Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

36
Omkostningerne ved læreruddannelsen bestod i udgifter til kost
og logi samt undervisningsgebyr, de såkaldte undervisningspenge. I
skoleåret 1880/81 var prisen for et værelse med opvartning, kost og
varme 280-340 kr. pr. år, og i skolepenge betalte eleverne 40 kr. årligt.
Værdigt trængende elever kunne søge statsunderstøttelse. Højeste
stipendieportion var i 1880/81 90 kr. Til sammenligning kan nævnes,
at årslønnen for en arbejdsmand i provinsbyerne i begyndelsen af
1880’eren udgjorde ca. 500 kr. 73
Den typiske elevprofil
Med baggrund i de foranstående betragtninger kan profilen på den
typiske elev på Ranum Seminarium således tegnes forholdsvis skarpt.
Han var en ca. 18-19-årig ung mand fra landet med baggrund i et
gårdmands-, husmands- eller skolelærerhjem. Hans forudsætning
for at deltage i seminariets undervisning var syv års skolegang i almueskolen
og et privat lærlingeforhold hos en skolelærer af et halvt
til et års varighed. For nogle af eleverne var læreruddannelsen deres
ønskeuddannelse, mens den for andre har været det, der – på grund
af legemlige skavanker eller manglende udsigter til et udkomme i
landbruget – var muligt. At læreruddannelsens rekrutteringsgrundlag
havde denne karakter var – set med datidens øjne – ikke overraskende.
Netop dette befolkningssegment havde fra de første statsseminariers
tid været målgruppen for en skolelæreruddannelse. Allerede
i 1818 havde seminariereglementet bestemt, at seminarieforstanderen
ved optagelsen skulle vælge: ” ... de fortringligste, saavel med hensyn
til Kundskaber som Sædelighed”, men han skulle også give: ” ... dem
Fortrin, der ere af Landalmueclassen eller ere Skolelæresønner”, fordi ”de,
der selv ere fødte af Almuefolk paa Landet, ere uden Tvivl meest skikkede
til at være Landsby-Skolelærere, deels fordi de rimeligviis kunne bedre end
andre virke paa Landalmuen, deels fordi de lettere kunne leve tilfreds
73 Even Marstrand, ”Kilder til Kendskab om Arbejdsforholdene og Lønforholdene i
1870 0g 1880”, Nationaløkonomisk Tidskrift, Bind 3, Række 34, 1926, s. 450
med de tarvelige Kaar, hvormed Skolelærer paa Landet i Almindelighed
maae lade sig nøie 74 .”
1.2.3..Lærerne.–.antal.og.baggrund
Da seminariet påbegyndte sin undervisning i Ranum i 1848 bestod
lærergruppen af forstanderen samt en anden- og en tredjelærer. I
1852 blev seminariet opnormeret med yderligere en lærerstilling, og
i 1858, da uddannelsen blev forlænger fra 2 til 3 år, blev der oprettet
et femte lærerembede ved seminariet. Suppleret med en militær
befalingsmand som gymnastiklærer fra 1863 holdt den normering sig
uændret frem til århundredskiftet. Med fem lærere til rådighed blev
fag og timer i undervisningsåret 1899/00 fordelt mellem lærerne, som
angivet i nedenstående oversigt.
Lærerne og fagfordelingen i undervisningsåret 1899/00
Faste lærere
1. Forstanderen (P. Taaning)
Religion, pædagogik, bibelforklaring 15 timer
Praktiske øvelser 3 timer
Skriftlige øvelser 2 timer
I alt 20 timer
74 Her citeret efter Joakim Larsen, Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse, København,
1914, s. 591