Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

90
4 Ranum Pædagogseminarium
1984-2011
Undervisningsminister Bertel Haarder havde i forbindelse med
lukningen af læreruddannelsen tilkendegivet, at Ranum som kompensation
skulle have et tresporet socialpædagogisk seminarium.
I 1984 blev de første pædagogstuderende optaget på seminariet.
Institutionen Ranum Statsseminarium var dermed omdannet til et
pædagogseminarium, som frem til 1992 var hjemsted for den socialpædagogiske
uddannelse og derefter for den ny fælles pædagoguddannelse
184 . Seminariet fik en levetid på knap 27 år. I januar 2011 blev
det sidste hold pædagoger dimitteret fra seminariet, hvis bygninger
allerede i 2009 var blevet afhændet til andet formål. Dermed var der
sat punktum for en næsten 200-årig uddannelseshistorie, som i tid
rækker tilbage til oprettelsen af det kongelige skolelærerseminarium i
Snedsted i 1812.
Organisatorisk kom det nye pædagogseminarium i Ranum til at føre
en omtumlet tilværelse i sit korte liv. Perioden fra årtusindskiftet og
fremefter var de store fusioners tid. I 2002 blev seminariet en del af
det nydannede CVU Nordjylland 185 , som omfattede pædagog- og
lærerseminarierne i Aalborg og Hjørring. Medlemskabet heraf varede
dog kun kort tid. Allerede med virkning fra 2004 valgte Ranum at
udtræde af dette CVU til fordel for et medlemskab af CVU Midt-Vest,
som var dannet af lærer- og pædagogseminarierne i Viborg, Ikast,
Nørre Nissum og Skive samt tekstilseminariet i Skals. Da CVU Midt-
Vest i 2008 fusionerede med en række andre CVU’ere i Jylland til
184
En reform af pædagoguddannelsen i 1992 betød, at den tidligere grendeling mellem
social-, børnehave- og fritidspædagoger blev ophævet og erstattet af en fælles pædagoguddannelse
185
CVU er en forkortelse af Center for Videregående Uddannelser
Professionshøjskolen VIA, fulgte Ranum Seminarium med ind i den ny
professionshøjskole. Undervejs i forløbet var seminariets HF-kursus
blevet overtaget af amtet.
En vanskelig start
Pædagoguddannelsen fik ikke nogen let start i Ranum. Lokalt blev
modtagelsen af den nye uddannelse præget af, at mange ikke opfattede
den som en fuldgyldig kompensation for byens tab af læreruddannelsen.
Pædagogseminariet var ikke det ”rigtige” seminarium.
Hertil kom, at de faglige organisationer direkte modarbejdede det nye
seminarium. Allerede før seminariets oprettelse havde pædagogseminariernes
lærerforening henvendt til folketingets uddannelsesudvalg
for, som den udtrykte sig, at påpege: ” ... det absurde i at oprette et
socialpædagogisk seminarium i Ranum, hvor der ikke i miles omkreds
findes relevante praktikinstitutioner. Samtidig kan man frygte, at der
i seminariets begrænsede opland ikke vil være et tilstrækkeligt antal potentielle
ansøger til uddannelsen, beliggenheden og transportvejen taget i
betragtning” 186 . Efterfølgende opfordrede foreningen pædagogernes
faglige organisationer, BUPL og SL 187 , til at undlade ethvert samarbejde
med seminariet og nægte at stille praktikpladser til rådighed
for dets studerende, således at de ikke ville være i stand til at fuldføre
deres uddannelse.
Trods de vanskelige startvilkår lykkedes det dog pædagogseminariet at
overvinde forhindringerne og etablere sig som en uddannelsesinstitution
med en fornuftig tilgang af studerende. Omkring årtusindskiftet,
186
Redegørelse fra seminarielærerforeningen (SLF) sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg
i 1984 vedr. problemerne om udbygningen af den socialpædagogiske uddannelse
på nedlagte seminarier, her refereret fra Aase Riis, Seminarielærer Foreningens
Historie, København, 1997, s. 161
187
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)