Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

60
Der manglede visse Muligheder for at supplere Undervisningen gennem
Besøg på Biblioteker og større Skoler.” Og vedrørende det aktuelle
behov for en ny skole i Ranum sagde han: ” En Skole skal Ranum jo
have, og Seminariet staar der. Det vil uden Vanskelighed kunne anvendes
som Børneskole 128 .” En afstemning blandt seminariets elever – refereret
i elevforeningens blad Baandet – viste at ca. to tredjedele af eleverne
var stemt for en flytning af seminariet og helst en flytning til Aalborg
129 . I den følgende periode udspillede der sig i Baandets spalter en
lidenskabelig debat om emnet landsby- eller købstadsseminarium. De
traditionelle historiske argumenter for landsbyseminariet – at elevernes
fremtid var en lærergerning i landsbyskolen og at landsbyerne
frembød et studiemiljø uden storbylivets fristelser – måtte i takt med
den demografiske udvikling suppleres med nye argumenter. Landseminariernes
betydning som et økonomisk og kulturelt kraftcenter i
egne, der ikke var begunstiget af den økonomiske udvikling og samfundets
øvrige kulturtilbud, blev efterhånden hovedargumenterne for
at fastholde denne seminarietype, mens de pædagogiske argumenter
gled i baggrunden. Omvendt hævdede tilhængerne af byseminarierne,
at en moderne læreruddannelse som prioriterede elevernes selvstændige
studieindsats og en alsidig skolepraktik forudsatte adgang til
biblioteks- og øvelsesskolefaciliteter, som kun fandtes i storbyerne.
128
Løgstør Avis d. 3/9-1945
129
”Noter om Seminarieflytningen”, i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums
Elevforening, Oktober 1945, 19. Aargang Nr. 3
Ranum Seminariums øvelsesskole
efter schalburgtageaktionen d. 8. oktober 1944
Adelbert Fuglsang-Damgaard (1904-1971),
forstander og rektor ved Ranum Statsseminarium 1947-1971