Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

40
ner”. Interessant i denne sammenhæng er også de stilemner, som man
har fundet det passende at lade kommende skolelærere reflektere over.
I skoleåret 1880/81 har 3. klasse bl.a. skulle besvare følgende opgaver:
”Hvad skal en Lærer gjøre for at vække Børnenes Interesse for Undervisningen?”,
”Om anvendelse af straffe og belønninger ved Undervisningen”,
”Om de Fænomener ved vort Legeme, som ledsage vore Følelser og røbe
dem for andre”, ”Hvilke Hensyn bør man tage ved Indgaaelsen af Ægteskab?”
og ”Ydmyghed og Beskedenhed”. 81
Men skal man tættere på undervisningens metoder og arbejdsformer
og den ånd, som herskede i undervisningen, er man henvist til de
erindringer om seminarietiden, som f.eks. findes nedskrevet i de såkaldte
vandre- og kammeratbøger. Nogle årgange tog initiativ til at
lade en sådan bog cirkulere mellem sig. Ved hjælp af bogen kunne de
gamle elever holde kontakt med hinanden, fortælle om deres liv og
mindes tiden på seminariet. Kristian Nikolaj Krogh, der blev dimitteret
i 1883, skrev i en sådan bog et længere indlæg om undervisningen
og lærerne på seminariet 82 .
”Den daglige Undervisning”, skriver Nikolaj Krogh: ” ... begyndte hele
Aaret Kl. 8 og sluttede Kl. 2. Ca. Kl. 7½ fik jeg Kaffen paa Sengen. Jeg
kunde da lige naa at faa den slugt, komme i Tøjet, gjort lidt Toilette og
saa af Sted over Engen paa Seminariet. Det hele kunne naaes paa ½
Time”.
Undervisningsdagen begyndte med en fælles andagt i seminariets
orgelstue. Forstanderen læste et lille stykke i en andagtsbog, derefter
blev der bedt fadervor og afsluttet med en salmesang, hvortil en af
seminariets elever spillede på orgel. De tre klasser på seminariet havde
81 Ranum Seminarium i Undervisningsaaret 1880-81. Aarsberetning, Kjøbenhavn, 1881
82 C640-2001/49, Ranum Seminarium, Kammeratbog Aar 1880-1883
hver sit undervisningslokale, hvor eleverne sad på løse bænke ved
langborde – først fra 1886 blev seminariet udstyret med tomandsborde.
Klasseværelserne var beregnet til ca. 20 elever. Mens Krogh
gik på seminariet var der imidlertid på grund af den store søgning til
seminariet ca. 25-30 elever i hver klasse. ”Om Sommeren” fortsætter
Krogh: ” ... naar det var varmt, kunde det tit knibe med at holde sig
vaagen i Middagstimerne. Min Sidemand, der skraaede Tobak, stak en
Ende til mig; det hjalp paa Søvnigheden”.
Krogh giver i sin fremstilling en karakteristik af seminariets daværende
lærere og herigennem også en beskrivelse af den undervisning, som
seminariet tilbød årgangen. Beskrivelsen er sine steder præget af en
betydelig kritik, der ikke mindst retter sig mod forstanderen J.C. Sørensen.
Forstanderens undervisning manglede: ” ... Gnisten der omsætter
al den ulmende Energi til Kraft ..., der var ikke noget, der fængede ...
Vi lærte at lystre, ikke at lyde ... Krarup Vilstrups Grammatik skulde vi
lære, saa vi kunde remse Forfatterens Forklaringer op ... Hans (forstanderens)
Religionstimer var anlagt med Eksamen for Øje ... Og kunde der
engang imellem i hans Fremstilling af Troslæren være noget, der kunde
være Aand og Liv over, saa blev man som oftest trukket ned paa Jorden
igen med et Udbrud som dette: Det vil jeg bede dem lægge mærke til, det
vil De let kunne komme op i til Eksamen ... Professor Hegaards ”Om
Opdragelsen” der var udkommet et par Aar i Forvejen, maatte vi lære
næsten ordret. Han selv (forstanderen) maatte have ualmindelige Evner
til at kunne tilegne sig andres Tanker; thi hans pædagogiske Foredrag var
næsten ordret efter Hegaard.”
De øvrige lærere ved seminariet og deres evne til at undervise eleverne
får også et ord med på vejen. Andenlærer Alfred Sylvester Levinsen,
som underviste i dansk og historie, holdt nogle interessante foredrag
om litteratur: ”Han var selv en poetisk Natur; det var en Nydelse at høre
ham læse Poesi”. Men: ” ... han forstod ikke Begrænsningens Kunst” og
derfor: ” ... var vi knapt naaet gennem Bøgerne, inden Eksamen stod