26.07.2013 Views

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

84

Tabel 19

Lærerpersonale ved Ranum Statsseminarium

efter uddannelsesbaggrund 1947 og 1977

1947 1977

Antal Antal Pct.

Læreruddannelse

med supplerende kurser

8 23 48.9 %

Kandidatuddannelse, universitet

(cand. mag./scient./theol.)

3 16 34.1 %

Kandidatuddannelse, Danmarks

Lærerhøjskole (cand. pæd.)

8 17.0 %

I alt 11 47 100.0 %

Kilde: Seminariets Årsberetning 1947-48 og Hof og Statskalenderen 1977

Seminarieliv i Ranum i 50’erne, 60’erne og 70’erne

Frem til 1980’erne boede hovedparten af de studerende fortsat i Ranum.

Selv om gennemsnitsalderen på uddannelsen var svagt stigende,

var det usædvanligt, at en lærerstuderende var gift og havde stiftet

familie 171 . Erhvervsarbejde ved siden af studiet var heller ikke normalt.

En by af Ranums beskedne størrelse kunne ikke byde på beskæftigelsesmuligheder

til den store gruppe studerende 172 . Arbejdsliv

og familieliv var for datidens studerende noget som hørte fremtiden

til. Et seminarieliv i Ranum var derfor stadigvæk en tilværelse, hvor

171

I begyndelsen af 1970’erne var gennemsnitsalderen for en dimittend fra Ranum

Seminarium 23,5 år

172

Da elevforeningen i 1966 foranstaltede en undersøgelse af de lærerstuderendes

erhvervsarbejde var det karakteristisk nok kun erhvervsarbejde i sommerferien, der blev

spurgt til, se Båndet, december 1966, 41. årgang

undervisning, socialt samvær og kulturelle aktiviteter udgjorde en

sammenhængende helhed.

Ind til slutningen af 1960’erne blev årets gang på seminariet markeret

med en række traditionelle sammenkomster og fester. Første arrangement

var seminariets fødselsdag d. 1. september, som blev fejret

med et optog til Næsbydale i blomsterpyntede vogne, som egnens

landmænd stillede til rådighed. Senere fulgte den store efterårsfest

med teaterforestilling iscenesat og opført af lærere og elever. Festen,

hvori rektor og næsten alle lærere deltog, havde fortsat et vist præg

af værdighed over sig. Lærerne ankom i kjole og hvidt, de mandlige

studerende i jakkesæt og slips og de kvindelige studerende i festkjoler.

Julens komme blev markeret med fælles kaffebord, juletale og gavespil

om gevinster skænket af byens handlende. Derpå fulgte forårets

store fest, fastelavnsfesten. Sidste begivenhed, inden det gik løs med

eksamen, var det traditionelle arrangement for afgangsklasserne, som

skulle ”følges hen” 173 aftenen før de påbegyndte den afsluttende eksamen.

Med musik og fane i spidsen gik eleverne i fakkeloptog gennem

byen. Optoget sluttede foran rektorboligen, og efter rektors tale blev

faklerne brændt på et stort bål foran seminariet 174 .

Men trods traditionens magt skete der også ændringer. Aftenforedragene

blev efterhånden afløst af teaterforestillinger med professionelle

ensembler i seminariets nye festsal arrangeret af teaterforeningen

173

”Følge hen” traditionen kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, da eleverne

skulle aflægge deres afsluttende prøve i Århus. I 1893 var jernbanelinjen Hobro-

Løgstør blevet indviet. Derefter kunne lærerkandidaterne rejse med toget fra Vindblæs,

når de skulle til Århus. Fra da af blev det en skik, at de øvrige elever og lærere fulgte

lærerkandidaterne på vej ud af Ranum, når de tiltrådte deres eksamensrejse. Sidste gang

kandidaterne fulgtes hen var i 1896

174

Karl Tøfting Madsen, dimitteret 1968, har skildret 60’ernes seminarieliv i artiklen

”Hvorledes var det i Ranum på ”min tid” ” i Ranum Staten, Årsskrift 1974 udgivet som

festskrift ved seminariets 125 års jubilæum

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!