 

1898 var det ifølge Kvolsgaard et hel andet Ranum, som mødte de 

nyankomne seminarielever. Det var nu en: ” ... ikke saa lille Landsby, 

98 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, 4. årgang, nr. 5, 

1929. I anledning af seminariets 80 års jubilæum skrev en tidligere elev, forfatter og 

hospitalsforstander K.K. Nicolaisen, et indlæg i Baandet med titlen ”Elevernes daglige 

Liv og Færd” med erindringer fra seminarietiden omkring århundredskiftet”. ”Tutterne” 

og optagelsesgildet omtales også af Kristian Nikolaj Krogh i kammeratbogen for årgang 

1880-83, se C640-2001/49, Ranum Seminarium, Kammeratbog Aar 1880-1883 

99 

Der er desværre ikke bevaret eksemplarer af ”Sprøjten” 

47

48 

idet der findes 21 Gaarde, Udflyttere medregnet, og en 70 Huse med eller 

uden Jord. Den har som de fleste større Landsbyer sin Præstegaard, Fattiggaard, 

Kro og Mølle, et Mejeri, en Sparekasse og en Sygekasse, Telefon til 

Overlade, Løgstør osv., et Brevsamlingssted med to Gange daglig kørende 

Post til og fra Løgstør i Forbindelse med Togene, Dampskibene og Posten 

over Aggersund til Fjerritslev og over Nibe til Aalborg. Men den har 

ogsaa et vist købstadsagtigt Præg, idet her er Gadebelysning, foreløbig dog 

kun 14 Lygter, og en Mængde Næringsdrivende, hvoraf de fleste paa Købstadsvis 

holde Svende og Drenge. Her er 2 Træhandlere, 3 Købmænd og 1 

Brugsforening, 1 Ølbryggeri, 1 Fotograf osv. At der f. Eks. sidste Aar blev 

bygget paa 14 forskellige Steder i selve Byen, dels nye Huse, dels Udvidelser 

af ældre, tyder ogsaa paa, at Ranum nu er en By i Fremgang. 100 ” 

Hovedgaden i Ranum ca. 1890 

100 C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98 i Anledning 

af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s. 12 

Den fremgang for Ranum, som her skitseres, kan i høj grad tilskrives 

seminariets tilstedeværelse i byen. Seminariet blev for både byen og 

den nærmeste omegn et økonomisk og kulturelt kraftcenter. 

Seminariets økonomiske betydning kom stærkest til udtryk i elevernes 

indkvartering hos den lokale befolkning. I de første år efter 

seminariets tilflytning til byen udgjorde prisen for kost, bolig og 

vask 60 Rdl. For at få de sparsomme midler til at slå til delte mange 

elever seng og værelse. At have sit eget værelse blev først almindeligt 

i løbet af 1880’erne. Seminariets årsberetning indeholdt hvert år en 

omtale af indkvarteringspriserne. I 1879 – det første år med en trykt 

beretning – var prisen for bolig med seng og opvartning samt kost og 

varme fra 250 til 320 kr. pr. år, for bolig, seng og brænde alene 80 kr. 

Prisen holdt sig på dette niveau århundredet ud. Med en elevbestand 

på seminariet, der voksede fra i starten ca. 40 til i nogle perioder at 

nå op på ca. 90 var indkvartering af en eller ofte flere seminarister en 

betydelig supplerende indtægtskilde for mange husstande i byen og 

omegnen. Allerede forstander A.P. Lunddahl havde dog et skarpt blik 

for, at den stærke efterspørgsel på indkvartering set i forhold til byens 

størrelse undertiden kunne give anledning til udnyttelse af seminaristerne. 

I sin første beretning for skoleåret 1851/52 skriver han om 

eleverne, at: ” ... deres daglige liv lader hvad angaaer navnlig Rumlighed 

i Logierne vistnok Adskilligt tilbage at ønske” selv om det dog er blevet 

bedre end tidligere, idet: ” ... Bræddegulv have efterhaanden for Bønderne 

afløst Leergulvene i ”Seminaristquartererne”” 101 . Senere under 

tyfusepidemien i 1857 gjorde han opmærksom på, at eleverne var en 

særligt udsat gruppe på grund af deres ofte kummerlige boligforhold. 

Og da den ny seminarielov samme år forlængede læreruddannelsen 

fra to til tre år forudså han, at det kunne blive vanskeligt at skaffe 

ordnede indkvarteringsforhold til det heraf følgende større antal 

101 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 101

elever, idet indkvarteringspriserne: ” ... stiger hvert Aar (til næste Aar 

forlanges 120 Rbd.), og dog har det viist sig et foruroligende Eksempel 

paa, at en Mand, som havde 6 Elever indqvarterede, nødte dem til at 

flytte ved yderst slet Kost. – Jeg er bange for, at det stille sig Vanskeligheder 

ved Anbringelsen af et stort Antal Elever, og vil ikke undlade at nævne 

den Mulighed, at det kan blive nødvendigt at bygge Boliger for Eleverne.” 

102 Dermed var kollegietanken for første gang bragt på bane i Ranum. 

Men der skulle gå mere end hundrede år før den blev realiseret. Indkvartering 

af seminarister var derfor i mange år fremover fortsat et af 

de faste omdrejningspunkter for de økonomiske og sociale relationer 

mellem seminariet og egnen. 

Skoleforholdene i Ranum by var et andet område, som både egnen og 

seminariet havde en vital interesse i. ”Praktisk skolegerning” som var 

et hovedfag i læreruddannelsen krævede, at seminariets elever under 

vejledning kunne øve deres undervisningsfærdigheder i en skole. L.C. 

Müller havde oprindeligt foreslået, at seminariet skulle oprettede sin 

egen øvelsesskole. Men ministeriet foretrak i stedet, at seminariet anvendte 

børneskolen i Ranum som øvelsesskole. Ordningen indebar, at 

staten skulle yde tilskud til aflønningen af en hjælpelærer på skolen, 

som var forpligtet til at vejlede seminariets elever. Tilskudsordningen 

og de samarbejdsrelationer med kommunen som knyttede sig hertil 

fungerede under forskellige former til langt ind i det 20. århundrede. 

Men samarbejdet var konfliktfyldt, fordi parterne havde forskellige 

interesser i sagen. For at skaffe seminarieeleverne de bedste betingelser 

for øvelsesundervisning pressede seminariet på for at få omdannet 

Ranum Skole til en skole med størst mulig årgangsopdeling og med 

undervisning hver dag også i sommerhalvåret. Desuden ønskede 

seminariet indflydelse på ansættelsen af de lærere, der skulle fungere 


direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, Lunddahls brev til direktionen af 26/3- 

1857 om konsekvenserne af den ny læreruddannelseslov 

som vejledere i den praktiske undervisning. Det lokale sogneråd var 

imidlertid skeptisk over for tiltag, der ville pålægge det lokale skolevæsen 

ekstraudgifter, ligesom forældrene ønskede at fastholde den 

begrænsede undervisning i sommerhalvåret for de ældre børn, således 

at de kunne deltage i arbejdet i familiens eller andres landbrugsbedrifter. 

Trods flere forsøg herpå fra seminariets side lykkedes det ikke 

at få en aftale i stand om skolens overgang til staten. Men i 1896 blev 

der med tilskud fra staten bygget en ny børneskole i Ranum og ydet 

tilskud til ansættelse af ekstra lærere til at forestå vejledningen i praktiske 

undervisningsøvelser. Selv om der i dette væsentlige anliggende 

var nogle klare interessemodsætninger mellem egnen og seminariet 

blev resultatet dog, at børneskolen med seminariets hjælp blev indrettet 

som en ”mønsterskole”, hvad både sognerådet og forældrene satte 

pris på. 

Bageriet i Ranum ca. 1900 

49

50 

Samlivet mellem seminarium og egn gav sig også udsalg i lærernes 

deltagelse i det lokale foreningsliv. F.eks. var seminarielærer Niels 

Pedersen – ansat på seminariet fra 1851-1882 – sognerådsformand 

i Ranum, formand for Ranum Sparekasse som var oprettet på hans 

initiativ, forligsmægler 103 og formand for den lokale kommission, der 

arbejde for en jernbane mellem Hobro og Løgstør. Hans efterfølger 

som tredjelærer på seminariet Niels Guldbrandsen nåede ligeledes 

inden sin afskedigelse at varetage funktionen som forligsmægler og 

formand for sparekassen. Også seminariets forstandere var aktive, 

når lokale problemer skulle løses. I 1893 tog forstander J.L. Faartoft 

således initiativ til at forbedre post- og transportforbindelser mellem 

Løgstør og Ranum. 

Men samlivet mellem egnen og seminariet havde også sine grænser. 

De etnocentriske betragtninger, som forstandere og lærere anlagde 

over for eleverne var også rettet mod egnens beboere, der ikke blev 

betragtet som ligeværdige samspilspartnere på det kulturelle område. 

Om seminariets beliggenhed i Ranum skriver en af seminariets toneangivende 

lærere P.P. Smitt således i 1893: ”Det værste ved en beliggenhed 

som Ranums er, at Seminarielærerne bliver saa temmelig isolerede fra 

Omverdenen. Har Aandslivet hos dem en Betingelse for at kunne trives 

frodig i en Afkrog, hvor der er 8 Mil til nærmeste Købstad?” 104 . Bylivets 

stimulerende virkninger på lærerpersonalet havde også været et af 

forstander J.C. Sørensens argumenter, da han i 1891 anbefalede at seminariet 

blev flyttet til Viborg, Aalborg eller Aarhus: ” ... der paavirkes 

vi anderledes af Tidens Stemme, der møde vi en større Mængde Mænd og 

Kvinder, der som Skolens Folk have Interesse for Skolens Gerning, og der 

have vi anderledes Leilighed til Samkvem med ligestillede ... naar Livet 

103 

Efter tyendeloven af 1854 skulle der i hver sognerådskreds beskikkes en mægler i 

tyendesager 

104 

P.P. Smitt, ”Vor Læreruddannelse” i Vor Ungdom, Tidsskrift for Opdragelse og Undervisning, 

1893, s. 140 

om os pulserer stærkere vilde ogsaa vort eget indre Liv fremskyndes og vort 

Befindende være bedre; der er for lidt Omgang paa Landet, Sognets Beboere 

ere vi ikke knyttede til ...” 105 . 

Den distance til lokalbefolkning, som lægges for dagen i disse udtalelser, 

understreger, at seminariet ikke var en folkelig institution 

skabt med rødder i et lokalt og regionalt bagland. Som kongeligt 

skolelærerseminarium var det en institution etableret af den centrale 

statsmagt med undervisningsministeriet, seminariedirektionen og 

forstanderen som de centrale aktører. 

Af disse aktører varetog undervisningsministeriet statens overordnede 

interesse i at sikre, at almueskolen overalt i landet havde adgang til 

uddannede lærere. Selv om der ikke var tale om en på forhånd udtænkt 

plan for seminariernes lokalisering, var det dog klart, at seminariet 

i Snedsted og senere i Ranum blev etableret som et læreruddannelsessted, 

der skulle forsyne Aalborg og Viborg Stift med uddannede 

lærere. I udgangspunktet blev der også fra statsmagtens side lagt vægt 

på, at seminarierne skulle placeres i landdistrikter. Men derudover var 

den statslige interesse ikke bundet til en bestemt lokalitet – i dette 

tilfælde til Ranum. I princippet kunne statens interesse også varetages 

ved en placering af seminariet i en anden landlig lokalitet i det nordvestjyske 

område. Og fra slutningen af 1800-tallet åbnede ministeriet 

endog op for muligheden af, at seminarierne kunne placeres i de 

større byer. 

Den anden hovedaktør – seminariedirektionen – repræsenterede heller 

ikke egnsspecikke interesser, når det drejede sig om seminariets 

placering. Direktionens interesse var af regional art og knyttet til Aalborg 

og Viborg stift. Derfor kunne seminariedirektionen – som tidli- 

105 LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne Breve 1871-1892, koncept til skrivelse 

til ministeriet vedr. statsseminariernes eventuelle ”henflytning” til større byer

gere omtalt – i 1857 foreslå, at seminariet blev ”henflyttet” til et andet 

sted i et af de to stifter, hvis sundhedsmæssige grunde talte herfor. 

Derimod var direktionen ud fra en klassisk læreruddannelsestænkning 

modstander af at flytte seminariet til en større by 106 . 

Den tredje hovedaktør omkring seminariet var forstanderen, der 

indtil 1895 tillige var sognepræst for Bjørnsholm-Malle sogn. Det var 

karakteristisk for den her omtalte periode, at langt de fleste forstandere 

kun beklædte dobbeltembedet som forstander og præst i en kortere 

årrække. Set fra et lokalt synspunkt var de fremmede fugle på vej til 

enten et bedre præstekald 107 eller en mere attraktiv forstanderstilling. 

To forstandere – V.A.V. Driebein og N.A. Larsen – forlod således 

Ranum til fordel for forstanderstillinger i henholdsvis Jonstrup og Jelling, 

mens Ranum ikke på noget tidspunkt oplevede at forstandere fra 

andre seminarier søgte dobbeltembedet i Ranum. C.M.C. Kvolsgaard 

kunne derfor i sit 50-års jubilæumsskrift i 1898 skrive, at: 

” ... ingen Forstandere har villet ”dø i sin Rede” her” 108 . Men heller 

ikke en langvarig ansættelse i Ranum medførte pr. automatik, at forstanderen 

blev en fortaler for seminariets beliggenhed i Ranum. En 

sammenligning mellem Vilstrup og Sørensen, der som de to eneste 

beklædte forstanderstillingen i ca. 10 år, illustrerer dette 109 . Vilstrup 

forsvarede gennem hele sin forstanderperiode seminariets beliggenhed 

106 

Som tidligere omtalt viste det sig dog i 1893, at direktionen – hårdt presset – også 

havde sin lokalpolitiske dagsorden. Hvis ministeriet fastholdt, at seminariet skulle flyttes, 

så burde det efter direktionens opfattelse flyttes til Viborg – og ikke til Aalborg 

107 

Om præstekaldet i Ranum skrev seminarielærer P.P. Smith således, at: ” ... det vil 

være enhver præst en Umulighed at tænke sig Ranum som et blivende Sted” (P.P. Smitt, 

”Vor Læreruddannelse” i Vor Ungdom, Tidsskrift for Opdragelse og Undervisning, 1893, 

s. 143) 

108 

C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98 i Anledning 

af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s. 45 

109 

Vilstrup var forstander 1869-1878, Sørensen 1878-1891 

i Ranum, mens Sørensen anbefalede at flytte det til en større by. Af 

de øvrige forstandere udmærkede Faartoft sig ved at føre en langvarig 

kamp for seminariets flytning, ivrigt bakket op af seminariets lærere. 

Faartofts referencepunkt var ikke lokalsamfundet, men ministeriet og 

ministeriets interesse i at anvende seminariets flytning som løftestang 

for oprettelsen af et fællesseminarium i en større by. 

Ranum Seminarium må således i det 19. århundrede karakteriseres 

som en typisk statsinstitution med stærke forbindelser opad til ministeriet 

og embedsapparatet, men med et lokalt rodnet, som var 

svagere udviklet. Den tættere symbiose mellem egnen og seminariet 

udvikles først i løbet af det 20. århundrede, hvor to forstandere – P. 

Taaning og A. Fuglsang-Damgaard – vælger at ”blive i reden” og fungere 

som forstandere i hen ved 25 år for begges vedkommende. 

Hvordan kunne en institution som Ranum Seminarium uden støtte 

fra et stærkt bagland overleve de mange attentater, som det var udsat 

for i 1800-tallet? En væsentlig del af svaret finder man i de geografiske 

forhold. Ved århundredskiftet var Ranum Seminarium forsat 

den eneste læreruddannelsesinstitution i Nordjylland. Af hensyn til 

dette områdes forsyning med uddannede lærere kunne en egentlig 

nedlæggelse af institutionen ikke komme på tale, men derimod nok 

en flytning til en anden by i området. Imidlertid viste det sig, at en 

flyttesag straks mobiliserede en række modstridende lokale interesser. 

Skulle det ”henflyttede” seminarium placeres i Viborg, i Aalborg 

eller i Randers? Mange kunne blive enige om det hensigtsmæssige i 

at flytte det ”afsides beliggende” seminarium. Men enigheden hørte 

op, når der skulle udpeges en ny seminarieby. I praksis havde Ranum 

Seminarium derfor et geografisk monopol, som det først mistede, da 

der i 1950’erne blev oprettet en række nye seminarier i Nordjylland. 

51

52 

2 Ranum Seminarium 1900-1950 

2.1..Institutionshistorien 

Med seminarieloven af 1894 blev der skabt orden og fasthed omkring 

læreruddannelsen. Da statsstøtten til seminarieeleverne samtidig blev 

væsentligt forøget, var uddannelsen igen blevet attraktiv. I de følgende 

år begyndte søgningen til seminarierne på ny at stige. 

2.1.1..1900-1925:. 

...........Vækst,.stabilisering.og.nyt.byggeri 

Også i Ranum mærkede man de nye tider. Efter århundredskiftet 

nåede den samlede elevbestand op på ca. 90 elever og holdt sig – med 

små svingninger – på dette niveau frem til 1930. Set i et historisk 

perspektiv var der tale om en langvarig stabilisering af seminariets 

elevgrundlag på et højt niveau. Ganske som i 1880’erne gav også det 

stigende elevtal efter århundredskiftet anledning til at rejse krav om 

en udvidelse af seminariet. I 1899 var Peter Taaning blevet udnævnt 

til forstander på seminariet. Han var den første forstander, som blev 

”tiden ud”, idet han i 1924 – efter næsten 25 år i Ranum – lod sig 

pensionere fra forstanderstillingen. Taaning kunne derfor i et langsigtet 

perspektiv arbejde med sine planer for en gennemgribende fornyelse 

af seminariets bygninger og en forskønnelse af dets omgivelser. 

I maj 1905 fremsendte Taaning et forslag til ministeriet om, at der 

skulle opføres en ny toetages seminariebygning i Ranum til en udgift 

af ca. 140.000 kr. Forslaget om et nybyggeri begrundede Taaning 

med, at seminariebygningen fra 1886 ikke levede op til de krav, som 

en moderne uddannelse stillede til lokaler og udstyr. Undervisnings- 

og faglokaler var for små, det gamle gymnastikhus var utidssvarende 

og forstanderen havde ikke en kontorplads til sin rådighed. Seminariet 

havde: ” ... i lange Tider, paa Grund af de stadige Flytningsplaner, 

intet væsentligt søgt eller opnaaet i Retning af tidssvarende Udvidelser 

og Forbedringer”. Med henvisning til det stadig stigende elevtal understregede 

Taaning, at situationen ikke længere var holdbar, og han 

anmodede derfor om: ” ... at nærværende Forslag maa blive fremmet og 

fremmet snarest” 110 . 

Peter Taaning (1857-1943), 


110 LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år 

1898-1905, Taanings brev til ministeriet af 7/5-1905

Når Taaning pressede på for en hurtig afgørelse var årsagen også, at 

truslen fra Viborg igen var dukket op. Kort tid efter at han havde 

indsendt sin ansøgning om en ny seminariebygning, meddelte Taaning 

i en ny skrivelse til ministeriet, at han havde modtaget underretninger 

om, at kredse i Viborg ville forsøge at få statsseminariet i 

Ranum flyttet til Viborg – og hvis det ikke lykkedes, så i stedet søge 

om tilladelse til at oprette et privatseminarium i byen. Efter Taanings 

opfattelse ville det være en alvorlig trussel mod Ranum Seminarium, 

hvis det lykkedes: ” ... at fremme en af alle Forhold saa begunstiget 

Medbejler til det uheldigt beliggende Statsseminarium i Ranum ... Viborg 

er nemlig gennem det i Tidernes Løb udviklede Jernbanenet bleven det 

egentlig Midtpunkt for hele Ranum Seminariums Opland”. At Taaning 

fortsat betragtede seminariets flytning som en mulig udgang på sagen 

fremgik af hans afsluttende bemærkninger i skrivelsen til ministeriet: 

” ... Og idet jeg udtaler som min Formening, at man, hvis Ranum 

Seminarium ikke om 8 til 10 år skal begynde at føre en hensygnende 

Tilværelse, enten paa Forhaand maa nægte et Privatseminarium i Viborg 

Anerkendelse eller flytte Ranum Statsseminarium til nævnte By, andrager 

jer underdanigst om, at der maa blive truffet Afgørelse, saa at de planlagte 

fornødne Udvidelser og Forbedringer ved Seminariet ikke maa blive 

udsatte paa Grund af den Henvendelse, som rimeligvis snart vil ske fra 

Viborg, medmindre man optager Flyttesagen til Gennemførelse 111 .” 

Viborgs bestræbelser på at skaffe sig et seminarium løb dog ud i 

sandet. Taaning kunne således ånde lettet op. Men samtidig måtte 

han dog erkende, at hans forslag til en ny seminariebygning ikke lod 

sig gennemføre. Efter ministeriets opfattelse var det alt for kostbart. 

Taaning udarbejdede derfor sammen med bygningsinspektør Hack 

Kampmann et alternativt forslag i form af en tilbygning til den ek- 

111 LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år 

1898-1905, Taanings brev til ministeriet af 24/5-1905 

sisterende seminariebygning til en pris af ca. 50.000 kr 112 . Men også 

dette forslag var efter ministeriets opfattelse for dyrt. Den endelige 

bevilling til tilbygningen – som blev optaget på finansloven for 

1907/08 – kom til at lyde på 37.000 kr. 

I april 1908 kunne den ny tilbygning tages i brug. I årsberetningen 

skrev Taaning – trods sin skuffelse over den hårdhændede beskæring 

af det oprindelige byggeprojekt – at seminariet havde opnået store 

fordele ved udvidelsen af seminariebygningen. Pladsforholdene og 

navnlig de hygiejniske forhold var blevet betydeligt forbedrede: ”Seminariet 

har faaet en velindrettet Badeanstalt med Omklædningsrum i 

Forbindelse med Gymnastiksalen. Eleverne faar derfor nu Brusebade efter 

hver Gymnastiktime, og, saa ofte det findes ønskeligt, kan alle faa Dampbad 

... Fremdeles har Seminariet faaet en stor og smuk Musiksal, hvori 

Sang- og Musikundervisningen kan foregaa uden at virke forstyrrende på 

den øvrige Undervisning. Til Eleverne er der foruden Samlingsstuen indrettet 

et Læseværelse ... Endvidere kan nævnes det ny, rummelige Biblioteksværelse, 

en stor tidssvarende Tegnesal med god Belysning og gode Tavler, 

et større Lærerværelse, et Kontor til Forstanderen ... Og sidst, men ikke 

mindst, skal fremhæves det ny fortrinlige Klasseværelse til Undervisning i 

Fysik og Naturhistorie. Det dertil tidligere anvendte mindre Lokale er nu 

indrettet til Opbevaring af naturhistoriske Undervisningsgenstande, der 

er anbragt saaledes, at Lokalet stadig kan staa aabent for Eleverne, saa de 

dagligt kan have Genstandene for Øje. 113 ” 

Udvidelsen af seminariebygningen betragtede Taaning dog kun som 

første led i en større plan, der havde til formål at: ” ... få tilvejebragt 

en rimelig Ordning af de ydre Forhold ved Ranum Statsseminarium, hvis 

112 

LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år 

1898-1905, Taanings brev til Kampmann af 9/12-1905 

113 

Ranum Statsseminarium i Undervisningsaaret 1907-08, Aarsberetning Juni 1908, 

Viborg 1908, s. 22-23 

53

54 

Bygninger hidtil har henligget som Sidefløje til Præstegården”. Det var 

Taanings ønske, at seminariet skulle udgøre en selvstændig helhed 

med tiltalende æstetiske rammer. To gamle lærerboliger beliggende i 

nærheden af seminariet skulle erhverves af seminariet og omdannes 

til henholdsvis pedelbolig og udhus, ligesom der skulle opføres en ny 

gymnastiksal i stedet for det gamle gymnastikhus, som efter udvidelsen 

af hovedbygningen havde en skæmmende placering foran denne. 

Senere rejste han også krav om, at seminariet overtog sin egen grund, 

der hidtil havde været lejet af præsteembedet. En ældre fløj af præstegården 

placeret tæt på seminariets hovedbygning burde også fjernes 

såvel af æstetiske som hygiejniske grunde. Taaning var klar over, at det 

var et forholdsvis bekosteligt projekt, men – som han skriver – man 

bør dog: ” ... naar Planen maaske synes dyr, billigvis erindre, at der 

aldrig er gjort noget ordentligt for en Ordning af Forholdene ved dette Seminarium; 

thi hver Gang der er rørt ved Sagen, er der rejst Spørgsmaal, 

tidligere om Seminariets Nedlæggelse, og senere om dets Flytning. 114 ” 

Over en længere periode lykkes det for Taaning at få gennemført 

denne plan, som var en naturlig opfølgning på adskillelsen mellem 

præste- og forstanderembedet. Gymnastikhuset, hvis oprindelse gik 

tilbage til 1848, blev nedrevet i 1913 og erstattet af en ny gymnastikssal. 

Bevillingen hertil kom dog først i stand efter mange og til slut ret 

ophidsede henvendelser fra Taaning, som f.eks. denne fra 1912, hvor 

han gør ministeriet opmærksom på, at det gamle gymnastikhus aldrig 

har kunnet gøre fyldest efter indførelsen af det ny gymnastiksystem i 

1899 og tilføjer: ” ... at det hæslige gamle Hus, saaledes som det er anbragt 

ud for Seminariebygningens Facade, er en Haan mod alle arkitektoniske 

og æstetiske Hensyn. 115 ” 

114 

LAV C640-2001/9, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1906-18, Taanings 

brev til ministeriet af 13/7-1908 

115 

LAV C640-2001/9, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1906-18, Taanings 

brev til ministeriet af 4/11-1912 

Seminariebygningen efter udvidelsen i 1908, arkitekt kgl. bygnings- 

inspektør H. Kampmann. Det gamle gymnastikhus foran seminariet 

blev til forstander Taanings store fortrydelse bevaret ind til 1912 

Seminariebygningen efter 1913. 

Det gamle gymnastikhus er revet ned og erstattet 

af en ny gymnastiksal bygget til på seminariets vestside 

(ikke synligt på dette foto)

Ved indvielsen af den nye gymnastiksal i november 1913 kunne Taaning 

med stor tilfredshed konstatere, at: ” ... med Opførelsen af det ny 

Gymnastikhus er de fornødne og for mange Aar siden planlagte Byggeforetagende 

ved Ranum Seminarium afsluttede. Der staar kun tilbage at 

ordne og forskønne Omgivelserne ... Seminariet er nu udstyret med udmærkede 

Lokaler og for saa vidt der ikke sker større Ændringer i Kravene 

til Læreruddannelsen, vil Seminariet i en uoverskuelig Aarrække være 

forsynet med fornøden Plads 116 .” Den ”uoverskuelige Aarrække” skulle 

vise sig at blive af ca. 20 års varighed. 

Den resterende del af Taanings embedsperiode blev præget af den 

økonomiske smalhals, der var en konsekvens af vareknapheden og de 

stigende priser under 1. verdenskrig. I 1924 trak Taaning sig tilbage 

og blev afløst Chr. N.P. Høirup, der kom fra en stilling som skoleinspektør 

ved Skive Kommune. Høirup, som var læreruddannet fra 

Gedved Seminarium, blev den første ikke-teolog i embedet som forstander 

ved seminariet. 

2.1.2..1925-1940:. 

...........Læreruddannelsesloven.af.1934, 

..........krise.og.igen.byggeri 

Straks ved sin tiltræden gennemførte Høirup et bygningsmæssigt og 

pædagogisk hovedeftersyn på seminariet. Resultatet, som han nåede 

frem til, var ikke opløftende. I sit forslag til budget for 1925/26 

gjorde han nærmere rede for sagen. Redegørelsen rummede en skarp 

kritik af forgængeren, P. Taanings, økonomiske administration. Efter 

Høirups opfattelse havde Taaning sparet og underbudgetteret i et 

omfang, så: ” ... at alle Forhold her er spartanske, og at man på nogle 

116 


Viborg, 1914, s. 20-21 

Områder ligefrem modtager Indtryk af Fattigdom”. I lokalet beregnet til 

naturhistorie og fysik er der ikke plads til samlingerne og heller ikke 

plads til indretning af et laboratorium til elevforsøg. Inventaret er 

overalt gammelt og nedslidt. Gymnastikredskaber, tavler og geografiske 

vægkort, trænger til udskiftning, forstanderkontoret skal forsynes 

med en skrivemaskine, den indvendige vedligeholdelse er forsømt 

o.s.v. Listen over kritisable forhold på seminariet var lang. Efter 

Høirups opfattelse var det muligt, at hans forgængers initiativ: 

” ... var blevet svækket baade af Alder og af de Vanskeligheder, han har 

haft med at faa sine Forslag gennemført”. Men konsekvensen havde været, 

at seminariet i Ranum: ” ... i ringere Grad har faaet Lejlighed til at 

udnytte nyere Undervisningsmidler og i ganske høj Grad trænger til Vedligeholdelse 

af den indre Del.” Denne opfattelse – skriver Høirup – er: 

” ... ikke alene mit personlige Indtryk; thi det deles af Lærerne og for 

øvrigt ogsaa af Eleverne. Det er ikke urimeligt, om dette har lagt et vist 

Tryk over Arbejdet her, og det er vanskeligt at lade være med at sætte det 

i Forbindelse med, at ikke mindre end 4 Seminarielærere i de sidste 6-7 

Aar er søgt herfra til andre Statsseminarier, hvad der er ganske uden 

Sidestykke i Seminariernes Historie”. Høirup anmodede derfor om en 

forøgelse af bevillingerne til seminariet, så det lokale- og udstyrsmæssigt 

kunne bringes op på samme niveau som de øvrige statsseminarier. 

Et sådant løft ville efter Høirups opfattelse også være en naturlig konsekvens 

af, at: ” ... Ranum Seminarium i de sidste 20 Aar har dimitteret 

et større Antal Lærere end noget andet Statsseminarium og ogsaa for Tiden 

er saa afgjort det mest søgte” 117 . 

Henvisningen til Ranum Seminarium som det mest søgte statsseminarium 

var et vægtigt argument, der var egnet til at gøre indtryk i 

ministeriet, som da også umiddelbart efter imødekom en del af Høirups 

ønsker om forbedringer. Men den kritiske tilstandsrapport for 

117 

LAV C640-2001/10, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1918-25, Hiørups 

skrivelse til ministeriet af 29/11-1924 

55

56 

seminariet kunne også bruges med modsat fortegn. Hvis seminariet i 

Ranum var i en så dårlig tilstand, var det måske ikke her ressourcerne 

skulle satses – specielt ikke i en periode, hvor der blev talt om behovet 

for mere moderne studiefaciliteter på seminarierne for at indfri kravet 

om en læreruddannelse med større vægt på elevernes selvstændige 

studieaktiviteter. 

Chr. Peter Nielsen Høirup (1885-1943), 


Op gennem 1920’erne havde man drøftet behovet for en reform af 

læreruddannelsen. Resultatet af de politiske drøftelser blev læreruddannelsesloven 

af 1930. Loven ændrede den hidtidige uddannelse på 

en række forskellige områder. Uddannelsestiden blev udvidet fra tre 

til fire år. Optagelsesalderen på læreruddannelsen blev sænket til 17 

år, og kravet om forudgående praktisk skolegerning bortfaldt. Optagelse 

på uddannelsen forudsatte enten bestået optagelsesprøve eller 

en tilfredsstillende studentereksamen, realskoleeksamen eller lignende 

eksamen. Fagrækken blev udvidet med bl.a. fremmedsprog med valgfrihed 

mellem engelsk og tysk. En vigtig pædagogisk nyskabelse var 

den såkaldte speciallæsning i 3. og 4. klasse, hvor eleverne under mere 

selvstændige former skulle arbejde med emner indenfor enten den 

sproglig-historiske eller den matematisk-naturvidenskabelige retning. 

Til fornyelserne hørte også de skriftlige årsarbejder, hvor eleverne 

på 1. eller 2. år kunne udarbejde selvstændige opgaver inden for et 

fag. Under forhandlingerne om loven blev der lagt vægt på, at den 

ny uddannelse nødvendiggjorde en modernisering af seminariernes 

undervisningsfaciliteter. Laboratorier og andre lokaler indrettet til 

studiemæssige aktiviteter skulle prioriteres højt 118 . 

Sideløbende med reformaktiviteterne var skolefolk, de faglige organisationer 

og politikerne imidlertid også optaget af risikoen for overproduktion 

af lærere. Fra slutningen af 1920’erne var arbejdsløsheden 

blandt lærerne taget til, og problemet blev forstærket i 1930’erne. 

Undervisningsminister J.F. Borbjerg fremsatte derfor i januar 1931 

forslag om nedlæggelse af fire statsseminarier, herunder seminariet i 

Ranum. Hensigten med forslaget var at begrænse lærerproduktionen 

og samtidig koncentrere læreruddannelsen på færre seminarier med 

bedre studiefaciliteter. Ranum var igen truet. Men til forskel fra tidligere 

var det denne gang ikke på grund svigtende søgning til seminariet. 


1945” i Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk 

Universitetsforlag 2005, s. 266-70

Den umiddelbare nedlæggelsestrussel blev dog hurtigt afværget, idet 

ministeren ikke kunne mobilisere et politisk flertal for sit forslag. 

Ranum kunne derfor ligesom en række andre seminarier imødese 

bevillinger til de forbedringer af institutionens undervisningslokaler, 

som var nødvendiggjort af den nye læreruddannelseslov. 

Forhandlingerne om en modernisering af seminariet blev imidlertid 

vanskeliggjort af, at der samtidig skulle findes en løsning på spørgsmålet 

om en udvidelse af Ranum børneskole og besluttes, om denne 

skole som øvelsesskole skulle videreføres i kommunalt regi eller 

overtages af staten. Efter seminariets og ministeriets opfattelse ville 

den bedste løsning på seminariets lokaleproblemer være et nybyggeri 

frem for en udvidelse af den eksisterende seminariebygning. Derfor 

foreslog ministeriet – med Høirup som bagmand – en samlet løsning 

på skolens og seminariets problemer. Den gamle seminariebygning 

– opført i 1886 og udvidet i 1908 og 1913 – skulle omdannes til en 

statslig øvelsesskole for børnene i Ranum skoledistrikt. Ranum-Malle 

sogneråd sparede dermed udgifterne til en ny skole, men skulle til 

gengæld yde tilskud til opførelsen af en ny seminariebygning. 

Forslaget og de efterfølgende forhandlinger herom gav anledning 

til, at de gamle modsætninger mellem staten og lokalsamfundet om 

børneskolens indretning og styrelse igen blev vakt til live. Skolekommissionens 

formand, provst Westergaard i Ranum, skrev et voldsomt 

indlæg i det lokale dagblad ”Løgstør Avis” 119 , hvori han anklagede 

staten for at vælte udgifterne ved seminariets udvidelse over på den 

lille landkommune, og hvor han omtalte statsøvelsesskolen som en 

kommunistisk tvangsskole, der af skiftende pædagoger kunne bruges: 

” ... til Forsøg af alle Slags uden Forældrene kan hindre det”. Sognerådet 

lod spørgsmålet om seminariets og dermed statens overtagelse af 


skolens drift – som ministeriet havde ladet forstå ville være en væsentlig 

forudsætning for at opretholde seminariet i Ranum – afgøre 

ved en kommuneafstemning. Overtagelsen blev – trods risikoen for 

at staten i modsat fald ville flytte seminariet – kun godkendt med et 

meget snævert flertal. 167 stemte for, 160 imod og 7 stemmesedler 

var blanke. Men i sidste ende – september 1932 – faldt alle brikker på 

plads ikke mindst takket være Høirup, der som medlem af Ranum- 

Malle sogneråd havde spillet en meget aktiv rolle i det komplicerede 

forhandlingsforløb, som strakte sig over næsten to år 120 . I en efterfølgende 

kommentar til sagen skrev Høirup med tydelig adresse til 

skolekommissionen formand og dele af den lokale befolkning, at: 

” ... selv i Tider som disse kan man altsaa finde Vidnesbyrd om, at et 

naadigt Forsyn raader for Mennesker, der ikke forstaar deres eget vel” 121 . 

En anden væsentlig årsag til, at det i sidste ende lykkedes at nå til 

enighed om en samlet løsning, var imidlertid også et massivt pres 

udefra. Undervisningsministerens oprindelige forslag om nedlæggelse 

af Ranum Seminarium, havde givet flere kredse i Nordjylland anledning 

til igen at stille krav om, at det eneste nordjyske seminarium 

skulle henlægges til en større by. Og – hvad der var mere interessant 

for ministeriet – kravene var ledsaget af en række økonomisk fordelagtige 

tilbud. Både Aalborg og Hjørring og til slut også Viborg gav 

ministeriet tilbud om gratis byggegrund, sportsplads og et klækkeligt 

120 

Den ny seminariebygning blev opført, hvor den gamle præstegård tidligere havde 

ligget. Præstegården blev nedrevet og erstattet af en ny præstebolig og præstegård, som 

begge blev opført i seminariets nærhed. Derfor skulle de gejstlige myndigheder også 

inddrages i forhandlingerne 

121 

Chr. Høirup, ”Alt på sin rette Plads” i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums 

Elevforening, December1932, 7. Aargang nr. 8 

57

58 

byggetilskud, hvis ministeriet ville flytte statsseminariet til netop deres 

by 122 . 

En kommentar til seminariestriden i Nordjylland, 

Baandet 1932, 7. årgang nr. 5 

122 Der blev nævnt byggetilskud i størrelsesordenen 200.000 kr., hvilket skal sammenlignes 

med, at Ranum-Malle sogneråd skulle stille byggegrund til rådighed for det ny 

seminarium og yde et byggetilskud på 85.000 kr., men til gengæld kunne benytte den 

gamle seminariebygning som børneskole 

Opførelsen af den ny seminariebygning blev påbegyndt i 1933 og 

lokalerne kunne tages i brug i 1934. Den nye bygning i tre etager 

rummede fire klasselokaler, lokale til undervisningsbrug for de naturvidenskabelige 

fag med tilhørende øvelseslokaler for henholdsvis 

fysisk-kemiske og biologiske forsøg, sløjdlokale, læsestue, håndbogs- 

og udlånsbibliotek, musik- og sanglokale og kontor. Ranum havde 

dermed fået et seminarium, som statskonsulent Kaalund-Jørgensen 

ved indvielsen betegnede som: ” ... Landets mest moderne, på Højde 

med Tidens Krav” 123 . Høirup citerede ved samme lejlighed sin forgænger 

P. Taanings ord fra 1913 om, at seminariet nu i en ”uoverskuelig 

Aarrække” ville være forsynet med den fornødne plads – dog med 

den ikke uvæsentlige ændring at en ”uoverskuelig” var blevet til en 

”overskuelig Aarrække”. Denne gang skulle en overskuelig årrække vise 

sig at blive ca. 30 år. 

Med en ny veludstyret seminariebygning, ordnede øvelsesskoleforhold 

og god tilgang af elever havde Ranum Seminarium i midten af 

1930’erne etableret sig som en stærk uddannelsesinstitution. Fremtiden 

tegnede lys. Da Høirup i 1937 forlod seminariet 124 , kunne han 

derfor overdrage en veldreven institution til sin efterfølger på forstanderposten 

Harald Smith. Når der allerede efter ti års forløb igen opstod 

tvivl om seminariets forbliven i Ranum, var baggrunden herfor 

hverken seminariets studiefaciliteter eller manglende tilstrømning af 

elever men besættelsestidens særlige forløb i Ranum. 

123 

Ranum Statsseminarium i Undervisningsaarene 1934-35 og 1935-36, Løgstør, 1937, 

s. 24-27 

124 

Som et kuriosum skal nævnes, at Høirup i sin afskedstale – ligesom mange af hans 

forgængere – henviste til egnens ”barske klima” som den omstændighed, der havde nødvendiggjort 

hans og familiens flytning, se Baandet, november 1937, 12. årg. nr. 6

Seminariebygningen fra 1934 

tegnet af kgl. bygningsinspektør E. Packness 

2.1.3..1940-1950:. 

...........Besættelsestiden,.øvelsesskolekrisen 

..........og.Kaalund-Jørgensen.sagen 

Under den tyske besættelse blev der i Vesthimmerland – som led i 

modstandskampen – dannet en række sabotage- og våbenmodtagningsgrupper 

med tæt tilknytning til seminariet. Flere af grupperne 

blev optrevlet af værnemagten. Fire seminarielever endte i tysk tugthus 

og måtte efter befrielsen gennemføre længevarende rekreationsophold, 

inden de kunne genoptage deres uddannelse på seminariet. 

Andre elever blev idømt fængselsstraffe i Danmark, og andre igen 

måtte gå under jorden. I alt var formentlig ca. 30 af seminariets elever 

og flere af dets lærere aktivt involveret i modstandsaktiviteter. Ved de 

afsluttende skriftlige prøver i april 1945 blev der arrangeret en særlig 

”underjordisk” eksamen afholdt i al hemmelighed på en nærliggende 

skole for de elever, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kunne 

møde op på seminariet. Elevernes og lærernes deltagelse i modstandsbevægelsen 

var baggrunden for, at seminariets øvelsesskole i oktober 

1944 blev sprængt i luften ved en schalburgtageaktion gennemført af 

den såkaldte ”Brøndum-Bande”, som i nattens mulm og mørke havde 

forvekslet øvelsesskolen med seminariet 125 . Efter besættelsestidens 

ophør skulle staten som ansvarlig for øvelsesskolens drift derfor tage 

stilling til, om der skulle opføres en ny skole. Det gav igen anledning 

til en debat om det hensigtsmæssige i at opretholde et seminarium 

med tilhørende øvelsesskole i et tyndt befolket landdistrikt. Ligesom 

tidligere stod Aalborg på spring med et fristende tilbud om byggegrund, 

sportsplads og gymnatsikfaciliteter til seminariet samt en ny 

stor øvelsesskole opført for kommunale midler, hvis læreruddannelsen 

blev flyttet til Aalborg 126 . Seminariebygningen i Ranum kunne så 

omdannes til folkeskole, således at staten ikke skulle iværksætte dyrt 

nybyggeri her. Også Hjørring meldte sig som værtsby for et seminarium 

i Nordjylland. Med disse udspil var der atter skabt usikkerhed 

om Ranums fortsatte eksistens som seminarieby. 

I et interview med ”Løgstør Avis” i september 1945 udtalte seminariets 

forstander Aa. Morville 127 sig i vendinger, som bestemt ikke var egnede 

til at dæmpe usikkerheden om seminariets forbliven i byen. Ministeriet 

havde ifølge hans udsagn: ” ... tidligere forud for Oprettelsen af 

det ny Seminarium (opførelsen af den nye seminariebygning i 1934) 

været stemt for en Flytning af Seminariet. Man fandt, det laa for afsides. 

125 

Om Ranum Seminarium under besættelsen se Niels Kjær, ”Ranum Statsseminarium 

i Besættelsesaarene” i Ranum Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i 

Aarhus, 1948, s. 75-84 

126 

”En samtale med Aalborgs Borgmester”, i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums 

Elevforening, December 1945, 19. Aargang Nr. 4 

127 

Aa. Morville havde i 1944 afløst H. Smith, der blev ansat som forstander på 

Odense Seminarium 

59

60 

Der manglede visse Muligheder for at supplere Undervisningen gennem 

Besøg på Biblioteker og større Skoler.” Og vedrørende det aktuelle 

behov for en ny skole i Ranum sagde han: ” En Skole skal Ranum jo 

have, og Seminariet staar der. Det vil uden Vanskelighed kunne anvendes 

som Børneskole 128 .” En afstemning blandt seminariets elever – refereret 

i elevforeningens blad Baandet – viste at ca. to tredjedele af eleverne 

var stemt for en flytning af seminariet og helst en flytning til Aalborg 

129 . I den følgende periode udspillede der sig i Baandets spalter en 

lidenskabelig debat om emnet landsby- eller købstadsseminarium. De 

traditionelle historiske argumenter for landsbyseminariet – at elevernes 

fremtid var en lærergerning i landsbyskolen og at landsbyerne 

frembød et studiemiljø uden storbylivets fristelser – måtte i takt med 

den demografiske udvikling suppleres med nye argumenter. Landseminariernes 

betydning som et økonomisk og kulturelt kraftcenter i 

egne, der ikke var begunstiget af den økonomiske udvikling og samfundets 

øvrige kulturtilbud, blev efterhånden hovedargumenterne for 

at fastholde denne seminarietype, mens de pædagogiske argumenter 

gled i baggrunden. Omvendt hævdede tilhængerne af byseminarierne, 

at en moderne læreruddannelse som prioriterede elevernes selvstændige 

studieindsats og en alsidig skolepraktik forudsatte adgang til 

biblioteks- og øvelsesskolefaciliteter, som kun fandtes i storbyerne. 

128 

Løgstør Avis d. 3/9-1945 

129 

”Noter om Seminarieflytningen”, i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums 

Elevforening, Oktober 1945, 19. Aargang Nr. 3 

Ranum Seminariums øvelsesskole 

efter schalburgtageaktionen d. 8. oktober 1944 

Adelbert Fuglsang-Damgaard (1904-1971), 

forstander og rektor ved Ranum Statsseminarium 1947-1971

Midt i den ophedede debat blev Ranum udsat for endnu et forstanderskifte. 

Efter blot tre år på posten valgte Aa. Morville i 1947 at 

forlade Ranum til fordel for forstanderstillingen på Jonstrup Statsseminarium. 

Som ny forstander 130 udpegede ministeriet A. Fuglsang- 

Damgaard, som forblev seminariets leder til sin død i 1971. Ved sin 

tiltræden blev han spurgt om sin holdning til seminariets flytning til 

en større by. Hans svar var ikke ganske klart, idet han med en henvisning 

til debatten om en fornyelse af læreruddannelsen med større 

vægt på selvstændige studieformer udtalte: ” Hvis den nye Seminarieordning 

imødekommer de saakaldte Reformkrav i vidt Omfang, kan det 

blive sagligt nødvendigt at flytte Seminariet, ellers kan jeg ikke se nogen 

Grund hertil. 131 ” I løbet af kort tid skulle det dog vise sig, at seminariet 

i Fuglsang-Damgaard havde fået en forstander, som helhjertet gik 

ind for seminariets forbliven i byen. Efter forhandlinger med ministeriet, 

hvorunder Fuglsang-Damgaard flere gange refererede til egnens 

utryghed på grund af usikkerheden om seminariets forbliven i byen, 

meddelte ministeriet i begyndelsen af 1948, at staten ville bygge en 

ny øvelsesskole i Ranum. Ved seminariets 100-års jubilæum i september 

1948, hvor undervisningsminister Hartvig Frisch var blandt 

de indbudte gæster, takkede Fuglsang-Damgaard undervisningsministeriet 

og de bevilgende myndigheder for tilsagnet om den nye 

øvelsesskole, fordi denne bygning var: ” ... en Borgen for, at Ranum 

Seminarium nu endelig ligger fast og kan indrette hele sit Arbejde og sin 

Fremtid herefter” 132 . I sin tale ved jubilæet bekræftede Frisch dette 

synspunkt. Bevillingen til opførelsen af øvelsesskolen var et tilsagn 

om: ” ... at dette Seminarium, som nu fejrer sit 100. år, fortsat skal blive 

130 

Fra 1959 ændredes ledertitlen fra forstander til rektor. Fuglsang-Damgaard blev 

således også seminariets første rektor 

131 

Samtale med Forstander Fuglsang-Damgaard i Baandet, Medlemsblad for Ranum 

Seminariums Elevforening, December1947, 21. Aargang Nr. 4 

132 

Aalborg Stiftstidende d. 2. september 1948 

og være et værdifuldt Led i hele Danmarks Læreruddannelse”. 133 Ranum 

gik således – ligesom i 1934 – styrket ud af krisen med et nyt skolebyggeri, 

som det synlige bevis på statens vilje til at opretholde Ranum 

som seminarieby. Da den nye øvelsesskole blev indviet i 1950 kunne 

forstander Fuglsang-Damgaard derfor med tilfredshed konstatere, at: 

” ... I Dag har vi her I Ranum et Seminariekompleks, som kan maale sig 

med de største og bedste i Landet” 134 . 

Ranum Statsseminarium med den 

ny trelængede øvelsesskole fra 1950, 

arkitekt kgl. bygningsinspektør E. Packness 

(luftfoto fra 1955) 

133 

Hartvig Frisch’ tale ved Ranum Seminariums 100 års jubilæum er opbevaret i 

Hartvig Frisch’ arkiv, kasse 10, læg 26, Arbejderbevægelsens Arkiv 

134 

Båndet 1950 nr. 6, Årsskrift for Ranums Elevforening 

61

62 

Kort tid efter den lykkelige afslutning på øvelsesskolesagen kom Ranum 

Seminarium igen i offentlighedens søgelys. Årsagen hertil var 

den såkaldte Kaalund-Jørgensen-affære. Kaalund-Jørgensen, som var 

statskonsulent for folkeskolen og seminarierne, skulle i november 

1948 medvirke som censor ved en pædagogisk prøve på Ranum Seminarium 

for en af seminariets lærere. Eleverne på seminariet nægtede 

imidlertid at møde op til undervisningen som en protest mod 

Kaalund-Jørgensen, der efter deres opfattelse havde udvist uværdig 

national adfærd under besættelsen. Den ekstraordinære tjenestemandsdomstol 

havde i 1945 frikendt ham for anklagerne herom, 

men på præmisser, der af mange blev opfattet som skarp kritik af 

hans adfærd. Elevernes ”strejke” medførte, at undervisningsminister 

Hartvig Frisch personligt involverede sig i sagen. Frisch mødte op 

på Ranum Seminarium, hvor han belærte eleverne om retsstatens 

principper og pålagde dem at skrive en stil, som skulle afdække deres 

kendskab til tjenestemandssagen mod Kaalund-Jørgensen og deres 

motiver til at modsætte sig tjenestemandsdomstolens afgørelse. Sagen 

vakte stor opsigt og var – set fra forstanderens stol – ubehagelig, fordi 

den kunne belaste forholdet til de centrale myndigheder, hvis velvilje 

gang på gang havde vist sig at være af vital betydning for seminariets 

beståen. Ved en ihærdig diplomatisk indsats lykkedes det for Fuglsang-Damgaard 

at afslutte sagen uden at der gik skår i seminariets 

gode forhold til ministeriet 135 . 

2.1.4..Seminariet.og.egnen 

Seminariers 100-års jubilæum i 1948 blev afholdt med stor tilslutning 

fra de lokale myndigheders og befolkningens side. Begivenheden 

135 Om Kaalund-Jørgensen-affæren se Hans Støttrup Jensen, ”Kaalund-Jørgensenaffæren 

på Ranum Statsseminarium – en udløber af restopgøret efter besættelsen”, i 

Uddannelseshistorie 2009, 43. årgang, s. 55-87 

blev dermed også et synligt bevis for, at der siden 50-års jubilæet i 

1898 var sket nogle afgørende ændringer i seminariets relationer til 

egnen. Fra at være den noget fjerne statsinstitution – det kgl. skolelærerseminarium 

– havde seminariet udviklet sig til at blive et egnsseminarium 

med et tæt forhold til lokalsamfundet. Selv om der fortsat 

kunne være uenigheder mellem det lokale sogneråd og seminariet om 

f.eks. finansieringen af øvelsesskolen, var der overordnet set en klar 

forståelse af seminariets kulturelle og ikke mindst økonomiske betydning 

for egnen. Seminariets eksistenskriser bidrog til at skærpe denne 

forståelse og resulterede i øget lokal opbakning til institutionen. At 

de to forstandere P. Taaning og Chr. Høirup – der begge havde lange 

embedsperioder i Ranum – aktivt engagerede sig i lokale forhold som 

medlemmer af Ranum-Malle sogneråd, bragte også seminarium og 

egn tættere ind på livet af hinanden. Seminariets lokale rodnet havde 

vokset sig stærkt. 

2.2..Eleverne.–.hvor.mange.og.hvem? 

Udviklingen i elevbestanden 

I den første halvdel af 1900-tallet oplevede seminariet ikke tidligere 

tiders dramatiske udsving i elevsøgningen og elevbestanden. Med tre 

fyldte klasser – en på hver årgang – balancerede seminariets elevtal 

omkring 85-95 elever – dog med mindre dyk i 20’erne og begyndelsen 

af 30’erne, se tabel 6. Med forlængelsen af læreruddannelsen fra 

tre til fire år i 1930 blev seminariet elevbestand udvidet med en klasse 

på fjerde årgang, således at det samlede elevtal fra 1940 nåede op på 

ca. 120 elever eller 150, hvis eleverne i præparandklassen medregnes. 

I undervisningsåret 1949/50 var tilstrømningen til seminariet så stor, 

at der for første gang blev optaget en dobbeltklasse. Seminariets kommende 

vækstperiode var begyndt.

Tabel 6 

Ranum Statsseminarium 1900-1949: 

Aspiranter, elever og dimittender 

Aspiranter til 

optagelsesprøve (1) 

Samlet 

elevbestand (2) 

Dimittender 

Ranum (3) 

Dimittender hele 

landet (mandlige) (4) 


af landets dimittender 

1900-04 gns. 69 19 283 6.6% 

1905-09 gns. 91 28 391 7.1% 

1910-14 gns. 60 96 29 535 5.5% 

1915-19 gns. 30 85 29 515 5.7% 

1920-24 gns. 49 77 20 351 5.8% 

1925-29 gns. 49 97 32 592 5.4% 

1930-34 gns. 36 85 29 465 6.2% 

1935-39 gns. 46 103 20 409 5.0% 

1940-44 gns. 49 123 29 520 5.6% 

1945-49 gns. 44 132 29 540 5.4% 

(1) Seminariets årsberetninger 



(4) Chr. Larsen, ”Dimittender 1793-2002”, i Karen Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundrede, Syddansk Universitetsforlag, 2005, s. 422-27 

63

64 

Kønsfordelingen – kvindernes indtog på seminariet 

Ind til 1903 måtte Ranum Seminarium – ligesom andre statsseminarier 

– henvise kvindelige ansøgere til de private seminarier. I 1902 

havde seminariet søgt om tilladelse til at optage kvinder på uddannelsen 

med den begrundelse, at skolerne efterhånden gjorde udstrakt 

brug af kvindelige lærere. Efter forstander Taanings opfattelse burde 

statsseminarierne derfor på lige fod med de private seminarier kunne 

optage kvindelige ansøgere. Men – som han tilføjede i sin argumentation 

overfor ministeriet – også: ” ... af andre Grunde kunne Kvinders 

Optagelse maaske være ønskelig, thi paa de Privatseminarier, som tidligere 

kun optog Mænd, har Kvindernes Optagelse, saa vidt jeg har kunnet 

bringe i Erfaring, haft gavnlig Indflydelse til fremme af Flid, Alvor og god 

Tone mellem Elevernes indbyrdes. Og skønt her langt fra er nogen Grund 

til at klage over Elevernes Færd, vilde dog Kvindernes forædlende Indflydelse 

forhaabenlig ogsaa kunne spores her. 136 ” Seminariets direktion 

havde i sin følgeskrivelse anbefalet forstanderens anmodning med den 

for samtiden karakteristiske tilføjelse, at: ” ... den Fare for Exesser, som 

skulde ligge i, at de to Kjøn samles i og omkring den samme Undervisningsanstalt, 

kunne vi ikke tillægge nogen særlig Betydning, da de locale 

Forhold medføre, at en dygtig Forstander og en aarvaagen Sognepræst vil 

have let ved at controllere Elevernes Færd” 137 . Ministeriet mente imidlertid 

ikke, at det kunne give en generel tilladelse til optagelse af kvinder 

på statsseminarierne. Seminariet måtte derfor i hvert enkelt tilfælde 

søge ministeriet om en særlig tilladelse. I skoleåret 1903/04 blev de 

to første kvinder optaget på seminariet efter en sådan tilladelse, hvori 

det hed, at: ” ... Ministeriet har meddelt Frøkerne Julie Bro og Ingeborg 

Bæk ... Tilladelse til fra næste Skoleaars begyndelse lige med de mandlige 

Elever at følge Undervisningen ved Ranum Statsseminarium, medens 

136 

LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år 

1898-1905, Taanings brev til ministeriet af 15/1-1902 

137 

LAV B4-1168, Viborg Stiftsamt, Journalsager vedrørende Ranum Seminarium, koncept 

til skrivelse af 3/4-1902 

de selv maa bekoste deres Uddannelse i kvindelig Haandgerning og i 

praktisk Gymnastik. Under deres Ophold paa Seminariet ville de have at 

erlægge de anordningsmæssige Undervisningspenge, hvorhos Ministeriet 

ikke ser sig i Stand til at aabne dem Adgang til nogen Statsunderstøttelse” 

138 

. Tilladelsen blev derfor givet på vilkår, som vi i dag vil opfatte som 

kønsdiskriminerende. 

Seminarieelever fra dimittendårgangene 1906, 1907 og 1908. 

De første kvindelige elever Julie Bro (lys kjole) 

og Ingeborg Bæk ses til venstre i billedet. 

Nr. fire fra venstre i anden række nedefra er 

Mads Hartling, senere undervisningsminister 1945-47 

138 


Viborg, 1904, s. 10

I de følgende år fik nogle få kvinder adgang til seminariet. Ministeriet 

ønskede tilsyneladende ikke at udstede tilladelser en masse. Da 

seminariet i 1911 – af hensyn til den særskilte undervisning for de 

kvindelige elever i gymnastik og håndgerning – søgte ministeriet om 

adgang til at optage fem kvinder i samme klasse, blev ansøgningen 

afslået. Først i 1917 blev der åbnet op for optagelse af kvinder på 

statsseminarierne uden særlig tilladelse – dog under forudsætning af 

at det enkelte seminarium ansatte en kvindelig lærer til at undervise i 

håndgerning og gymnastik. Forstander Taaning betragtede ordningen 

med den særskilte undervisning i kvindefagene som en besværlig og 

kostbar foranstaltning. I 1919 tilkendegav han derfor i en skrivelse til 

ministeriet, at seminariet i fremtiden ikke ville optage kvinder. Men 

efter protester fra lærerrådet frafaldt Taaning sit forslag 139 . 

139 LAV C640-2001/10, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser år 1918-1925, 

Taanings breve til ministeriet af 6/6 og 31/8-1919 

Tabel 7 

Dimittendernes kønsfordeling 1925-29 og 1945-49: 

Ranum Statsseminarium og alle seminarier 

Ranum Statsseminarium (1) 

Fra 1917 var Ranum Seminarium derfor, hvad man dengang kaldte et 

fællesseminarium, dvs. et seminarium som optog elever af begge køn. 

Herefter begyndte den udvikling, som gradvis forvandlede læreruddannelsen 

i Ranum til at blive en uddannelse domineret af kvinder. 

Allerede inden 1950 var hver tredje dimittend fra Ranum Seminarium 

en kvinde, se tabel 7. 

Alle seminarier (2) 

Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt 

1925-29 14.5 % 85.5 % 100.0 % N=159 40.8 % 59.2 % 100.0 % N=2960 

1945-49 35.6 % 64.4 % 100.0 % N=146 42.0 % 58.0 % 100.0 % N=2698 

(1) Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive 1949 

(2) Karen Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarierne i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag, 2005, s. 425-426 

65

66 

Elevernes sociale baggrund 

Til langt ind i 1900-tallet blev en stor andel af seminariets elever 

fortsat rekrutteret fra familier med en baggrund i landbruget, se tabel 

8. I perioden 1920-25 var det næsten halvdelen af seminariets elever, 

og i perioden 1945-49 udgjorde denne gruppe fortsat mere end en 

tredjedel af eleverne, mens samme elevgruppe på landsplan allerede 

i 1930’erne var reduceret til under en femtedel af læreruddannelsens 

samlede elevbestand. Også rekrutteringen fra lærerstanden var betydelig. 

Tabel 8 

Ranum Seminarium: 

Elevernes sociale rekruttering 1920-25 og 1945-49 

1920-25 

(elevbestand) (1) 

1945-49 

(dimittender) (2) 

Gårdmænd og husmænd 46.2 % 36.6 % 

Lærere 16.4 % 18.6 % 

Håndværker, handlende 31.4 % 26.2 % 

Tjenestemænd, funktionærer 6.0 % 15.8 % 

Ufaglærte arbejdere - 2.8 % 

(1) 

Seminariets årsberetninger 

100.0 % N=379 100.0 % N=143 

(2) Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive 1949 

Men de store erhvervsmæssige og demografiske forskydninger i samfundet 

satte efterhånden også deres spor i elevgruppens sammensætning 

på seminariet i Ranum. Regnet som en samlet gruppe udgjorde 

byerhvervene – håndværkere, handlende, tjenestemænd og funktionærer 

samt arbejdere – i 1945-49 over 40 pct. af eleverne. Også 

gruppen ”ufaglærte arbejdere” var nu repræsenteret på seminariet, dog 

kun med en beskeden andel på under 3 pct., dvs. ca. én elev pr. klasse 

med denne baggrund. Opgøres den sociale rekruttering efter køn var 

der i 1945-49 ikke nogen væsentlig forskel på de kvindelige og mandlige 

elevers sociale baggrund. Også for de kvindelige elevers vedkommende 

var det landbohjem og mindre selvstændige i byerhverv, som 

var hovedleverandørerne til seminariet. En høj andel af kvindelige 

elever fra velstillede tjenestemands- og funktionærgrupper var et rekrutteringsmønster, 

som hørte byseminarierne til. 

Hvilket økonomisk bagland, der gemte sig bag denne sociale rekruttering, 

har vi ikke detaljerede oplysninger om. Men at det ikke var 

uproblematisk for en del af seminariets elever at skaffe sig midler til 

uddannelsen kom for dagen, da ministeriet i 1916 rettede en forespørgsel 

til seminariet om elevernes økonomiske vilkår. Forespørgslen, 

som havde sin baggrund i de kraftige prisstigninger udløst af 1. 

verdenskrig, gav forstander Taaning anledning til at tage det fattigdomstema 

op, som også tidligere forstandere havde berørt. I sit svar 

til ministeriet skriver Taaning, at: ” ... Seminariets 3 Klasser i Aar alle 

maa betegnes som gennemsnitlig forholdsvis fattige Klasser ... vi har for 

Tiden nogle enkelte meget fattige. I denne Uge finder en Indsamling Sted 

blandt Seminariets Elever med det Formål at sætte en Kammerat, der var 

ved at forlade Seminariet af økonomiske Grunde, i Stand til at fortsætte 

efter Nytaar. 140 ” Det var formentlig sidste gang, at seminariets elever i 

officielle indberetninger omtales som ”fattige”. Men med et geografisk 

opland præget af et relativt lavt velstandsniveau, er der ikke tvivl om, 

at økonomien også efter denne tid har været stram for mange elever. 

For dem var statsunderstøttelsen en væsentlig forudsætning for at 

140 

LAV C640-2001/9, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1906-1918, 

Taanings skrivelse af 12/12-1916

kunne gennemføre uddannelsen uden at pådrage sig tyngende gæld. 

Normalt fik ca. halvdelen af seminariets elever andel i statsunderstøttelsen, 

der blev fordelt til ”trængende Elever, der udviser Flid og Dygtighed”. 

Det var lærerrådet som udarbejdede en indstilling til fordelingen 

af statsunderstøttelsen efter en grundig granskning af elevernes 

forhold. Objektive kriterier for tildelingen fandtes ikke. Det var et 

skøn, hvem der fandtes værdig til understøttelse. I dette skøn udviste 

lærerrådet stor forståelse for ligesindede, dvs. andre fastlønnede. 

Under inflationen i kølvandet på 1. verdenskrig var følgende passus 

en standardformulering i indstillingen: ” ... Man har ment, at Gårdmandsbørn 

gennemgående ikke hører til de trængende, hvorimod børn af 

lærere og andre fastlønnede for Tiden saa vidt muligt bør hjælpes. 141 ” 

Seminarielever – sandsynligvis en 1. klasse – med lærere 1931. 

Det er forstander Chr. Høirup yderst til venstre i billedet. 

141 


Taanings skrivelse af 20/3-1919 

Elevernes geografiske baggrund 

Seminariets geografiske rekrutteringsområde var også efter århundredskiftet 

Nordvestjylland, se tabel 9, hvor rekrutteringen er opgjort 

på stiftsniveau. 

Tabel 9 


Geografisk rekruttering i 1909/10 og 1923/24, 

eleverne fordelt efter fødested 

1909/10 1923/24 

Aalborg Stift 24.7 % 47.8 % 

Viborg Stift 57.3 % 34.8 % 

Aarhus Stift 10.1 % 13.0 % 

Andre stifter 7.9 % 4.4 % 

I alt 100.0 % N=89 100.0 % N=92 

Kilde: Seminariets Aarsberetning 1909/10 og 1923/24 

Den forskydning mod Nordjylland, som var en følge af oprettelsen 

af seminarier i Silkeborg, Nr. Nissum og Aarhus, fortsatte gennem 

hele perioden. I 1945 gennemførte elevforeningens medlemsblad 

”Baandet” en spørgeskemaundersøgelse vedrørende elvernes bopæl før 

optagelsen på seminariet. Undersøgelsens mere detaljerede geografiske 

kategorier – se tabel 10 – giver os mulighed for at tegne et mere præcist 

billede af seminariets rekrutteringsområde. 

67

68 

Tabel 10 


Geografisk rekruttering 1945, 

eleverne fordelt efter bopæl før optagelsen 

Vesthimmerland 

1945 

32.7 % 

Vendsyssel 18.2 % 

Hanherred og Thy 11.8 % 

Aalborg 10.9 % 

Østhimmerland 9.2 % 

Randers 3.6 % 

Uden for seminariets distrikt 13.6 % 

I alt 100.0 % 

Kilde: 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, Oktober 1945, 19. Aarg. nr. 3 

Undersøgelsens resultater viser, at der var sket en yderligere indsnævring 

af seminariets område, idet mere end tre fjerdedele af seminariets 

elever nu kom fra Himmerland, Vendsyssel samt Hanherred og Thy. 

Tabellens tal er også bemærkelsesværdige, fordi de dokumenterer, at 

ca. en tredjedel af eleverne blev rekrutteret fra det tyndtbefolkede 

Vesthimmerland, som var seminariet geografiske nærområde. Tallene 

taler deres tydelige sprog om institutionens udvikling fra et regions- 

til et egnsseminarium. 

En anden karakteristisk ændring i rekrutteringsmønstret, som dog 

ikke kan aflæses med de geografiske inddelinger der er anvendt i 

ovenstående tabel, var byernes stigende betydning som leverandører 

af elever til seminariet. Men går man til dimittendfortegnelserne kan 

udviklingen aflæses. I 1946 viser denne fortegnelse, at over halvdelen 

af seminariets dimittender var født i købstæder. Den tid, hvor mindre 

end en håndfuld af seminariets elever kom fra byerne, var for længst 

overstået. 

Elevernes forkundskaber og uddannelsesbaggrund 

Læreruddannelsesloven af 1894 havde strammet kravene til optagelse 

på et seminarium. Men der var fortsat adgang til at indstille sig til 

optagelsesprøven uden en forudgående skoleeksamen. Efterhånden 

blev det almindeligt at følge en forberedelsesklasse, inden man gik til 

prøve. I Ranum blev forberedelsesundervisningen, som tidligere omtalt, 

varetaget af lærerne på Ranum børneskole og gennemført i skolens 

lokaler efter normal skoletid. For langt de fleste elever på seminariet 

var baggrunden for deres optagelse derfor stadigvæk den syv-årige 

landsbyskole suppleret med forberedelsesundervisning af kortere eller 

længere varighed samt mindst et års deltagelse i praktisk skolegerning 

under vejledning af en lærer. De faglige krav ved optagelsen svarede 

niveaumæssigt til en god mellemskoleeksamen. Havde man taget præliminær-, 

real- eller studentereksamen, var der mulighed for at blive 

optaget i 2. klasse og få overført karakterer fra studentereksamenen 

til lærereksamenen. Det var imidlertid en mindre andel af de optagne 

elever på Ranum Seminarium, der havde en sådan eksamensbaggrund. 

I tiåret 1910-19 optog seminariet 64 elever med forudgående 

skoleeksamen svarende til ca. en femtedel af det samlede optag i 

perioden. Blandt dem var realeksamen den hyppigst forekommende 

eksamensform, se tabel 11. I landet som helhed havde ca. halvdelen af 

de optagne seminarieelever en forudgående eksamen som ballast.

Tabel 11 

Elever med forudgående eksamen 

optaget på Ranum Seminarium 1910-19 

Handelsskoleeksamen 

Elever optaget med 

forudgående eksamen 1910-19 

4 

Mellemskoleeksamen 5 

Realeksamen 35 

Præliminæreksamen 15 

Studentereksamen 5 

I alt 64 

Kilde: C640-2001/10, Ranum Seminarium, afsendte embedsskrivelser 1918-25, 

Taanings brev til ministeriet af 5/11-1919 

En indirekte karakteristisk af elevernes forkundskaber fremgår også 

af tilslutningen til den frivillige fremmedsprogsundervisning i tysk og 

engelsk, der blev tilbudt af seminariet. I 1921 kunne Taaning indberette 

til ministeriet, at ca. 40 pct. af eleverne fulgte denne undervisning, 

men mindre end en fjerdedel opnåede eksamen i et eller begge 

sprog 142 . Hovedparten af eleverne havde reelt ikke muligheder for at 

tilegne sig et blot elementært kendskab til fremmedsprog på grund 

af manglende forkundskaber – og var dermed udelukket fra at kunne 

undervise i folkeskolens eksamensafdeling. Først med seminarieloven 

af 1934 blev fremmedsprog en obligatorisk del af læreruddannelsen 

med valgfrihed mellem tysk og engelsk. 

142 


Taanings skrivelse af 12/1-1921 

Med læreruddannelsesloven af 1930 bortfaldt kravet om et års forudgående 

praktisk skolegerning som betingelse for optagelse på et 

seminarium. Optagelsesalderen blev nedsat til 17 år og elever med 

eksamen på realskoleniveau eller studentereksamen kunne optages 

uden prøve, såfremt deres eksamen var gennemført på tilfredsstillende 

vis. Midt i 1930’erne blev ca. en tredjedel af samtlige elever ved 

seminarierne optaget på grundlag af en forudgående eksamen, mens 

to tredjedele blev optaget efter prøve. I Ranum var det dog kun knap 

en femtedel som blev optaget uden prøve. Forberedelsesundervisningen 

til prøven blev nu varetaget af en præparandskole ledet af en 

af seminariets lærere. Præparandklassen havde til huse i den statslige 

øvelsesskole, men undervisningen var fortsat – her som andre steder – 

privatundervisning, der blev finansieret ved elevernes egenbetaling 143 . 

For hovedparten af seminariets elever – i 1949 fortsat ca. 60 pct. 

– gik den smertefulde vej til optagelse på seminariet over præparandklassens 

massive terperi 144 . 

Seminariets elevprofil ved omkring 1950 

Den unge mand uden forudgående skoleeksamen og med en opvækst 

i landbruget bag sig var frem til 1950 stadigvæk en klar og dominerende 

profil på seminariet. Men han havde nu fået selskab af de unge 

fra byerne og ikke mindst af et stigende antal kvinder. Og efterhånden 

også af en del som havde taget en realeksamen – enkelte endda 

en studentereksamen – inden de startede uddannelsen på seminariet. 

Spredningen i elevgruppens forudsætninger var efterhånden blevet 

større. 

143 I 1949 overtog seminariet præparandklassen og undervisningen var derefter gratis 

144 

Meddelelser vedrørende Folkeskolen, Seminarierne mv. for Aaret 1949, København, 

1950 

69

70 

2.3..Undervisning.og.seminarieliv 

Undervisningen 

Med læreruddannelsesloven i 1894 blev eksamensretten – som tidligere 

nævnt – ført tilbage til seminarierne. Mange havde betragtet 

denne eksamensform som en væsentlig årsag til, at seminarierne var 

præget af en dogmatisk og stiv undervisningsform, hvis sigtepunkt 

var den formelle kundskabsreproduktion ved eksamensbordet. Derfor 

var der forventninger om, at undervisningen kunne udfolde sig under 

friere former, når den ikke længere var underkastet dette eksamenspres. 

Forventningerne blev imidlertid ikke indfriet. Nok var prøverne 

blevet henlagt til seminarierne med de daglige lærere som eksaminatorer. 

Men eksamensspørgsmålene blev udformet af et centralt udpeget 

censorkorps på grundlag af en bekendtgørelse, der havde strammet 

kravene i de enkelte fag. Den eksamensstyrede undervisning med 

vægt på udenadslære forsvandt derfor ikke. 

Seminarieelever ved L.C. Müllers buste 

foran seminariebygningen ca. 1930 

Hvordan det ytrede sig i den daglige undervisning omkring århundredskiftet, 

fremgår af Mads Hartlings 145 erindringer om sin seminarietid 

i Ranum fra 1903 til 1906. Hartling beretter her om et seminarium, 

hvor den mere moderne klasseundervisningen endnu ikke 

havde fortrængt foredraget og den individuelle overhøring af eleverne. 

Om den teoretiske pædagogikundervisning skriver han, at: ” ... den 

gav mig ikke ret meget, og det samme gælder Psykologien, som vi stiftede 

Bekendtskab med gennem Kromanns Lærebog, der forekom mig underlig 

tør og formel. Fejlen var maaske min. Jeg var vel ikke moden nok til at 

komme gennem Skallerne og ind til Kernen, men jeg kan ikke undlade 

at bemærke, at Vejen til Kernen ikke blev lettet os, ja ofte fik vi ikke 

engang Forstaaelsen af, at der i det hele taget var en Kerne” 146 . En klassekammerats 

skriftlige notater 147 fra forstanderens pædagogiske forelæsninger 

bekræfter indtrykket af en formel undervisning, som nøje 

følger overskrifter og indhold i de anvendte lærebøger 148 og i nogle 

tilfælde nærmer sig en ordret gengivelse af lærebogsteksten. Hvordan 

disse formelle betragtninger om ”Sjælelig Opdragelse”, ”Opdragelsens 

nærmere og fjernere Formaal” og ”Opdragelse og individualitet” skulle 

oversættes til praktisk brug i skolen har været en gåde for mange af 

seminariets elever. Derimod var praktikundervisningen i børneskolen 

et led i uddannelsen, som de fleste elever opfattede som vedkommen- 

145 

Mads Hartling blev dimitteret fra Ranum i 1906. Han var fra 1945-47 undervisningsminister 

i Venstres regering 

146 

Mads Hartling, ”Fra min Ranumtid” i Ranum Statsseminarium 1848 – 1948, 

Universitetsforlaget i Aarhus, 1948, s. 48-54 

147 

K.K. Nicolaisen, Pædagogiske optegnelser efter Seminarieforstander P. Taaning og 

Seminarielærer J. Videbæk, Ranum 1905-06, heftet er opbevaret på seminariet 

148 

De anvendte lærebøger i pædagogik og psykologi var – ligesom på mange andre 

seminarier – K. Kromann, Grundtræk af Sjælelæren med Omrids af Tænkelæren, København, 

1889 og Cl. Wilkens, Grundtræk af Pædagogikken, København, 1892

de og relevant. Sammenhæng og samspil mellem teori og praksis var 

dengang – ligesom i dag – en af læreruddannelsens store udfordringer. 

En væsentlig årsag til den manglende fornyelse i undervisningen 

har givetvis også været, at der over en lang periode ikke skete nogen 

væsentlig udskiftning i seminariets lærerpersonale. Traditionerne var 

stærke i et lille lærerkorps, der inklusiv forstanderen blot omfattede 

seks undervisere. En del af dem har tillige måttet undervise i mange 

forskellige fagområder uden anden ballast end en lærereksamen. Seminarielærer 

P. Ryge Nielsen var en sådan lærertype. Som sergent var 

han i perioden 1883-86 udkommanderet som gymnastiklærer ved 

Ranum Seminarium. Under sin udstationering i Ranum læste han til 

lærer og blev allerede i 1886 ansat på seminariet, hvor han fungerede 

indtil sin afgang i 1925. Han varetog undervisningen i så forskellige 

fagområder som historie, geografi, bibelhistorie, kirkehistorie, 

skrivning samt praktiske og skriftlige øvelser. På denne baggrund er 

det forståeligt, når en af Ryges tidligere elever karakteriserede klassens 

udbytte af hans undervisning med en bemærkning om, at: 

” ... vi fra Hr. Ryges Undervisning tog mere Pligtfølelse, mere Nøjeregnen 

med Smaating og den Slags med end det Store Overblik over f.eks. 

Historien” 149 . Endelig har manglende bevillinger til en fornyelse af 

seminariets undervisningsfaciliteter også udgjort en barriere mod 

anvendelsen af mere moderne undervisningsmetoder med vægt på 

elevernes selvvirksomhed. Da Høirup overtog forstanderstillingen i 

1924 konstaterede han, at seminariet af denne grund havde været ude 

af stand til at lade eleverne arbejde med egne forsøg i naturfagene og 

kun i meget begrænset omfang havde anvendt nyere undervisningsmidler 

i andre fag. 

149 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, April 1930, 5. 

Aargang nr. 4 

Omkring 1930 begyndte der dog at ske en fornyelse af undervisningsformen. 

Årsagerne hertil var flere. For det første udskiftedes 

lærerkorpset næsten fuldstændigt i løbet af 1920’erne, og en ny forstander 

– Chr. Høirup – med forståelse for betydningen af moderne 

undervisningsformer kom til. For det andet udfordrede den nye 

læreruddannelseslov fra 1930 de traditionelle undervisningsformer 

med krav om større vægt på selvstændige elevarbejder i form af specialelæsning 

og skriftlige årsarbejder. Og endelig gav den nye seminariebygning 

fra 1934 med laboratorier og øvelseslokaler ideelle rammer 

for at indfri ambitionerne i den nye lov. Selvstændige elevarbejder, 

ekskursioner og lejrskoler blev efterhånden en naturlig del af seminariets 

undervisningsaktiviteter. En ny seminarielærertype dukkede 

også op på dette tidspunkt, nemlig den akademisk uddannede faglærer. 

På seminariet i Ranum var det den nyansatte faglærer i biologi 

og geografi, cand. mag. Jens Juul, som var ildsjælen bag seminariets 

lejrskoler. Også i undervisningens indhold aftegnede de nye tider sig. 

I faget naturhistorie var der – ifølge seminariets beretning for undervisningsåret 

1934/35 – ved gennemgangen af menneskets legeme lagt 

vægt på: ” ... Sundhedslæren, og der er redegjort for seksuelle Forhold og 

Kønshygiejnen, ligesom Alkoholproblemet er gennemdrøftet. 150 ” 

Men ikke alle lærere modtog de nye tider med begejstring. I et indlæg 

i ”Baandet” skriver en af seminariets lærere med beklagelse, at: ” ... 

nu skal nye Snurrepiberier som f.eks. Sløjd, Sundhedslære og Nationaløkonomi 

ledsaget af laboratoriske Puslespil 151 ” tilsyneladende være det 

centrale i undervisningen. Med eksamenskravene som legitimation 

var der fortsat en del lærere, som fastholdt den traditionelle kundskabsformidlende 

undervisning. Oplevelsen heraf beskrev en elev på 

150 

Ranum Statsseminarium i Undervisningsaarene 1934-35 og 1935-36, Løgstør, 1937 

s. 14 

151 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, December 1930, 5. 

Aargang nr. 10 

71

72 

følgende måde i et indlæg i elevforeningens blad: ”Der finder et altødelæggende 

Terperi Sted her paa Seminariet, og Aarsagerne hertil er først 

og fremmest den bestaaende Seminarieordning, men ogsaa den Maade, 

hvorpaa Lærerne paa faa Undtagelser nær underviser.” 152 Det er nok 

karakteristisk, at denne udtalelse falder efter besættelsestidens ophør. 

Opgøret med de gamle autoriteter var blevet en del af tidsånden. 

Også forstander Fuglsang-Damgaard erkendte i et indlæg i ”Baandet” 

i 1949, at der var behov for reformer af uddannelsen: ”Lærebogen 

skal – så hurtigt som muligt – afløses af biblioteket; lærerens virksomhed 

som ”hører” skal være forbi; han skal være igangsætter, starteren, vejleder. 

Det gamle seminarium var stort set en påfyldingssted, det ny skal være en 

planteskole, en studieanstalt. 153 ” 

Eksamensresultater 

Hvordan klarede seminariets elever sig ved den afsluttende lærereksamen? 

Målt på eksamenskarakterer placerede Ranum Seminarium sig 

under gennemsnittet. Som eksempel er her vist karakterfordelingen 

ved den afsluttende lærereksamen i 1940, se tabel 12. I landet som 

helhed fik næsten halvdelen af dimittenderne karakteren ”mg” eller 

derover. I Ranum var det kun en tredjedel af dimittenderne, som 

placerede sig i denne ende af karakterskalaen. 

152 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, Februar 1948, 22. 

Aargang nr. 1 

153 

Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, Maj 1949, 23. 

Aargang nr. 2 

Tabel 12 

Karakterfordelingen ved den afsluttende lærereksamen 1940 

Ranum Seminarium Hele landet 

Ug- 4.2 % 2.2 % 

Mg+ 4.2 % 11.8 % 

Mg 25.0 % 33.7 % 

Mg- 58.3 % 39.0 % 

G+ 8.3 % 11.6% 

G - 1.7 % 

Kilde: 

Meddelelser vedrørende Folkeskolen, Seminarierne mv. for Aaret 1940, København, 1941 

Efter afsluttet lærereksamen gik dimittenderne ud til et arbejdsliv 

i folkeskolen og for langt de flestes vedkommende en folkeskole i 

Nordjylland. Nogle af dimittenderne fik dog anderledes karriereforløb. 

Som eksempler herpå – med dimissionsårstallet i parentes – kan 

nævnes Mads Hartling (1906), undervisningsminister 1945-47, 

Richardt Gandrup (1906), forfatter og ledende litteraturkritiker 

ved Aarhus Stiftstidende og Politikken, Aage Vedel Taaning (1911), 

leder af marinebiologisk laboratorium i Charlottenlund, Ejnar Kjær 

(1915), indenrigsminister 1945-47 og brødrene Thomas (1931) og 

Jens Sigsgaard (1932). Thomas Sigsgaard blev professor i udviklingspsykologi 

ved Danmarks Lærerhøjskole og Jens Sigsgaard rektor ved 

Frøbelseminariet i København. Jens Sigsgaard var også forfatteren til 

den kendte børnebog ”Palle alene i Verdenen” 154 . 

154 

Skjold Hansen, ”Træk fra 175 års virke for dansk skole” i Ranum Statsseminarium 

150 år 1848-1998, Bjerringbro, 1998

Seminariets husorkester ca. 1949 

Seminarieliv uden for undervisningen 

I en lille seminariby, hvor alle elever kendte hinanden og boede tæt 

på hinanden, var samværet med kammeraterne i fritiden en væsentlig 

del af seminarielivet. Hertil kom de arrangementer, som seminariet 

og seminariets elevforening tog initiativ til. Listen over disse arrangementer, 

som omfattede foredrag, koncerter, udflugter, fester og klubaftener 

blev i tidens løb ganske omfattende. I tekstboksen gengives 

et udpluk af de arrangementer, der blev afholdt i undervisningsåret 

1945/46. 

Foredrag og kulturelle arrangementer 

på Ranum Seminarium i undervisningsåret 1945/46 

10/11 Efterårsfest med koncert ved seminariets kor og orkester. 

Elever og lærere opfører Jules Romains komedie 

”Medicinens Triumf” 

15/11 Forstander Morville indleder en foredragsserie 

om storpolitik med et foredrag om USA 

23/11 Forstanderen holder foredrag om USSR 

5/12 Pastor Mynster Taler om ”Ensomhed” 

og læser bagefter op af Holberg, Kaj Munk m.fl. 

15-16/12 Maleriudstilling i klasseværelserne 

af otte unge kunstnere fra seminariet 

21/12 Julefest med koncert ved seminariets orkester 

17/1 Forstanderen taler om Indien 

31/1 Forstanderen taler om Kina 

9/2 Klubaften med foredrag om moderne rytmemusik 

med demonstrationer på flygel og radiogrammafon 

af direktør Ole Bendtsen, Aalborg 

18/2 Indenrigsminister Kjær taler om den politiske situation 

21/2 Forstanderens sidste foredrag om storpolitik 

27/2 Oplæsning ved kgl. skuespiller Rasmus Christiansen 

9/3 Fastelavnsfest med lokal revy 

19/3 Foredrag af forfatterne Hans Povlsen 

over emnet ”Ungdom og digtning” 

Kilde: Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, 

1945-46, 19. og 20. Aargang, forskellige numre 

73

74 

En tidligere elev, den ovenfor nævnte forfatter og litteratukritikker 

Richardt Gandrup, skrev i 1948 en artikel om Ranum Seminarium 

med titlen ”Et underkendt Kulturcentrum” 155 . Heri udfoldede han 

den argumentation, som landseminariernes tilhængere ofte vendte 

tilbage til, når påstanden om deres mangel på kulturtilbud blev bragt 

på bane. I artiklen skelnede han mellem den receptive og den skabende 

kulturbegavelse. Mennesker der tilhørte den førstnævnte type 

var efter Gandrups opfattelse: ” ... mere egnet til at nyde Kulturen end 

til at skabe den. De glider let og behændigt ind i et Kulturmilieu, som 

andre har udformet ... og har den Opfattelse, at Kulturlivet er betinget 

af Institutioner og offentlige Foranstaltninger. Deres eftertragtede Kulturliv 

og Opholdsmilieu hører derfor ganske naturligt Bylivet til, hvor alt 

er arrangeret paa Forhaand. ... De bringer ikke store Sager med sig til 

det Kulturmilieu, de tilslutter sig, og de efterlader sig kun faa og hastigt 

udslettede Spor”. Anderledes forholder det sig med de kulturskabende 

begavelser: ” ... De forlanger ikke, at Kulturens Bord overalt, hvor de 

kommer, skal staa dækket med raffinerede Retter og kosteligt Service. De 

tager selv fat på at lave Maden – helst af enkle og nærende Ting, og det 

afskrækker dem ikke at skulle indtage den ved et simpelt Bord, naar de 

blot er i godt Selskab med Ligestillede.” Med denne betragtning havde 

Gandrup givetvis fat i en væsentlig pointe om datidens seminarieliv i 

Ranum. Der er ingen tvivl om, at det kulturliv som udfoldede sig ved 

seminariet blev skabt af en – formentlig mindre – gruppe af elever og 

lærere, der med stor energi kastede sig ud i at arrangere foredrag, koncerter, 

revyer, udgive elevforeningens medlemsblad og selv skrive en 

stor del af indlæggene i bladet. Tilslutningen til aktiviteterne var stor 

i den lille by, hvor de øvrige fritidstilbud var få. Med et amerikansk 

ord, som også er kommet på mode i Danmark i den seneste tid, var 

Ranum præget af et efter forholdene blomstrende ”campusliv”, hvor 

der – udover festligt samvær på seminariet og byens værelser – også 

155 

Richardt Gandrup, ”Et underkendt Kulturcentrum”, i Ranum Seminarium 1848 – 

1948, Aarhus, 1948, s. 60-67 

var plads til at debattere emner som nazisme, kommunisme, det 3. 

standpunkt (Arne Sørensen og Dansk Samling), Oxfordbevægelsen 

og pacifisme. Forudsætningen for at opretholde dette kulturliv var 

elevernes og lærernes faste bopæl i Ranum. Men det var med datidens 

transportmuligheder og almindelige levefod en selvfølgelighed, som 

først den senere velstandsudvikling rokkede ved. 

Seminarister på et af byens mange pensionater ca. 1955

3 Ranum Seminarium 1950-1987 

Efter besættelsens ophør blev 30’ernes lærerarbejdsløshed afløst af en 

lærermangel, som først blev overvundet i midten af 1970’erne. Læreruddannelsen 

blev atter eftertragtet, og optaget på seminarierne voksede 

i de følgende år eksplosivt. I 1945 var der i alt ca. 2.200 elever på 

landets seminarier. I 1975 var tallet steget til ca. 15.500. Sideløbende 

med denne stærke vækst blev læreruddannelsen genstand for to omfattende 

reformer i henholdsvis 1954 og 1966. 

1954-loven indeholdt en række væsentlige nyskabelser. Optagelseskravene 

blev skærpet. En linjefagsordning gav eleverne mulighed for 

at vælge et eller to fag som særligt fordybelsesområde bl.a. med sigte 

på at kvalificere sig til at undervise i folkeskolens eksamensafdeling. 

Og endelig blev kritikken mod den eksamensstyrede undervisning 

imødekommet ved at gøre en række af uddannelsens fag eksamensfri. 

Uddannelsen var fortsat 4-årig. Men sideordnet med den 4-årige 

uddannelse blev der indført en 3-årig studenterlinje, som afløste den 

midlertidige 2½-årige uddannelse for studenter, som havde fungeret 

siden 1947. 

Med reformen i 1966 blev læreruddannelsen omlagt til et studium, 

hvor der i højere grad blev lagt vægt på deltagernes selvstændighed 

og ansvar for egen uddannelse 156 . Mødepligten blev ophævet, men 

til gengæld blev der igen indført eksamen i de fleste fag. Endelig blev 

indgangsniveauet hævet til gymnasialt niveau. Studentereksamen eller 

den nye højere forberedelseseksamen HF var herefter en forudsætning 

for optagelse på læreruddannelsen. I konsekvens heraf bortfaldt optagelsesprøven 

til læreruddannelsen, og præparandklasserne blev på flere 

156 

Allerede i begyndelsen af 1960’erne var det blevet almindeligt at omtale seminarieeleverne 

som lærerstuderende 

seminarier erstattet af det 2-årige HF-kursus. Reformen trådte i kraft 

i 1969, dog således at HF-undervisningen allerede startede i 1967. 

”Guldholdet”. 

Seminariet vandt i 1958 seminariemesterskaberne i fodbold. 

Midt i billedet – bag eleven med pokalen – ses Kjeld Thorst, 

senere landsholdsspiller, noteret for 26 landskampe 

3.1..1950-1980:. 

........Vækstperiode.med.tilbagevendende.kriser 

Også i Ranum mærkede man den stigende søgning til læreruddannelsen. 

Ved udgangen af 1950’erne var der i alt 280 elever på seminariet 

fordelt på ni klasser. Det gav pladsproblemer i en seminariebygning, 

som var dimensioneret til et årligt optag på en klasse. Da lærerud- 

75

76 

dannelsesloven fra 1954 desuden stillede krav om flere og bedre 

faglokaler og moderne biblioteksfaciliteter, stod det hurtigt klart, at 

der skulle bygges nyt, hvis seminariet skulle videreføres. Behovet for 

en bygningsudvidelse aktualiserede igen – trods den store søgning 

til institutionen – diskussionen om det hensigtsmæssige i fortsat at 

opretholde Ranum Seminarium. Men denne gang udspillede diskussionen 

sig på en scene, hvor der var sket afgørende ændringer. Mange 

provinsbyers ihærdige forsøg på at få oprettet lærerseminarier havde i 

løbet af 1950’erne fået ny vind i sejlene på grund af den omfattende 

lærermangel. Trods de faglige organisationers og embedsværkets advarsler 

mod oprettelse af nye seminarier gav politikerne efter for de 

lokale krav med en sand ”seminarieeksplosion” til følge. I 1950’erne 

fik Ranum Seminarium i sit traditionelle opland selskab af først Skive 

Seminarium, der blev oprettet i 1952, og senere af seminariet i Hjørring, 

som åbnede sit præparandkursus i 1956. Som den største by i 

Nordjylland gik Ålborg også ind i kampen om at sikre sig et lærerseminarium. 

Sammen med Nørresundby, Hasseris og Sundby-Hvorup 

søgte Ålborg i 1956 undervisningsministeriet om tilladelse til at 

oprette et seminarium. Undervisningsministeriet afviste ansøgningen 

med henvisning til, at Nordjyllands Amt allerede havde et seminarium 

i Ranum og et andet på vej i Hjørring. Ålborg gav dog ikke op. 

I 1959 blev den gamle idé om at flytte seminariet i Ranum til Ålborg 

igen lanceret – denne gang med forslag om, at seminariebygningerne 

i Ranum kunne anvendes til gymnasium i Vesthimmerland. Forslaget 

blev straks imødegået af sognerådet i Års, som netop på dette 

tidspunkt arbejdede ihærdigt på at skaffe sig tilladelse til at oprette et 

gymnasium i deres by. 

Uroen om seminariesituationen i Nordjylland fortsatte – og i Ranum 

bredte usikkerheden sig. Ville undervisningsministeren give tilladelse 

til den nødvendige bygningsudvidelse i Ranum? Eller ville han give 

efter for presset fra Ålborg og acceptere at seminariet blev flyttet til 

Ålborg? 

Ranum Statsseminarium – efter den store udvidelse 

1963-65 af arkitekt kgl. bygningsinspektør L. Teschl. 

Den trelængede øvelsesskole blev forbundet med 

seminariet af en ny klassefløj og festsal samt kantine. 

Til venstre for klassefløjen ses den nye hal og gymnastiksal 

(luftfoto ca. 1970) 

I denne vanskelige situation, hvor ministeren var udsat for pres fra 

flere sider, valgte han en løsning, som i hvert fald på kort sigt kunne 

skabe ro i Nordjylland. Ålborg fik lov til at oprette sit eget lærerseminarium. 

Men samtidig gav han under et besøg i Ranum tilsagn om, at 

seminariet her skulle bevares og have lov til at iværksætte udvidelsen 

af bygningerne. I november 1961 forelå finansudvalgets endelige 

godkendelse af projektet 157 . Det blev det hidtil største, men – skulle 

det vise sig – også sidste byggeri på seminariet. Udvidelsen omfattede 

bygningen af en fløj med fag- og klasselokaler i fire etager, festsal, 

157 Båndet, Årsskrift for Ranum Seminariums Elevforening 1961, s. 41-42. Undervisningsministeriet 

havde allerede d. 23. juli 1959 nedsat et byggeudvalg til at forestå 

projektering og gennemførelse af en bygningsmæssig udvidelse af Ranum Seminarium, 

se Båndet, Årsskrift for Ranum Seminariums Elevforening 1959, s. 16-20

kantine, ny forhal samt idrætsbygning med hal og sal. Byggeprogrammet 

blev stærkt udvidet, fordi undervisningsministeriet ønskede at 

flytte Vejle forskoleseminarium til Ranum, en plan der dog ikke blev 

realiseret. I 1965 var byggeriet afsluttet. I samme periode blev byens 

første kollegium opført og taget i brug i 1963. I 1967 kom yderligere 

et kollegium til. Ranum Seminarium var igen gået styrket ud af en 

krise med et stort og moderne bygningskompleks som det synlige 

resultat på, at seminariets fremtid var sikret. 

Men den kritiske eftertanke meldte sig også. Ville undervisningsministerens 

salomoniske løsning af seminariestriden i Nordjylland 

på længere sigt være holdbar? Ville der på den anden side af lærermanglen 

være plads til fire seminarier i området? Tvivlen herom kom 

allerede til udtryk i forstander Fuglsang-Damgaards dimissionstale i 

1960, hvor han karakteriserede oprettelsen af de nye seminarier som 

en ”inderlig overflødig” og ”usaglig” foranstaltning 158 . På kort sigt var 

udvidelsen af seminariekapaciteten dog ikke noget problem. Med den 

store tilgang til læreruddannelsen var der plads til alle seminarier i 

Nordjylland 

Væksten i Ranum fortsatte derfor op gennem 60’erne. Men i 1969 

trak det igen op til krise. Denne gang kom truslen fra centralt hold. 

I forlængelse af den store revision af læreruddannelsesloven, som blev 

gennemført i 1966, havde undervisningsminister Helge Larsen nedsat 

et såkaldt seminarieplanlægningsudvalg, som skulle komme med forslag 

til fremtidens seminariestruktur. Udgangspunktet for udvalgets 

overvejelser var en antagelse om, at den ny læreruddannelse krævede 

store seminarieenheder med velfungerende faglokaler og et stort udbud 

af linjefag. Udvalget skulle på denne baggrund tage stilling til, 

hvor mange seminarier, der fremover ville være behov for, og den geo- 

158 Baandet, Årsskrift for Ranum Elevforening 1960, s. 3 

grafiske placering af disse. Planlægningsudvalget – i seminariekredse 

også kaldet “slagteriudvalget” – barslede i 1969 med et forslag om at 

reducere antallet af seminarier fra 29 til 22. En række seminarier i Jylland, 

heriblandt Ranum Seminarium, skulle nedlægges 159 . Forslaget 

skabte stor uro og vrede i Ranum. Uro, fordi truslen denne gang var 

meget konkret, og vrede, fordi man følte, at Ranum blev ofret til fordel 

for de nye seminarier, som var blevet etableret i dets opland. Både 

rektor, lærerråd, seminariets studerende og lokalpolitikerne arbejdede 

hårdt for at imødegå udvalgets konklusioner. Lærerrådet fremlagde 

sine argumenter i en pjece 160 , hvor man – udover de pædagogiske 

argumenter for at opretholde seminariet – også pegede på seminariets 

betydning for egnsudviklingen. Den store lokalpolitiske opbakning 

bag seminariet kom til udtryk ved et kommunalt fællesmøde 161 i juli 

1969, hvor det blev vedtaget at opføre en svømmehal med placering 

i Ranum, således at hallen også kunne anvendes af seminariet. Uden 

seminariets tilstedeværelse i området ville den naturlige placering af 

hallen have været i Løgstør. 

Seminariestormen blev imidlertid afblæst, da det hurtigt viste sig, at 

der ikke kunne skabes et politisk flertal bag udvalgets forslag om at 

nedlægge seminarier. At oprette nye seminarier havde i det foregående 

årti været populære politiske beslutninger. At nedlægge seminarier 

berørte en række følsomme egnspolitiske interesser, som ingen partier 

ønskede at udfordre, så længe det kunne undgås. Undervisningsministeren 

rykkede derfor hurtigt ud med en forsikring om, at hensigten 

159 

Tage Kampmann, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945-1991, Odense 

Universitetsforlag, 1991, s. 120-123. Udvalgets betænkning blev offentliggjort som 

Betænkning nr. 531, 1969 

160 

Ranum Statsseminarium – rapport udarbejdet af et arbejdsudvalg nedsat ved Ranum 

Statsseminarium, 1969 

161 

Parterne i fællesmødet indgik i 1970 i storkommunen Løgstør 

77

78 

var at bevare alle eksisterende seminarier. Ranum Seminarium havde 

atter overlevet truslerne udefra. Sidegevinsten var denne gang den nye 

svømmehal i seminariets umiddelbare nærhed. 

Dimittender juni 1967, 

mændene i jakkesæt og slips – kvinderne i hvide kjoler 

Da seminariet i begyndelsen af 1970’erne igen fik pladsproblemer 

– læreruddannelsen var siden 1967 blevet suppleret med et stort HFkursus 

– blev problemerne løst ved en aftale med Løgstør Kommune. 

Aftalen indebar at øvelsesskolen skulle overtages af kommunen, som 

byggede en ny skole til formålet, mens den gamle øvelsesskole blev 

frigjort til brug for seminariet og HF 162 . Ligesom i 1930’erne viste 

det sig, at seminariet og kommunen var i stand til at prioritere de 

fælles interesser. 

162 

Byggeriet af den ny øvelsesskole blev iværksat 1974/75. Kommunens overtagelse af 

skolen skete formelt i 1977 

3.2..Elever,.undervisning.og.seminarieliv 

Årsproduktionen af lærere 

Seminariets vækst i perioden kan belyses med tal for årsproduktionen 

af lærere, se tabel 13. I perioden 1950-54 blev der gennemsnitligt 

dimitteret 38 lærere om året fra seminariet. I perioden 1965-69 var 

tallet næsten tredoblet, nemlig til 102 dimittender pr. år, hvorefter 

tallet i 1970’erne falder tilbage til et niveau på ca. 75 årligt. Den største 

årgang forlod seminariet 1970, hvor i alt 147 elever færdiggjorde 

deres læreruddannelse på Ranum Seminarium. 

Tabel 13 

Elevbestand og dimittender, Ranum Statsseminarium 1950-1979 

Dimittender 

Ranum 

Dimittender 

hele landet 


af landets 

dimittender 

1950-54 gns. 38 746 5.1 % 

1955-59 gns. 62 1432 4.3 % 

1960-64 gns. 74 1812 4.1 % 

1965-69 gns. 102 2873 3.5 % 

1970-74 gns. 78 3202 2.4 % 

1975-79 gns. 77 3369 2.3 % 

Kilder: 

1950-59: Meddelelser om Folkeskolen, Ungdomsundervisningen 

og Læreruddannelsen 1949-1959, Undervisningsministeriet 

1964-79: LAV C640-2001/36-38, Ranum Seminarium, Afgangsbeviser 1958-1973 

og dimittendfortegnelser i Ranum Staten Årsskrift 1973-79

Dimittender juni 1975, 

en anden dresskode end på billedet fra dimissionen i 1967 

(se billedet på foregående side) 

I 1959 viser publikationen Meddelelser om Folkeskolen, ungdomsundervisningen 

og læreruddannelsen 163 , at seminariet i Ranum havde en 

elevbestand på 278 elever, hvilket gjorde det til det ottende største af 

landets i alt 28 seminarier og det største af de otte statsseminarier. 

Elevbestanden toppede i slutningen af 1960’erne med ca. 550 lærerstuderende 

og var i ved udgangen af 1970’erne faldet til ca. 350 

163 Meddelelser om folkeskolen, ungdomsundervisningen og læreruddannelsen 1959, s. 178 

studerende 164 . I samme periode havde seminariets HF-kursus et årligt 

elevtal på i gennemsnit ca. 150 elever. 

Set med lokale øjne var seminariet blevet en stor institution. Men i 

det store perspektiv var seminariets bidrag til landets samlede lærerproduktion 

relativt faldende. Mens ca. 5 pct. af en lærerårgang i perioden 

1950-54 blev dimitteret fra Ranum, var den tilsvarende andel 

i 1975-79 reduceret til 2,3 pct. De mange nyetablerede seminarier i 

byerne og den store tilgang til dem medførte, at seminariet i løbet af 

1970’erne efterhånden blev et af landets mindre seminarier. 

Elevernes baggrund – fra seminarieelev til lærerstuderende 

Til langt op i 1950’erne vedblev ”manden fra ploven” 165 at være en 

væsentlig bestanddel af seminariets elevgrundlag. For ham, men også 

for mange med realeksamen, var et år i seminariets præparandklasse 

en nødvendighed, hvis man skulle gøre sig håb om at bestå optagelsesprøven. 

En del måtte udvide forberedelsestiden med et halvt år i en 

”forpræp”, som var blevet oprettet for at imødekomme 1954-lovens 

skærpede optagelseskrav. Men efterhånden ændredes elevgruppens 

sammensætning. Allerede i 1953 have seminariet optaget sin første 

studenterklasse på den 2½-årige forsøgslinje. I 1954 blev der optaget 

en studenterklasse på den 3-årige linje og fra 1960 blev der mere 

regelmæssigt optaget studenterklasser. Desuden mødte en stigende 

andel af eleverne på den 4-årige linje op med en realeksamen som 

164 

Ministeriets publikation Meddelelser om Folkeskolen, ungdomsundervisningen og 

læreruddannelsen med opgørelser over seminariernes elevtal udkom sidste gang i 1959. 

Efter dette tidspunkt kan seminariets elevbestand derfor kun opgøres skønsmæssigt 

165 

I forfatteren Knud Erik Pedersens romanserie med træk fra seminarielivet i Ranum 

i begyndelsen af 1950’erne karakteriseres ”manden fra ploven” kærligt ironisk som: 

” ... dette uundværlige salt i seminariets elevbestand, hvis kald det var at hindre, at Den 

danske Lærerstand udelukkende rekrutteredes blandt blegfisede realister, fallerede førstekommiser 

og andre virkelighedsfremmede eksistenser” (Knud Erik Pedersen, Lystgården, 

Gyldendal, 1984, s. 98) 

79

80 

forudsætning for at deltage i seminariets undervisning, hvad enten 

denne eksamen havde et sådant niveau, at den gav direkte adgang til 

seminariet eller den måtte suppleres med et præparandkursus. Udviklingen 

fra elev til lærerstuderende var på vej og blev videreført med 

1966-loven, som endeligt gjorde det af med ”manden fra ploven”. 

Optagelse på læreruddannelsen var herefter betinget af studenter- eller 

HF-eksamen 166 . 

166 HF-kurset var dog fortsat, som det blev udtrykt, ”åbent nedad”. Ved optagelse i 

HF kunne der ikke – som i gymnasiet – stilles krav om en bestemt forudgående uddannelse 

(realeksamen eller 10. kl. prøve) 

Tabel 14 

Kønsfordelingen 

på Ranum Statsseminarium og alle landets seminarier 

Også i andre henseender ændrede seminariets elevgruppe karakter. 

Resultaterne af en studiesocial undersøgelse gennemført på seminariet 

i midten af 1970’erne giver et indblik i de studerendes fordeling på 

køn og socialgrupper 167 . Kønsbalancen blandt de studerende – se 

tabel 14 – var efter et længere tilløb endeligt tippet over til fordel 

for spindesiden. Læreruddannelsen på Ranum Seminarium var, med 

nogen forsinkelse set i forhold til landets øvrige seminarier, blevet en 

uddannelse med overvægt af kvinder – en overvægt der i øvrigt var 

større i Ranum end i landet som helhed. 

167 ”Ranum Statsseminarium i sociologisk belysning”, Ranum Staten Årsskrift 1978 

Ranum Statsseminarium Alle seminarier 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

1946-50 64.7 % 35.3 % 100.0 % 59.9 % 40.1 % 100.0 % 

1965-70 50.2 % 49.8 % 100.0 % 44.3 % 55.7 % 100.0 % 

1975-78 40.9 % 59.1 % 100.0 % 45.1 % 54.9 % 100.0 % 

Kilde: Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive 1949, seminariets protokoller og forskellige årgange af Statistisk Årbog

Graver man lidt dybere i undersøgelsens resultater, viser der sig 

nogle markante forskelle i de to køns valg af linjefag og pædagogisk 

speciale. Kvinderne valgte i højere grad end mændene sprogfagene, 

mens mændene til gengæld udviste en større tilbøjelighed til at vælge 

orienteringsfagene og de naturvidenskabelige fag, se tabel 15. Valg 

af pædagogisk speciale afslørede også nogle tydelige kønsforskelle, se 

tabel 16. Mændene kastede sig i højere grad over speciale B, der sigtede 

mod undervisningen af større elever, mens kvinderne fordelte sig 

mere jævnt på de tre specialegrupper, hvoraf speciale A og C var rettet 

mod undervisning af henholdsvis mindre børn og elever med særlige 

behov. Datidens opgør med kønsrollerne forhindrede således ikke 

seminariets kvindelige studerende i at vælge ”omsorgs”specialerne. 

Tabel 15 

Køn og linjefagsvalg på Ranum Statsseminarium 1975-78 

Mænd Kvinder 

Sprogfag 15.2 % 32.2 % 

Naturvidenskabelige 

fag 

14.0 % 7.6 % 

Orienteringsfag 37.6 % 19.4 % 

Praktisk musiske fag 33.2 % 40.8 % 

I alt 100.0 % 100.0 % 

Sprogfag: Dansk, engelsk og tysk 

Naturvidenskabelige fag: Matematik og fysik 

Orienteringsfag: Historie, geografi, biologi, samfundsfag og religion 

Praktisk musiske fag: Formning, musik, håndarbejde, idræt, husgerning og træsløjd 

Kilde: Beregninger på grundlag af seminariets protokoller 

Tabel 16 

Køn og valg af pædagogisk speciale 

på Ranum Statsseminarium 1975-77 

Mænd Kvinder 

Speciale A 8.9 % 29.7 % 

Speciale B 72.3 % 30.3 % 

Speciale C 18.8 % 40.0 % 

I alt 100.0 % 100.0 % 

Speciale A: Undervisning af mindre børn 

Speciale B: Undervisning af større børn 

Speciale C: Specialundervisning 

Kilde: Beregninger på grundlag af seminariets protokoller 

Undersøgelsen afdækkede også de studerendes sociale baggrund målt 

ud fra forældrenes socialgruppeplacering, se tabel 17. 

81

82 

Tabel 17 

De lærerstuderendes fordeling på socialgrupper 

på Ranum Statsseminarium, 1978 

Ranum 

Statsseminarium 

(1) 

Alle 

seminarier 

(2) 

Hele 

befolkningen 

(3) 

Socialgruppe 

I og II 

25.7 % 25.8 % 15 % 

Socialgruppe 

III 

48.8 % 32.9 % 39 % 

Socialgruppe 

IV 

13.4 % 23.4 % 23 % 

Socialgruppe 

V 

12.1 % 17.9 % 23 % 

I alt 100.0 % 100.0 % 100 % 

Socialgruppe I og II: Topfunktionærer og selvstændige med store virksomheder 

Socialgruppe III: Øvrige selvstændige i byerhverv, gårdejere 

og funktionærer på mellemniveau 

Socialgruppe IV: Lavere funktionærer og faglærte arbejdere 

Socialgruppe V: Ufaglærte arbejdere 

(1) 

Spørgeskemaundersøgelse i årgang 1976, 1977 og 1978, efteråret 1978 

(2) 

Rapport over socialundersøgelse, Lærerstuderendes Landsråd, 1974 

(3) 

Erik J. Hansen, Lighed gennem uddannelse, 1977 

Mest iøjnefaldende ved denne fordeling var overrepræsentationen af 

studerende fra socialgruppe III, hvilket afspejlede erhvervsstrukturen 

i seminariets opland, idet socialgruppe III fortrinsvis bestod af selvstændige 

i byerhverv og landbrug. Mange af seminariets studerende 

var således – nu som før – rekrutteret fra en ”selvstændighedskultur”. 

Men i modsætning til tidligere var studerende fra ”uddannelsesfremmede” 

befolkningsgrupper – bl.a. ufaglærte medarbejdere i socialgruppe 

V – også begyndt at sætte deres tydelige præg på seminariet, 

en tendens der i samtiden blev omtalt som ”demokratiseringen” af 

uddannelsessystemet. 

Endelig rummede den studiesociale undersøgelse oplysninger om de 

studerendes partipolitiske præferencer. Resultaterne fra denne del af 

undersøgelsen viste, at ungdomsoprøret og venstredrejningen også 

havde sat sine spor i Ranum, se tabel 18. Undersøgelsens resultater på 

dette område vidner nok mere om den tidsånd, som var rammen for 

seminariets undervisning, end om fasttømrede partipolitiske holdninger 

hos de studerende. 

Tabel 18 

De lærerstuderendes partipolitiske præferencer 

på Ranum Statsseminarium, 1978 

De borgerlige partier 

Lærerstuderende på Ranum 

Statsseminarium efteråret 1978 

19.2 % 

Socialdemokratiet 18.4 % 

SF 35.0 % 

VS 22.0 % 

DKP 4.2 % 

I alt 100.0 % 

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse i årgang 1976, 1977 og 1978, efteråret 1978

Ændringer i undervisningen 

I takt med de store ændringer i læreruddannelsesloven i 1954 og 

1966 og optaget af studerende med andre forudsætninger ændrede 

seminariets undervisning sig også. Undervisningsformer som i højere 

grad lagde vægt på de studerendes selvstændige tilegnelse af stoffet 

vandt gradvist frem. At det ikke skete uden betænkeligheder, kan man 

se af forstander Fuglsang-Damgaards overvejelser vedrørende den 

skemafri arbejdsdag, som blev indført på seminarierne i midten af 

1950’erne. I uger uden ferie- eller fridage fik eleverne stillet en skemafri 

dag til rådighed for egne studieaktiviteter. På Ranum Seminarium 

var den skemafri arbejdsdag oprindelig forbeholdt de ældste klasser. 

Men presset af de øvrige seminarier, hvor den skemafri dag omfattede 

alle klasser, blev en tilsvarende ordning indført i Ranum i 1956. Det 

gav Fuglsang-Damgaard anledning til skarpt at understrege, at det 

drejede sig om et forsøg. Hvis eleverne ønskede at fastholde ordningen, 

måtte de efter hans opfattelse: ” ... på overbevisende måde godtgøre 

for os (lærerne), at denne dag ikke af et flertal benyttes som arbejdsfri 

dag, men som en dag, der bruges til at stoppe huller, som en dag, der 

anvendes til at bringe samling over en ellers spredt mangfoldighed, som 

en dag, hvor man i ordets bedste forstand opbygger sig selv ... Der er 

al mulig grund til at følge den nærmeste udvikling med vågen kritik. 

Seminariet kan nemlig kun så længe gå ind for den megen frihed, som 

det har det bestemte indtryk, at eleverne virkelig føler et ansvar over for 

samme frihed.” 168 Det var fortsat eleven – ikke den studerende – som 

Fuglsang-Damgaard talte til. 

Ca. femten år senere i 1972 var tonen en helt anden i den nye rektor 

– Erik Svarts – første hilsen til seminariets dimittender. Heri omtales 

læreruddannelsen med stor selvfølgelighed som et studium, hvor der 

kan være behov for at eksperimentere med den traditionelle undervis- 

168 Båndet, oktober 1956, 30. årgang nr. 3 

ning i klasselærerfagene på uddannelsens første år, fordi denne undervisning: 

” ... let kommer til at virke som et repetitionskursus, netop på et 

tidspunkt, hvor de nye studerende er ivrige efter at komme i gang med de 

egentlige studier” 169 . Med ophævelsen af mødepligten og kravet om, 

at undervisningens tilrettelæggelse og valg af stof skulle ske i samarbejde 

med studerende, havde 1966-loven sat en ny dagsorden for 

seminariets undervisning, som lærerne måtte finde sig til rette med, 

uanset om de sympatiserede med de nye former eller ej. 

Overgangen til de nye undervisningsformer blev understøttet af en 

stærk vækst i seminariets lærergruppe, som efterhånden blev suppleret 

med undervisere med et akademisk uddannelsesniveau. De 

store forandringer fremgår af tabel 19. I 1949 omfattede seminariets 

lærergruppe 11 undervisere, hvoraf tre var ansat på øvelsesskolen. 

Hovedparten havde dengang som forudsætning for deres undervisning 

på seminariet en læreruddannelse suppleret med forskellige typer 

af efteruddannelser. Kun tre havde en akademisk uddannelse. Heraf 

var de to teologiske kandidater. I 1997 var lærergruppen mere end 

firedoblet. I alt var der ansat 47 undervisere, hvoraf næsten halvdelen 

havde en akademisk uddannelse. Også kønsfordelingen havde ændret 

sig. I 1947 var der blot ansat en kvindelig underviser. I 1977 var 

omkring en femtedel af underviserne kvinder. Seminariets behov for 

lærerkræfter var i perioder så stort, at det kneb med at skaffe kvalificerede 

ansøgere med det resultat, at mange lærere læste et betydeligt 

antal overtimer. 170 

169 

Ranum Staten, Årsskrift 1972 

170 

I et interview i Båndet, marts1964, udtalte Fuglsang-Damgaard, at det var vanskeligt 

at skaffe kvalificerede ansøgere, fordi: ” ... De fleste skal først have kortet frem for at 

se, hvor Ranum ligger!” 

83

84 

Tabel 19 

Lærerpersonale ved Ranum Statsseminarium 

efter uddannelsesbaggrund 1947 og 1977 

1947 1977 

Antal Antal Pct. 

Læreruddannelse 

med supplerende kurser 

8 23 48.9 % 

Kandidatuddannelse, universitet 

(cand. mag./scient./theol.) 

3 16 34.1 % 

Kandidatuddannelse, Danmarks 

Lærerhøjskole (cand. pæd.) 

8 17.0 % 

I alt 11 47 100.0 % 

Kilde: Seminariets Årsberetning 1947-48 og Hof og Statskalenderen 1977 

Seminarieliv i Ranum i 50’erne, 60’erne og 70’erne 

Frem til 1980’erne boede hovedparten af de studerende fortsat i Ranum. 

Selv om gennemsnitsalderen på uddannelsen var svagt stigende, 

var det usædvanligt, at en lærerstuderende var gift og havde stiftet 

familie 171 . Erhvervsarbejde ved siden af studiet var heller ikke normalt. 

En by af Ranums beskedne størrelse kunne ikke byde på beskæftigelsesmuligheder 

til den store gruppe studerende 172 . Arbejdsliv 

og familieliv var for datidens studerende noget som hørte fremtiden 

til. Et seminarieliv i Ranum var derfor stadigvæk en tilværelse, hvor 

171 

I begyndelsen af 1970’erne var gennemsnitsalderen for en dimittend fra Ranum 

Seminarium 23,5 år 

172 

Da elevforeningen i 1966 foranstaltede en undersøgelse af de lærerstuderendes 

erhvervsarbejde var det karakteristisk nok kun erhvervsarbejde i sommerferien, der blev 

spurgt til, se Båndet, december 1966, 41. årgang 

undervisning, socialt samvær og kulturelle aktiviteter udgjorde en 

sammenhængende helhed. 

Ind til slutningen af 1960’erne blev årets gang på seminariet markeret 

med en række traditionelle sammenkomster og fester. Første arrangement 

var seminariets fødselsdag d. 1. september, som blev fejret 

med et optog til Næsbydale i blomsterpyntede vogne, som egnens 

landmænd stillede til rådighed. Senere fulgte den store efterårsfest 

med teaterforestilling iscenesat og opført af lærere og elever. Festen, 

hvori rektor og næsten alle lærere deltog, havde fortsat et vist præg 

af værdighed over sig. Lærerne ankom i kjole og hvidt, de mandlige 

studerende i jakkesæt og slips og de kvindelige studerende i festkjoler. 

Julens komme blev markeret med fælles kaffebord, juletale og gavespil 

om gevinster skænket af byens handlende. Derpå fulgte forårets 

store fest, fastelavnsfesten. Sidste begivenhed, inden det gik løs med 

eksamen, var det traditionelle arrangement for afgangsklasserne, som 

skulle ”følges hen” 173 aftenen før de påbegyndte den afsluttende eksamen. 

Med musik og fane i spidsen gik eleverne i fakkeloptog gennem 

byen. Optoget sluttede foran rektorboligen, og efter rektors tale blev 

faklerne brændt på et stort bål foran seminariet 174 . 

Men trods traditionens magt skete der også ændringer. Aftenforedragene 

blev efterhånden afløst af teaterforestillinger med professionelle 

ensembler i seminariets nye festsal arrangeret af teaterforeningen 

173 

”Følge hen” traditionen kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, da eleverne 

skulle aflægge deres afsluttende prøve i Århus. I 1893 var jernbanelinjen Hobro- 

Løgstør blevet indviet. Derefter kunne lærerkandidaterne rejse med toget fra Vindblæs, 

når de skulle til Århus. Fra da af blev det en skik, at de øvrige elever og lærere fulgte 

lærerkandidaterne på vej ud af Ranum, når de tiltrådte deres eksamensrejse. Sidste gang 

kandidaterne fulgtes hen var i 1896 

174 

Karl Tøfting Madsen, dimitteret 1968, har skildret 60’ernes seminarieliv i artiklen 

”Hvorledes var det i Ranum på ”min tid” ” i Ranum Staten, Årsskrift 1974 udgivet som 

festskrift ved seminariets 125 års jubilæum

”Fokus”. Seminariet fik sin egen filmklub, og foreningen ”Musik og 

Ungdom” afviklede hvert år et stort antal koncerter, hvor den moderne 

rytmiske musik også var repræsenteret. Fra midten af 60’erne begyndte 

forandringens vinde at blæse stærkere. Den fælles morgensang 

ved undervisningsdagens begyndelse faldt bort. I elevforeningens blad 

Båndet drejede debatterne sig nu om apartheid, u-lande og seksualundervisning 

i skolerne. Og på lederplads kunne bladets redaktør rette 

kritik mod rektors mange embedsrejser, som medførte fravær fra seminariet 

og undervisningen 175 . I løbet af 70’erne brød ungdomsoprøret 

så endeligt igennem. Omgangsformer og livsstil ændrede sig både 

blandt de studerende og i lærergruppen. Festerne blev afviklet under 

friere former og nogle dimissioner gennemført uden den sædvanlige 

rektortale. Traditionstabet var stort, og med den stigende velstand og 

de bedre transportmuligheder begyndte de studerende at orientere sig 

mod kulturtilbuddene uden for Ranum. 

3.3..1980-1987:. 

........Slutspillet.for.lærerseminariet.i.Ranum 

Begyndelsen af 1970’erne var for læreruddannelsen en periode præget 

af vækst og en optimistisk tidsånd, som også gjorde sig gældende i 

Ranum efter at slagteriudvalgets rapport var blevet taget af bordet. 

Men idyllen var kortvarig. I horisonten trak skyerne sammen, og 

fra slutningen af 70’erne brød et langvarigt uvejr løs over seminarielandskabet. 

Da uvejret havde lagt sig ti år senere, var dette landskab 

radikalt forandret. De 29 lærerseminarier var blevet reduceret til 18. 

Blandt de seminarier, som ikke overlevede stormen, var Ranum, hvor 

optagelsen til læreruddannelsen ophørte i 1984. 

175 

”Kom hjem, kom hjem, oh, kom dog hjem!”, leder i Båndet, december 1966, 41. 

årgang 

Baggrunden for læreruddannelsens krise 

Den dybe og langvarige krise for læreruddannelsen, som satte ind 

omkring 1980, var et resultat af et samspil mellem gennemgribende 

forandringer i samfundsstrukturen, det konjunkturbestemte tilbageslag 

i samfundsøkonomien i 70’erne og den sektorspecifikke planlægning 

på læreruddannelsesområdet 176 . 

Fra midten af 60’erne gennemgik det danske samfund en dybtgående 

forandringsproces, som førte danske kvinder ud på arbejdsmarkedet 

i et omfang, som var enestående set i en international sammenhæng. 

Etablerede familie- og kønsrollemønstre blev brudt op. Den børnerige 

familie blev erstattet af en ny familietype med 1-2 børn, og fødselstallet 

faldt fra knap 90.000 i midten af 60’erne til ca. 50.000 i begyndelsen 

af 80’erne. I skolerne begyndte børnetallet efterhånden at vige 

samtidig med, at der blev uddannet flere lærere end nogensinde før. 

Lærermanglen, som havde været et dominerende uddannelsespolitisk 

problem siden 2. verdenskrig, var ved slutningen af 1970’erne vendt 

til en begyndende arbejdsløshed blandt de nyuddannede. 

Den politiske reaktion på disse ændrede vilkår var en stærk styring af 

tilgangen til læreruddannelsen. Holdoptagelsen på landets lærerseminarier 

blev reduceret fra 196 hold i 1973 – det hidtil største optag i 

læreruddannelsens historie – til ca. 60 hold i midten af 80’erne. Fra 

begyndelsen af 80’erne blev styringen af tilgangen til uddannelsen tillige 

understøttet af håndfaste råd og vink i Undervisningsministeriets 

Vejledningsavis, hvor lærernes beskæftigelsesområde blev udpeget som 

et område med høj arbejdsløshedsrisiko for nyuddannede. 

176 Læreruddannelsens historie i denne periode er beskrevet indgående af en uddannelsens 

hovedpersoner fhv. rektor og undervisningsinspektør Tage Kampmann, se Tage 

Kampmann, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945-1991, Odense Universitetsforlag, 

1991 

85

86 

De uddannelsessøgende reagerede hurtigt på disse signaler. Søgningen 

til læreruddannelsen styrtdykkede fra ca. 5000 i 1978 til ca. 1200 i 

1984. Samtidig fortsatte en langsigtet trend i de unges geografiske 

søgningsmønster i retning af at prioritere storbyernes uddannelsesinstitutioner. 

Ranum blev derfor ramt med dobbelt styrke af de 

faldende ansøgertal til læreruddannelsen. Seminariets optagelse blev 

reduceret til to hold, og i 1983 lykkedes det kun at skaffe ansøgere til 

en enkelt klasse. Nedturen kan aflæses i nedenstående dimittendoversigt, 

se tabel 20. 

Tabel 20 

Dimittender, Ranum Statsseminarium 1980-1987 

Dimittender 

1980-84 gns. 69 

1985 41 

1986 25 

1987 16 

Dimittendfortegnelser i Ranum Staten Årsskrift 1980-84 

I 1982 kom den længe ventede nedlægningsrunde på seminarieområdet. 

Ranum klarede i første omgang frisag. Men det følgende år 

opfyldte seminariet ikke de kriterier for et mindstetal af studerende 

på 1. og 2. årgang, som undervisningsminister Bertel Haarder i 

foråret 1983 havde opstillet som betingelserne for at bevare et seminarium. 

Ministeren, som nøje fulgte udviklingen på seminarierne, 

foreslog derfor seminariet nedlagt. Officielt skete det i form af en 

tekstanmærkning på finansloven, som blev vedtaget i februar 1984 177 . 

Dermed var læreruddannelsen på Ranum Statsseminarium bragt til 

ophør. 

De kriterier, som ministeren bragte i anvendelse ved nedlæggelsen, 

blev kun anvendt denne ene gang. I sin bog om læreruddannelsen i 

perioden 1945-91 skriver undervisningsinspektør Tage Kampmann, 

som var den ledende embedsmand på seminarieområdet, kort og 

lakonisk: “Som et kuriosum skal det anføres, at hvis kriteriene var blevet 

fulgt, ville der i 1984 kun have været seminarier tilbage i de 4 universitetsbyer 

+ Silkeborg” 178 . 

177 

Finansloven var blevet nedstemt i december 1983. Regeringen Schlüter udskrev 

derefter valg, og tekstanmærkningen kunne som følge heraf først vedtages ved behandlingen 

af finansloven i februar 1984 

178 

Tage Kampmann, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945-1991, Odense 

Universitetsforlag, 1991, s. 191

Seminariets og egnens reaktioner på krisen 

Truslerne om nedlæggelse udløste en hektisk aktivitet på seminariet. 

Sammen med de lokale politikere udførte lærerkredsen på seminariet 

og de studerende et stort arbejde for at imødegå og omstøde beslutningen 

om nedlæggelsen af institutionen. Der er ingen tvivl om, at 

der fra lokal side blev udført en engageret og krævende indsats. Men 

set med bagklogskabens øjne kan det også siges, at der blev reageret 

forholdsvis sent. Omstillingsprocessen fra høj- til lavkonjunktur var 

vanskelig og pinefuld – også på læreruddannelsesområdet. Ligesom 

på andre seminarier blev krisens omfang og dybde først erkendt, da 

nedlæggelsestruslen var overhængende. På dette fremskredne tidspunkt 

var der ikke tid til en dyberegående analyse, som kunne danne 

baggrund for en gennemarbejdet og offensiv vision om seminariets 

særlige muligheder som læreruddannelsesinstitution. Debatten blev i 

højere grad præget af en defensiv argumentation med omdrejningspunkt 

i den skade, som seminariets nedlæggelse ville påføre egnen, og 

ikke det bidrag, som seminariet kunne yde til læreruddannelsen 179 . 

179 Argumenterne er samlet i pjecen Ranum Statsseminarium, u.å. I udvidet form 

blev pjecen senere udgivet af Løgstør Kommune, se Hans Støttrup Jensen og Hanne 

Krogstrup, Ranum Statsseminarium og det lokale samfund, Løgstør Kommune 1984, 

til støtte for kommunens forhandlinger med staten om kompensation for seminariets 

nedlæggelse 

Fra seminariets overlevelseskamp i 1980’erne. 

Klistermærker fremstillet på de studerendes initiativ, 

tegnet af Claus Krogh Madsen 

87

88 

Senere blev der udarbejdet flere forslag til at genoptage læreruddannelsen 

i nye former på seminariet. Men politisk kunne der ikke skabes 

tilslutning til disse forslag i en periode, hvor reduktionen af seminariekapaciteten 

ikke var afsluttet. I en korrespondance om et af forslagene 

havde Bertil Haarder med håndskrift tilføjet følgende meget 

sigende bemærkning: “Vi nedlægger seminarier i øjeblikket” 180 . 

Når der skal gives forklaringer på, hvorfor Ranum ikke som tidligere 

havde styrke til at modstå krisen, skal mange forhold tages i betragtning. 

Her skal blot nævnes to omstændigheder, som kunne tænkes at 

have svækket mulighederne for at mobilisere det lokalpolitiske engagement, 

der skulle bære argumentationen om seminariets egnspolitiske 

betydning. For det første var den tætte kontakt mellem seminarium 

og egn blevet udtyndet i løbet af 60’erne og 70’erne bl.a. på 

grund af kantine- og kollegiebyggeriet, som efterhånden udkonkurrerede 

byens pensionater og den private værelsesudlejning. Og for det 

andet havde ledelsesskiftet på seminariet i begyndelsen af 70’erne også 

ændret relationerne mellem seminariet og lokalsamfundet. Rektor 

Fuglsang-Damgaard fik en lang funktionsperiode i Ranum fra 1947 

og frem til sin død i 1971. I denne periode opbyggede han – som 

tidligere omtalt – et tæt forhold til egnen og var i en længere periode 

medlem af Ranum-Malle sogneråd og senere af Løgstør byråd. Hans 

efterfølger på posten Erik Svart valgte at prioritere sit ledelsesarbejde 

med mindre vægt på de udadvendte funktioner i forhold til lokalområdet 

og større vægt på relationerne til centraladministrationen og de 

faglige organisationer ud fra en opfattelse af, at det var her han bedst 

180 

Peter Ussing Olsen, Lille by – hvad så? Historien om Ranum Uddannelsescenter, 

Krejls Forlag, 1993, s. 193 

kunne varetage seminariets interesser 181 . I forvaltningen af rektors 

vanskelige dobbeltrolle – seminariets repræsentant i ministeriet og 

ministeriets repræsentant på seminariet – skete der således nogle 

forskydninger, som gjorde det svært at fastholde den politiske reservekapital, 

som seminariet gennem en lang årrække havde opbygget i 

lokalområdet. I den akutte krisesituation kunne den ikke genskabes 

med et snuptag 182 . 

I et sådant tilbageblik er der mange “måske’er” og “hvis’er”. Men alle 

parter – lærere, studerende, rektor og de lokale politikere – har utvivlsomt 

gjort, hvad de mente, gavnede seminariet mest. Bagklogskabens 

bedrevidenhed og de mange følelser, som er knyttet til denne sag, skal 

heller ikke tilsløre, at de objektive omstændigheder, som seminariet 

denne gang var oppe imod, havde en helt anden karakter end ved 

tidligere nedlæggelsestrusler. Økonomisk krise, lærerarbejdsløshed og 

sidst men ikke mindst det stærkt reducerede ansøgertal til seminariet 

levnede ikke mange muligheder for at komme ud af forløbet med 

læreruddannelsen i behold. Når det i samme periode lykkedes andre 

steder – f.eks. i Nr. Nissum – skyldtes det en helt enestående kombination 

af politiske og ideologiske faktorer. 

Læreruddannelsen gik tabt for Ranum. Men når det endelige regnskab 

skal gøres op, må det ikke glemmes, at den kompensation, som 

Ranum modtog i 1984, nemlig det socialpædagogiske seminarium, 

181 

Erik Svart havde været medlem af seminarieplanlægningsudvalget (”slagteriudvalget”) 

som Dansk Seminarieforenings repræsentant. Ved Svarts indsættelse som rektor 

1971 blev han mødt af en stor demonstration fra de studerendes side. Seminariets lærere 

og studerende udsendte i duplikeret form Hvidbog om rektoransættelsen ved Ranum 

Statsseminarium, 1971 

182 

Allerede i 1980 havde et flertal i kommunalbestyrelsen markeret, at der var grænser 

for, hvilke ofre kommunen ville bringe for at fastholde seminariet. En projekteret 

udbygning af Ranum Øvelsesskole med en klynge ønskede et flertal i kommunalbestyrelsen 

ikke at gennemføre trods seminariets indtrængende anbefaling

ikke blev ydet andre steder, da der efterfølgende blev nedlagt lærerseminarier. 

Ranum Seminarium kunne fungere videre, men med en 

uddannelse som i langt mindre grad tiltrak sig lokalsamfundets og 

den store offentligheds opmærksomhed 183 . 

Optaget til læreruddannelsen på seminariet blev indstillet fra sommeren 

1984, og i 1987 blev de sidste lærere dimitteret fra seminariet. 

Dimissionen blev afviklet under former, som viste at nedlæggelsen af 

læreruddannelsen havde skabt stor bitterhed og frustration i lærergruppen 

og efterladt dybe sår i lokalsamfundet. Hovedparten af seminariets 

lærere og de fleste af årgangens dimittender udeblev fra den 

officielle dimission i seminariets festsal, hvor undervisningsinspektør 

Tage Kampmann på ministeriets vegne lukkede læreruddannelsen i 

Ranum. I stedet blev der afholdt en alternativ dimission andet steds i 

byen. 

183 En lang række andre initiativer som blev iværksat under navnet ”Ranum Uddannelsescenter” 

er udførligt omtalt i Peter Ussing Olsen, Lille by – hvad så? Historien om 

Ranum Uddannelsescenter, Krejls Forlag, 1993. De fleste af disse foranstaltninger – datahøjskole, 

eksportakademi, center for integreret medicin og kunstskole – fik kun en 

kortere levetid 

Den officielle dimission i 1987. 

Undervisningsinspektør Tage Kampmann, 

som på ministeriets vegne lukkede læreruddannelsen i Ranum, 

sidder som nr. to fra venstre i forreste række 

Den alternative dimission i 1987 

89

90 

4 Ranum Pædagogseminarium 

1984-2011 

Undervisningsminister Bertel Haarder havde i forbindelse med 

lukningen af læreruddannelsen tilkendegivet, at Ranum som kompensation 

skulle have et tresporet socialpædagogisk seminarium. 

I 1984 blev de første pædagogstuderende optaget på seminariet. 

Institutionen Ranum Statsseminarium var dermed omdannet til et 

pædagogseminarium, som frem til 1992 var hjemsted for den socialpædagogiske 

uddannelse og derefter for den ny fælles pædagoguddannelse 

184 . Seminariet fik en levetid på knap 27 år. I januar 2011 blev 

det sidste hold pædagoger dimitteret fra seminariet, hvis bygninger 

allerede i 2009 var blevet afhændet til andet formål. Dermed var der 

sat punktum for en næsten 200-årig uddannelseshistorie, som i tid 

rækker tilbage til oprettelsen af det kongelige skolelærerseminarium i 

Snedsted i 1812. 

Organisatorisk kom det nye pædagogseminarium i Ranum til at føre 

en omtumlet tilværelse i sit korte liv. Perioden fra årtusindskiftet og 

fremefter var de store fusioners tid. I 2002 blev seminariet en del af 

det nydannede CVU Nordjylland 185 , som omfattede pædagog- og 

lærerseminarierne i Aalborg og Hjørring. Medlemskabet heraf varede 

dog kun kort tid. Allerede med virkning fra 2004 valgte Ranum at 

udtræde af dette CVU til fordel for et medlemskab af CVU Midt-Vest, 

som var dannet af lærer- og pædagogseminarierne i Viborg, Ikast, 

Nørre Nissum og Skive samt tekstilseminariet i Skals. Da CVU Midt- 

Vest i 2008 fusionerede med en række andre CVU’ere i Jylland til 

184 

En reform af pædagoguddannelsen i 1992 betød, at den tidligere grendeling mellem 

social-, børnehave- og fritidspædagoger blev ophævet og erstattet af en fælles pædagoguddannelse 

185 

CVU er en forkortelse af Center for Videregående Uddannelser 

Professionshøjskolen VIA, fulgte Ranum Seminarium med ind i den ny 

professionshøjskole. Undervejs i forløbet var seminariets HF-kursus 

blevet overtaget af amtet. 

En vanskelig start 

Pædagoguddannelsen fik ikke nogen let start i Ranum. Lokalt blev 

modtagelsen af den nye uddannelse præget af, at mange ikke opfattede 

den som en fuldgyldig kompensation for byens tab af læreruddannelsen. 

Pædagogseminariet var ikke det ”rigtige” seminarium. 

Hertil kom, at de faglige organisationer direkte modarbejdede det nye 

seminarium. Allerede før seminariets oprettelse havde pædagogseminariernes 

lærerforening henvendt til folketingets uddannelsesudvalg 

for, som den udtrykte sig, at påpege: ” ... det absurde i at oprette et 

socialpædagogisk seminarium i Ranum, hvor der ikke i miles omkreds 

findes relevante praktikinstitutioner. Samtidig kan man frygte, at der 

i seminariets begrænsede opland ikke vil være et tilstrækkeligt antal potentielle 

ansøger til uddannelsen, beliggenheden og transportvejen taget i 

betragtning” 186 . Efterfølgende opfordrede foreningen pædagogernes 

faglige organisationer, BUPL og SL 187 , til at undlade ethvert samarbejde 

med seminariet og nægte at stille praktikpladser til rådighed 

for dets studerende, således at de ikke ville være i stand til at fuldføre 

deres uddannelse. 

Trods de vanskelige startvilkår lykkedes det dog pædagogseminariet at 

overvinde forhindringerne og etablere sig som en uddannelsesinstitution 

med en fornuftig tilgang af studerende. Omkring årtusindskiftet, 

186 

Redegørelse fra seminarielærerforeningen (SLF) sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg 

i 1984 vedr. problemerne om udbygningen af den socialpædagogiske uddannelse 

på nedlagte seminarier, her refereret fra Aase Riis, Seminarielærer Foreningens 

Historie, København, 1997, s. 161 

187 

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Børne- og Ungdomspædagogernes 

Landsforbund (BUPL)

hvor seminariets elevbestand toppede, var der indskrevet ca. 360 studerende 

på uddannelsen. 

Studerende og seminarieliv på pædagoguddannelsen i Ranum 

Pædagoguddannelsen var både med hensyn til indhold og studentergrundlag 

helt forskellig fra den læreruddannelse, som den havde afløst 

i Ranum. Uddannelsen var en mere praktisk orienteret uddannelse, 

hvor ca. 40 pct. af den samlede uddannelsestid blev gennemført som 

praktikperioder i pædagogiske institutioner. Uddannelsen kunne 

derfor afvikles med et betydeligt færre antal undervisere. Mens læreruddannelsen 

i 1977 havde 47 faste undervisere, var der på pædagoguddannelsen 

i år 2000 blot ansat 15 lærere 188 til at varetage undervisningen 

af de 360 studerende. 

Naturfagsundervisning på pædagoguddannelsen 2003 

188 

Heri er dog ikke medregnet underviserne på HF-afdelingen, som blev udskilt i 

1994 

Samtidig var det en helt anden type studerende, som rykkede ind på 

seminariet. Som tabel 21 og 22 viser, var de pædagogstuderende betydeligt 

ældre end de lærerstuderende – gennemsnitsalderen ved optag 

på uddannelsen var i 2001 28.9 år – og en langt større andel af dem, 

næsten 90 pct., var kvinder. 

Tabel 21 

Gennemsnitsalderen ved optag på pædagoguddannelsen 

på Ranum Seminarium 2001 

Kilde: Seminariets studiestatistik 

Kvinder 

Gns.alder 

28.2 år 

Mænd 34.7 år 

I alt 28.9 år 

Tabel 22 

Kønsfordeling, optag på pædagoguddannelsen 

på Ranum Seminarium 2001 

Antal Pct. 

Kvinder 103 88.0 % 

Mænd 14 12.0 % 

I alt 117 100.0 % 


91

92 

Mange af de pædagogstuderende – ca. 70 pct. – boede i parforhold, 

se tabel 22. Og bopælen under studiet var ikke længere Ranum men 

typisk en mindre by i nærområdet, hvor de boede sammen med ægtefælle 

eller samlever og for manges vedkommende også egne børn. 

De studerendes bopæl afspejlede også, at det geografiske rekrutteringsområde 

til uddannelsen var indsnævret til omegnskommunerne i 

Vesthimmerland og Hanherred, se tabel 23. 

Tabel 23 

De studerendes bopælsstatus, 

pædagoguddannelsen på Ranum Seminarium 2002 

Antal Pct. 

Alene 44 16.3 % 

Hjemme hos forældre 

5 1.8 % 

Sammen m. samlever 

189 70.0 % 

Sammen m. ven/ 

veninde 

8 3.0 % 

Andre/ubesvaret 24 8.9 % 

I alt 270 100.0 % 

Kilde: Studiesocial undersøgelse på Ranum Seminarium 2002 

Tabel 24 

Geografisk rekruttering, 

optag på pædagoguddannelsen på Ranum Seminarium 2001 

Antal Pct. 

Nærområdet* 75 64.1 % 

Øvrige Himmerland 16 13.7 % 

Ålborg-området 10 8.6 % 

Hobro-området 11 9.4 % 

Thisted-området 1 0.8 % 

Andre områder 4 3.4 % 

I alt 117 100.0 % 

*Brovst, Fjerritslev, Løgstør, Aars, Nibe og Farsø 


Også med hensyn til uddannelsesbaggrund adskilte de pædagogstuderende 

sig fra de tidligere lærerstuderende, se tabel 25. Mindre end 

halvdelen af de pædagogstuderende mødte op med en gymnasial uddannelse, 

mens de øvrige havde en erhvervsfaglig uddannelse eller en 

relevant praksiserfaring kombineret med prøve i nogle HF-fag. Socialt 

var deres baggrund domineret af ikke-boglige uddannelsesmiljøer, se 

tabel 26.

Tabel 25 

Uddannelsesbaggrund ved optag på 


Antal Pct. 

Gymnasial 

uddannelse 

39 33.3 % 

Erhvervsfaglig 

uddannelse 

42 35.9 % 

2 HF fag mv. 32 27.4 % 

Dispensation 4 3.1 % 

I alt 117 100.0 % 


Tabel 26 

Studerende fordelt efter farens stilling, 


Antal Pct. 

Selvstændig 39 14.5 % 

Funktionær, tjenestemand 

32 11.9 % 

Faglært arbejder 56 20.7 % 

Ufaglært arbejder 37 13.7 % 

Pensionist, efterløn 66 24.4 % 

Andet 4 1.5 % 

Ubesvaret/ved ikke 36 13.3 % 

I alt 270 100.0 % 

Kilde: Studiesocial undersøgelse på Ranum Seminarium 2002 

De pædagogstuderende var således en heterogen gruppe med vidt 

forskellige forudsætninger, som strakte sig fra den unge kvindelige 

student til den 35-årige mandlige tømrer, der efter flere års overvejelse 

kastede sig ud i en ny uddannelse. For at spænde over disse betydelige 

forskelle i de studerendes forudsætninger anvendte pædagoguddannelsen 

den problem- og projektorganiserede undervisningsform med 

stor vægt på de tværfaglige aktiviteter modsat den mere stringente 

faglige undervisning, som havde præget læreruddannelsen. Afstanden 

mellem de to uddannelser – både mede hensyn til studerende, indhold 

og form – var utvivlsomt en væsentlig forklaring på, at ingen af 

de ledige undervisere fra læreruddannelsen fik ansættelse på pædagoguddannelsen. 

93

94 

Med dominansen af ældre studerende, der – ligesom mange af uddannelsens 

lærerne – ikke havde bopæl i Ranum og som i store perioder 

var i praktik andre steder, faldt forudsætningerne for tidligere 

tiders ”campusliv” bort. Studieliv, familieliv, arbejdsliv og fritidsliv 

blev adskilte størrelser, og seminariet blev forvandlet til en ”kl. 8-14 

institution” ligesom seminarierne i de større byer. Den udtynding af 

kontakten mellem seminariet og egnen, som allerede havde været på 

vej i læreruddannelsens sidste tid, slog nu kraftigt igennem. Nogle 

af seminariets gamle kulturtilbud – ”Musik og Ungdom”, filmklubben 

og teaterforeningen – forsøgte at forsætte deres aktiviteter, men 

måtte efterhånden erkende at grundlaget ikke længere var til stede. 

De kulturelle og sociale aktiviteter blev i stedet en integreret del af 

undervisningen på seminariet. Det bidrog til at give liv og afveksling i 

undervisningen, men også til at lukke seminariet for byens og egnens 

befolkning. Seminariets kulturelle højskolefunktion var på retur. 

Dimissionsforestilling på pædagogseminariet 2005 

Tabel 27 

Ansøgere og studenterbestand, 

Ranum Pædagogseminarium 2009-2010 

Ansøgere 

(Ranum som 

1. prioritet) 

Studenterbestand 

1999 142 

2000 135 353 

2001 119 353 

2002 79 362 

2003 57 355 

2004 53 302 

2005 71 - 

2006 76 270 

2007 66 236 

2008 27 166 

2009 14 122 

2010 - 55 

Kilde: KOT Hovedtal 1999-2008 og seminariets regnskaber og studieregister 

Pædagoguddannelsen lukker 

Efter nogle år med relativ stabil tilgang til pædagoguddannelsen 

begyndte søgningen at falde efter årtusindskiftet. Ranum blev igen 

hårdt ramt, se tabel 26. 

Den truende situation blev anledningen til, at Ranum tog sit medlemskab 

i CVU Nordjylland op til kritisk overvejelse. Overvejelserne

førte til, at seminariet udmeldte sig af CVU Nordjylland og søgte 

optagelse i CVU Midt-Vest med virkning fra 2004. Begrundelsen for 

dette drastiske skridt 189 var ønsket om at supplere seminariets grunduddannelse 

med efteruddannelsesaktiviteter for de pædagogiske institutioner 

i seminariets opland. I CVU Nordjylland var disse aktiviteter 

blevet koncentreret på seminarierne i Ålborg og Hjørring. Forventningen 

var, at CVU Midt-Vest med sin geografisk set mere decentrale 

struktur ville være rede til at placere sådanne aktiviteter i Ranum. 

Samtidig udviklede seminariet en netbaseret version af pædagoguddannelsen 

i håbet om, at man ad denne vej kunne udvide sit geografiske 

rekrutteringsopland, der efterhånden havde indsnævret sig til de 

tyndt befolkede nærkommuner. 

Begge initiativer bar frugt. CVU Midt-Vest henlagde i de følgende 

år en række større efteruddannelsesaktiviteter til seminariet. Det 

skabte liv og fornyet optimisme på stedet. Og med udbuddet af den 

netbaserede uddannelse viste det sig, at seminariet havde ramt et uddannelsesbehov 

hos en række ikke-uddannede medarbejdere på pædagogiske 

institutioner. Mange i denne gruppe ville gerne i gang med en 

pædagoguddannelse, når den fandt sted under former, som gjorde det 

muligt for dem at fastholde deres arbejde. Fra 2004 begyndte ansøgertallet 

til Ranum derfor på ny at stige. 

Men i det store perspektiv var tidsånden og uddannelsespolitikken 

ikke på Ranums side. De unge søgte mod de større byers ”caféliv”, og 

uddannelsespolitisk var signalet ”stort er godt”. I dette billede var der 

ikke længere plads til en lille institution med en beliggenhed i, hvad 

der nu i den offentlige debat blev betegnet som et udkantsområde. 

Fra 2007 blev markedsføringen af seminariet som uddannelsessted 

189 

Ranum Seminarium var den første institution i landet som skiftede CVU-medlemsskab 

kraftigt neddroslet, og i 2008 besluttede professionshøjskolen VIA 

som den nye ejer af seminariet at afhænde seminariebygningerne og 

lukke sine uddannelsesaktiviteter på stedet i januar 2011. 

Den ”glemte” institution 

Pædagogseminariet måtte i sin forholdsvis korte levetid affinde sig 

med at være den ”glemte” institution. Selv om der – som tidligere 

omtalt – på et tidspunkt var ca. 360 indskrevne studerende på seminariet, 

stødte man i offentligheden hyppigt på den påstand, at ”seminariet 

var lukket”. Lokalpolitisk nød institutionen ringe bevågenhed. 

Den havde mistet sin store økonomiske og kulturelle betydning for 

egnen, og var i den ny storkommune Vesthimmerland blot en blandt 

mange uddannelsesinstitutioner – og nu oven i købet placeret uden 

for den ny kommunes hovedbyer. I modsætning til lærerseminariet, 

hvis lukning i 1984 gav anledning til omfattende protester i lokalsamfundet, 

foregik pædagogseminariets afvikling langt fra offentlighedens 

søgelys og uden indsigelser fra lokalpolitisk hold. 

Trods sin korte levetid nåede pædagogseminariet at sætte sig spor. I 

løbet af et kvart århundrede uddannede seminariet ca. 1.700 pædagoger. 

Mange af disse kom fra nærområdet og ville næppe have fået 

en videregående uddannelse, hvis ikke der havde været et seminarium 

lokaliseret her. 

I samarbejde med områdets pædagogiske institutioner gennemførte 

seminariet desuden en lang række forsøgs- og udviklingsarbejder og 

efteruddannelsesaktiviteter for institutionernes personale. 

Virkningerne af denne indsats vil række mange år frem i tiden. 

95

96 

Efterskrift 

Allerede i slutningen af 1900-tallet blev der sat spørgsmålstegn ved, 

om et seminarium ”ret kunne florere” 190 i en by som Ranum. Den 

”afsides beliggenhed” og de begrænsede muligheder for at skaffe alsidige 

øvelsesskolefaciliteter til seminarieeleverne var væsentlige argumenter 

imod seminariets placering. Dertil kom, at en landsby som 

Ranum efter manges opfattelse ikke kunne tilbyde elever og lærere et 

dannende og udviklende kulturliv. I 1930’erne blev presset mod de 

små landseminarier yderligere forstærket, da det blev en udbredt antagelse 

– ikke mindst i ministeriets embedsværk – at en moderne læreruddannelse 

stillede krav om velfungerende faglokaler, laboratorier og 

biblioteksforhold, som kun de store seminarier kunne honorere. 

Fra slutningen af 1990’erne er disse kulturelle og pædagogiske argumenter 

mod de små seminarier, blevet udbygget med en mere 

stringent økonomisk-administrativ diskurs, der peger på de mindre 

institutioners manglende effektiviserings- og kvalitetsudviklingspotentiale 

191 . De grundlæggende antagelser i denne diskurs er gledet ind 

som selvfølgelige forudsætninger for en uddannelsespolitik med fusioner 

og stordrift som sine overskrifter. I forlængelse heraf har perioden 

efter årtusindskiftet været de store og vedvarende fusioners epoke. For 

Ranum Seminarium blev det endestationen for institutionens lange 

rejse. Efter en århundrede lang kamp for sin eksistens måtte seminariet 

indstille sin virksomhed. Samme skæbne har ramt eller vil i løbet 

af ganske få år ramme andre ”afsides beliggende” institutioner. 

190 Udtrykket blev anvendt i 1893 af seminariets daværende forstander J.L. Faartoft 

191 Det 21. århundredes udannelsesinstitutioner. Debatoplæg om de videregående uddannelsers 

institutionelle struktur, Undervisningsministeriet, 1998 og Redegørelse om de 

videregående uddannelsers institutionelle struktur. Opfølgning på redegørelse om samme 

emne fra januar 1998, Undervisningsministeriet, 1998 

Et langt kapitel i dansk uddannelseshistorie er hermed afsluttet. På 

falderebet kan der være grund til at understrege, at disse institutioner 

– herunder også Ranum Seminarium – har dannet ramme om mange 

tusinde elevers og læreres studie- og arbejdsliv. Betragtet med metropolernes 

blik har det været et liv i det mørke ”Udkantsdanmark”. Men 

set indefra har det for deltagerne været et liv ”midt i verden” forbundet 

med de særlige pædagogiske og kulturelle udfordringer, som stilles på 

et sted, hvor ”Kulturens Bord ikke står dækket med raffinerede og kostelige 

Retter”, men hvor man ”selv tager fat på at lave Maden” 192 . Glemmes 

skal det heller ikke, at mange unge fra ”uddannelsesfremmede” 

miljøer har gennemført en videregående uddannelse netop på grund 

af disse institutioners ”afsides” beliggenhed. Med centraliseringen af 

samfundets uddannelsestilbud er der grund til at frygte, at uddannelsesniveauet 

i disse områder vil falde. 

Tilbage står blot at konstatere, at det store flertal af unge uddannelsessøgende 

har ”stemt med fødderne”. Fremtiden tilhører de store 

flerfaglige uddannelsesenheder i storbymiljøerne. Her vil studielivet 

udfolde sig under helt andre former end i den gamle seminarieby 

Ranum. 

192 Formuleringerne er hentet fra Richardt Gandrups artikel ”Et underkendt Kulturcentrum” 

Ranum Seminarium 1848 – 1948, Aarhus, 1948, s. 60-67

Bilag: 

Forstandere og rektorer ved 

Ranum Seminarium 1848-2006 

Læreruddannelsen.ved.Ranum.Seminarium 

1848-1851 Ludvig Christian Müller 

1851-1859 Andreas P. Lunddahl 

1859-1864 Adam K. Fabricius 

1864-1869 Viggo A.V. Vilhelm Driebein 

1869-1878 Andreas F. Krarup Vilstrup 

1878-1892 Jørgen C. Sørensen 

1892-1896 Johannes L. Faartoft 

1896-1899 Nicolai A. Larsen 

1899-1924 Peter Taaning 

1924-1937 Chr. P.N. Høirup 

1937-1944 Harald Smith 

1944-1947 Aage Morville 

1947-1971 Adelbert Fuglsang-Damgaard 

1971-1987 Erik Svart 

Pædagoguddannelsen.ved.Ranum.Seminarium. 

1984-1987 Erik Svart 

1987-1994 Jørgen Banke (konstitueret) 

1994-2001 Vagn Jørgensen 

2001-2006 Hans Støttrup Jensen 

I 2006 blev pædagogseminarierne i Ranum, Viborg og Ikast 

fusioneret med fælles studierektor i Viborg 

97

98 

Kilder og litteratur 

Arkivmateriale 

Landsarkivet.i.Viborg.(LAV) 

C640 Ranum Seminarium 

C002 Direktionen for Ranum Seminarium 

B004 Viborg Stiftsamt 

Henvisninger til arkivmaterialet er 

præciseret i fodnoterne på følgende måde (eksempler): 

LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts 

skrivelse til ministeriet af 23/7-1895 

LAV C0002-887, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle 

skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, Koncept til 

direktionens skrivelse til ministeriet dateret 17/9-1857 

LAV B004-1168, Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 

1890-1903, direktionens skrivelse til ministeriet af 2/8-1893 

Arbejderbevægelsens.arkiv 

Fra Hartvig Frischs arkiv er anvendt: 

Kasse 10, læg 26: Tale ved Ranum Seminariums 100-års fest, 1948 

Seminariets.blade,.skrifter.og.beretninger 

Elevblade.og.årsskrifter 

Båndet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, udkom 

i perioden1927-1970, desuden suppleret med årsskrifter i perioden 

1944-1962 

Ranum Staten Årsskrift, udgivet af Foreningen for tidligere elever og 

lærere ved Ranum Statsseminarium, udkom i perioden 1970-2004 

Større.festskrifter 

C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848- 

98 i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898 (udgivet 

i anledning af seminariets 50 års jubilæum) 

Ranum Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus 

1948 (udgivet i anledning af seminariets 100 års jubilæum) 

Ranum Staten Årsskrift 1974, Ranum Statsseminarium 125 år (årskriftet 

udgivet som festskrift i anledning af seminariets 125 års jubilæum) 

Ranum Statsseminarium 150 år 1848-1998, Bjerringbro, 1998 (udgivet 

i anledning af seminariets 150 års jubilæum)

Dimittend-.og.personalefortegnelser 

Ejnar Poulsen, Ranum Staten, 1849-1949, Skive, 1949 

Skjold Hansen, RS - Blå Bog, Personale ved Ranum Statsseminarium 

gennem 60 år og nutidstræk fra seminariets og øvelsesskolens historie til 

foråret 1984, 1984 

Seminariets.årsberetninger 

Ranum Statsseminarium i undervisningsåret ... udkom i perioden 

1879-1949 

Aviser 

Løgstør Avis 

Dagens Nyheder 

Aalborg Stiftstidende 

Litteratur 

Betænkning nr. 531, Betænkning afgivet af det af undervisningsministeren 

nedsatte udvalg vedrørende seminarieplanlægning, 1969 

Braad, Karen B. m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, 

Syddansk Universitetsforlag, 2005 

Dansk Biografisk Leksikon bind 10, København, 1982 

Det 21. århundredes udannelsesinstitutioner. Debatoplæg om de videregående 

uddannelsers institutionelle struktur, Undervisningsministeriet, 

1998 

Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur. 

Opfølgning på redegørelse om samme emne fra januar 1998, Undervisningsministeriet, 

1998 

Gandrup, Richardt, ”Et underkendt Kulturcentrum”, i Ranum Seminarium 

1848 – 1948, Aarhus, 1948, s. 60-67 

Hansen, Skjold, ”Træk fra 175 års virke for dansk skole” i Ranum 

Statsseminarium, 150 år 1848-1998, Bjerringbro, 1998 

Hartling, Mads, ”Fra min Ranumtid” i Ranum Statsseminarium 1848 

– 1948, Universitetsforlaget i Aarhus, 1948, s. 48-54 

Jensen, Hans Støttrup, ”Kaalund-Jørgensen-affæren på Ranum Statsseminarium 

– en udløber af restopgøret efter besættelsen”, i Uddannelseshistorie 

2009, 43. årgang, s. 55-87 

Jensen, Hans Støttrup og Krogstrup, Hanne, Ranum Statsseminarium 

og det lokale samfund, Løgstør Kommune, 1984 

99

100 

Kampmann, Tage, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945- 

1991, Odense Universitetsforlag, 1991 

Kjær, Niels ”Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie” 

i Ranum Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus, 

1948, s. 7-23 

Kjær, Niels, ”Ranum Statsseminarium i Besættelsesaarene” i Ranum 

Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus, 1948, s. 

75-84 

Kristiansen, Egon, ”Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige 

betydning på egnen” i Historisk Årbog for Thy og Mors og V. Han Herred 

1978, s. 69-107 

Kristiansen, Egon, ”Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige 

betydning i Nordjylland” i Vendsyssel Årbog 1986, s. 49-74 

Kvolsgaard, C.M.C., Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848- 

98 i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898 

Larsen, Joakim, Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse, København, 

1914 

Larsen, N.A., Dansk Skole-Stat, bd. IV, København, 1933-34 

Madsen, Karl Tøfting, ”Hvorledes var det i Ranum på ”min tid” ” i 

Ranum Staten, Årsskrift 1974, s. 54-57 

Marstrand, Even, ”Kilder til Kendskab om Arbejdsforholdene og 

Lønforholdene i 1870 og 1880”, i Nationaløkonomisk Tidskrift, Bind 

3, Række 34, 1926 

Meddelelser vedrørende Folkeskolen, Seminarierne mv., København, 

1933-1959 (fra 1943 med titlen Meddelelser om Folkeskolen, Ungdomsundervisningen 

og Læreruddannelsen) 

Nielsen, Karl, ”En afskedigelse i Ranum”, kronik i Aalborg Stiftstidende 

d. 1. september 1973 

Nielsen, Karl, ”Viborg stifts ældste seminarium” i Fra Viborg Amt 

1974, Årbog udgivet af Historisk Samfund for Viborg Amt, s. 73-130 

Olsen, Peter Ussing, Lille by – hvad så? Historien om Ranum Uddannelsescenter, 

Krejls Forlag, 1993 

Pedersen, Knud Erik, Lystgården, Gyldendal, 1984 

”Ranum Statsseminarium i sociologisk belysning”, Ranum Staten 

Årsskrift 1978 

Riis, Aase, Seminarielærer Foreningens Historie, København, 1997 

Skjoldborg, Johan, Min Mindebog. Barndommens Dage, København, 

1943, s. 142-43 

Smitt, P.P., ”Vor Læreruddannelse” i Vor Ungdom, Tidsskrift for Opdragelse 

og Undervisning, 1893

Ranum Seminarium er Nordjyllands ældste seminarium. I 1812 oprettede 

Frederik VI et kongeligt skolelærerseminarium i byen Snedsted 

i Thy ”for indtil 15 Subjekter af Bondestanden”. Under ledelse af den 

legendariske forstander Ludvig Chr. Müller blev dette seminarium i 




1848 flyttet til Ranum i Vesthimmerland. Bogen beretter om seminariets 

mange op- og nedture i mere end 160 år, og om det liv der 

udfoldede sig på seminariet og i seminariebyen Ranum frem til institutionens 

ophør i 2011.

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?