Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

kantine, ny forhal samt idrætsbygning med hal og sal. Byggeprogrammet
blev stærkt udvidet, fordi undervisningsministeriet ønskede at
flytte Vejle forskoleseminarium til Ranum, en plan der dog ikke blev
realiseret. I 1965 var byggeriet afsluttet. I samme periode blev byens
første kollegium opført og taget i brug i 1963. I 1967 kom yderligere
et kollegium til. Ranum Seminarium var igen gået styrket ud af en
krise med et stort og moderne bygningskompleks som det synlige
resultat på, at seminariets fremtid var sikret.
Men den kritiske eftertanke meldte sig også. Ville undervisningsministerens
salomoniske løsning af seminariestriden i Nordjylland
på længere sigt være holdbar? Ville der på den anden side af lærermanglen
være plads til fire seminarier i området? Tvivlen herom kom
allerede til udtryk i forstander Fuglsang-Damgaards dimissionstale i
1960, hvor han karakteriserede oprettelsen af de nye seminarier som
en ”inderlig overflødig” og ”usaglig” foranstaltning 158 . På kort sigt var
udvidelsen af seminariekapaciteten dog ikke noget problem. Med den
store tilgang til læreruddannelsen var der plads til alle seminarier i
Nordjylland
Væksten i Ranum fortsatte derfor op gennem 60’erne. Men i 1969
trak det igen op til krise. Denne gang kom truslen fra centralt hold.
I forlængelse af den store revision af læreruddannelsesloven, som blev
gennemført i 1966, havde undervisningsminister Helge Larsen nedsat
et såkaldt seminarieplanlægningsudvalg, som skulle komme med forslag
til fremtidens seminariestruktur. Udgangspunktet for udvalgets
overvejelser var en antagelse om, at den ny læreruddannelse krævede
store seminarieenheder med velfungerende faglokaler og et stort udbud
af linjefag. Udvalget skulle på denne baggrund tage stilling til,
hvor mange seminarier, der fremover ville være behov for, og den geo-
158 Baandet, Årsskrift for Ranum Elevforening 1960, s. 3
grafiske placering af disse. Planlægningsudvalget – i seminariekredse
også kaldet “slagteriudvalget” – barslede i 1969 med et forslag om at
reducere antallet af seminarier fra 29 til 22. En række seminarier i Jylland,
heriblandt Ranum Seminarium, skulle nedlægges 159 . Forslaget
skabte stor uro og vrede i Ranum. Uro, fordi truslen denne gang var
meget konkret, og vrede, fordi man følte, at Ranum blev ofret til fordel
for de nye seminarier, som var blevet etableret i dets opland. Både
rektor, lærerråd, seminariets studerende og lokalpolitikerne arbejdede
hårdt for at imødegå udvalgets konklusioner. Lærerrådet fremlagde
sine argumenter i en pjece 160 , hvor man – udover de pædagogiske
argumenter for at opretholde seminariet – også pegede på seminariets
betydning for egnsudviklingen. Den store lokalpolitiske opbakning
bag seminariet kom til udtryk ved et kommunalt fællesmøde 161 i juli
1969, hvor det blev vedtaget at opføre en svømmehal med placering
i Ranum, således at hallen også kunne anvendes af seminariet. Uden
seminariets tilstedeværelse i området ville den naturlige placering af
hallen have været i Løgstør.
Seminariestormen blev imidlertid afblæst, da det hurtigt viste sig, at
der ikke kunne skabes et politisk flertal bag udvalgets forslag om at
nedlægge seminarier. At oprette nye seminarier havde i det foregående
årti været populære politiske beslutninger. At nedlægge seminarier
berørte en række følsomme egnspolitiske interesser, som ingen partier
ønskede at udfordre, så længe det kunne undgås. Undervisningsministeren
rykkede derfor hurtigt ud med en forsikring om, at hensigten
159
Tage Kampmann, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945-1991, Odense
Universitetsforlag, 1991, s. 120-123. Udvalgets betænkning blev offentliggjort som
Betænkning nr. 531, 1969
160
Ranum Statsseminarium – rapport udarbejdet af et arbejdsudvalg nedsat ved Ranum
Statsseminarium, 1969
161
Parterne i fællesmødet indgik i 1970 i storkommunen Løgstør
77