Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

derstillingen) kun bliver at besætte ved Konstitution 30 ”. Baggrunden herfor var, at rigsdagen arbejdede med planer om at nedlægge et eller flere statsseminarier. Vilstrups næsten ti-årige embedsperiode i Ranum blev derfor en periode, hvor kampen for seminariets overlevelse stod øverst på hans dagsorden. I første omgang var det truslen om en umiddelbar nedlæggelse ved lov, som skulle afværges. Til brug for rigsdagens behandling af planerne om at nedlægge statsseminarier blev Vilstrup kort efter sin tiltræden afkrævet en lang række oplysninger om seminariets optag, elevbestand og dimittender samt redegørelser for bygningernes beskaffenhed. Rigsdagens behandling af sagen mundede ud i, at statsseminariet i Lyngby på Djursland blev nedlagt ved lov i 1872. Samtidig modtog Vilstrup efter mere end tre års konstituering sin kongelige udnævnelse til embedet som forstander i Ranum 31 . Dermed var den umiddelbare politiske trussel mod seminariets eksistens faldet bort. Men det grundlæggende problem – den beskedne søgning og det heraf følgende lave elevtal – plagede fortsat seminariet og skabte usikkerhed om, hvorvidt det på længere sigt ville være muligt at opretholde et seminarium med denne afsides beliggenhed. Vilstrup talte varmt for at bevare seminariet. En redegørelse 32 til ministeriet, afsendt d. 17. oktober 1871, afslutter han med denne indtrængende anbefaling af stedet: ” ... Dette Seminarium har vistnok fornemmelig paa Grund af eiendommelige Charaktetræk hos den Befolk- 30 C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, ministeriets skrivelse af 11/1-1869 31 Ved den endelige lukning af Lyngby Seminarium i 1874 blev dets undervisningsmateriel og inventar fordelt mellem Ranum og Jelling 32 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog 1871-1880, Vilstrups redegørelse til ministeriet af 17/10-1871 ning, som nærmest har været henvist dertil, tildels vel og paa Grund af sin Beliggenhed udenfor de store Strømninger, bevaret et eiendommeligt Præg af Jævnhed og Soliditet, som der efter min Mening bør agtes paa, og som hører til de Ting om hvilke man bør sige: Fordærv det ikke, thi der er Velsignelse derved! ... jeg er ... bekymret for, at disse gode Skolelærer-Egenskaber ved den ufordærvede vestjydske Folkerace skulle blive udviskede ved at Eleverne bleve rykkede op fra deres hjemlige Jordbund og flyttede andetesteds hen.” For Vilstrup var der dog ikke tvivl om, at en øget tilgang til seminariet på længere sigt var den bedste garanti for dets overlevelse. Selv om han ved skoleårets begyndelse i 1870, hvor undervisningen var startet med et samlet elevtal på i alt 32, heraf 9 i den ny 1. klasse, skrev næsten besværgende til direktionen, at: ” ... Undervisningen er begyndt med god Kraft og gaar med særdeles god Orden 33 ”, så var han klar over, at optimismen kunne blive vanskelig at fastholde, hvis der ikke kunne skaffes flere elever. Straks efter sin tiltræden foreslog Vilstrup derfor, at seminariet på lempelige betingelser skulle optage de såkaldte ”realskoleelever” – nu også kaldet ”højskoleelever” – som alene ønskede at følge undervisningen i de to første klasser med henblik på at erhverve sig en almen uddannelse. Tidligere forstandere, bl.a. A.P. Lunddahl, havde – som nævnt ovenfor – været skeptisk indstillet over for denne højskoletankegang. Men på Lunddahls tid – i 1857/58 – var der heller ikke mangel på elever. I lys af den svigtende tilgang stillede sagen sig nu anderledes. I en skrivelse til direktionen henviser Vilstrup til, at et opslag, som han havde indrykket i egnens blade om optagelse af sådanne elever: ” ... havde vakt Opmærksomhed ... og at der hos Gaardmandsklassen baade her og i Thy var en begyndende Interesse for denne Sag. Der var nogen Grund til at haabe, baade at Seminariet kunde faa 33 LAV C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups skrivelse til direktionen af 7/9- 1870 17
18 en ny Betydning som Oplysningsanstalt, og at der derved maaske kunne blive sat en ny Støtte til den gamle Bygning, hvis Existens er truet 34 ”. Vilstrups forsøg på at udvide elevgrundlaget ad denne vej stødte imidlertid på skarp modstand i direktionen. Direktionen frygtede – ligesom de tidligere forstandere Lunddahl og Driebein – at seminariets karakter af et egentligt skolelærerseminarium ville blive truet, hvis man på lempelige vilkår optog unge, som søgte institutionen med et andet formål for øje end en skolelæreruddannelse 35 . Vilstrup måtte derfor konstatere, at denne vej til at styrke seminariets elevgrundlag ikke var farbar. I stort og småt kan man spore Vilstrups bestræbelser på at stabilisere seminariets situation. Ved dets 25-års jubilæum i 1873 ansøgte han ministeriet om midler til at afholde en større festlighed. Denne anmodning blev afslået, hvorefter Vilstrup på eget initiativ sørgede for, at begivenheden blev fejret. Gamle elever, tidligere lærere og repræsentanter fra egnen blev indbudt. En længere redegørelse 36 til direktionen om festlighedernes forløb afsluttede Vilstrup med følgende bemærkninger, som understregede, at jubilæumsfesten ud fra hans betragtning også havde haft sin værdi som en foranstaltning, der kunne mobilisere støtte til seminariet i bredere kredse: ”Jeg tvivler ikke om, at mange af de Unge ville regne Festen blandt deres bedste og dyrebareste Minder. Jeg haaber ogsaa, at den skal tjene til at slynge et Kjærlig- 34 LAV C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups skrivelse til direktionen af 2/9- 1869 35 Denne diskussion blev gentaget i 1970’erne, da man i kølvandet på nedskæringerne af tilgangen til læreruddannelsen talte om at omdanne seminarierne til pædagogiske højskoler 36 LAV C0002-891, Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium 1869-77, Vilstrups redegørelse af 5/9-1873 til direktionen hedsbaand om dem, der høre Seminariet til, og bidrage til, at de samle sig i Kjærlighed for at styrke og støtte deres alma mater, om hun ved Tidernes Ugunst skulle komme til at trænge til deres Støtte.” Andreas F. Krarup Vilstrup (1824-1905), seminarieforstander i Ranum 1869-1878 Kort tid før Vilstrup i 1878 forlod forstanderstillingen i Ranum, skulle han endnu engang besvare en forespørgsel om seminariets lave elevtal. Denne gang ønskede ministeriet og direktionen belyst, hvad der kunne være forklaringen på, at det private seminarium i Gedved
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70:
68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72:
70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74:
72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76:
74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78:
76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80:
78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82:
80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84:
82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86:
84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88:
86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90:
88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92:
90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94:
92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96:
94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98:
96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100:
98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102:
100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?