Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

ensen frafaldt kravet om afskedigelse af Guldbrandsen. Men i 1890
blev afskedigelsen effektueret.
Sagen affødte en lang række kommentarer i det lokale dagblad ”Løgstør
Avis”, som alle kredsede om de påståede politiske motiver for
afskedigelsen. Den 30. maj 1890 omtaler avisen sagen under overskriften
”En opsigtsvækkende Afskedigelse” og refererede Guldbrandsen
for at have givet udtryk for, at han: ” ... ikke selv kan tænke sig anden
Grund en den, at han har søgt at modarbejde, at den høirepolitiske Lære
blev dreven på Seminariet. Han mente, at ligesom det var strængt forbudt
der at øve selv de mindste Udslag af demokratisk Virken, saaledes maatte
det ogsaa være utilladeligt, at der blev dreven aabenlys Propaganda for
Høirepolitik” 45 . I den efterfølgende avispolemik angreb Guldbrandsens
tilhængere – mange af dem var hans tidligere elever på seminariet
– navnlig seminarielærer Peter Ryge Nielsen, der som bestyrelsesmedlem
i den konservative klub i Løgstør blev beskyldt for åbenlyst
at have agiteret for Højres ”provisoriepolitik” blandt eleverne og fået
dem til at tegne sig for bidrag til Københavns befæstning. I et andet
indlæg blev Ranum Seminarium karakteriseret som en institution,
der efterhånden havde udviklet sig til: ” ... en ægte provisorisk Anstalt,
hvis Lærere ere Medlemmer af den konservative Klub i Løgstør, og hvis
Undervisning er gennemsyret af en Aand, der svarede hertil 46 ”.
Den offentlige polemik omkring sagen var en belastning for seminariets
renommé i venstrekredse, hvor seminariets forstander og lærergruppe
blev fremstillet som regeringstro højrefolk. Endnu i 1895
refererede forstander Faartoft til sagen, da han omtalte de vanskelige
forhold, som seminariet havde virket under: ” ... navnlig i de senere
Aar siden den uheldige Guldbrandenske Affære, hvorved det (seminariet)
45 Løgstør Avis d. 30/5-1890
46 Løgstør Avis d. 18/7-1890
blev lagt for Had, et Had, hvormed det endnu forfølges fra flere Sider, om
end det siden baade har skiftet Forstander og det halve Lærerpersonale 47 .”
Guldbrandsen blev efter sin afsked ansat ved ”Randers Venstreblad” og
senere i 1894 valgt til folketinget som repræsentant for Venstre 48 .
De politiske initiativer på
læreruddannelsesområdet og Ranum Seminarium
Den fri konkurrence på læreruddannelsesområdet havde skabt grobund
for en underskov af private forberedelsesanstalter, der kappedes
om på kortest mulig tid at forberede deres elever til at aflægge prøve
for den centrale eksamenskommission. Efterhånden var der bred
enighed om, at konkurrencen truede læreruddannelsens kvalitet. På
denne baggrund blev der i 1894 vedtaget en ny læreruddannelseslov,
som på to områder gennemførte væsentlige ændringer i uddannelsen.
For det første skulle alle, som indstillede sig til lærereksamen, have
gennemgået et treårigt uddannelsesforløb på et statsseminarium eller
et af staten anerkendt privatseminarium 49 . For det andet blev den
centrale lærereksamen afskaffet. Den afsluttende prøve blev ført tilbage
til seminarierne, hvor lærerne fungerede som eksaminatorer, mens
en censorkommission skulle formulere eksamensspørgsmålene og
udpege censorer. Ændringerne blev modtaget med tilfredshed i hele
seminarieverdenen. Ikke mindst afskaffelsen af den centrale eksamen
blev opfattet som et stort pædagogisk fremskridt. Det var således ikke
resultatet af reformbestræbelserne som skabte uro i Ranum, men en
47
LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse til
ministeriet af 23/7-1895
48
Fhv. lektor ved Ranum Seminarium Karl Nielsen har givet en veldokumenteret
redegørelse for sagen, se Karl Nielsen, ”En afskedigelse i Ranum”, kronik i Aalborg
Stiftstidende d. 1. september 1973
49
Privatseminarier kunne opnå statsanerkendelse, hvis de opfyldte en række nærmere
specificerede krav vedrørende elevtal, bygninger, øvelsesskoleforhold mv.
23