Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Midt i den ophedede debat blev Ranum udsat for endnu et forstanderskifte. Efter blot tre år på posten valgte Aa. Morville i 1947 at forlade Ranum til fordel for forstanderstillingen på Jonstrup Statsseminarium. Som ny forstander 130 udpegede ministeriet A. Fuglsang- Damgaard, som forblev seminariets leder til sin død i 1971. Ved sin tiltræden blev han spurgt om sin holdning til seminariets flytning til en større by. Hans svar var ikke ganske klart, idet han med en henvisning til debatten om en fornyelse af læreruddannelsen med større vægt på selvstændige studieformer udtalte: ” Hvis den nye Seminarieordning imødekommer de saakaldte Reformkrav i vidt Omfang, kan det blive sagligt nødvendigt at flytte Seminariet, ellers kan jeg ikke se nogen Grund hertil. 131 ” I løbet af kort tid skulle det dog vise sig, at seminariet i Fuglsang-Damgaard havde fået en forstander, som helhjertet gik ind for seminariets forbliven i byen. Efter forhandlinger med ministeriet, hvorunder Fuglsang-Damgaard flere gange refererede til egnens utryghed på grund af usikkerheden om seminariets forbliven i byen, meddelte ministeriet i begyndelsen af 1948, at staten ville bygge en ny øvelsesskole i Ranum. Ved seminariets 100-års jubilæum i september 1948, hvor undervisningsminister Hartvig Frisch var blandt de indbudte gæster, takkede Fuglsang-Damgaard undervisningsministeriet og de bevilgende myndigheder for tilsagnet om den nye øvelsesskole, fordi denne bygning var: ” ... en Borgen for, at Ranum Seminarium nu endelig ligger fast og kan indrette hele sit Arbejde og sin Fremtid herefter” 132 . I sin tale ved jubilæet bekræftede Frisch dette synspunkt. Bevillingen til opførelsen af øvelsesskolen var et tilsagn om: ” ... at dette Seminarium, som nu fejrer sit 100. år, fortsat skal blive 130 Fra 1959 ændredes ledertitlen fra forstander til rektor. Fuglsang-Damgaard blev således også seminariets første rektor 131 Samtale med Forstander Fuglsang-Damgaard i Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, December1947, 21. Aargang Nr. 4 132 Aalborg Stiftstidende d. 2. september 1948 og være et værdifuldt Led i hele Danmarks Læreruddannelse”. 133 Ranum gik således – ligesom i 1934 – styrket ud af krisen med et nyt skolebyggeri, som det synlige bevis på statens vilje til at opretholde Ranum som seminarieby. Da den nye øvelsesskole blev indviet i 1950 kunne forstander Fuglsang-Damgaard derfor med tilfredshed konstatere, at: ” ... I Dag har vi her I Ranum et Seminariekompleks, som kan maale sig med de største og bedste i Landet” 134 . Ranum Statsseminarium med den ny trelængede øvelsesskole fra 1950, arkitekt kgl. bygningsinspektør E. Packness (luftfoto fra 1955) 133 Hartvig Frisch’ tale ved Ranum Seminariums 100 års jubilæum er opbevaret i Hartvig Frisch’ arkiv, kasse 10, læg 26, Arbejderbevægelsens Arkiv 134 Båndet 1950 nr. 6, Årsskrift for Ranums Elevforening 61
62 Kort tid efter den lykkelige afslutning på øvelsesskolesagen kom Ranum Seminarium igen i offentlighedens søgelys. Årsagen hertil var den såkaldte Kaalund-Jørgensen-affære. Kaalund-Jørgensen, som var statskonsulent for folkeskolen og seminarierne, skulle i november 1948 medvirke som censor ved en pædagogisk prøve på Ranum Seminarium for en af seminariets lærere. Eleverne på seminariet nægtede imidlertid at møde op til undervisningen som en protest mod Kaalund-Jørgensen, der efter deres opfattelse havde udvist uværdig national adfærd under besættelsen. Den ekstraordinære tjenestemandsdomstol havde i 1945 frikendt ham for anklagerne herom, men på præmisser, der af mange blev opfattet som skarp kritik af hans adfærd. Elevernes ”strejke” medførte, at undervisningsminister Hartvig Frisch personligt involverede sig i sagen. Frisch mødte op på Ranum Seminarium, hvor han belærte eleverne om retsstatens principper og pålagde dem at skrive en stil, som skulle afdække deres kendskab til tjenestemandssagen mod Kaalund-Jørgensen og deres motiver til at modsætte sig tjenestemandsdomstolens afgørelse. Sagen vakte stor opsigt og var – set fra forstanderens stol – ubehagelig, fordi den kunne belaste forholdet til de centrale myndigheder, hvis velvilje gang på gang havde vist sig at være af vital betydning for seminariets beståen. Ved en ihærdig diplomatisk indsats lykkedes det for Fuglsang-Damgaard at afslutte sagen uden at der gik skår i seminariets gode forhold til ministeriet 135 . 2.1.4..Seminariet.og.egnen Seminariers 100-års jubilæum i 1948 blev afholdt med stor tilslutning fra de lokale myndigheders og befolkningens side. Begivenheden 135 Om Kaalund-Jørgensen-affæren se Hans Støttrup Jensen, ”Kaalund-Jørgensenaffæren på Ranum Statsseminarium – en udløber af restopgøret efter besættelsen”, i Uddannelseshistorie 2009, 43. årgang, s. 55-87 blev dermed også et synligt bevis for, at der siden 50-års jubilæet i 1898 var sket nogle afgørende ændringer i seminariets relationer til egnen. Fra at være den noget fjerne statsinstitution – det kgl. skolelærerseminarium – havde seminariet udviklet sig til at blive et egnsseminarium med et tæt forhold til lokalsamfundet. Selv om der fortsat kunne være uenigheder mellem det lokale sogneråd og seminariet om f.eks. finansieringen af øvelsesskolen, var der overordnet set en klar forståelse af seminariets kulturelle og ikke mindst økonomiske betydning for egnen. Seminariets eksistenskriser bidrog til at skærpe denne forståelse og resulterede i øget lokal opbakning til institutionen. At de to forstandere P. Taaning og Chr. Høirup – der begge havde lange embedsperioder i Ranum – aktivt engagerede sig i lokale forhold som medlemmer af Ranum-Malle sogneråd, bragte også seminarium og egn tættere ind på livet af hinanden. Seminariets lokale rodnet havde vokset sig stærkt. 2.2..Eleverne.–.hvor.mange.og.hvem? Udviklingen i elevbestanden I den første halvdel af 1900-tallet oplevede seminariet ikke tidligere tiders dramatiske udsving i elevsøgningen og elevbestanden. Med tre fyldte klasser – en på hver årgang – balancerede seminariets elevtal omkring 85-95 elever – dog med mindre dyk i 20’erne og begyndelsen af 30’erne, se tabel 6. Med forlængelsen af læreruddannelsen fra tre til fire år i 1930 blev seminariet elevbestand udvidet med en klasse på fjerde årgang, således at det samlede elevtal fra 1940 nåede op på ca. 120 elever eller 150, hvis eleverne i præparandklassen medregnes. I undervisningsåret 1949/50 var tilstrømningen til seminariet så stor, at der for første gang blev optaget en dobbeltklasse. Seminariets kommende vækstperiode var begyndt.
Page 1 and 2:
en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4:
Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6:
4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8:
6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10:
8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51 and 52: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 53 and 54: 52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86: 84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100: 98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102: 100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris
show all

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?