Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

gere omtalt – i 1857 foreslå, at seminariet blev ”henflyttet” til et andet sted i et af de to stifter, hvis sundhedsmæssige grunde talte herfor. Derimod var direktionen ud fra en klassisk læreruddannelsestænkning modstander af at flytte seminariet til en større by 106 . Den tredje hovedaktør omkring seminariet var forstanderen, der indtil 1895 tillige var sognepræst for Bjørnsholm-Malle sogn. Det var karakteristisk for den her omtalte periode, at langt de fleste forstandere kun beklædte dobbeltembedet som forstander og præst i en kortere årrække. Set fra et lokalt synspunkt var de fremmede fugle på vej til enten et bedre præstekald 107 eller en mere attraktiv forstanderstilling. To forstandere – V.A.V. Driebein og N.A. Larsen – forlod således Ranum til fordel for forstanderstillinger i henholdsvis Jonstrup og Jelling, mens Ranum ikke på noget tidspunkt oplevede at forstandere fra andre seminarier søgte dobbeltembedet i Ranum. C.M.C. Kvolsgaard kunne derfor i sit 50-års jubilæumsskrift i 1898 skrive, at: ” ... ingen Forstandere har villet ”dø i sin Rede” her” 108 . Men heller ikke en langvarig ansættelse i Ranum medførte pr. automatik, at forstanderen blev en fortaler for seminariets beliggenhed i Ranum. En sammenligning mellem Vilstrup og Sørensen, der som de to eneste beklædte forstanderstillingen i ca. 10 år, illustrerer dette 109 . Vilstrup forsvarede gennem hele sin forstanderperiode seminariets beliggenhed 106 Som tidligere omtalt viste det sig dog i 1893, at direktionen – hårdt presset – også havde sin lokalpolitiske dagsorden. Hvis ministeriet fastholdt, at seminariet skulle flyttes, så burde det efter direktionens opfattelse flyttes til Viborg – og ikke til Aalborg 107 Om præstekaldet i Ranum skrev seminarielærer P.P. Smith således, at: ” ... det vil være enhver præst en Umulighed at tænke sig Ranum som et blivende Sted” (P.P. Smitt, ”Vor Læreruddannelse” i Vor Ungdom, Tidsskrift for Opdragelse og Undervisning, 1893, s. 143) 108 C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted 1812-48 og Ranum 1848-98 i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s. 45 109 Vilstrup var forstander 1869-1878, Sørensen 1878-1891 i Ranum, mens Sørensen anbefalede at flytte det til en større by. Af de øvrige forstandere udmærkede Faartoft sig ved at føre en langvarig kamp for seminariets flytning, ivrigt bakket op af seminariets lærere. Faartofts referencepunkt var ikke lokalsamfundet, men ministeriet og ministeriets interesse i at anvende seminariets flytning som løftestang for oprettelsen af et fællesseminarium i en større by. Ranum Seminarium må således i det 19. århundrede karakteriseres som en typisk statsinstitution med stærke forbindelser opad til ministeriet og embedsapparatet, men med et lokalt rodnet, som var svagere udviklet. Den tættere symbiose mellem egnen og seminariet udvikles først i løbet af det 20. århundrede, hvor to forstandere – P. Taaning og A. Fuglsang-Damgaard – vælger at ”blive i reden” og fungere som forstandere i hen ved 25 år for begges vedkommende. Hvordan kunne en institution som Ranum Seminarium uden støtte fra et stærkt bagland overleve de mange attentater, som det var udsat for i 1800-tallet? En væsentlig del af svaret finder man i de geografiske forhold. Ved århundredskiftet var Ranum Seminarium forsat den eneste læreruddannelsesinstitution i Nordjylland. Af hensyn til dette områdes forsyning med uddannede lærere kunne en egentlig nedlæggelse af institutionen ikke komme på tale, men derimod nok en flytning til en anden by i området. Imidlertid viste det sig, at en flyttesag straks mobiliserede en række modstridende lokale interesser. Skulle det ”henflyttede” seminarium placeres i Viborg, i Aalborg eller i Randers? Mange kunne blive enige om det hensigtsmæssige i at flytte det ”afsides beliggende” seminarium. Men enigheden hørte op, når der skulle udpeges en ny seminarieby. I praksis havde Ranum Seminarium derfor et geografisk monopol, som det først mistede, da der i 1950’erne blev oprettet en række nye seminarier i Nordjylland. 51
52 2 Ranum Seminarium 1900-1950 2.1..Institutionshistorien Med seminarieloven af 1894 blev der skabt orden og fasthed omkring læreruddannelsen. Da statsstøtten til seminarieeleverne samtidig blev væsentligt forøget, var uddannelsen igen blevet attraktiv. I de følgende år begyndte søgningen til seminarierne på ny at stige. 2.1.1..1900-1925:. ...........Vækst,.stabilisering.og.nyt.byggeri Også i Ranum mærkede man de nye tider. Efter århundredskiftet nåede den samlede elevbestand op på ca. 90 elever og holdt sig – med små svingninger – på dette niveau frem til 1930. Set i et historisk perspektiv var der tale om en langvarig stabilisering af seminariets elevgrundlag på et højt niveau. Ganske som i 1880’erne gav også det stigende elevtal efter århundredskiftet anledning til at rejse krav om en udvidelse af seminariet. I 1899 var Peter Taaning blevet udnævnt til forstander på seminariet. Han var den første forstander, som blev ”tiden ud”, idet han i 1924 – efter næsten 25 år i Ranum – lod sig pensionere fra forstanderstillingen. Taaning kunne derfor i et langsigtet perspektiv arbejde med sine planer for en gennemgribende fornyelse af seminariets bygninger og en forskønnelse af dets omgivelser. I maj 1905 fremsendte Taaning et forslag til ministeriet om, at der skulle opføres en ny toetages seminariebygning i Ranum til en udgift af ca. 140.000 kr. Forslaget om et nybyggeri begrundede Taaning med, at seminariebygningen fra 1886 ikke levede op til de krav, som en moderne uddannelse stillede til lokaler og udstyr. Undervisnings- og faglokaler var for små, det gamle gymnastikhus var utidssvarende og forstanderen havde ikke en kontorplads til sin rådighed. Seminariet havde: ” ... i lange Tider, paa Grund af de stadige Flytningsplaner, intet væsentligt søgt eller opnaaet i Retning af tidssvarende Udvidelser og Forbedringer”. Med henvisning til det stadig stigende elevtal understregede Taaning, at situationen ikke længere var holdbar, og han anmodede derfor om: ” ... at nærværende Forslag maa blive fremmet og fremmet snarest” 110 . Peter Taaning (1857-1943), seminarieforstander i Ranum 1899-1924 110 LAV C640-2001/6, Ranum Seminarium, Modtagne og afsendte embedsskrivelser år 1898-1905, Taanings brev til ministeriet af 7/5-1905
Page 1 and 2: en beretning fra en udkant midt i v
Page 3 and 4: Formuleringen ”en udkant midt i v
Page 5 and 6: 4 Forord Når fortiden skal genskab
Page 7 and 8: 6 København i 1790 og Bernstorffsm
Page 9 and 10: 8 Sammen med to andre lærere - and
Page 11 and 12: 10 direkte til ministeren for Kirke
Page 13 and 14: 12 De mange beklagelser og direkte
Page 15 and 16: 14 at understrege, at der også i R
Page 17 and 18: 16 at føre egne elever til afslutt
Page 19 and 20: 18 en ny Betydning som Oplysningsan
Page 21 and 22: 20 betragtet som betydelige ulemper
Page 23 and 24: 22 net af Autoritet ... Det er i de
Page 25 and 26: 24 række andre forhold og tiltag,
Page 27 and 28: 26 uden store bekostninger kunne fo
Page 29 and 30: 28 Tabel 1 Ranum Statsseminarium 18
Page 31 and 32: 30 De betydelige udsving i søgning
Page 33 and 34: 32 Tabel 3 Ranum Statsseminarium: G
Page 35 and 36: 34 redelseskurser for at kunne klar
Page 37 and 38: 36 Omkostningerne ved læreruddanne
Page 39 and 40: 38 for lærerrådets virksomhed 75
Page 41 and 42: 40 ner”. Interessant i denne samm
Page 43 and 44: 42 se hæmmede: ” ... enhver Semi
Page 45 and 46: 44 Tabel 5 Skolelærereksamen 1881-
Page 47 and 48: 46 af dimittenderne blev omtalt i v
Page 49 and 50: 48 idet der findes 21 Gaarde, Udfly
Page 51: 50 Samlivet mellem seminarium og eg
Page 55 and 56: 54 Bygninger hidtil har henligget s
Page 57 and 58: 56 seminariet kunne også bruges me
Page 59 and 60: 58 byggetilskud, hvis ministeriet v
Page 61 and 62: 60 Der manglede visse Muligheder fo
Page 63 and 64: 62 Kort tid efter den lykkelige afs
Page 65 and 66: 64 Kønsfordelingen - kvindernes in
Page 67 and 68: 66 Elevernes sociale baggrund Til l
Page 69 and 70: 68 Tabel 10 Ranum Statsseminarium:
Page 71 and 72: 70 2.3..Undervisning.og.seminarieli
Page 73 and 74: 72 følgende måde i et indlæg i e
Page 75 and 76: 74 En tidligere elev, den ovenfor n
Page 77 and 78: 76 dannelsesloven fra 1954 desuden
Page 79 and 80: 78 var at bevare alle eksisterende
Page 81 and 82: 80 forudsætning for at deltage i s
Page 83 and 84: 82 Tabel 17 De lærerstuderendes fo
Page 85 and 86: 84 Tabel 19 Lærerpersonale ved Ran
Page 87 and 88: 86 De uddannelsessøgende reagerede
Page 89 and 90: 88 Senere blev der udarbejdet flere
Page 91 and 92: 90 4 Ranum Pædagogseminarium 1984-
Page 93 and 94: 92 Mange af de pædagogstuderende -
Page 95 and 96: 94 Med dominansen af ældre studere
Page 97 and 98: 96 Efterskrift Allerede i slutninge
Page 99 and 100: 98 Kilder og litteratur Arkivmateri
Page 101 and 102: 100 Kampmann, Tage, Kun spiren fris

Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?