Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Seminarium har i de senere Aar været kendeligt aftagende, og da dette efter Ministeriets Skøn i overvejende Grad skyldes dets isolerede Beliggenhed, rejser det Spørgsmål sig naturligt, om ikke en Flytning af Seminariet til en Købstad og da helst til en bekvem beliggende større Købstad maatte være ønskelig. Man kunne tænke sig at lægge Seminariet ved Aalborg og da samtidig at give det en saadan Udvidelse, at det kunde optage saa vel mandlige som kvindelige Elever, saaledes at samtidig det hidtil projekterede Kvindeseminarium kunne bortfalde 53 .” J.C. Sørensens efterfølger som forstander, J.L. Faartoft, tilsluttede sig begejstret forslaget om at flytte seminariet til en større by som et led i oprettelsen af et fællesseminarium for mænd og kvinder. Argumenterne for seminariets flytning sammenfattede han i tre hovedpunkter 54 . For det første, skrev han: ” ... nærer jeg frygt for, at det vanskeligt vil lykkes at bringe Seminariet til rigtig at blomstre, saa længe det ligger her i Ranum ... jeg anser det for meget tvivlsomt, om det ... vil kunne faa en saadan Tilgang, som et Statsseminarium bør have, dvs. fyldte Klasser. Dertil ligger det for isoleret, selv naar nu Hobro-Løgstørbanen åbnes.” Geografisk set var det også et problem, at seminariet i sit opland havde fået: ” ... en ny Konkurrent i Seminariet i Nørre-Nissum”, som måtte formodes at: ” ... drage det største Antal af Indre-Missions Retningen til sig”. For det andet var det hans – ligesom tidligere J.C. Sørensens – opfattelse, at seminariets flytning til en større by vil have en udviklende og civiliserende indflydelse på både elever og lærere. Bylivet ville: ” ... i mange Henseender virke gavnligt på de unge vordende Lærere. Eleverne 53 LAV B004-1168, Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 1890-1903, ministeriets skrivelse af 7/7-1893 54 LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse af 8/7- 1893 til ministeriet her ere som regel noget tunge, ofte kejtede og ubehjælpsomme, en hel Del snæversynede. De trænge til at slibes af, til at faa deres Synskreds udvidet og ville derfor sikkert have godt af nogle Aars Ophold i en By ... Ogsaa for os, Seminariets Lærere, vil det være gavnligt. Vi leve meget isoleret, se kun faa Mennesker udenfor den daglige Kreds.” Også hensynet den legemlige sundhed talte for en flytning af seminariet fra Ranum: ” ... hvis Klima med dets hyppige Taage og stærke Blæst næppe er sundt”. Endelig – og denne grund angiver Faartoft som hovedårsagen til at flytte seminariet – var der: ” ... Hensynet til den praktiske Læreruddannelse, det Fag et Seminarium i fortrinlig Grad bør lægge Vægt paa. Det vil vist være indlysende, at i en Landsby som Ranum, hvor der kun er én Skole, én Lærer, ca. 100 Børn i 2 klasser, hvor de store Børn kun gaa én Dag om Ugen i Skole i Sommerhalvåret, kan der selv med den største Flid kun gives Seminariets Elever en mangelfuld Øvelse i praktisk Skolegerning”. Seminariets isolerede beliggenhed, bylivets udviklende indflydelse på såvel elever som lærere og de større byers muligheder for at stille bedre øvelsesskolefaciliteter til rådighed var således baggrunden for Faartofts indtrængende anbefaling om at flytte seminariet til en større by. Faartoft understregede, at han i disse synspunkter var i overensstemmelse med sine lærere, der dog foretrak, at seminariet blev flyttet til Aalborg, mens han selv anbefalede Viborg som ny seminarieby. Faartofts anbefaling faldt dog ikke i god jord hos seminariets direktion, som skarpt tog afstand fra planerne om en flytning af seminariet. Argumenterne om seminariets isolerede beliggenhed og de mangelfulde øvelsesskoleforhold ville direktionen ikke anerkende. Efter dens opfattelse var Ranum: ” ... ved Dampskibslinierne på Limfjorden og ved Jernbaneforbindelsen sydfra til Løgstør bragt i forholdsvis god og ingenlunde ubekvem Forbindelse med det Opland, hvorfra der kan paaregnes Tilgang til Seminariet”, ligesom forholdene på seminariets øvelsesskole 25
26 uden store bekostninger kunne forbedres. Det var direktionens principielle opfattelse, at en læreruddannelse hørte hjemme på landet og ikke i købstæderne. Købstadslivet kunne måske give eleverne: ” ... en ydre Politur men vistnok kun med Forliis af noget bedre: Tilfredsheden med deres Stand og Kaar, Evnen til senere hen at finde sig tilrette i deres tarvelige, begrændsede Forhold”. Forslaget om et fællesseminarium var måske blot udslag af ”en forbigaaende Tidsstrømning” og et sådant fællesseminarium skulle ikke: ” ... kjøbes paa Ranum Seminariums Bekostning”. Afslutningsvis tilføjede direktionen dog, at såfremt flytteplanerne imod forventning blev fastholdt, vil dens anbefaling være at flytte seminariet til Viborg 55 . Sagen om flytningen af seminariet førte således til et skarpt opgør mellem en direktion, der repræsenterede den mere klassiske læreruddannelsestænkning, og en forstander, hvis opfattelse af læreruddannelsen i højere grad var påvirket af tidens kulturelle strømninger. Sagen mistede imidlertid sin aktualitet, da der ikke kunne skaffes politisk flertal for forslaget om oprettelsen af et fællesseminarium for mænd og kvinder. Men trods ændringerne i de politiske vilkår fortsatte Faartoft ihærdigt sine bestræbelser for at få seminariet flyttet. Efter vedtagelsen af den nye læreruddannelseslov i 1894, som på en lang række områder sidestillede stats- og privatseminarierne, var ministeriet indstillet på, at statsseminarierne skulle bringes op på et niveau, så de kunne måle sig med privatseminarierne. På den foranledning indsendte Faartoft en skrivelse, hvori han redegjorde for de ønskelige forbedringere i Ranum. Gymnastikhuset skulle ombygges, der skulle anlægges en sportsplads og endelig skulle der opføres en ny børneskole. Men i bemærkningerne til det efterfølgende budgetforslag for finansåret 1896/97 stillede Faartoft sig tvivlende overfor, om det var fornuftigt at ofre så store summer, når der nu: ” ... med rette klages 55 LAV B004-1168, Viborg Stiftamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium 1890-1903, direktionens skrivelse til ministeriet af 2. August 1893 over Seminariets uheldige, isolerede Beliggenhed”. Efter hans opfattelse ville seminariet: ” ... aldrig komme til at trives her paa dette afsides, uskønt beliggende og kedelige Sted, saaledes som vore faa Statsseminarier burde det”. Den ringe tilgang til seminariet virkede efter hans opfattelse også ind på eksamensresultaterne. Når seminariet praktisk talt måtte optage alle ansøgere kunne det: ” ... aldrig præsentere tilsvarende Eksaminer til et Seminarium, der som f.eks. Jelling kan udskyde Halvdelen af Aspiranterne”. Efter hans opfattelse var Ranum blandt statsseminarierne: ” ... ubetinget Stedbarnet ... L. Chr. Müller, i hvis Tid Seminariet blev flyttet, skal heller aldrig have været tilfreds her i Ranum”. Derfor anmodede han igen ministeriet om, at seminariet flyttes.” ... enten som jeg tidligere har tilraadet til Viborg, hvor det vil komme til at ligge fortrinligt for vort gamle Opland, eller, hvis ikke andet kan naas til den lille By Løgstør, hvis Kommunalbestyrelse, efter hvad der er mig bekendt, er villig til at bringe alle rimelige Ofre for at faa Seminariet flyttet dertil 56 ”. Heller ikke denne henvendelse gav noget resultat. Hele sagsforløbet har næppe været uden indflydelse på, at Faartoft i foråret 1896 valgte at søge bort fra Ranum. Selv om seminariets flytning var Faartofts hjertesag som forstander, gjorde han en betydelig indsats i Ranum til gavn for seminariet. På hans foranledning blev seminariets gymnastikhus udvidet med omklædnings- og badeværelse, klasserne blev forsynet med nye tomandsborde og ved Limfjorden blev der bygget badehus og badebro. Desuden lykkedes det ham at få en aftale i stand med sognerådet om børneskolen i Ranum, som seminariet anvendte som øvelsesskole. Aftalen indebar, at sognerådet opførte en ny skolebygning. Staten ydede tilskud til anskaffelse af inventar til skolen og skulle desuden yde tilskud til aflønning af skolens 1. lærer samt yderligere en lærer og en lærerinde, som vejledte seminarieeleverne i praktisk skolegerning. Det var også i hans em- 56 LAV C640-13, Ranum Seminarium, Kopibog 1880-1897, Faartofts skrivelse af 23/7- 1895 til ministeriet
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78:
76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80:
78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82:
80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84:
82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86:
84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88:
86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90:
88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92:
90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94:
92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96:
94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98:
96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100:
98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102:
100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?