Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

30
De betydelige udsving i søgningen forplantede sig med kort varsel til
ændringer i seminariets samlede elevbestand. Fra et foreløbigt toppunkt
i starten af 1860’erne med et samlet antal elever på næsten 70
– hvad man dengang anså for at være tæt på hvad seminariet kunne
rumme – reduceredes elevbestanden i 1870’erne til et niveau på knap
40. I 1880’erne steg elevtallet på ny og nåede i første halvdel 80’erne
op på næsten 90. Ranum var nu blevet landets næststørste statsseminarium,
hvad der – som tidligere omtalt – skabte baggrund for den
statslige bevilling til opførelsen af en ny og større seminariebygning i
Ranum. Men fra begyndelsen af 1890’erne afstedkom den svigtende
søgning igen et kraftigt dyk i elevtallet, som først var overvundet ved
udgangen af århundredet.
Søgningen til seminariet og seminariets elevbestand var således underkastet
nogle betydelige svingninger med bølgedale i 1870’erne
og 1890’erne og en markant bølgetop i 1880’erne. Disse udsving i
søgningen afspejlede udviklingen på landsplan. Tilstrømningen til
læreruddannelsen i 1880’erne var således et generelt fænomen, som
er blevet sat i forbindelse med den samtidige krise i landbruget, der
tilskyndende unge til at søge alternative beskæftigelsesmuligheder.
Omvendt kunne stagnationen i søgningen til læreruddannelsen i
1890’erne hænge sammen med, at fornyet fremgang og optimisme
i landbruget og andre erhverv bremsede ”flugten” til læreruddannelsen
58 . Som en anden årsag til den faldende søgning i begyndelsen
af 90’erne pegede man i samtiden også på den stramning af eksamenskravene
i faget pædagogik, der blev gennemført i 1889, og som
58 Denne sammenhæng kendes også fra senere perioder, hvor tilgangen til læreruddannelsen
og andre velfærdsprofessionsuddannelser har været omvendt proportional med
beskæftigelsesmulighederne på det store arbejdsmarked
efterfølgende resulterede i høje dumpeprocenter ved den afsluttende
lærereksamen 59 .
På det enkelte seminarium kan særlige lokale forhold have svækket
eller forstærket disse generelle tendenser. Når den faldende søgning i
begyndelsen af 1890’erne slog særlig hårdt igennem i Ranum, var det
efter forstander Faartofts opfattelse en følge af den uro, som Guldbrandsen-sagen
havde fremkaldt omkring seminariet – en uro, som
yderligere blev forstærket af den efterfølgende debat om seminariets
flytning. I 1893 bemærkede han således, at: ” ..Ranum Seminarium
lider i flere Retninger under den nuværende Usikkerhed, der virker hæmmende
for Tilgangen og vanskeliggør Bestræbelserne for at føre Seminariet
frem 60 ”.
1.2.2..Eleverne.–.hvem.var.de?
Hvem søgte optagelse på en læreruddannelse i Nordjylland i 1800-tallet?
Hvem var de elever, som prægede institutionens undervisning og
dens sociale liv? I de følgende afsnit skal der – med udgangspunkt i
seminariets årsberetninger – tegnes en profil af seminariets elever.
Køn
En første væsentlig karakteristik af datidens elever drejer sig om deres
køn. Alle seminariets elever var mænd. Fra 1859 var det ganske vist
59
Om tilbagegangen i søgningen til læreruddannelsen skriver forstander Faartoft i
1893: ”Den skyldes vist ikke mindst de senere Aars stærke ”Mandefald” ved Eksamen, der
bevirke, at mange dygtige unge Mennesker foretrække den længere, men sikrere Vej, Studeringerne,
frem for at udsætte sig for den Skuffelse, efter 3 Aars forløb at falde f.eks. i Praktisk
Færdighed”, LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts brev af
8/7-1893 til ministeriet
60
I samme brev som henvist til ovenfor