Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

dere; de ere jo fuldkomne og have lært deres Religion, Historie, Didaktik, Methodik, Pædagogik etc., etc.” Den anden fremgangsmåde ved uddannelse af lærere var: ” ... at arbeide paa at danne de tilkommende Folkelærere til deres Kald, idet man forsøger at lære dem at forstaae Tale og Skrivt, selv at tale og selv at skrive samt meddele dem de Kundskaber, de kunne tilegne sig og have Gavn af, idet man bestandig lader dem arbeide selv og virkelig mærke, hvor meget der er, som de ikke vide og som de ikke forstaa at dømme om.” Det spørgsmål som Müller her rejste – balancen mellem læreruddannelsen som en skoleuddannelse præget af den meddelende undervisningsform og læreruddannelsen som et studium præget af elevernes selvvirksomhed – har lige siden været et centralt og tilbagevendende tema i debatten om uddannelsen. I 1849 argumenterede Müller for, at kun den sidstnævnte af de to fremgangsmåder kunne højne læreruddannelsen og skabe respekt for lærerstanden. Men en undervisning efter disse retningslinjer krævede bevillinger til en udvidelse af seminariets lærerstab 15 . Brevet til ministeren afsluttes derfor med følgende anmodning: ”Nu gjentager jeg for Dem den Bøn, jeg allerede i Novemb. 46 stillede til Cancelliet: Skaf os flere Lærere, navnlig et dygtigt Menneske til at undervise i Naturlære og Naturhistorie, og jeg tilføier: om muligt en theologisk Candidat, der kan tage sig af de præstelige Forretninger her, for at det kan blive mig muligt, hvad jeg høilig ønsker, at bruge alle mine Kræfter i Seminariets og Skolevæsenets Tjeneste.” Müllers ønske om en ansættelse af yderligere en fjerde lærer ved seminariet blev imidlertid ikke imødekommet. I efteråret 1849 var han 15 I brevet berører Müller et andet tema, som også genkendes fra dagens debat, nemlig kampen mellem forskellige skoleformer om statens bevillinger. Efter Müllers opfattelse blev skolelærerseminarierne behandlet som ”et Stedbarn” sammenlignet med latinskolerne tydeligt mærket af arbejdspresset i dobbeltembedet og en tiltagende sygdom. Han så sig derfor nødsaget til at søge om et halvt års sygeorlov for at rejse til København og søge behandling for sin sygdom. Men trods arbejdspres og sygdom havde han svært ved at slippe såvel seminariet som præstegerningen. I et brev 16 til biskop Øllgaard i Viborg skriver han håbefuldt, at bliver: ” ... jeg ved at komme mig, har jeg heller ikke i sinde aldeles at opgive mit Embede, enten i Kirken eller på Seminariet, i det mindste ikke for det Første. At høre aldeles op at læse med Konfirmanderne kan jeg ikke overtale mig til ... og at gaae og se paa Seminaristerne uden at tage mig af dem, kan jeg ikke heller holde ud, jeg har derfor besluttet at blive ved at læse Verdenshistorie med dem – hvad bestemt ingen af Lærerne kan gjøre saa godt som jeg – og beholde mine Catechisations-Timer.” Desuden tvivlede han også på, at han havde råd til at rejse til København: ”At tage til Kjøbenhavn lader sig vist ikke gjøre, da jeg er saa fattig som Job og ikke tør stole paa, at jeg vilde kunne skaffe hvad jeg der kom til at bruge.” En indsamling blandt seminariets elever sikrede imidlertid Müller midler til at rejse til København. Kuropholdet hjalp dog ikke på hans helbred. Efter sin hjemkomst til Ranum søgte han forflyttelse og blev december 1850 kaldet som præst til et sogn i Sønderjylland. Han flyttede fra Ranum i januar1851 men døde allerede i juni måned samme år. Som hans efterfølger i Ranum udnævnte ministeriet A.P. Lunddahl. Tiden i Ranum blev for Müller næppe en lykkelig tid. Sygdom, mange administrative gøremål i forbindelse med seminariets etablering og stedets – efter hans opfattelse – barske klima belastede hans og familiens tilværelse i Ranum. Müllers embedsskrivelser sammenholdt med elevernes opfattelse af hans undervisning antyder også, at han som embedsmand og som underviser var to vidt forskellige personer. 16 LAV C0002-885, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1848-77, Müllers brev til biskop Øllgaard af 8/12- 1849 11
12 De mange beklagelser og direkte henvendelser – ofte holdt i en meget personlig form – til direktionen og ministeren viser en skikkelse med et ”nådigherresyndrom” 17 , som hører enevældens tid til. Men samtidig formåede Müller over for eleverne at være til stede som den engagerede og karismatiske underviser. Med sin fortællende form og sine krav til elevernes selvstændige indsats gjorde han et dybt og varigt indtryk på mange af sine elever. Den kult, som udviklede sig omkring hans person, fik utvivlsomt stor betydning for seminariets renommé i grundtvigske kredse. Så sent som i 1906 – på dette tidspunkt havde Müller været død i over 55 år – blev hans 100-års fødselsdag fejret ved et større arrangement på seminariet under tilstedeværelse af fem af hans tidligere elever 18 . Læreruddannelsesloven af 1857 og de første overvejelser om at flytte seminariet Tilstanden på det seminarium, som Müller efterlod til sin efterfølger A.P. Lunddahl, var præget af en vis mistrøstighed bedømt ud fra den indberetning 19 , som Lunddahl indsendte til direktionen umiddelbart efter sin tiltræden i maj 1851. Heri bemærkede han, at seminariets undervisning siden Müllers afrejse alene havde været varetaget af seminariets andenlærer bistået af en hjælpelærer fra børneskolen samt to elever, der efter afsluttet militærtjeneste ledede gymnastikken ”mest under Form af Exercits”. En nyansat tredjelærer, som var blevet udnævnt i foråret 1851, kunne på grund af langvarig sygdom først tiltræde sin stilling i Ranum senere på året. Lunddahl noterede også, 17 Udtrykket er hentet fra Peter Ussing Olsen, Lille by – hvad så? Historien om Ranum Uddannelsescenter, Krejls Forlag, 1993, s. 2008-09 18 Arrangementet er omtalt i Ranum Seminarium, Undervisningsaaret 1905-1906, Aarsberetning i Juni 1906, Løgstør, 1906, s. 22-23 19 LAV C0002-886, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1851-53, Lunddahls brev til direktionen af 22/5- 1851 at seminariets bygning: ” ... fremdeles er i daarlig Tilstand, hvilken ikke bliver bedre derved, at den ligger meget udsat for Vestenvinden” og gymnastikapparaterne: ” ... ere i en Tilstand af Brøstfældighed, saa at de tildeels ikke kunne bruges uden betydelig Bekostning”. Efter Lunddahls opfattelse havde eleverne dog klaret de vanskelige forhold uden at der var gået skår i deres uddannelse. De var i deres ”Færd og Væsen” tiltalende og ”deres Fremgang og Modenhed i det Hele at kalde ret tilfredsstillende”. Men allerede på dette tidspunkt gjorde Lunddahl sig også nogle overvejelser over elevernes sociale og økonomiske forhold, som skulle blive retningsgivende for hans holdning til de ændringer af læreruddannelsen, som var på vej. Anledningen til hans overvejelser var, at den fjerdelærerstilling, som Müller længe havde efterlyst, endelig var blevet bevilget. Med en sådan forøgelse af lærerstaben ville det være muligt at udvide seminariets virksomhed til et 3-årigt kurus. En sådan forlængelse kunne Lunddahl dog ikke anbefale: ” ... idet jeg har erfaret, at de fleste af Eleverne ere saa fattige, at de have ondt ved at udrede Bekostningerne ved et 2-Aarigt Ophold ved Seminariet, hvortil kommer, at de vist maa siges at kunne dannes til ret brugbare Lærere i en Tid af 2 Aar.” 20 Og senere – i sin første årsberetning – tilføjede han, at en udvidelse af undervisningen heller ikke vil være tilrådelig, fordi: ” ... ifølge den Aand, der lever iblandt dem (ele- 20 Endelig skal det som et kuriosum bemærkes, at Lunddahl i sin indberetning beder om, at måtte aflægge regnskab med virkning fra sin tiltræden, idet: ” ... der mangle mig nemlig tilstrækkelige Data til at danne et Regnskab i Kontinuation af det tidligere”. Sidstnævnte var en diplomatisk bemærkning til det regnskabsmæssige rod, som Müller tilsyneladende havde efterladt sig. I brev fra statens revisionskontor, hvor Lunddahl tilbydes hjælp til at udarbejde et fuldstændigt regnskab, som også omfatter Müllers periode, hedder det om Müllers meritter som regnskabsfører: ” ... at Afdøde, ved siden af sine mange fortræffelige Egenskaber og sin sjeldne Genialitet, unægteligen maatte erkjendes kun svagt at have opfattet Betydningen af det Formelle ved Regnskabsføringen.”, se LAV C640-4, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1848-1868, brev fra revisionskontoret af 22/7-1851
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64:
62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66:
64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68:
66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70:
68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72:
70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74:
72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76:
74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78:
76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80:
78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82:
80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84:
82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86:
84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88:
86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90:
88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92:
90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94:
92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96:
94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98:
96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100:
98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102:
100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?