Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Når Taaning pressede på for en hurtig afgørelse var årsagen også, at
truslen fra Viborg igen var dukket op. Kort tid efter at han havde
indsendt sin ansøgning om en ny seminariebygning, meddelte Taaning
i en ny skrivelse til ministeriet, at han havde modtaget underretninger
om, at kredse i Viborg ville forsøge at få statsseminariet i
Ranum flyttet til Viborg – og hvis det ikke lykkedes, så i stedet søge
om tilladelse til at oprette et privatseminarium i byen. Efter Taanings
opfattelse ville det være en alvorlig trussel mod Ranum Seminarium,
hvis det lykkedes: ” ... at fremme en af alle Forhold saa begunstiget
Medbejler til det uheldigt beliggende Statsseminarium i Ranum ... Viborg
er nemlig gennem det i Tidernes Løb udviklede Jernbanenet bleven det
egentlig Midtpunkt for hele Ranum Seminariums Opland”. At Taaning
fortsat betragtede seminariets flytning som en mulig udgang på sagen
fremgik af hans afsluttende bemærkninger i skrivelsen til ministeriet:
” ... Og idet jeg udtaler som min Formening, at man, hvis Ranum
Seminarium ikke om 8 til 10 år skal begynde at føre en hensygnende
Tilværelse, enten paa Forhaand maa nægte et Privatseminarium i Viborg
Anerkendelse eller flytte Ranum Statsseminarium til nævnte By, andrager
jer underdanigst om, at der maa blive truffet Afgørelse, saa at de planlagte
fornødne Udvidelser og Forbedringer ved Seminariet ikke maa blive
udsatte paa Grund af den Henvendelse, som rimeligvis snart vil ske fra
Viborg, medmindre man optager Flyttesagen til Gennemførelse 111 .”
Viborgs bestræbelser på at skaffe sig et seminarium løb dog ud i
sandet. Taaning kunne således ånde lettet op. Men samtidig måtte
han dog erkende, at hans forslag til en ny seminariebygning ikke lod
sig gennemføre. Efter ministeriets opfattelse var det alt for kostbart.
Taaning udarbejdede derfor sammen med bygningsinspektør Hack
Kampmann et alternativt forslag i form af en tilbygning til den ek-
111 LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år
1898-1905, Taanings brev til ministeriet af 24/5-1905
sisterende seminariebygning til en pris af ca. 50.000 kr 112 . Men også
dette forslag var efter ministeriets opfattelse for dyrt. Den endelige
bevilling til tilbygningen – som blev optaget på finansloven for
1907/08 – kom til at lyde på 37.000 kr.
I april 1908 kunne den ny tilbygning tages i brug. I årsberetningen
skrev Taaning – trods sin skuffelse over den hårdhændede beskæring
af det oprindelige byggeprojekt – at seminariet havde opnået store
fordele ved udvidelsen af seminariebygningen. Pladsforholdene og
navnlig de hygiejniske forhold var blevet betydeligt forbedrede: ”Seminariet
har faaet en velindrettet Badeanstalt med Omklædningsrum i
Forbindelse med Gymnastiksalen. Eleverne faar derfor nu Brusebade efter
hver Gymnastiktime, og, saa ofte det findes ønskeligt, kan alle faa Dampbad
... Fremdeles har Seminariet faaet en stor og smuk Musiksal, hvori
Sang- og Musikundervisningen kan foregaa uden at virke forstyrrende på
den øvrige Undervisning. Til Eleverne er der foruden Samlingsstuen indrettet
et Læseværelse ... Endvidere kan nævnes det ny, rummelige Biblioteksværelse,
en stor tidssvarende Tegnesal med god Belysning og gode Tavler,
et større Lærerværelse, et Kontor til Forstanderen ... Og sidst, men ikke
mindst, skal fremhæves det ny fortrinlige Klasseværelse til Undervisning i
Fysik og Naturhistorie. Det dertil tidligere anvendte mindre Lokale er nu
indrettet til Opbevaring af naturhistoriske Undervisningsgenstande, der
er anbragt saaledes, at Lokalet stadig kan staa aabent for Eleverne, saa de
dagligt kan have Genstandene for Øje. 113 ”
Udvidelsen af seminariebygningen betragtede Taaning dog kun som
første led i en større plan, der havde til formål at: ” ... få tilvejebragt
en rimelig Ordning af de ydre Forhold ved Ranum Statsseminarium, hvis
112
LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år
1898-1905, Taanings brev til Kampmann af 9/12-1905
113
Ranum Statsseminarium i Undervisningsaaret 1907-08, Aarsberetning Juni 1908,
Viborg 1908, s. 22-23
53