Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College
Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College
Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
34<br />
redelseskurser for at kunne klare sig i konkurrencen med de private<br />
seminarier 66 . En sådan udvidelse af seminariets statsfinansierede virksomhed<br />
fandt dog ikke tilslutning i ministeriet. Forberedelsesundervisningen<br />
forblev derfor i privat regi.<br />
Seminariets ”Tut-klasse” 1882. Tut-klassen var den yngste klasse.<br />
Bemærk seminaristhuen. Midt i forreste række – med bowlerhat –<br />
sidder andenlærer Alfred Sylvester Levinsen<br />
66<br />
LAV C640-13, <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong>, Kopibog 1880-97, Faartofts brev til ministeriet<br />
af 6/11-1895<br />
Fra begyndelsen af 1880’erne begyndte der at dukke ansøgere op<br />
med realskole- eller præliminæreksamen. Efter seminariets vurdering<br />
kunne de optages i 1. eller 2. klasse. Men ansøgere af denne type var<br />
undtagelsen. Omkring århundredskiftet var langt den største del af<br />
eleverne på <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong> stadigvæk unge mennesker uden<br />
andre forudsætninger for deltagelse i seminariets undervisning end de<br />
kundskaber og færdigheder, som de havde erhvervet sig i almueskolen<br />
og i deres etårige praksis hos en skolelærer.<br />
Motiver til valg af skolelærergerningen<br />
Motiverne til de unge mænds valg af skolelærergerningen har givetvis<br />
været meget forskellige. Nogle søgte uddannelsen, fordi de på grund<br />
af legemlige skavanker ikke kunne deltage i datidens hårde arbejde.<br />
Således den 19-årige indsiddersøn Jens Olsen Christensen, der i 1849<br />
søgte om optagelse på seminariet, men måtte afvente en særlig tilladelse<br />
fra ministeriet, fordi han havde en ”Svaghed” i højre arm.<br />
Ministeriet meddelte på sin sædvanlige pertentlige facon, at:<br />
” ... den omtalte Legemsfeil ikke skal være til Hinder for hans Optagelse<br />
som Elev paa Seminariet, saafremt han er i stand til at skrive med høire<br />
Haand, men at det Ansøgte i modsat Fald ikke kan bevilges 67 ”. Andre<br />
var utvivlsomt drevet af lyst og interesse for faget som f.eks. den<br />
16-årige skolelærersøn Johan Peter Christensen, der i 1862 søgte<br />
ministeriet om dispensation fra alderskravet med den motivering, at<br />
han fra sin: ” ... tidlige Barndom stedse har havt Lyst til Skolefaget 68 ”.<br />
Endelig har vilkårene i det dominerende landbrugserhverv også spillet<br />
en væsentlig rolle for de unges valg. I perioder med økonomisk<br />
afmatning i erhvervet har lærergerningen været et alternativ inden<br />
for mulighedernes rækkevidde – og for nogle tillige muligheden for<br />
67<br />
LAV C0002-885, Ministerielle skrivelser til direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong> <strong>1848</strong>-<br />
50, ministeriets skrivelse til direktionen af 30/1-1849<br />
68<br />
LAV C0002-889, Ministerielle skrivelser til direktionen for <strong>Ranum</strong> <strong>Seminarium</strong> 1862-<br />
64, ansøgerens brev til ministeriet af 10/2-1862