Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Seminariets vækst blev effektivt udnyttet af den nye forstander. Jørgen
C. Sørensen, der oprindeligt var uddannet som lærer ved Jonstrup
Seminarium, havde søgt stillingen i Ranum efter opfordring fra ministeriet.
Han blev af sine omgivelser opfattet som en effektiv og dygtig
administrator. Med elevfremgangen som løftestang fik han igangsat
et omfattende byggeprogram på seminariet. I 1883 blev seminariets
gymnastikhus forhøjet og forbedret, og i 1886 blev den gamle seminariebygning
erstattet af en ny bygning i to etager med betydeligt
større klasselokaler, særskilte lokaler til seminariets bibliotek og samlinger,
musikstue og lærerværelse samt mindre værelser til orgelspil,
opbevaring af undervisningsmateriale mv. Byggeprogrammet blev
realiseret i sidste øjeblik set i forhold til elevsøgningen, som toppede
i midten af 1880’erne. I en skrivelse af 15/3-1886 havde ministeriet
forespurgt forstanderen om en udvidelse af seminariets bygning
fortsat var nødvendigt: ” ... naar henses til det nuværende Elevtal ved
de forhaandenværende Undervisningslokaler 39 ”. J.C. Sørensen svarede
hertil, at han anså udvidelsen for at være nødvendig for ”Undervisningens
Tarv”, selv om han måtte medgive ministeriet, at: ” ... Tilgangen
vel i de senere Aar har været noget i Aftag og mulig kan gaa længere ned
40 ”. Herefter blev der på finansloven for året 1886/87 bevilget et
beløb på ca. 16.000 kr., således at der kunne bygges en etage på den
eksisterende seminariebygning. Beløbet anvendte den foretagsomme
Sørensen, som selv påtog sig opgaven med byggeopsynet, imidlertid
til at nedrive den gamle seminariebygning og opføre en helt ny. Det
gav ministeriet anledning til spidst at bemærke: ” ... at det efter Omstændighederne
bifaldt, at der er bygget et nyt Seminarium i stedet for en
39 LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887
40
LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887, Sørensens skrivelse af 16/3-
1886 til ministeriet
Etage paa det gamle, men at Ministeriets Samtykke skulde og kunde have
været indhentet forinden 41 ”.
Krisen i 1890’erne
Efter vækst og nybyggeri i 1880’erne bankede krisen igen på seminariets
dør i begyndelsen af 1890’erne. Søgningen til seminariet faldt
fra midten af 1880’erne og i begyndelse af 1890’erne var det samlede
elevtal på ny under 40. Seminariet stod derfor i en svag udgangsposition,
da den fornyede politiske interesse for læreruddannelsen affødte
en række initiativer, der satte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige
i fortsat at opretholde et seminarium, der efterhånden rutinemæssigt
blev karakteriseret som ”afsides beliggende”. Men inden disse forhold
tages op til drøftelse skal vi se nærmere på en afskedigelsessag i Ranum,
som i 1890 gav anledning til en voldsom debat om seminariets
ståsted i provisorietidens tilspidsede kamp mellem regeringen og den
politiske opposition anført af venstrepartierne.
En politisk afskedigelse
I maj 1890 meddelte ministeriet, at seminarielærer Niels Guldbrandsen,
efter indstilling fra forstanderen og med direktionens anbefaling,
var blevet afskediget fra sin stilling på Ranum Seminarium. Niels
Guldbrandsen var i offentligheden kendt for at sympatisere med partiet
Venstre i datidens forfatningskamp. Sit forslag om Guldbrandsens
afskedigelse havde forstander J.C. Sørensen begrundet med hensynet
til seminariets tarv. Efter Sørensens opfattelse anfægtede Guldbrandsen
forstanderens autoritet, ligesom han chikanerede og bagtalte de
øvrige lærere. Og blandt eleverne, som han ”indbød i sit Hus”, havde
han: ” ... med største Ugenerthed gjort alle Seminariets Forhold til
Gjenstand for Samtale og Kritik, og har navnlig ikke ladet det mangle
paa nedsættende Udtalelser om alt, navnlig om alt, hvad der bærer nav-
41
LAV C640-2, Ranum Seminarium, Journal 1874-1887, ministeriets skrivelse af
24/9-1886
21