Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

76
dannelsesloven fra 1954 desuden stillede krav om flere og bedre
faglokaler og moderne biblioteksfaciliteter, stod det hurtigt klart, at
der skulle bygges nyt, hvis seminariet skulle videreføres. Behovet for
en bygningsudvidelse aktualiserede igen – trods den store søgning
til institutionen – diskussionen om det hensigtsmæssige i fortsat at
opretholde Ranum Seminarium. Men denne gang udspillede diskussionen
sig på en scene, hvor der var sket afgørende ændringer. Mange
provinsbyers ihærdige forsøg på at få oprettet lærerseminarier havde i
løbet af 1950’erne fået ny vind i sejlene på grund af den omfattende
lærermangel. Trods de faglige organisationers og embedsværkets advarsler
mod oprettelse af nye seminarier gav politikerne efter for de
lokale krav med en sand ”seminarieeksplosion” til følge. I 1950’erne
fik Ranum Seminarium i sit traditionelle opland selskab af først Skive
Seminarium, der blev oprettet i 1952, og senere af seminariet i Hjørring,
som åbnede sit præparandkursus i 1956. Som den største by i
Nordjylland gik Ålborg også ind i kampen om at sikre sig et lærerseminarium.
Sammen med Nørresundby, Hasseris og Sundby-Hvorup
søgte Ålborg i 1956 undervisningsministeriet om tilladelse til at
oprette et seminarium. Undervisningsministeriet afviste ansøgningen
med henvisning til, at Nordjyllands Amt allerede havde et seminarium
i Ranum og et andet på vej i Hjørring. Ålborg gav dog ikke op.
I 1959 blev den gamle idé om at flytte seminariet i Ranum til Ålborg
igen lanceret – denne gang med forslag om, at seminariebygningerne
i Ranum kunne anvendes til gymnasium i Vesthimmerland. Forslaget
blev straks imødegået af sognerådet i Års, som netop på dette
tidspunkt arbejdede ihærdigt på at skaffe sig tilladelse til at oprette et
gymnasium i deres by.
Uroen om seminariesituationen i Nordjylland fortsatte – og i Ranum
bredte usikkerheden sig. Ville undervisningsministeren give tilladelse
til den nødvendige bygningsudvidelse i Ranum? Eller ville han give
efter for presset fra Ålborg og acceptere at seminariet blev flyttet til
Ålborg?
Ranum Statsseminarium – efter den store udvidelse
1963-65 af arkitekt kgl. bygningsinspektør L. Teschl.
Den trelængede øvelsesskole blev forbundet med
seminariet af en ny klassefløj og festsal samt kantine.
Til venstre for klassefløjen ses den nye hal og gymnastiksal
(luftfoto ca. 1970)
I denne vanskelige situation, hvor ministeren var udsat for pres fra
flere sider, valgte han en løsning, som i hvert fald på kort sigt kunne
skabe ro i Nordjylland. Ålborg fik lov til at oprette sit eget lærerseminarium.
Men samtidig gav han under et besøg i Ranum tilsagn om, at
seminariet her skulle bevares og have lov til at iværksætte udvidelsen
af bygningerne. I november 1961 forelå finansudvalgets endelige
godkendelse af projektet 157 . Det blev det hidtil største, men – skulle
det vise sig – også sidste byggeri på seminariet. Udvidelsen omfattede
bygningen af en fløj med fag- og klasselokaler i fire etager, festsal,
157 Båndet, Årsskrift for Ranum Seminariums Elevforening 1961, s. 41-42. Undervisningsministeriet
havde allerede d. 23. juli 1959 nedsat et byggeudvalg til at forestå
projektering og gennemførelse af en bygningsmæssig udvidelse af Ranum Seminarium,
se Båndet, Årsskrift for Ranum Seminariums Elevforening 1959, s. 16-20