Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Ændringer i undervisningen I takt med de store ændringer i læreruddannelsesloven i 1954 og 1966 og optaget af studerende med andre forudsætninger ændrede seminariets undervisning sig også. Undervisningsformer som i højere grad lagde vægt på de studerendes selvstændige tilegnelse af stoffet vandt gradvist frem. At det ikke skete uden betænkeligheder, kan man se af forstander Fuglsang-Damgaards overvejelser vedrørende den skemafri arbejdsdag, som blev indført på seminarierne i midten af 1950’erne. I uger uden ferie- eller fridage fik eleverne stillet en skemafri dag til rådighed for egne studieaktiviteter. På Ranum Seminarium var den skemafri arbejdsdag oprindelig forbeholdt de ældste klasser. Men presset af de øvrige seminarier, hvor den skemafri dag omfattede alle klasser, blev en tilsvarende ordning indført i Ranum i 1956. Det gav Fuglsang-Damgaard anledning til skarpt at understrege, at det drejede sig om et forsøg. Hvis eleverne ønskede at fastholde ordningen, måtte de efter hans opfattelse: ” ... på overbevisende måde godtgøre for os (lærerne), at denne dag ikke af et flertal benyttes som arbejdsfri dag, men som en dag, der bruges til at stoppe huller, som en dag, der anvendes til at bringe samling over en ellers spredt mangfoldighed, som en dag, hvor man i ordets bedste forstand opbygger sig selv ... Der er al mulig grund til at følge den nærmeste udvikling med vågen kritik. Seminariet kan nemlig kun så længe gå ind for den megen frihed, som det har det bestemte indtryk, at eleverne virkelig føler et ansvar over for samme frihed.” 168 Det var fortsat eleven – ikke den studerende – som Fuglsang-Damgaard talte til. Ca. femten år senere i 1972 var tonen en helt anden i den nye rektor – Erik Svarts – første hilsen til seminariets dimittender. Heri omtales læreruddannelsen med stor selvfølgelighed som et studium, hvor der kan være behov for at eksperimentere med den traditionelle undervis- 168 Båndet, oktober 1956, 30. årgang nr. 3 ning i klasselærerfagene på uddannelsens første år, fordi denne undervisning: ” ... let kommer til at virke som et repetitionskursus, netop på et tidspunkt, hvor de nye studerende er ivrige efter at komme i gang med de egentlige studier” 169 . Med ophævelsen af mødepligten og kravet om, at undervisningens tilrettelæggelse og valg af stof skulle ske i samarbejde med studerende, havde 1966-loven sat en ny dagsorden for seminariets undervisning, som lærerne måtte finde sig til rette med, uanset om de sympatiserede med de nye former eller ej. Overgangen til de nye undervisningsformer blev understøttet af en stærk vækst i seminariets lærergruppe, som efterhånden blev suppleret med undervisere med et akademisk uddannelsesniveau. De store forandringer fremgår af tabel 19. I 1949 omfattede seminariets lærergruppe 11 undervisere, hvoraf tre var ansat på øvelsesskolen. Hovedparten havde dengang som forudsætning for deres undervisning på seminariet en læreruddannelse suppleret med forskellige typer af efteruddannelser. Kun tre havde en akademisk uddannelse. Heraf var de to teologiske kandidater. I 1997 var lærergruppen mere end firedoblet. I alt var der ansat 47 undervisere, hvoraf næsten halvdelen havde en akademisk uddannelse. Også kønsfordelingen havde ændret sig. I 1947 var der blot ansat en kvindelig underviser. I 1977 var omkring en femtedel af underviserne kvinder. Seminariets behov for lærerkræfter var i perioder så stort, at det kneb med at skaffe kvalificerede ansøgere med det resultat, at mange lærere læste et betydeligt antal overtimer. 170 169 Ranum Staten, Årsskrift 1972 170 I et interview i Båndet, marts1964, udtalte Fuglsang-Damgaard, at det var vanskeligt at skaffe kvalificerede ansøgere, fordi: ” ... De fleste skal først have kortet frem for at se, hvor Ranum ligger!” 83
84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ranum Statsseminarium efter uddannelsesbaggrund 1947 og 1977 1947 1977 Antal Antal Pct. Læreruddannelse med supplerende kurser 8 23 48.9 % Kandidatuddannelse, universitet (cand. mag./scient./theol.) 3 16 34.1 % Kandidatuddannelse, Danmarks Lærerhøjskole (cand. pæd.) 8 17.0 % I alt 11 47 100.0 % Kilde: Seminariets Årsberetning 1947-48 og Hof og Statskalenderen 1977 Seminarieliv i Ranum i 50’erne, 60’erne og 70’erne Frem til 1980’erne boede hovedparten af de studerende fortsat i Ranum. Selv om gennemsnitsalderen på uddannelsen var svagt stigende, var det usædvanligt, at en lærerstuderende var gift og havde stiftet familie 171 . Erhvervsarbejde ved siden af studiet var heller ikke normalt. En by af Ranums beskedne størrelse kunne ikke byde på beskæftigelsesmuligheder til den store gruppe studerende 172 . Arbejdsliv og familieliv var for datidens studerende noget som hørte fremtiden til. Et seminarieliv i Ranum var derfor stadigvæk en tilværelse, hvor 171 I begyndelsen af 1970’erne var gennemsnitsalderen for en dimittend fra Ranum Seminarium 23,5 år 172 Da elevforeningen i 1966 foranstaltede en undersøgelse af de lærerstuderendes erhvervsarbejde var det karakteristisk nok kun erhvervsarbejde i sommerferien, der blev spurgt til, se Båndet, december 1966, 41. årgang undervisning, socialt samvær og kulturelle aktiviteter udgjorde en sammenhængende helhed. Ind til slutningen af 1960’erne blev årets gang på seminariet markeret med en række traditionelle sammenkomster og fester. Første arrangement var seminariets fødselsdag d. 1. september, som blev fejret med et optog til Næsbydale i blomsterpyntede vogne, som egnens landmænd stillede til rådighed. Senere fulgte den store efterårsfest med teaterforestilling iscenesat og opført af lærere og elever. Festen, hvori rektor og næsten alle lærere deltog, havde fortsat et vist præg af værdighed over sig. Lærerne ankom i kjole og hvidt, de mandlige studerende i jakkesæt og slips og de kvindelige studerende i festkjoler. Julens komme blev markeret med fælles kaffebord, juletale og gavespil om gevinster skænket af byens handlende. Derpå fulgte forårets store fest, fastelavnsfesten. Sidste begivenhed, inden det gik løs med eksamen, var det traditionelle arrangement for afgangsklasserne, som skulle ”følges hen” 173 aftenen før de påbegyndte den afsluttende eksamen. Med musik og fane i spidsen gik eleverne i fakkeloptog gennem byen. Optoget sluttede foran rektorboligen, og efter rektors tale blev faklerne brændt på et stort bål foran seminariet 174 . Men trods traditionens magt skete der også ændringer. Aftenforedragene blev efterhånden afløst af teaterforestillinger med professionelle ensembler i seminariets nye festsal arrangeret af teaterforeningen 173 ”Følge hen” traditionen kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, da eleverne skulle aflægge deres afsluttende prøve i Århus. I 1893 var jernbanelinjen Hobro- Løgstør blevet indviet. Derefter kunne lærerkandidaterne rejse med toget fra Vindblæs, når de skulle til Århus. Fra da af blev det en skik, at de øvrige elever og lærere fulgte lærerkandidaterne på vej ud af Ranum, når de tiltrådte deres eksamensrejse. Sidste gang kandidaterne fulgtes hen var i 1896 174 Karl Tøfting Madsen, dimitteret 1968, har skildret 60’ernes seminarieliv i artiklen ”Hvorledes var det i Ranum på ”min tid” ” i Ranum Staten, Årsskrift 1974 udgivet som festskrift ved seminariets 125 års jubilæum
Page 1 and 2:
en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4:
Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6:
4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8:
6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10:
8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12:
10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14:
12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16:
14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18:
16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20:
18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22:
20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24:
22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26:
24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28:
26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30:
28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32:
30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100: 98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102: 100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?