Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

”Fokus”. Seminariet fik sin egen filmklub, og foreningen ”Musik og
Ungdom” afviklede hvert år et stort antal koncerter, hvor den moderne
rytmiske musik også var repræsenteret. Fra midten af 60’erne begyndte
forandringens vinde at blæse stærkere. Den fælles morgensang
ved undervisningsdagens begyndelse faldt bort. I elevforeningens blad
Båndet drejede debatterne sig nu om apartheid, u-lande og seksualundervisning
i skolerne. Og på lederplads kunne bladets redaktør rette
kritik mod rektors mange embedsrejser, som medførte fravær fra seminariet
og undervisningen 175 . I løbet af 70’erne brød ungdomsoprøret
så endeligt igennem. Omgangsformer og livsstil ændrede sig både
blandt de studerende og i lærergruppen. Festerne blev afviklet under
friere former og nogle dimissioner gennemført uden den sædvanlige
rektortale. Traditionstabet var stort, og med den stigende velstand og
de bedre transportmuligheder begyndte de studerende at orientere sig
mod kulturtilbuddene uden for Ranum.
3.3..1980-1987:.
........Slutspillet.for.lærerseminariet.i.Ranum
Begyndelsen af 1970’erne var for læreruddannelsen en periode præget
af vækst og en optimistisk tidsånd, som også gjorde sig gældende i
Ranum efter at slagteriudvalgets rapport var blevet taget af bordet.
Men idyllen var kortvarig. I horisonten trak skyerne sammen, og
fra slutningen af 70’erne brød et langvarigt uvejr løs over seminarielandskabet.
Da uvejret havde lagt sig ti år senere, var dette landskab
radikalt forandret. De 29 lærerseminarier var blevet reduceret til 18.
Blandt de seminarier, som ikke overlevede stormen, var Ranum, hvor
optagelsen til læreruddannelsen ophørte i 1984.
175
”Kom hjem, kom hjem, oh, kom dog hjem!”, leder i Båndet, december 1966, 41.
årgang
Baggrunden for læreruddannelsens krise
Den dybe og langvarige krise for læreruddannelsen, som satte ind
omkring 1980, var et resultat af et samspil mellem gennemgribende
forandringer i samfundsstrukturen, det konjunkturbestemte tilbageslag
i samfundsøkonomien i 70’erne og den sektorspecifikke planlægning
på læreruddannelsesområdet 176 .
Fra midten af 60’erne gennemgik det danske samfund en dybtgående
forandringsproces, som førte danske kvinder ud på arbejdsmarkedet
i et omfang, som var enestående set i en international sammenhæng.
Etablerede familie- og kønsrollemønstre blev brudt op. Den børnerige
familie blev erstattet af en ny familietype med 1-2 børn, og fødselstallet
faldt fra knap 90.000 i midten af 60’erne til ca. 50.000 i begyndelsen
af 80’erne. I skolerne begyndte børnetallet efterhånden at vige
samtidig med, at der blev uddannet flere lærere end nogensinde før.
Lærermanglen, som havde været et dominerende uddannelsespolitisk
problem siden 2. verdenskrig, var ved slutningen af 1970’erne vendt
til en begyndende arbejdsløshed blandt de nyuddannede.
Den politiske reaktion på disse ændrede vilkår var en stærk styring af
tilgangen til læreruddannelsen. Holdoptagelsen på landets lærerseminarier
blev reduceret fra 196 hold i 1973 – det hidtil største optag i
læreruddannelsens historie – til ca. 60 hold i midten af 80’erne. Fra
begyndelsen af 80’erne blev styringen af tilgangen til uddannelsen tillige
understøttet af håndfaste råd og vink i Undervisningsministeriets
Vejledningsavis, hvor lærernes beskæftigelsesområde blev udpeget som
et område med høj arbejdsløshedsrisiko for nyuddannede.
176 Læreruddannelsens historie i denne periode er beskrevet indgående af en uddannelsens
hovedpersoner fhv. rektor og undervisningsinspektør Tage Kampmann, se Tage
Kampmann, Kun spiren frisk og grøn ... Læreruddannelse 1945-1991, Odense Universitetsforlag,
1991
85