Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

havde et betydeligt højere elevtal end statsseminariet i Ranum. Vilstrups redegørelse 37 for dette forhold blev et principielt forsvar for statsseminariernes betydning for opretholdelsen af læreruddannelsens kvalitet. I sin redegørelse understregede Vilstrup indledningsvis, at en statsinstitution ikke på samme måde som en privat institution kunne pleje sit marked: ” ... Den reklame, som en Forstander for en privat Læreanstalt kan gjøre for sin Forretning navnlig ved Hjælp af sine Lærere og Elever, naar de blive satte ud paa at besynge Anstaltens Pris, kan en offentlig Anstalt i Reglen ikke skaffe til Veie, og endnu sjældnere bør den ville søge Fremgang paa slig usund og usolid Maade”. Statsseminarierne burde hæve sig over de folkelige og politiske bevægelser modsat et privatseminarium som Gedved, hvis forstander kunne udnytte sin position som formand for Grundlovsværneforeningen: ” ... han (Gedveds forstander) kommer i denne Anledning meget omkring, og det er jo naturligt, at de der vælger ham til deres Forenings-Formand, ogsaa vælger at faa de af deres Sønner, som skulle have en videre Undervisning enten som Høiskole- eller Seminarielærer udviklede i hans Aand og altsaa allerbedst under hans egen Vejledning ... En fanatiseret Venstremand kunde ikke finde paa at sende sin Søn til Ranum Seminarium”. Ved at overlade læreruddannelsen til ”Den private Industri” havde man således efter Vilstrups opfattelse prisgivet den til de herskende politiske konjunkturer. På en beklagelig måde var det: ” ... tiltaget, at Lærerne – og Befolkningen med – ikke længere lægge Vægt paa, hvorledes Børnene bliver underviste og Skolen besørget, men om Lærerne kunne være brave Folkeledere”. Det var en udvikling, som alene statsseminarierne kan modvirke. ”Saalænge Regeringen har de Kgl. Seminarier, har den dog i sin Magt ved Valget af Forstanderen at bestemme den Aand og 37 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-1880, Vilstrups redegørelse af 21/3-1878 til ministeriet Retning i hvilken de unge Mennesker skulle opdrages til at blive Lærere ... Jeg kan efter den Erfaring, jeg har haft Lejlighed til at gjøre ... ikke andet end saa indtrængende som muligt advare imod at lægge noget Skolelærer Seminarium (statsseminarium) ned; tværtimod burde der efter min Mening af alle Kræfter arbejdes paa, at Staten igjen kunde faa Skolelærernes Uddannelsen i sin Haand. Ere de af Statens Seminarier uddannede Lærere end dyrere end de andre, saa ere der ogsaa Mulighed og Rimelighed for, at de ere en høiere Pris Værd, og at den Sum, der anvendes paa deres Uddannelse, kommer igjen med gode Renter”. I en politisk turbulent periode – den første provisoriske finanslov blev udstedt 1875/76 – var Vilstrup i sit forsvar af statsseminarierne – herunder seminariet i Ranum – tæt på at anbefale en form for sindelagskontrol af læreruddannelsen, som måske ikke har ligget regeringen fjernt. Nogle få år senere skulle spørgsmålet om tolkningen af statsseminariernes ”neutralitet” give anledning til en kontroversiel afskedigelsessag på seminariet i Ranum. Men allerede i Vilstrups redegørelse tegner der sig konturerne af et statsseminarium, der efterhånden har rykket sig flere skridt bort fra Ludvig C. Müllers grundtvigianske idégrundlag for at markere sit særlige ”neutrale” ståsted i forhold til den private seminariesektor. Redegørelsen for årsagerne til de store forskelle på elevtallet i Ranum og Gedved blev en af Vilstrups sidste større indberetninger til direktionen og ministeriet. Allerede her havde Vilstrup peget på, at hvis man ønskede forandring i ledelsen for at give seminariet fremgang: ” ... saa er det den høie Direktion bekjendt, at jeg ofte har givet det høie Ministerium Leilighed til at flytte mig herfra, hvad jeg selv har ønsket, fordi Lønnen for mit meget anstrengte Arbejde ikke har været tilstrækkelig til min store Families Underhold, især da denne her i Ranum paa en mærkelig Maade har været hjemsøgt af Sygdom”. Det anstrengende arbejde i dobbeltembedet og antydningen af et for helbredet usundt klima dukkede således igen op som forhold, der af forstanderen blev 19
20 betragtet som betydelige ulemper. Trods Vilstrups energiske forsvar for seminariets forbliven i Ranum, pegede han med disse bemærkninger indirekte på forhold, der fremover kunne anvendes som argumenter for at nedlægge eller flytte seminariet. 1.1.3..1880-1900:. ...........Fremgang.og.på.ny.krise Vækst og byggeri i 1880’erne Inden Vilstrup i foråret 1878 forlod Ranum kunne han med stor tilfredshed notere en begyndende fremgang i søgningen til seminariet og en vækst i elevbestanden. Vilstrups efterfølger J.C. Sørensen lod ikke denne positive udvikling gå upåtalt hen. I 1880 blev seminariets årsberetning for første gang udsendt i trykt form. I et følgebrev 38 til direktionen henledte Sørensen – med en for seminariets forstandere ny selvbevidsthed – direktionens opmærksomhed på, at beretningen: ” ... udviser, at ved Skoleaarets Slutning (1879/80) havde Seminariet 70 Elever, saa stort et Antal, som det nogensinde have havt, og som gjorde det til det næststørste af de 4 Kgl. Seminarier, idet – efter hvad der er mig meddelt – ved samme Tid Jellinge havde 84, Jonstrup 63 og Skaarup 49 Elever”. Og så havde seminariet endog måttet afvise flere ansøgninger om optagelse, da der: ” ... var optaget saa mange som Pladsen nogenlunde tillader”. I løbet af de næste par år fortsatte den store vækst, således at elevbestanden i skoleåret 1880/81 nåede et niveau på ca. 90, hvilket var tæt på en tredobling sammenlignet med de magre år i midten af 1870’erne. Det markante og pludselige omslag i søgningen var ikke et specielt fænomen for seminariet i Ranum men gjorde sig gældende over hele landet. 38 LAV C640-5, Ranum Seminarium, Indkomne breve 1871-1892, Sørensens skrivelse af 7/9-1880 til direktionen Jørgen Christensen Sørensen (1835-1911), seminarieforstander i Ranum 1878-1892
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72:
70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74:
72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76:
74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78:
76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80:
78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82:
80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84:
82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86:
84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88:
86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90:
88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92:
90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94:
92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96:
94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98:
96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100:
98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102:
100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?