Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

for Justitsraadens og Kammerraadens Døtre, saa blev de dog foretrukne for disse, de havde jo endnu Ungdommens Skønhed over sig ... Der var mange, der gerne ville have deres Døtre afsat til Seminaristerne, og det var derfor en let Sag at faa en Baldame ... Salen var pyntet og oplyst med Stearinlys i Trælysekroner pyntede med Grangrene. Etiketten fordrede, at vi skulle have hvide Handsker paa, derimod var vi fri for at anskaffe Kjole; det var der jo heller ikke mange, der havde Raad til. Ballets Højdepunktet var Kotillonen, der var arrangeret af Kammerraadens Datter, Frøken Ingerslev. Det gjaldt jo om at faa mange Ordener. Det var Silkesløjfer og Buketter, som ens Hjertens Dame heftede paa Frakkeopslaget. Mellem Dansene trakteredes med kold Punch.” Mens efterårsfesten således fandt sted under iagttagelse af borgerskabets festetikette, foregik forårets festlige begivenhed, fastelavnsballet, under mere løsslupne former. Også her måtte de mandlige elever supplere sig med damer udefra. I Løgstør Avis averterede to seminarister efter baldamer til festen og kort tid efter kunne avisen meddele, at seminaristernes: ” ... Avertering ... ikke har været forgæves. 17 Billetter mærkede ”Alvor” ligger for Tiden på ”Løgstør Avis”s Kontor og venter paa de to Ungersvende”. Seminariets fester var tilsyneladende også for omegnens unge kvinder interessante begivenheder. Udover de officielle seminariefester blev der tillige afholdt klassegilder i seminariets gymnastikhus eller i værtsfamiliernes storstuer. Fra denne tid stammer også det kostskoleprægede hierarki, der blev etableret mellem seminariets klasser. En af seminariets tidligere elever beskrev i et tilbageblik ”Rangstigen” mellem seminariets tre klasser – ”Pædagogerne”, ”Pelikanerne” og ”Tutterne” – på følgende måde: ”Tredje Klasses Folk, ”Pædagogerne”, staar selvfølgelig øverst; dernæst anden Klasse, ”Pelikanerne”, der er på Puppestadiet og derfor er de mest rolige. Sidst kommer ”Tutterne”, der ved enhver Lejlighed maa agere Oppassere. De maa hente Øllet ... og løbe efter Femøreskager, hvis en ”Pædagog” bliver lysten efter søde Sager”. For at opnaa at blive Dus med de to andre Klasser maa ”Tutterne” ogsaa gøre et større Gilde, hvor de højtidelig optages i det broderlige Lag ... Men selv efter Dusgildet maa ”Tutterne” føre en beskeden Tilværelse. Til Morgensangen maa de pænt holde sig nede ved Indgangsdøren, mens ”Pelikanerne” anbringer sig midt i Salen og ”Pædagogerne” troner oppe ved Orgelet” 98 . Til de kostskoleprægede disciplineringsmidler hørte også elevavisen ”Sprøjten” med anonyme indlæg skrevet af eleverne om deres kammerater. Smædeskrifterne blev læst højt af redaktøren ved en ”Sprøjteaften”, hvortil der var mødepligt 99 . 1.4..Egnen.og.seminariet Ranum Seminariums 50-års jubilæum i 1898 blev markeret med udgivelsen af et festskrift udarbejdet af seminarielærer C.M.C. Kvolsgaard. Heri anstillede Kvolsgaard en sammenligning mellem Ranum anno 1848 og anno 1898. I 1848 da seminariet blev flyttet til byen – det var før udtørringen af Vilsted Sø – var Ranum en usund og fugtig lokalitet som bestod af nogle gamle rønner beboet af fæstere under godset Bjørnsholm. Selv om det oprindelig var meningen, at seminarieeleverne skulle bo hos bønderne i Ranum, var der så få velegnede indkvarteringssteder, at flertallet i de første år måtte søge ud til nabobyerne Vilsted, Malle og Brøttrup for at skaffe sig kost og logi. I 1898 var det ifølge Kvolsgaard et hel andet Ranum, som mødte de nyankomne seminarielever. Det var nu en: ” ... ikke saa lille Landsby, 98 Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, 4. årgang, nr. 5, 1929. I anledning af seminariets 80 års jubilæum skrev en tidligere elev, forfatter og hospitalsforstander K.K. Nicolaisen, et indlæg i Baandet med titlen ”Elevernes daglige Liv og Færd” med erindringer fra seminarietiden omkring århundredskiftet”. ”Tutterne” og optagelsesgildet omtales også af Kristian Nikolaj Krogh i kammeratbogen for årgang 1880-83, se C640-2001/49, Ranum Seminarium, Kammeratbog Aar 1880-1883 99 Der er desværre ikke bevaret eksemplarer af ”Sprøjten” 47
48 idet der findes 21 Gaarde, Udflyttere medregnet, og en 70 Huse med eller uden Jord. Den har som de fleste større Landsbyer sin Præstegaard, Fattiggaard, Kro og Mølle, et Mejeri, en Sparekasse og en Sygekasse, Telefon til Overlade, Løgstør osv., et Brevsamlingssted med to Gange daglig kørende Post til og fra Løgstør i Forbindelse med Togene, Dampskibene og Posten over Aggersund til Fjerritslev og over Nibe til Aalborg. Men den har ogsaa et vist købstadsagtigt Præg, idet her er Gadebelysning, foreløbig dog kun 14 Lygter, og en Mængde Næringsdrivende, hvoraf de fleste paa Købstadsvis holde Svende og Drenge. Her er 2 Træhandlere, 3 Købmænd og 1 Brugsforening, 1 Ølbryggeri, 1 Fotograf osv. At der f. Eks. sidste Aar blev bygget paa 14 forskellige Steder i selve Byen, dels nye Huse, dels Udvidelser af ældre, tyder ogsaa paa, at Ranum nu er en By i Fremgang. 100 ” Hovedgaden i Ranum ca. 1890 100 C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98 i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s. 12 Den fremgang for Ranum, som her skitseres, kan i høj grad tilskrives seminariets tilstedeværelse i byen. Seminariet blev for både byen og den nærmeste omegn et økonomisk og kulturelt kraftcenter. Seminariets økonomiske betydning kom stærkest til udtryk i elevernes indkvartering hos den lokale befolkning. I de første år efter seminariets tilflytning til byen udgjorde prisen for kost, bolig og vask 60 Rdl. For at få de sparsomme midler til at slå til delte mange elever seng og værelse. At have sit eget værelse blev først almindeligt i løbet af 1880’erne. Seminariets årsberetning indeholdt hvert år en omtale af indkvarteringspriserne. I 1879 – det første år med en trykt beretning – var prisen for bolig med seng og opvartning samt kost og varme fra 250 til 320 kr. pr. år, for bolig, seng og brænde alene 80 kr. Prisen holdt sig på dette niveau århundredet ud. Med en elevbestand på seminariet, der voksede fra i starten ca. 40 til i nogle perioder at nå op på ca. 90 var indkvartering af en eller ofte flere seminarister en betydelig supplerende indtægtskilde for mange husstande i byen og omegnen. Allerede forstander A.P. Lunddahl havde dog et skarpt blik for, at den stærke efterspørgsel på indkvartering set i forhold til byens størrelse undertiden kunne give anledning til udnyttelse af seminaristerne. I sin første beretning for skoleåret 1851/52 skriver han om eleverne, at: ” ... deres daglige liv lader hvad angaaer navnlig Rumlighed i Logierne vistnok Adskilligt tilbage at ønske” selv om det dog er blevet bedre end tidligere, idet: ” ... Bræddegulv have efterhaanden for Bønderne afløst Leergulvene i ”Seminaristquartererne”” 101 . Senere under tyfusepidemien i 1857 gjorde han opmærksom på, at eleverne var en særligt udsat gruppe på grund af deres ofte kummerlige boligforhold. Og da den ny seminarielov samme år forlængede læreruddannelsen fra to til tre år forudså han, at det kunne blive vanskeligt at skaffe ordnede indkvarteringsforhold til det heraf følgende større antal 101 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog 1842-57, s. 101
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86: 84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100:
98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102:
100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?