Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Tabel 11 Elever med forudgående eksamen optaget på Ranum Seminarium 1910-19 Handelsskoleeksamen Elever optaget med forudgående eksamen 1910-19 4 Mellemskoleeksamen 5 Realeksamen 35 Præliminæreksamen 15 Studentereksamen 5 I alt 64 Kilde: C640-2001/10, Ranum Seminarium, afsendte embedsskrivelser 1918-25, Taanings brev til ministeriet af 5/11-1919 En indirekte karakteristisk af elevernes forkundskaber fremgår også af tilslutningen til den frivillige fremmedsprogsundervisning i tysk og engelsk, der blev tilbudt af seminariet. I 1921 kunne Taaning indberette til ministeriet, at ca. 40 pct. af eleverne fulgte denne undervisning, men mindre end en fjerdedel opnåede eksamen i et eller begge sprog 142 . Hovedparten af eleverne havde reelt ikke muligheder for at tilegne sig et blot elementært kendskab til fremmedsprog på grund af manglende forkundskaber – og var dermed udelukket fra at kunne undervise i folkeskolens eksamensafdeling. Først med seminarieloven af 1934 blev fremmedsprog en obligatorisk del af læreruddannelsen med valgfrihed mellem tysk og engelsk. 142 LAV C640-2001/10, Ranum Seminarium, Afsendte embedsskrivelser 1918-1925, Taanings skrivelse af 12/1-1921 Med læreruddannelsesloven af 1930 bortfaldt kravet om et års forudgående praktisk skolegerning som betingelse for optagelse på et seminarium. Optagelsesalderen blev nedsat til 17 år og elever med eksamen på realskoleniveau eller studentereksamen kunne optages uden prøve, såfremt deres eksamen var gennemført på tilfredsstillende vis. Midt i 1930’erne blev ca. en tredjedel af samtlige elever ved seminarierne optaget på grundlag af en forudgående eksamen, mens to tredjedele blev optaget efter prøve. I Ranum var det dog kun knap en femtedel som blev optaget uden prøve. Forberedelsesundervisningen til prøven blev nu varetaget af en præparandskole ledet af en af seminariets lærere. Præparandklassen havde til huse i den statslige øvelsesskole, men undervisningen var fortsat – her som andre steder – privatundervisning, der blev finansieret ved elevernes egenbetaling 143 . For hovedparten af seminariets elever – i 1949 fortsat ca. 60 pct. – gik den smertefulde vej til optagelse på seminariet over præparandklassens massive terperi 144 . Seminariets elevprofil ved omkring 1950 Den unge mand uden forudgående skoleeksamen og med en opvækst i landbruget bag sig var frem til 1950 stadigvæk en klar og dominerende profil på seminariet. Men han havde nu fået selskab af de unge fra byerne og ikke mindst af et stigende antal kvinder. Og efterhånden også af en del som havde taget en realeksamen – enkelte endda en studentereksamen – inden de startede uddannelsen på seminariet. Spredningen i elevgruppens forudsætninger var efterhånden blevet større. 143 I 1949 overtog seminariet præparandklassen og undervisningen var derefter gratis 144 Meddelelser vedrørende Folkeskolen, Seminarierne mv. for Aaret 1949, København, 1950 69
70 2.3..Undervisning.og.seminarieliv Undervisningen Med læreruddannelsesloven i 1894 blev eksamensretten – som tidligere nævnt – ført tilbage til seminarierne. Mange havde betragtet denne eksamensform som en væsentlig årsag til, at seminarierne var præget af en dogmatisk og stiv undervisningsform, hvis sigtepunkt var den formelle kundskabsreproduktion ved eksamensbordet. Derfor var der forventninger om, at undervisningen kunne udfolde sig under friere former, når den ikke længere var underkastet dette eksamenspres. Forventningerne blev imidlertid ikke indfriet. Nok var prøverne blevet henlagt til seminarierne med de daglige lærere som eksaminatorer. Men eksamensspørgsmålene blev udformet af et centralt udpeget censorkorps på grundlag af en bekendtgørelse, der havde strammet kravene i de enkelte fag. Den eksamensstyrede undervisning med vægt på udenadslære forsvandt derfor ikke. Seminarieelever ved L.C. Müllers buste foran seminariebygningen ca. 1930 Hvordan det ytrede sig i den daglige undervisning omkring århundredskiftet, fremgår af Mads Hartlings 145 erindringer om sin seminarietid i Ranum fra 1903 til 1906. Hartling beretter her om et seminarium, hvor den mere moderne klasseundervisningen endnu ikke havde fortrængt foredraget og den individuelle overhøring af eleverne. Om den teoretiske pædagogikundervisning skriver han, at: ” ... den gav mig ikke ret meget, og det samme gælder Psykologien, som vi stiftede Bekendtskab med gennem Kromanns Lærebog, der forekom mig underlig tør og formel. Fejlen var maaske min. Jeg var vel ikke moden nok til at komme gennem Skallerne og ind til Kernen, men jeg kan ikke undlade at bemærke, at Vejen til Kernen ikke blev lettet os, ja ofte fik vi ikke engang Forstaaelsen af, at der i det hele taget var en Kerne” 146 . En klassekammerats skriftlige notater 147 fra forstanderens pædagogiske forelæsninger bekræfter indtrykket af en formel undervisning, som nøje følger overskrifter og indhold i de anvendte lærebøger 148 og i nogle tilfælde nærmer sig en ordret gengivelse af lærebogsteksten. Hvordan disse formelle betragtninger om ”Sjælelig Opdragelse”, ”Opdragelsens nærmere og fjernere Formaal” og ”Opdragelse og individualitet” skulle oversættes til praktisk brug i skolen har været en gåde for mange af seminariets elever. Derimod var praktikundervisningen i børneskolen et led i uddannelsen, som de fleste elever opfattede som vedkommen- 145 Mads Hartling blev dimitteret fra Ranum i 1906. Han var fra 1945-47 undervisningsminister i Venstres regering 146 Mads Hartling, ”Fra min Ranumtid” i Ranum Statsseminarium 1848 – 1948, Universitetsforlaget i Aarhus, 1948, s. 48-54 147 K.K. Nicolaisen, Pædagogiske optegnelser efter Seminarieforstander P. Taaning og Seminarielærer J. Videbæk, Ranum 1905-06, heftet er opbevaret på seminariet 148 De anvendte lærebøger i pædagogik og psykologi var – ligesom på mange andre seminarier – K. Kromann, Grundtræk af Sjælelæren med Omrids af Tænkelæren, København, 1889 og Cl. Wilkens, Grundtræk af Pædagogikken, København, 1892
Page 1 and 2:
en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4:
Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6:
4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8:
6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10:
8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12:
10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14:
12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16:
14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18:
16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86: 84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100: 98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102: 100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?