Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

elever, idet indkvarteringspriserne: ” ... stiger hvert Aar (til næste Aar
forlanges 120 Rbd.), og dog har det viist sig et foruroligende Eksempel
paa, at en Mand, som havde 6 Elever indqvarterede, nødte dem til at
flytte ved yderst slet Kost. – Jeg er bange for, at det stille sig Vanskeligheder
ved Anbringelsen af et stort Antal Elever, og vil ikke undlade at nævne
den Mulighed, at det kan blive nødvendigt at bygge Boliger for Eleverne.”
102 Dermed var kollegietanken for første gang bragt på bane i Ranum.
Men der skulle gå mere end hundrede år før den blev realiseret. Indkvartering
af seminarister var derfor i mange år fremover fortsat et af
de faste omdrejningspunkter for de økonomiske og sociale relationer
mellem seminariet og egnen.
Skoleforholdene i Ranum by var et andet område, som både egnen og
seminariet havde en vital interesse i. ”Praktisk skolegerning” som var
et hovedfag i læreruddannelsen krævede, at seminariets elever under
vejledning kunne øve deres undervisningsfærdigheder i en skole. L.C.
Müller havde oprindeligt foreslået, at seminariet skulle oprettede sin
egen øvelsesskole. Men ministeriet foretrak i stedet, at seminariet anvendte
børneskolen i Ranum som øvelsesskole. Ordningen indebar, at
staten skulle yde tilskud til aflønningen af en hjælpelærer på skolen,
som var forpligtet til at vejlede seminariets elever. Tilskudsordningen
og de samarbejdsrelationer med kommunen som knyttede sig hertil
fungerede under forskellige former til langt ind i det 20. århundrede.
Men samarbejdet var konfliktfyldt, fordi parterne havde forskellige
interesser i sagen. For at skaffe seminarieeleverne de bedste betingelser
for øvelsesundervisning pressede seminariet på for at få omdannet
Ranum Skole til en skole med størst mulig årgangsopdeling og med
undervisning hver dag også i sommerhalvåret. Desuden ønskede
seminariet indflydelse på ansættelsen af de lærere, der skulle fungere
102 LAV C0002-887, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til
direktionen for Ranum Seminarium 1854-57, Lunddahls brev til direktionen af 26/3-
1857 om konsekvenserne af den ny læreruddannelseslov
som vejledere i den praktiske undervisning. Det lokale sogneråd var
imidlertid skeptisk over for tiltag, der ville pålægge det lokale skolevæsen
ekstraudgifter, ligesom forældrene ønskede at fastholde den
begrænsede undervisning i sommerhalvåret for de ældre børn, således
at de kunne deltage i arbejdet i familiens eller andres landbrugsbedrifter.
Trods flere forsøg herpå fra seminariets side lykkedes det ikke
at få en aftale i stand om skolens overgang til staten. Men i 1896 blev
der med tilskud fra staten bygget en ny børneskole i Ranum og ydet
tilskud til ansættelse af ekstra lærere til at forestå vejledningen i praktiske
undervisningsøvelser. Selv om der i dette væsentlige anliggende
var nogle klare interessemodsætninger mellem egnen og seminariet
blev resultatet dog, at børneskolen med seminariets hjælp blev indrettet
som en ”mønsterskole”, hvad både sognerådet og forældrene satte
pris på.
Bageriet i Ranum ca. 1900
49