Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Ved indvielsen af den nye gymnastiksal i november 1913 kunne Taaning
med stor tilfredshed konstatere, at: ” ... med Opførelsen af det ny
Gymnastikhus er de fornødne og for mange Aar siden planlagte Byggeforetagende
ved Ranum Seminarium afsluttede. Der staar kun tilbage at
ordne og forskønne Omgivelserne ... Seminariet er nu udstyret med udmærkede
Lokaler og for saa vidt der ikke sker større Ændringer i Kravene
til Læreruddannelsen, vil Seminariet i en uoverskuelig Aarrække være
forsynet med fornøden Plads 116 .” Den ”uoverskuelige Aarrække” skulle
vise sig at blive af ca. 20 års varighed.
Den resterende del af Taanings embedsperiode blev præget af den
økonomiske smalhals, der var en konsekvens af vareknapheden og de
stigende priser under 1. verdenskrig. I 1924 trak Taaning sig tilbage
og blev afløst Chr. N.P. Høirup, der kom fra en stilling som skoleinspektør
ved Skive Kommune. Høirup, som var læreruddannet fra
Gedved Seminarium, blev den første ikke-teolog i embedet som forstander
ved seminariet.
2.1.2..1925-1940:.
...........Læreruddannelsesloven.af.1934,
..........krise.og.igen.byggeri
Straks ved sin tiltræden gennemførte Høirup et bygningsmæssigt og
pædagogisk hovedeftersyn på seminariet. Resultatet, som han nåede
frem til, var ikke opløftende. I sit forslag til budget for 1925/26
gjorde han nærmere rede for sagen. Redegørelsen rummede en skarp
kritik af forgængeren, P. Taanings, økonomiske administration. Efter
Høirups opfattelse havde Taaning sparet og underbudgetteret i et
omfang, så: ” ... at alle Forhold her er spartanske, og at man på nogle
116
Ranum Statsseminarium i Undervisningsaaret 1913-14, Aarsberetning Juni 1914,
Viborg, 1914, s. 20-21
Områder ligefrem modtager Indtryk af Fattigdom”. I lokalet beregnet til
naturhistorie og fysik er der ikke plads til samlingerne og heller ikke
plads til indretning af et laboratorium til elevforsøg. Inventaret er
overalt gammelt og nedslidt. Gymnastikredskaber, tavler og geografiske
vægkort, trænger til udskiftning, forstanderkontoret skal forsynes
med en skrivemaskine, den indvendige vedligeholdelse er forsømt
o.s.v. Listen over kritisable forhold på seminariet var lang. Efter
Høirups opfattelse var det muligt, at hans forgængers initiativ:
” ... var blevet svækket baade af Alder og af de Vanskeligheder, han har
haft med at faa sine Forslag gennemført”. Men konsekvensen havde været,
at seminariet i Ranum: ” ... i ringere Grad har faaet Lejlighed til at
udnytte nyere Undervisningsmidler og i ganske høj Grad trænger til Vedligeholdelse
af den indre Del.” Denne opfattelse – skriver Høirup – er:
” ... ikke alene mit personlige Indtryk; thi det deles af Lærerne og for
øvrigt ogsaa af Eleverne. Det er ikke urimeligt, om dette har lagt et vist
Tryk over Arbejdet her, og det er vanskeligt at lade være med at sætte det
i Forbindelse med, at ikke mindre end 4 Seminarielærere i de sidste 6-7
Aar er søgt herfra til andre Statsseminarier, hvad der er ganske uden
Sidestykke i Seminariernes Historie”. Høirup anmodede derfor om en
forøgelse af bevillingerne til seminariet, så det lokale- og udstyrsmæssigt
kunne bringes op på samme niveau som de øvrige statsseminarier.
Et sådant løft ville efter Høirups opfattelse også være en naturlig konsekvens
af, at: ” ... Ranum Seminarium i de sidste 20 Aar har dimitteret
et større Antal Lærere end noget andet Statsseminarium og ogsaa for Tiden
er saa afgjort det mest søgte” 117 .
Henvisningen til Ranum Seminarium som det mest søgte statsseminarium
var et vægtigt argument, der var egnet til at gøre indtryk i
ministeriet, som da også umiddelbart efter imødekom en del af Høirups
ønsker om forbedringer. Men den kritiske tilstandsrapport for
117
LAV C640-2001/10, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1918-25, Hiørups
skrivelse til ministeriet af 29/11-1924
55