Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Den umiddelbare nedlæggelsestrussel blev dog hurtigt afværget, idet ministeren ikke kunne mobilisere et politisk flertal for sit forslag. Ranum kunne derfor ligesom en række andre seminarier imødese bevillinger til de forbedringer af institutionens undervisningslokaler, som var nødvendiggjort af den nye læreruddannelseslov. Forhandlingerne om en modernisering af seminariet blev imidlertid vanskeliggjort af, at der samtidig skulle findes en løsning på spørgsmålet om en udvidelse af Ranum børneskole og besluttes, om denne skole som øvelsesskole skulle videreføres i kommunalt regi eller overtages af staten. Efter seminariets og ministeriets opfattelse ville den bedste løsning på seminariets lokaleproblemer være et nybyggeri frem for en udvidelse af den eksisterende seminariebygning. Derfor foreslog ministeriet – med Høirup som bagmand – en samlet løsning på skolens og seminariets problemer. Den gamle seminariebygning – opført i 1886 og udvidet i 1908 og 1913 – skulle omdannes til en statslig øvelsesskole for børnene i Ranum skoledistrikt. Ranum-Malle sogneråd sparede dermed udgifterne til en ny skole, men skulle til gengæld yde tilskud til opførelsen af en ny seminariebygning. Forslaget og de efterfølgende forhandlinger herom gav anledning til, at de gamle modsætninger mellem staten og lokalsamfundet om børneskolens indretning og styrelse igen blev vakt til live. Skolekommissionens formand, provst Westergaard i Ranum, skrev et voldsomt indlæg i det lokale dagblad ”Løgstør Avis” 119 , hvori han anklagede staten for at vælte udgifterne ved seminariets udvidelse over på den lille landkommune, og hvor han omtalte statsøvelsesskolen som en kommunistisk tvangsskole, der af skiftende pædagoger kunne bruges: ” ... til Forsøg af alle Slags uden Forældrene kan hindre det”. Sognerådet lod spørgsmålet om seminariets og dermed statens overtagelse af 119 Løgstør Avis d. 22/6-1931 skolens drift – som ministeriet havde ladet forstå ville være en væsentlig forudsætning for at opretholde seminariet i Ranum – afgøre ved en kommuneafstemning. Overtagelsen blev – trods risikoen for at staten i modsat fald ville flytte seminariet – kun godkendt med et meget snævert flertal. 167 stemte for, 160 imod og 7 stemmesedler var blanke. Men i sidste ende – september 1932 – faldt alle brikker på plads ikke mindst takket være Høirup, der som medlem af Ranum- Malle sogneråd havde spillet en meget aktiv rolle i det komplicerede forhandlingsforløb, som strakte sig over næsten to år 120 . I en efterfølgende kommentar til sagen skrev Høirup med tydelig adresse til skolekommissionen formand og dele af den lokale befolkning, at: ” ... selv i Tider som disse kan man altsaa finde Vidnesbyrd om, at et naadigt Forsyn raader for Mennesker, der ikke forstaar deres eget vel” 121 . En anden væsentlig årsag til, at det i sidste ende lykkedes at nå til enighed om en samlet løsning, var imidlertid også et massivt pres udefra. Undervisningsministerens oprindelige forslag om nedlæggelse af Ranum Seminarium, havde givet flere kredse i Nordjylland anledning til igen at stille krav om, at det eneste nordjyske seminarium skulle henlægges til en større by. Og – hvad der var mere interessant for ministeriet – kravene var ledsaget af en række økonomisk fordelagtige tilbud. Både Aalborg og Hjørring og til slut også Viborg gav ministeriet tilbud om gratis byggegrund, sportsplads og et klækkeligt 120 Den ny seminariebygning blev opført, hvor den gamle præstegård tidligere havde ligget. Præstegården blev nedrevet og erstattet af en ny præstebolig og præstegård, som begge blev opført i seminariets nærhed. Derfor skulle de gejstlige myndigheder også inddrages i forhandlingerne 121 Chr. Høirup, ”Alt på sin rette Plads” i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, December1932, 7. Aargang nr. 8 57
58 byggetilskud, hvis ministeriet ville flytte statsseminariet til netop deres by 122 . En kommentar til seminariestriden i Nordjylland, Baandet 1932, 7. årgang nr. 5 122 Der blev nævnt byggetilskud i størrelsesordenen 200.000 kr., hvilket skal sammenlignes med, at Ranum-Malle sogneråd skulle stille byggegrund til rådighed for det ny seminarium og yde et byggetilskud på 85.000 kr., men til gengæld kunne benytte den gamle seminariebygning som børneskole Opførelsen af den ny seminariebygning blev påbegyndt i 1933 og lokalerne kunne tages i brug i 1934. Den nye bygning i tre etager rummede fire klasselokaler, lokale til undervisningsbrug for de naturvidenskabelige fag med tilhørende øvelseslokaler for henholdsvis fysisk-kemiske og biologiske forsøg, sløjdlokale, læsestue, håndbogs- og udlånsbibliotek, musik- og sanglokale og kontor. Ranum havde dermed fået et seminarium, som statskonsulent Kaalund-Jørgensen ved indvielsen betegnede som: ” ... Landets mest moderne, på Højde med Tidens Krav” 123 . Høirup citerede ved samme lejlighed sin forgænger P. Taanings ord fra 1913 om, at seminariet nu i en ”uoverskuelig Aarrække” ville være forsynet med den fornødne plads – dog med den ikke uvæsentlige ændring at en ”uoverskuelig” var blevet til en ”overskuelig Aarrække”. Denne gang skulle en overskuelig årrække vise sig at blive ca. 30 år. Med en ny veludstyret seminariebygning, ordnede øvelsesskoleforhold og god tilgang af elever havde Ranum Seminarium i midten af 1930’erne etableret sig som en stærk uddannelsesinstitution. Fremtiden tegnede lys. Da Høirup i 1937 forlod seminariet 124 , kunne han derfor overdrage en veldreven institution til sin efterfølger på forstanderposten Harald Smith. Når der allerede efter ti års forløb igen opstod tvivl om seminariets forbliven i Ranum, var baggrunden herfor hverken seminariets studiefaciliteter eller manglende tilstrømning af elever men besættelsestidens særlige forløb i Ranum. 123 Ranum Statsseminarium i Undervisningsaarene 1934-35 og 1935-36, Løgstør, 1937, s. 24-27 124 Som et kuriosum skal nævnes, at Høirup i sin afskedstale – ligesom mange af hans forgængere – henviste til egnens ”barske klima” som den omstændighed, der havde nødvendiggjort hans og familiens flytning, se Baandet, november 1937, 12. årg. nr. 6
Page 1 and 2:
en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4:
Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6:
4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86: 84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100: 98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102: 100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?