Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Oversigt over den ugentlige time- og
fagfordeling for undervisningsåret 1881/82
Fagene III Kl. II Kl. I Kl.
Tilsammen
1. Religion 7 4 4 15
2. Praktisk Skolegjerning
3. Boglæsning med
5 5
Sproglære og
Litteratur
4 4 4 12
4. Udarbejdelse
i Modersmaal
3 3 2 8
5. Regning 2 2 4 7
6. Skrivning 1 2 2 5
7. Historie 2 2 3 7
8. Geografi 2 2 4
9. Mathematik 5 4 9
10. Naturhistorie 3 3 6
11. Naturlære 3 3 6
12. Opdragelses- og
Undervisnings-Lære
3 3
13. Tegning 3 2 2 7
14. Gymnastik 3 2 2 7
15. Sang 3 3 3 9
Klasseundervisning
tilsammen
36 37 37 110
Desuden Musiktimer
enkeltvis
4 7 7 18
Tilsammen ugentlige Timer 40 44 44 128
Kilde: Ranum Seminarium i Undervisningsaaret 1881-82. Aarsberetning, Kjøbenhavn, 1882
I seminariets årsberetninger kan vi få et første indblik i, hvordan de
centrale retningslinjer for uddannelsen blev omsat til daglig undervisning.
I skoleåret 1880/81 var den ugentlige time- og fagfordeling
fastlagt som det fremgår af hosstående skema.
Eleverne skulle give fremmøde til et betydeligt antal timer, hvilket i
sig selv satte snævre grænser for deres muligheder for at fordybe sig
i stoffet og gennemføre mere selvstændige studieaktiviteter. Seminariets
årsberetninger indeholder også en summarisk beskrivelse af,
hvilke stofområder, der var gennemgået i de forskellige fag, og hvilke
lærebøger, der blev anvendt som grundlag for undervisningen. I faget
religion – som i 1881/82 fortsat var hovedfaget målt efter timeantal
– anvendtes bl.a. to bøger af tidligere forstandere på seminariet, nemlig
L.C. Müllers Den bibelske Historie, der i forskellige udgaver blev
genudgivet og anvendt helt frem til 1931 og Vilstrups Palæstinas Geografi
79 . I faget opdragelses- og undervisningslære var grundlaget for
undervisningen S. Heegaards bog Om opdragelse, som senere blev suppleret
med K. Kromans Grundtræk af Sjælelæren 80 . Oplysningerne om
stofområder og lærebøger blev i enkelte fag suppleret med kortfattede
bemærkninger om undervisnings- og arbejdsformer. I dansk var f.eks.
” ... den danske Stils Theori udviklet foredragsvis, væsentlig efter Bogen.
Litteraturhistorien er gjennemgaaet i Foredrag afvexlende med Examination
... En del Oplæsning af dansk, sjælden svensk Literatur. Sproglæren
gjennemgaaet igen og indøvet ved Analyse. Enkelte Gange har Eleverne
hjemme maattet forberede sig paa at holde Foredrag over opgivne Em-
79
L.C. Müller, Den bibelske Historie I og II, Aalborg, 1848/50 og A.F. Krarup Vilstrup,
Lærebog i Palæstinas geografi, 1871. Vilstrup var som lærebogsforfatter også repræsenteret
i faget dansk, hvor hans bog Ledetraade ved Undervisningen i dansk Sproglære blev
anvendt
80
Sophus Heegaard, Om Opdragelse. En Fremstilling af Pædagogikken tillige med et Omrids
af dens Historie, Kbh., 1880 og K. Kromann, Grundtræk af Sjælelæren med omrids af
Tænkelæren, Kbh., 1889
39