Ranum Seminarium 1848-2011 - VIA University College

68
Tabel 10
Ranum Statsseminarium:
Geografisk rekruttering 1945,
eleverne fordelt efter bopæl før optagelsen
Vesthimmerland
1945
32.7 %
Vendsyssel 18.2 %
Hanherred og Thy 11.8 %
Aalborg 10.9 %
Østhimmerland 9.2 %
Randers 3.6 %
Uden for seminariets distrikt 13.6 %
I alt 100.0 %
Kilde:
Baandet, Medlemsblad for Ranum Seminariums Elevforening, Oktober 1945, 19. Aarg. nr. 3
Undersøgelsens resultater viser, at der var sket en yderligere indsnævring
af seminariets område, idet mere end tre fjerdedele af seminariets
elever nu kom fra Himmerland, Vendsyssel samt Hanherred og Thy.
Tabellens tal er også bemærkelsesværdige, fordi de dokumenterer, at
ca. en tredjedel af eleverne blev rekrutteret fra det tyndtbefolkede
Vesthimmerland, som var seminariet geografiske nærområde. Tallene
taler deres tydelige sprog om institutionens udvikling fra et regions-
til et egnsseminarium.
En anden karakteristisk ændring i rekrutteringsmønstret, som dog
ikke kan aflæses med de geografiske inddelinger der er anvendt i
ovenstående tabel, var byernes stigende betydning som leverandører
af elever til seminariet. Men går man til dimittendfortegnelserne kan
udviklingen aflæses. I 1946 viser denne fortegnelse, at over halvdelen
af seminariets dimittender var født i købstæder. Den tid, hvor mindre
end en håndfuld af seminariets elever kom fra byerne, var for længst
overstået.
Elevernes forkundskaber og uddannelsesbaggrund
Læreruddannelsesloven af 1894 havde strammet kravene til optagelse
på et seminarium. Men der var fortsat adgang til at indstille sig til
optagelsesprøven uden en forudgående skoleeksamen. Efterhånden
blev det almindeligt at følge en forberedelsesklasse, inden man gik til
prøve. I Ranum blev forberedelsesundervisningen, som tidligere omtalt,
varetaget af lærerne på Ranum børneskole og gennemført i skolens
lokaler efter normal skoletid. For langt de fleste elever på seminariet
var baggrunden for deres optagelse derfor stadigvæk den syv-årige
landsbyskole suppleret med forberedelsesundervisning af kortere eller
længere varighed samt mindst et års deltagelse i praktisk skolegerning
under vejledning af en lærer. De faglige krav ved optagelsen svarede
niveaumæssigt til en god mellemskoleeksamen. Havde man taget præliminær-,
real- eller studentereksamen, var der mulighed for at blive
optaget i 2. klasse og få overført karakterer fra studentereksamenen
til lærereksamenen. Det var imidlertid en mindre andel af de optagne
elever på Ranum Seminarium, der havde en sådan eksamensbaggrund.
I tiåret 1910-19 optog seminariet 64 elever med forudgående
skoleeksamen svarende til ca. en femtedel af det samlede optag i
perioden. Blandt dem var realeksamen den hyppigst forekommende
eksamensform, se tabel 11. I landet som helhed havde ca. halvdelen af
de optagne seminarieelever en forudgående eksamen som ballast.