Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Studieteknik
Thisted Gymnasium & HF-Kursus

Indhold
Klasserumskultur 6
Nye klassekammerater 6
Regler for god opførsel i klassen 6
Arbejdsformer og aktivitet 7
Klasseundervisning 7
At være aktiv (med øvelser) 7
At være ansvarlig (med øvelse) 8
Mundtligt oplæg eller foredrag (med øvelser) 9
Den stille elev i klasseundervisningen (med øvelse) 10
Gruppearbejde 11
Det korte gruppearbejde 11
Det længere gruppearbejde 12
Projektarbejdsformen 13
Projektarbejdets faser 13
Problemformuleringsskema 16
Planlægning og gennemførelse af hjemmearbejdet 17
Langsigtet planlægning 17
Planlægning af den daglige forberedelse 17
Faste rammer for tid og sted 18
Når der opstår problemer 18
At tage noter 19
Hvorfor skrive noter? 19
Traditionelle undervisningsnoter (med øvelser) 20
Mindmap (med øvelser) 21
Forberedelsesnoter (med øvelser) 22
Noternes organisering i mapper 23
Noter på computer 24
Læsemetoder 25
Skimming 25
Overblikslæsning 26
Hurtiglæsning 26
Nærlæsning 26
Studielæsning 26
Træningsøvelser til at blive en hurtigere læser 26
At evaluere 27

Indledning
På gymnasiet/HF er der fokus på det faglige, og der er naturligvis en masse nyt,
der skal læres i de forskellige fag, men for at det skal blive overkommeligt at tilegne
sig alt det nye, er det nødvendigt også at lære, hvordan man arbejder på en
effektiv måde. Det kaldes studieteknik.
Dette hæfte handler om, hvordan studieteknik og gode arbejdsvaner anvendes i
praksis og viser forskellige metoder til at tilegne sig og fastholde den viden, man
får i fagene. Det er vigtigt at arbejde målrettet i starten, så metoderne kan blive
grundigt indarbejdede og indgå som en naturlig del af det daglige arbejde, dvs. at
dette hæfte skal inddrages i undervisningen.
Gymnasiet og HF er studieforberedende uddannelser, og studietekniske metoder
er, sammen med det faglige stof, nødvendige forudsætninger for at gennemføre
en videregående uddannelse.
Samtidig sparer studieteknik og gode arbejdsvaner tid i den daglige forberedelse,
så der også er plads til at dyrke fritidsinteresser.
Studievejlederne på Thisted Gymnasium og HF-kursus

Klasserumskultur
Hvorfor er nogle klasser rare og inspirerende at være i for både elever og lærere,
mens andre ikke er? Hvorfor er det ofte sådan, at de klasser, der har det sjovt
sammen, også er de klasser, der arbejder godt sammen? Det er der ikke et helt
enkelt svar på, men det har noget at gøre med klasserumskultur, og dermed noget
at gøre med at overholde nogle helt elementære regler for samvær i klassen.
Nye klassekammerater
Noget af det mest spændende ved at begynde på en ny skole er at møde de andre
i klassen, men det kræver også meget energi at lære så mange nye mennesker
at kende. Samtidig er det nødvendigt at markere sig i timerne og vise, hvem man
er, og hvad man kan. Der er med andre ord rigtig meget på spil i den første tid for
den enkelte, men hvis det skal blive en god klasse, må hver enkelt elev, oven i alt
det andet, også være bevidst om, at hun/han har ansvar for, at alle hurtigt kommer
til at føle sig trygge i klassen. Ingen bør føle, at ”de andre” er en slags fjender, der
griner, når der fx ikke svares rigtigt på lærerens spørgsmål. I en god klasse er der
masser af plads til at dumme sig og udvikle sig.
Regler for god opførsel i klassen
Den vigtigste forudsætning for, at den nye klasse bliver en god klasse, er således
uden tvivl den enkeltes tolerance og respekt over for de andre i klassen, og denne
respekt har ikke mindst noget at gøre med en seriøs holdning til skolearbejdet.
Nogle klasser kan helt af sig selv skabe en god klasserumskultur, men for en sikkerheds
skyld formulerer vi her de regler, som er god praksis på Thisted Gymnasium
og HF
1. Man kommer til tiden
2. Man forbereder sig til timerne og orienterer læreren, hvis man ikke har
læst.
3. Man deltager aktivt i timerne
4. Man medbringer relevante bøger og andet materiale
5. Man markerer, hvis man ønsker at sige noget
6. Man forstyrrer ikke undervisningen med privatsnak
7. Man forlader ikke klassen uden at spørge om lov
8. Mobiltelefonen skal være slukket. Man må ikke læse sms-beskeder
9. Man spiser/drikker ikke i timerne
10. Man rydder op efter sig, inden man forlader klasselokalet

Øvelse
I små grupper giver hver elev en karakteristik af klasserumskulturen i den gamle
klasse i folkeskolen. Hvad var godt, hvad var dårligt?
Diskutér om de ovenstående 10 regler, der gælder for hele gymnasiet, skal suppleres
af nogle , der skal gælde specielt for den nye klasse
Arbejdsformer og aktivitet
På gymnasiet og HF anvendes der en række forskellige arbejdsformer. De mest
almindelige er klasseundervisning og gruppearbejde, men disse kan udformes på
forskellig måde. Klasseundervisning kan fx være ”tavleundervisning”, pararbejde
eller klassediskussion. Også gruppearbejde kan organiseres på flere forskellige
måder, fx som projektarbejde. Til de forskellige arbejdsformer knytter der sig forskellige
krav og forventninger til elevens indsats og rolle. Det er vigtigt at kende
disse forskellige forventninger og krav for at kunne udnytte de forskellige arbejdsformer
bedst muligt og få noget ud af timerne.
Det er fælles for alle gymnasiets arbejdsformer, at de kun lykkes, hvis eleverne
arbejder selvstændigt med lektier og opgaver, og er aktive i timerne. Den form for
aktivitet, som kræves, er imidlertid tæt forbundet med den arbejdsform, der anvendes.
Der er med andre ord forskellige måder at være aktiv på.
Klasseundervisning
At være aktiv
”I gymnasiet skal man sige meget i timerne for at få gode karakterer.” Sådan
lyder det ofte, når gymnasieelever skal forklare forskellen mellem folkeskolen
og gymnasiet. Nogle hf-elever begrunder ligefrem deres valg af HF med, at
der ikke er årskarakterer på HF, og at de derfor ikke behøver at sige noget i
timerne. Denne opfattelse er forkert. Det er derimod rigtigt at sige, at der er krav
om aktivitet, og det gælder både gymnasiet og HF, men aktivitet kan ikke reduceres
til at betyde ”at sige meget i timerne”. Aktivitet er meget mere end det.
Det betyder først og fremmest, at man er i gang med at lære, dvs. at tilegne sig
viden og forholde sig til denne viden. Det er denne form for aktivitet, der prioriteres
højt i gymnasiet, og den er sammensat af en række elementer, nemlig at:
1. forberede sig hjemmefra ( se ”Planlægning og gennemførelse af
hjemmearbejdet”)
2. have de relevante bøger og andet materiale med
3. stille spørgsmål til det i lektien, man ikke har forstået
3. tage notater (se ”At tage noter”)
4. markere, hvis tempoet i undervisningen er for højt, eller der er noget, man
ikke har forstået
5. koncentrere sig om opgaveløsning i pararbejde eller individuelt arbejde
6. kunne lytte til læreren og de andre i klassen

7. kunne problematisere og kritisere på en konstruktiv måde
8. kunne evaluere sin egen indsats
Øvelse 2 ( små grupper )
Skriv ned hvad du er bedst til af de ovenstående 8 former for aktivitet? ( vælg 2)
Hvad er du dårligst til? ( vælg 1).
Sammenlign svarene og uddyb over for hinanden, hvorfor I har
svaret, som I har. (Øvelse 2 skal kombineres med øvelse 3)
Øvelse 3 (små grupper)
Lærerens gennemgang af nyt stof eller foredrag/elevoplæg er en undervisningsform,
som kræver en helt anden form for aktivitet hos eleven end klassediskussion
gør.
Den elev, der er god til at være aktiv, når læreren holder et foredrag eller gennemgår
nyt stof, er ikke nødvendigvis god til at være aktiv, når klassen diskuterer.
Og elever skal naturligvis have lov til at være forskellige, men at være aktiv
betyder også, at man har vilje og mod til at udvikle den form for aktivitet hos sig
selv, som er svagest.
1. Hvilke former for klasseundervisning, ud over dem der
omtalt i denne øvelse, har du selv været med til?
2. Hvilken form kan du bedst lide? – Hvorfor?
3. Hvad lærer du ved den form for undervisning?
4. Sammenlign og diskutér jeres svar.
5. Studér de 8 elementer der indgår i aktivitet under afsnittet ”At være aktiv”
6. Kombinér disse med de former for klasseundervisning, I
kender. Hvad skal man fx være god til for at være aktiv i klasse
diskussionen? Hvad er relevant i forbindelse med pararbejde osv.
7. Hvilke af de 8 former for aktivitet skal du selv blive bedre til?
8. Diskutér i klassen med læreren, hvad man kan gøre
for at opøve de forskellige former for aktivitet.
At være ansvarlig
Når man er aktiv på den rigtige måde, tager man ansvar for egen læring og spilder
ikke tiden ved at stå af og lade læreren og ”de kloge” køre timen. I stedet for
kræver man som ansvarlig elev at forstå, hvad der foregår i timerne. Forstå, hvad
der står i bøgerne, forstå, hvad læreren siger og skriver på tavlen og forstå, hvad
de andre i klassen siger.
I klasseundervisningen er det at lære i høj grad en kollektiv proces, og timerne
bliver først rigtig gode, når den enkelte elev føler sig ansvarlig for denne proces ved
at deltage. Formålet med klasseundervisningen er ikke, at læreren med spørgsmål
skal kontrollere, hvem der har læst, og hvem der ikke har. Derfor har den elev,
der kun er aktiv for at vise, at han/hun har læst, ikke forstået det centrale i klasse-

undervisningen, som netop ikke kun er overhøring/kontrol, men en bestemt måde
at lære på, hvor lærer og elever samarbejder om at komme så langt i forståelsen
af stoffet som muligt. I denne proces er spørgsmål lige så vigtige som svar.
Øvelse 4
Aftal sammen med en lærer, at der i alle timerne i en bestemt uge skal være
fokus på spørgsmål.
Opgaven til lektien skal lyde på at stille spørgsmål til alt, som I ikke har forstået
100%, eller ønsker uddybet. I timerne skal der ligeledes fokuseres på spørgsmål,
også når en af kammeraterne udtaler sig uklart.
Diskutér når ugen er gået, hvad I har lært af øvelsen.
Mundtligt oplæg eller foredrag
Til denne undervisningsform er der 2 roller: Oplægsholderens rolle og tilhørernes.
Oplægsholderen:
At kunne formidle fagligt stof, så det er værd at høre på, er en kunst, men det er
en kunst, der kan læres. Og lærer man som elev nogle gode teknikker til mundtlig
formidling, dvs. retoriske virkemidler, er det ikke kun en fordel, når opgaven lyder
på at holde et oplæg for klassen, det er også en meget stor fordel i de fleste andre
former for klasseundervisning, hvor den enkelte elev skal tage ordet, og alle de
andre lytter og kigger. At kunne formidle mundtligt er ikke mindst en kompetence,
som er helt central til eksamen. Med andre ord, det skal læres.
Arbejdet vil normalt starte med bearbejdelse af stoffet og udarbejdelse af en disposition.
De enkelte fag har forskellige metoder og normer for, hvordan det gøres, men
måden, oplægget bliver præsenteret på rent fysisk (tale-og kropssprog) og med
hvilke hjælpemidler ( tavle, power-point…), er ikke afhængig af fag. Her virker de
samme teknikker i alle fag. Nogle af disse teknikker er følgende:
• at virke engageret og velforberedt. Det er vigtigt at gøre sig sin position
klar i forhold til tilhørerne. Man skal spille oplægsholderens rolle, og den
rolle indebærer engagement og velforberedthed. Overhol-
der man ikke spillereglerne for rollen, mislykkes oplægget. Man
må aldrig opfatte de andre i klassen som en slags kontrollører
eller censorer. Tværtimod skal man forestille sig, at de andre har
hårdt brug for at få det at vide, man som oplægsholder har forberedt.
• at bruge talesprog og ikke læse op af manuskriptet
• at tale højt og tydeligt og variere sin stemme
• at have øjenkontakt med tilhørerne – ikke kun med læreren
• at præsentere én tanke ad gangen og give eksempler, evt. læse op
• at gentage vigtige pointer
• at holde pauser, så tilhørerne kan stille spørgsmål

• at anvende overhead/tavle/power-point/video til at fast-
holde fokus. Der skal økonomiseres med punkterne på fx
power-point, så siden ikke virker overlæsset og uoverskuelig.
Tilhørerne:
Tilhørerne skal vise oplægsholderen (deres kammerat) samme respekt, som de
viser læreren.
Der skal lyttes, tages noter og stilles spørgsmål. Opmærksomhed og studieaktivitet
er vigtige elementer i tilhørernes rolle, og overholdes rollens regler ikke, mislykkes
oplægget.
Øvelse 5
Det er vigtigt at komme ret hurtigt i gang med at holde små lette oplæg. Og
endnu vigtigere er det at fokusere på én eller få teknikker ad gangen.
a) Læreren vælger emne for oplæg
b) Oplægsholderen skal fokusere på øjenkontakt med tilhørerne.
Det kan evt. aftales, at det er forbudt at se på læreren.
c) Tilhørerne skal tage notater
Bagefter evalueres oplægget, men kun b) og c) er genstand for evaluering. Dette
er ikke en øvelse i notatteknik, og derfor skal c) kun evalueres ud fra hvilken virkning
det har på oplægssituationen, at tilhørerne tager noter.
Øvelse 6
Variér øvelse 5, idet I fokuserer på forskellige ting i hver øvelse og langsomt stiller
større krav til oplægsholder og tilhørere.
Øvelse 7
Hjælp hinanden med at udvikle flere tricks og teknikker, og skriv dem ned.
Observér, hvilke virkemidler professionelle bruger, fx politikere eller lærere.
Den stille elev i klasseundervisningen
”Jeg er ikke én, der siger så meget” eller ”Jeg kan bedst lide gruppearbejde, for så
tør jeg sige noget”. Sådan beskriver en del elever sig selv, og som regel siger de
det meget resignerende, som om de har affundet sig med det og ikke har i sinde
at lave om på det. Det er godt for den stille elev, at al undervisning på gymnasiet
og HF ikke er klasseundervisning, men det er ikke godt at affinde sig med rollen
som ”den stille elev” i klasseundervisningen.
Man kan sagtens være en flittig elev uden at sige noget i timerne, og man kan
være god til mange af de former for aktivitet som er omtalt i afsnittet ”At være
aktiv”, men sidder man stille for sig selv og er klog, kan det sammenlignes med at
10

lave en meget fin opgave uden at aflevere den. Det er der ikke noget sjovt ved, og
det lærer man slet ikke så meget ved som ved at deltage aktivt i timen og modtage
ros og ris.
I gymnasiet og HF er der krav om aktivitet, men selvom aktivitet er meget mere
end blot at sige noget i timerne, kan man som elev ikke nøjes med at være god
til alle de former for aktivitet, der ikke indebærer at man skal række hånden op
og deltage i undervisningen. Den elev, der er meget snakkende, kan heller ikke
klare sig igennem udelukkende på denne aktivitet. Det hele skal med, for det er
den samlede studieaktivitet, der gør en elev dygtig og resulterer i gode karakterer.
Både årskarakterer og eksamenskarakterer. Til studentereksamen har årskaraktererne
en væsentlig betydning for eksamensresultatet. En HF- eksamen består kun
af eksamenskarakterer, men det er fælles for begge uddannelser, at studieaktivitet
er helt afgørende for resultatet.
Den stille elev må derfor indse, at valget af en gymnasial uddannelse har den
konsekvens, at det stille liv i klasseundervisningen er slut. Det at skifte skole kan
imidlertid ofte være en hjælp til også at skifte rolle i klassen, så det er bare med
at komme i gang.
Øvelse 8
Beslut dig for, at du vil til at sige noget og række hånden op.
Vælg en dag på skemaet, hvor du vil række hånden op én gang i hver time.
Aftal med én i klassen, at hun/han skal holde øje med, at du overholder din
plan.
Næste uge kan du fx vælge ét fag ud og beslutte, at du skal markere 3 gange i
hver time.
Sørg for, at du altid har en aftale med en anden i klassen, som kontrollerer dig.
Gruppearbejde
I vil sandsynligvis jævnligt komme til at arbejde i grupper med personer, som I
ikke kender så godt, eller måske synes er lidt spøjse. Derfor er det vigtigt, at
man i studie- og senere arbejdssammenhænge forsøger at sætte sig ud over
personlig sympati eller antipati, men arbejder i en mere professionel atmosfære.
Er man rigtig gode venner, er det selvfølgelig det rareste, men ikke nødvendigvis
det bedste. Det kan være svært at skulle kritisere eller kræve noget af sin bedste
ven. Omvendt skal man indgå åbent og positivt i samarbejdet, og kunne give og
modtage konstruktiv kritik.
Seriøsitet må være en selvfølge, så man ikke spilder egen og andres tid.
Det korte gruppearbejde
I vil ofte blive sat til et kortere gruppearbejde i timerne. Nogle gange blot en halv
11

eller en hel time, af og til lidt længere. For at få udbytte af dette, må den enkelte
elev gøre sig klart, at alle har indflydelse på om det lykkes.
Man skal være velforberedt (lektien).
Man skal straks gå i gang med opgaven, herunder i fællesskab finde ud af, hvad
opgaven går ud på.
Man skal vurdere den tid, der er til rådighed i forhold til de spørgsmål, man har
fået. Man skal altså sikre sig, at man får talt om det hele.
Man skal have en referent og man skal finde ud af, hvordan og hvem, der skal
fremlægge gruppens arbejde.
Se desuden nyttige tips under næste afsnit.
Det længere gruppearbejde
Nedenstående er tænkt til længere gruppearbejder, men selv til det korte gruppearbejde
kan nogle af punkterne styrke udbyttet.
Roller eller arbejdsfunktioner i gruppearbejdet kan være nyttigt. Man kan f.eks. fordele
følgende praktiske roller mellem sig (og bytte næste dag). Se skema neden
for
• Der skal være en, som sørger for, at gruppen ikke spilder tiden. At
man får lavet de ting, som blev aftalt, og at man holder tidsplanen.
• Der skal være en, som primært opsøger nyt stof og nye indfaldsvink-
ler til emnet. En som er iderig og kreativ og som prøver at pifte liv i arbejdet
• Der skal være en afslutter. Altså en som påtager sig ansvaret for at
gruppen får tingene gjort helt færdige, også det mere rutineprægede.
• Så kan der også være en, som sørger for, at det sociale
i gruppen ikke helt forsømmes, og som er opmærksom på,
om man taler ordentligt sammen, at alle bliver hørt, at stemningen
fremmer arbejdsprocessen, og evt. sørger for, at der er
en, der tager kage med til de sene timer på dagen.
Det er vigtigt at sige, at disse roller ikke betyder, at man selv skal gøre disse forskellige
ting, men at man skubber på, så det bliver gjort.
Følgende skema kan bruges til at få overblik over, hvordan man vil skiftes til at
udføre forskellige funktioner i gruppearbejdet.
Dato Holde tidsplan Nyt stof. Ideer Afslutter Arbejdsklima
3.sep. Tobias Silas Marie Jakob
5.
sep.
Jakob Tobias Silas Marie
7.
sep.
Marie Osv.
Der kan naturligvis tilføjes yderligere funktioner, som ligeledes kan gå på skift
blandt gruppens medlemmer.
1

Følgende arbejdsmodel viser, hvordan arbejdet kan struktureres:
• Daglig briefing. En runde, hvor I fortæller hinanden, hvad I har lavet hjemme,
og hvad I skal i gang med nu. Dette fanger evt. misforståelser, samt den ubehagelige
situation ikke at vide, hvad man skal give sig til.
• Udførelse af dagens arbejdsopgaver, f.eks. diskussion af fælles læst tekst,
læsning, notater osv.
• Opsamling på dagens arbejde, dvs. en slags konklusion, der noteres i en
logbog. På denne måde kan alle være med, også selvom man har været væk
en dag. Aftale om hvad der skal laves til næste gang. I skal altså give hinanden
lektier for.
Om logbogen
Skriv kort hvad I har lavet i dagens løb og hvilke aftaler I har for morgendagen. I
kan skrive på papir, men naturligvis også elektronisk.
Lærerens rolle i gruppearbejdet
Alt efter arbejdets art kan læreren have forskellige funktioner i forhold til gruppearbejdet.
Det er som oftest læreren, der sætter arbejdet i gang. Nogle gange er
læreren meget involveret i gruppernes diskussioner, andre gange knap så meget,
og andre gange er han/hun mest praktisk hjælper med materialer, kopimaskine
osv.
Under alle omstændigheder vil læreren give feedback på gruppernes arbejde.
Projektarbejdsformen
Projektarbejde er et sammenhængende og afsøgende arbejde, der består af forskellige
faser. Det er karakteriseret ved, at man som regel arbejder med at afdække
et problem, og det ender oftest med et krav om en rapport og/eller mundtlig fremlæggelse.
(produktet)
Projektarbejde er ikke det samme som gruppearbejde. Men man arbejder oftest i
en gruppe i et projekt. Derfor er det vigtigt at bruge de samme redskaber, som står
beskrevet under gruppearbejde, hvis projektarbejdsformen skal lykkes.
Man kan lave større eller mindre projektarbejder i samtlige fag.
I skal nogle gange selv formulere en projektopgave. Andre gange har læreren
defineret arbejdsområdet for jer.
Projektarbejdets faser
1. fase
Problemformuleringen er vejviseren i projektarbejdet, og den skal være styrende
for hele jeres arbejde. Hvis man ikke har en gennemarbejdet problemformulering,
svarer det til at begynde på en fodboldkamp uden at vide i hvilken ende af banen
man skal score. (Se projektformuleringsskema)
Det er en god ide at begynde med en overordnet problemanalyse (overemne),
1

hvor I ser på hvilke muligheder, der ligger i emnet. Hvilke spørgsmål kan man
stille? Hvilken problemstilling vil I gerne have svar på?
Efter analysefasen kan man lave en foreløbig problemformulering, hvor man tager
udgangspunkt i et delemne inden for overemnet.
Ud fra den kan man evt. beslutte en problemafgrænsning, hvis emnet bliver for
bredt.
Til sidst kan den endelige problemformulering vælges.
At skrive problemformulering er altså en proces, som inkluderer, at man bruger
tid på at sætte sig ind i emnet på et overordnet plan. I skal regne med, at det kan
tage lidt tid, inden man kan gå videre til næste fase. Til gengæld har I rammerne
for resten af arbejdet.
Hos studievejlederne og bibliotekaren kan I få henvisninger til mere detaljerede
beskrivelser af projektarbejdsformen, men i første omgang kan nedenstående sikkert
inspirere og hjælpe til at komme i gang:
Lav et diagram eller mindmap over delemnet, så I bliver klar over områdets omfang.
I skal herefter stille jer selv spørgsmål til de punkter, I vil undersøge:
- Hvad er det vi vil finde ud af?
- Hvordan vil vi finde ud af det?
- Hvor meget tid har vi?
- Hvordan forestiller vi os vores produkt?
- Hvordan vil vi forberede fremlæggelsen?
Disse spørgsmål skal formuleres til sætninger, hvormed I beskriver, hvad det er
I vil med jeres projektopgave. Inden for fagene er der lidt forskellig tradition for,
hvordan en problemformulering skal se ud, og nogle fag accepterer, at man blot
skriver en række spørgsmål.
Med den gennemarbejdede problemformulering har man så køreplanen for det
videre arbejde og kan i umiddelbar forlængelse heraf skrive en disposition.
Skemaet på næste side kan bruges til fase 1.
2. fase
Lav en tidsplan. Del op i halve dage og indsæt deadlines. På denne måde kan I
holde styr på, om I når det I skal.
3. fase
I skal finde ud af, hvilket fagligt stof I skal tilegne jer, og hvor I kan finde det. Desuden
skal I forholde jer til eventulle problemer, der kan være forbundet med det
materiale, I beslutter jer for. Der kan evt. være mindre troværdige kilder på Internettet,
som optræder uden kildehenvisninger.
Få hjælp af bibliotekaren eller læreren, hvis jeres søgninger ikke lykkes.
1

4. fase
Vælg hvilken arbejdsmetode I vil anvende. Find ud af hvornår I skal bruge de forskellige
læsemetoder, som overblikslæsning, skimming, studielæsning m.m. I kan
også få brug for mindmap til at skaffe overblik over både arbejdsområder og den
enkelte kildetekst.
Stoffet kan formidles i gruppen via resume, stikord, mindmap, referat og egentlig
tekstskrivning.
Regn med, at stoffet skal gennemskrives flere gange, inden hele rapporten har et
sprogligt og formidlingsmæssigt acceptabelt niveau.
5. fase
Produktudformning: Den skriftlige rapport udformes efter fagets retningslinier.
Ved den mundtlige fremlæggelse, skal I tænke på den kommunikationssituation,
den skal bruges i. Tilhørerne har ikke nødvendigvis den viden, som I har. Det dur
ikke blot at stå og læse op af rapporten. Derfor er det ofte en god ide at supplere
med plancher, overheads eller en power-point-præsentation. Udførelsen skal være
logisk og grafisk klar. Den skal skabe interesse for emnet og være informerende.
I skal tale højt og tydeligt, så alle i lokalet kan høre, hvad I siger, selv de aldrende
lærere.
Tænk på fremlæggelsen tidligt, så praktiske problemer med apparater, mørklægning
osv. ikke opstår i sidste øjeblik.
(se endvidere under mundtlig fremlæggelse).
6. fase
Efter fremlæggelsen efterfulgt af en behørig applaus, skal I selv evaluere. Tilhørerne
og læreren supplerer med konstruktiv kritik. Man bør evaluere både proces
og produkt.
Lærernes rolle
I projektperioden fungerer læreren som vejleder, dvs. en slags konsulent i alle
relevante forefaldende problemer. Selvom læreren ikke er alvidende, har han/hun
et overblik og en viden, der kan være til gavn. Læreren kan være behjælpelig med
tekstforståelse, kildekritik, begrebsafklaring osv. Det er en god ide at have daglig
kontakt med læreren under udarbejdelsen af projektet.
1

Problemformuleringsskema
(kan også bruges når læreren skal godkende problemformuleringen)
Navn(e) og klasse:
Overemne: (fx klimaforhold i Danmark)
Delemne: (fx klimaforholdene langs vestvendte kyster)
Sådan ser jeg sammenhængen mellem mit delemne og overemnet:
Problemformuleringen besvarer følgende punkter:
Hvad er det, der interesserer mig/os?
Hvorfor interesserer det mig/os?
Hvad er målet med min/vores opgave?
Hvordan vil jeg/vi nå mit/vores mål?
1

Planlægning og gennemførelse
af hjemmearbejdet
Planlægning både på længere sigt og i det daglige arbejde er en nødvendighed,
når man går i gymnasiet og HF. Lærer man at udnytte tiden effektivt, opnår man
på én gang et bedre fagligt resultat og at få mere fritid. Og fritiden kan nydes uden
konstant dårlig samvittighed over alt det halvgjorte og ugjorte, som er resultatet af
et planløst ineffektivt hjemmearbejde.
Langsigtet planlægning
Afleveringstidspunkter for de forskellige skriftlige opgaver og deadlines for andre
meget tidskrævende gøremål, f.eks. læsning af en roman eller forberedelse af et
oplæg for klassen, noteres i en kalender eller lignende. F.eks. Chili-kalenderen,
som udleveres til alle elever på gymnasiet, har en anvendelig oversigt for hver
måned.
Her ud fra lægges en realistisk plan for, hvornår man så småt starter på de enkelte
opgaver, og hvornår hovedvægten af arbejdet på dem lægges. Det er vigtigt at
koordinere arbejdet, så man undgår, at det falder for meget i klumper.
Ved større opgaver er det hensigtsmæssigt, at man i god tid gør sig nogle overvejelser
(husk at skrive dem ned), så stoffet gradvis modnes, inden man for alvor
går i gang med at løse opgaven. Og ved at være i god tid vil man have mulighed
for evt. at hente inspiration og hjælp hos kammerater og lærere.
Planlægning af den daglige forberedelse
Inden man går i gang med forberedelsen, er det nødvendigt at bruge et antal
minutter på at få overblik over, dels hvad man konkret skal nå i de enkelte fag til
næste dag, dels hvad der evt. ligger af arbejde i forbindelse med den langsigtede
planlægning.
Råd til den konkrete planlægning:
• Læsningen er mest effektiv, hvis der er afveksling mellem sværheds-
graden af fagene og mellem typer af fag. I stedet for at læse to sprog-
fag eller fysik og matematik efter hinanden, vil det være mere hensigtsmæssig
at blande fagene, f.eks.: fransk – historie – matematik – engelsk.
• Et fag bør afsluttes, inden man begynder på det næste.
• Pauser er vigtige både fysisk og psykisk, så afsæt pauser med
jævne mellemrum. Både for mange og for få pauser kan virke nega-
tivt på arbejdet. Pauser fungerer bedst, hvis man føler, at man har
fortjent dem som en belønning efter at have holdt fast i sin tidsplan.
Det er en god ide, at både den langsigtede og den daglige planlægning skrives
1

ned – det er mere forpligtende, en art kontrakt man har med sig selv. Og det virker
tilfredsstillende at kunne strege et punkt i planen ud, når det er gennemført. Chilikalenderens
sider for de enkelte dage kan evt. deles over med en lodret streg på
midten, så den ene halvdel kan benyttes til dagsplaner for hjemmearbejdet, mens
den anden halvdel er fri til andre notater.
Planer holder selvfølgelig ikke altid. Men jo mere erfaring man får med de enkelte
fag og opgavetyper, des mere vil man være i stand til at lave realistiske tidsplaner.
Det er dog altid fornuftigt ikke at lave alt for stramme planer, men sørge for lidt
”luft”, hvis noget varer længere end forudset.
Faste rammer for tid og sted
Faste rammer for hvornår og hvor, man laver sit hjemmearbejde, gør hjemmearbejdet
til en vane. Vaner har den fordel, at man, når de er indarbejdede, slipper for
dagligt at bruge mentale ressourcer på at diskutere frem og tilbage med sig selv,
hvordan tingene skal foregå.
Hvornår?
Det er afgørende, at man er nogenlunde oplagt, når man går i gang med hjemmearbejdet,
så det kan blive så effektivt som muligt. Hvornår det er, veksler fra
person til person. Nogen har behov for en længere pause, når de kommer hjem
fra skole, nogen kan absolut ikke koncentrere sig om aftenen, nogen satser på
at holde weekenden fri, andre på at lave mange lektier i den, etc. Hver enkelt må
finde de bedst egnede tidspunkter.
Man arbejder selvfølgelig ikke lige lang tid hver dag (lektiemængden varierer), og
arbejdet ligger ikke nødvendigvis på samme tidspunkt (nogle dage har man måske
erhvervsarbejde), men der skal indbygges nogle rutiner for den enkelte dag, som
hjælper én i gang med arbejdet, og som holder én fast på det.
Har man meget erhvervsarbejde og/eller mange fritidsaktiviteter kan det være
svært at finde egnede tidspunkter til hjemmearbejdet. Det kan resultere i stress og
utilfredshed med skolesituationen. Er det tilfældet, bør det føre til, at man overvejer
at prioritere sine gøremål på en anden måde. Tal evt. med studievejlederen om
det.
Hvor?
Man bør have en fast arbejdsplads som en del af det daglige ”arbejdsritual”. Er det
et rart, indbydende sted uden for meget rod og med de nødvendige arbejdsredskaber
inden for rækkevidde, er det lettere at overvinde en eventuel ulyst til at gå
i gang med arbejdet.
Det er endvidere vigtigt at være bevidst om en ordentlig arbejdsstilling og at sikre
sig effektivt lys og regelmæssig udluftning. Det fysiske velbefindende er en forudsætning
for at kunne arbejde koncentreret i længere tid.
Når der opstår problemer
De fleste elever oplever på et eller andet tidspunkt i skolearbejdet, at de ”kører fast”
1

eller, at ”det hele virker uoverskueligt”. Der kan selvfølgelig være tale om alvorlige
personlige problemer, som kræver professionel hjælp (skolen har en psykolog tilknyttet),
men oftest er der tale om en midlertidig situation, som kan afhjælpes på
forskellig måde.
At gøre det uoverskuelige overskueligt
Føler man, at man er overbebyrdet med krav, og at mængden af arbejde, man
skal nå, virker skræmmende, gælder det om at gøre det uoverskuelige overskueligt.
Det kan gøres ved at isolere de enkelte problemer og opgaver og skrive dem
ned på en liste, så de ikke smelter sammen til et stort uformeligt ”uhyre”. Man må
så prioritere: Hvad haster mest? - Hvilken rækkefølge er mest hensigtsmæssig?
- Hvad kan vente til næste dag? - Er det evt. nødvendigt at søge udsættelse med
en aflevering? – Hvor kan man søge hjælp til et bestemt problem? – Skal man
opgive sit erhvervsarbejde?
Det kan være hensigtsmæssigt at starte med at løse en forholdsvis let opgave
– så er der et hurtigt resultat, der kan markeres på listen over opgaver, hvilket forhåbentlig
giver selvtillid og tilskynder til, at man får mod til at fortsætte.
For meget forberedelse
I nogle tilfælde bruger man faktisk for meget tid på at forberede sig i bestemte fag.
Her står tidsforbruget ikke mål med udbyttet. Det kan ende med, at skolearbejdet
sluger al ens tid. Det kan der være flere årsager til:
• Man forstår ikke at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt og hænger
derfor fast i uvæsentlige detaljer. Den enkelte faglærer kan vejlede én her.
• Man benytter ikke en effektiv notatteknik og læse-
strategi (se andetsteds i hæftet om disse).
• Ambitionsniveauet er for højt. Det gælder om at finde et realistisk
ambitionsniveau i forhold til ens evner og den forberedelsestid, man med
rimelighed har til rådighed. Det betyder, at man i nogle tilfælde må lade sig
nøje med noget, man synes er ”halvdårligt”. Men husk, at eksamensbe-
viset består af mange karakterer, der skal lægges sammen,
så enkelte dårlige karakterer får ikke større indflydelse på gennemsnittet.
Det bedste værn mod, at der opstår problemer i det daglige arbejde er, at man
indøver nogle gode studievaner, og at man foretager en fornuftig prioritering i forholdet
mellem skolearbejde og aktiviteter uden for skolen.
Opstår problemerne alligevel, er man altid velkommen til at tale med en studievejleder.
At tage noter
Hvorfor skrive noter?
Noter er ikke blot en hjælp for hukommelsen. Når man tager noter, tvinges man til
aktivt at bearbejde de informationer, man modtager.
Noternes funktion kan let erfares, hvis man sammenligner udbyttet af to dage,
hvor man henholdsvis
1

• udelukkende lytter i timerne uden at notere noget ned
og hjemme blot læser lektierne hurtigt igennem
• tager noter i alle timer, repeterer dem hjemme og i for-
bindelse med lektielæsningen har en eller anden form
for skriftlig aktivitet (understregninger, markering af
steder man ikke forstår i teksten, svar på spørgeark, resumeér).
Også til eksamen kan noter være en uvurderlig hjælp, når man repeterer, og når
man sidder i forberedelsesrummet.
Traditionelle undervisningsnoter
Man kan tage noter på flere forskellige måder. Typen af noter, man skriver, afhænger
af situationen og formålet.
I forbindelse med almindelig klasseundervisning kan man i mange fag benytte
følgende metode:
Sidetal (af større
sammenhæng)
OVERSKRIFTER
NØGLEORD
(Indføres ofte
først efter at de
enkelte noteafsnit
er færdigskrevet)
EMNE
FAG
DATO
NOTATER
Brug indrykning, forskellig
skriftstørrelse og
skrifttype
”Notesprog”, eget system af
pile, symboler og
forkortelser
FODNOTER OG KOMMENTARER
0
Fag, dato, emne og sidetal sikrer, at man let kan navigere
rundt i noterne.
Der skal være luft på papiret, så man evt. senere kan
lave tilføjelser. Man skal kun skrive på den ene side.
Det letter noternes overskuelighed, hvis man benytter
indrykninger, forskellig skriftstørrelse, indramning af
afsnit etc. til at angive forskellige typer tekst.
Venstre kolonne med overskrifter og nøgleord er en
slags noter til noterne, som sikrer, at man meget hurtigt
kan overskue noternes indhold og finde de detaljer,
man har brug for i en bestemt sammenhæng. Ofte
vil man først være i stand til at skrive overskrifter og
nøgleord, når man har færdiggjort et noteafsnit i højre
spalte.
Nederst på siden kan man anbringe egne kommentarer,
spørgsmål og tilføjelser.
Noterne behøver ikke at være grammatisk korrekte.
De kan være i korte sætninger med unødvendige ord
udeladt, og man kan lave sit private system af pile,
symboler og forkortelser.
Noterne skal kun læses af én selv, men der går måske
2 år indtil eksamen, så de må ikke være mere kortfattede,
end at man vil kunne få glæde af dem under
eksamenslæsningen.
Lærere har meget forskellig tavlekultur, nogen skriver meget, andre næsten ingenting
på tavlen. Det vil sjældent være tilstrækkeligt blot at notere, hvad læreren eller
andre elever skriver på tavlen, men på den anden side er det ikke meningen, at
man skal skrive alt ned, som siges i en time.
Noter skal indeholde de væsentligste hovedpunkter, så kunsten er at sortere, mens
der tales. Det kræver træning og stor koncentration, men jo bedre man på forhånd
har sat sig ind i det stof, der gennemgås, des lettere er det at skille væsentligt fra
uvæsentligt. Hvis undervisningsnoter skal fungere optimalt, bør man læse dem
igennem i forbindelse med forberedelsen til den næste time.

Øvelse 9
Det forudsættes, at alle er bekendte med principperne for at tage traditionelle
noter, som det er beskrevet i dette afsnit.
• 1. time afvikles som en almindelig undervisningstime,
der egner sig til, at alle elever tager traditionelle noter.
• 2. time indledes med, at hver elev kritisk gennemgår sine noter og
registrerer, hvor noterne er vellykkede, og hvor de har svagheder. Over-
vejelserne relateres til dette afsnit om traditionelle undervisningsnoter.
Herefter sætter eleverne sig sammen to og to. De gennemgår deres noter og
deres selvkritik for hinanden og diskuterer, hvordan erfaringerne kan bruges til
fremover at skrive bedre noter.
Øvelse 10
En eller flere elevers noter til en time gennemgås af læreren og diskuteres i klassen.
Mindmap (se illustration side 23)
Mindmap er mere orienteret mod helheder og det visuelle end de ovenfor omtalte
traditionelle undervisningsnoter, som skrives i et logisk fremadskridende forløb.
Man kan med fordel benytte mindmap, når man skal tage noter til en brainstorming
i forbindelse en individuel opgave eller til en fælles projektopgave. Emnet skrives
i midten, og ideerne vokser ud som arme med underemner, der igen afføder nye
underemner. Man kan så udvælge de mest produktive grene og arbejde videre
med dem i sin opgave.
Mindmap kan også benyttes som alternativ til traditionelle noter til bøger og artikler,
eller traditionelle noter kan omarbejdes til mindmap (eller omvendt).
Mindmappen nedenfor kan give en fornemmelse af resultatet af den brainstorming,
som har ligget forud for nedskriften af dette hæftes afsnit om noter. Men det
illustrerer også, hvordan man kunne skrive noter til afsnittet.
Øvelse 11
Mindmap er oplagt at benytte i enhver sammenhæng, hvor man har behov for at
strukturere en brainstorming.
For at højne bevidstheden om processen deles klassen i et antal hold, der laver
brainstorming på det samme emne og efterfølgende gennemgår både processen
og resultatet for hinanden.
1

Eksempel på mindmap
fag, dato, emne, side
notatfelt
overskriftsfelt
kommentarfelt
noteark
besvare lærerspørgsmål
notere det ikke-forståede
understregning, marginnoter
selvklæbende sedler
mindmap
undervisning
forberedelse
formål
NOTER
organisering
hukommelse
aktiv bearbejdelse
eksamen
ringbind
faneblade
bedre forståelse
koncentration
Øvelse 12
Klassen deles i et antal grupper, der alle får udleveret den samme tekst. Den
ene halvdel af grupperne skriver traditionelle noter til teksten, den anden halvdel
laver en mindmap over den.
Grupper, der har lavet hver sin opgave, mødes derefter to og to og fremlægger
deres resultat for hinanden. Man diskuterer fordele og ulemper ved de to typer
noter.
Forløbet afsluttes med en fælles opsamling.
Forberedelsesnoter
skole
arkiv
adskilte fag
undervisnings- og
forberedelsesnoter
samlet
Forudsætningen for at få noget ud af timerne og at kunne bidrage konstruktivt til
dem er, at man har forberedt sig hensigtsmæssigt hjemmefra.
Måden man læser på skal være afpasset efter teksttypen og formålet med at læse
teksten (se afsnittet om læsemetoder). En hurtig gennemlæsning af et stof vil ofte
ikke være tilstrækkelig forberedelse til en time. En eller anden form for skriftlighed
i forbindelse med læsningen kan hjælpe til en mere aktiv og koncentreret tilegnelse
af stoffet.
I mange tilfælde har læreren givet spørgsmål til en tekst eller retningslinjer for,
hvad man specielt skal hæfte sig ved i den. Her giver det sig selv, at man kort
skriver sine svar eller iagttagelser ned.
Hvis ikke det er tilfældet, er det vigtigt, at man noterer sig steder i teksten, man
ikke forstår. I den følgende time, kan man så formulere det uklare eller uforståelige

som spørgsmål til lærer og klasse.
At formulere spørgsmål eller udtrykke undren kan i mange tilfælde være et ligeså
konstruktivt bidrag til undervisningen som at give svar på lærerens spørgsmål.
I tekster, hvor man skal overskue og tilegne sig et forløb med mange informationer,
kan man benytte samme type noteark, som man benytter til at tage traditionelle
undervisningsnoter, eller man kan udforme mindmap-lignende figurer (se ovenfor).
Begge dele er dog tidskrævende.
Er teksten en kopi, kan man med blyant eller understregningstuch markere vigtige
passager, ord og begreber i teksten og/eller man kan skrive overskrifter og nøgleord
i marginen. Det er vigtigt, at man begrænser sig og gør sig klart, hvad der er
væsentligt – ellers ender man med en ubrugelig ”malebog”.
I bøger lånt af skolen må man ikke skrive noter (man har erstatningspligt hvis man
ødelægger bøgerne). I stedet kan man benytte selvklæbende sedler, som indsættes
i bøgerne relevante steder.
Den, der er grundigt forberedt hjemmefra, kan deltage konstruktivt i timerne og
dermed påvirke sine årskarakterer, som spiller en væsentlig rolle på eksamensbeviset,
i positiv retning.
Øvelse 13
Som forberedelse til en dobbelttime skal eleverne læse en tekst udleveret i fotokopi,
der egner sig til at alle har bearbejdet den med understregninger og marginnoter.
Den 1. time forløber som en almindelig undervisningstime.
I 2. time sætter eleverne sig sammen to og to for at diskutere udformningen af
deres noter i fotokopien, og i hvor høj grad de har været anvendelige i timen.
Timen afsluttes med en fælles opsamling af erfaringerne
Øvelse 14
En eller flere elevers understregninger og marginnoter til en tekst gennemgås af
læreren og diskuteres i klassen.
Noternes organisering i mapper
Det er mest hensigtsmæssigt, at noterne opbevares i ringbind, så man kan fjerne
og tilføje ark (inklusive udleverede spørgsmålsark, oversigter m.v.) og flytte rundt
på arkene.
Fagene skal være tydeligt adskilte med faneblade, hvis der er noter til flere fag i
en mappe. Undervisningsnoter og forberedelsesnoter placeres, så man let kan
koordinere og sammenligne dem.
Når man er færdig med et emne og ikke umiddelbart har brug for noterne mere,
bør de flyttes over i arkivmapper, som man har stående hjemme.

Noter på computer
Nogle elever skriver noter på en computer både på skolen og hjemme. Ofte er det
i forbindelse med adgang til internettet, hvor man lynhurtigt kan hente oplysninger,
der kan føjes til noterne.
Mange af de råd, der i dette hæfte gælder traditionelle håndskrevne noter kan
relativt let overføres til en computersammenhæng. Hvert dokument påføres de
nødvendige oplysninger som dato, emne og fag. Dokumenterne arkiveres i et
systematisk og overskueligt mappesystem (fag, emner, underemner), så man let
finder tilbage til de noter, man har brug for både i det daglige arbejde og i forbindelse
med eksamen.
Man bør udnytte mulighederne for på en computer meget let at markere noteteksten
på forskellig måde, flytte rundt på den og føje ny tekst til. Evt. kan man
arbejde med to kolonner som på det traditionelle noteark. I efterbearbejdningen
af noterne kan man arbejde med links mellem forskellige dele af et dokument og
mellem forskellige dokumenter.
Faren ved de mange muligheder er, at man overlæsser sine noter med informationer,
og at noterne ikke bliver et personligt bearbejdet stof, men blot en samling af
links og kopierede tekster og billeder.
De fleste kan sikkert uden større problemer finde ud af at skrive noter i et almindeligt
skriveprogram. Der findes dog også computerprogrammer specielt beregnet
på at organisere noter, f.eks. Microsofts OneNote, som man kan prøve gratis i 2
måneder.
Bruger man computeren til notetagning i en traditionel undervisningssituation med
dialog mellem lærer og elever, skal man være opmærksom på, at man ikke fortaber
sig i computerens mange muligheder og forsvinder bag skærmen. Dialogen er
her i centrum, computeren blot et sekundært hjælpemiddel.

Læsemetoder
Det er vigtigt, at man som gymnasie- og HFelev opnår en vis læsefærdighed for
ikke at bruge for meget tid på lektierne og for at kunne læse med tilstrækkeligt
udbytte.
Opdager man, at man har læseproblemer, er der hjælp at hente hos skolens
læsepædagog Rita Maj Johansen. Kontakt din dansklærer eller studievejlederen,
så vil han/hun formidle kontakten til Rita.
Man kan beskrive yderpunkter mellem forskellige læsere i følgende to kategorier.
De passive læsere vil læse hele teksten med nogenlunde samme hastighed og
på samme måde. Læsningen er uden definerede læseformål, og læseren tænker
ikke over teksten, hverken før, under eller efter læsningen.
De passive læsere er ofte langsomme læsere. De har ofte svært ved at koncentrere
sig og taber tråden. De støder ofte på ord, de ikke kender og har svært ved
at forstå og anvende det læste. De bruger forholdsvis meget tid på og får dårligt
udbytte af læsningen.
De avancerede læsere er bevidste om læseformål og indretter hastighed og grundighed
efter teksten. De anvender nedenstående metoder efter behov.
Læsemetoderne er nævnt efter læsehastighed, således at skimming er den hurtigste
form.
Skimming
En form for turbolæsning, hvor øjnene fejer ned over siden uden at læse alle ord,
men kun udvalgte dele af teksten for at finde særlige oplysninger. Ved at skimme
kan man få et overordnet indtryk af tekstens indhold. Man kan kigge efter lange
ord, overskrifter eller andet, som skiller sig ud typografisk.
Man kan skimme på flere måder dvs. man kan lade øjnene glide ned over siden
på forskellige måder (se illustration) afhængig af tekstlayout og hvad der falder en
naturligst.
Lodret skimming bruges mest til tekster i spalter.
Slangeskimming foregår ved at man lader øjnene glide i en slangebevægelse ned
over siden. Anvendes ofte ved smalle tekstblokke, der dog er for brede til at kunne
kaldes spalter.
Diagonalskimming foregår ved at øjnene glider ned over siden fra venstre mod
højre. Velegnet til tekster med brede spalter.
Linieskimming er en metode, hvor man læser de første og sidste linier i hvert afsnit
og skimmer resten med en af de øvrige skimmeteknikker. God til svære informationstætte
tekster.
Lodret skimming Slangeskimming
Diagonalskimming Linieskimming

Overblikslæsning
Er også en form for skimming, der anvendes til hurtigt at orientere sig i store
stofmængder, hvor man søger nøgleord og begreber for at skabe sig et første
overblik over tekstens indhold. Man kigger på indholdsfortegnelse, overskrifter,
konklusioner, billeder og grafer og danner sig et overblik over tekstens opbygning
og anvendelighed.
Hurtiglæsning
Anvendelig når man hurtigt skal sætte sig ind i et emne, og meget anvendelig når
gammelt stof skal samles op, eller når man skal planlægge en strategi for en grundigere
bearbejdelse af et givent læsestof. Alt i teksten læses. Det er altså ikke en
skimmemetode.
Nærlæsning
Grundig læsning, hvor man tænker over det læste og anvender en eller flere forståelsesstrategier
til at komme i dybden med det væsentlige. (formulerer læseformål,
markerer det væsentlige, mindmap, noter under læsningen, spørgsmål til
teksten, undersøger ord og begreber, som man ikke forstår).
Studielæsning
En læseteknik, der kombinerer overblikslæsning med den mere intensive nærlæsning.
Træningsøvelser til at blive en hurtigere læser
Ved at læse meget i fritiden (helst dagligt) opøves læsefærdigheden, især hvis
man tør læse hurtigt og ikke springer tilbage i teksten.
Nedenfor står forskellige øvelser, som man kan prøve for at blive en bedre og hurtigere
læser. Det er vigtigt, at man prøver flere gange med hver øvelse. Man kan
evt. i samråd med læreren lave en træningsplan for omfanget af øvelserne.
Øvelse 15. Hurtiglæsning
Man læser det hele, alle ord og sætninger i teksten uden at stoppe op og i
så højt et tempo som muligt. Hurtiglæsning er en nødvendig forudsætning for
at udvikle en fleksibel læsning. Er brugbar ved mange forskellige læseformål,
hvor grundig og omhyggelig læsning er unødvendigt. Er god for læsere, der har
vænnet sig til at læse alt lige hurtigt.
Øvelse 16. Fartkort
Fartkort er et stykke hvidt papir, som man skubber ned over den tekst man
læser. Fartkortet skal ligge lige over den linie, man læser, så man forhindres i at
lave regressioner (at øjnene springer tilbage til den linie man lige har læst). Man
kan evt. læse nogle af lektierne med fartkort.

Øvelse 17. Spurtelæsning
Spurtelæsning er en metode, hvor man flytter øjnene ekstremt hurtigt. Man skal
presse læsehastigheden 20 – 50% i forhold til hurtiglæsning. Man skal kunne
forstå det meste, men selvfølgelig vil man også overse en del. Det er OK, for det
er netop en øvelse i at lære at læse hurtigere. Læs ikke mere end ca. 5 min. ad
gangen på denne måde, da det er ret anstrengende.
Spurtelæsning er ikke for meget langsomme læsere og ordblinde. For dem er
det bedre at læse meget og tit i spændende og lette tekster. Det vil nemlig også
øge læsehastigheden for dem.
Øvelse 18. Intervallæsning
Man kan med fordel prøve at læse i intervaller af op til 5 min. med skift mellem
spurtelæsning og hurtiglæsning. I spurtelæsningen presser man sig selv til det
yderste. Noter evt. i en logbog, hvor mange sider du når, og se om ikke din
hastighed øges.
Øvelse 19. Langkøring
Langkøring er en form for udholdenhedstræning, hvor man læser i højt tempo
uafbrudt i en periode på mindst én time. Vælg et rart sted at sidde og vælg en
roman, du selv ville kunne finde på at læse. Du får med denne metode et ganske
godt indblik i hvor langt du egentlig kan nå, f.eks. hvis du skulle læse en roman
på en weekend. Man bliver også bedre til at variere hastigheden, så noget stof
evt. kunne læses meget hurtigt. Derved kan man bedre indrette læseopgaven
efter den tid, man har til rådighed.
At evaluere
Det er vigtigt selv at kunne evaluere sin arbejdsindsats og sit faglige niveau i de
forskellige fag. Hvis noget ikke går, som det burde, er der ingen grund til at vente
med at gøre noget ved tingene, til læreren giver dårlige karakterer. Stop op og
begynd at reflektere over, hvor der kan sættes ind.
Alle afsnit i ”Studieteknik og arbejdsvaner” indeholder råd til, hvordan man bliver
en dygtig og selvstændig gymnasieelev/hf-elev, men de forskellige afsnit kan også
bruges som en slags check-liste, når det drejer sig om at lokalisere det, som ikke
fungerer som det skal. Det kan være alt fra klasserumskultur til notattaknik, men
situationen ændrer sig kun, hvis den enkelte elev tager sagen i egen hånd og målretter
sin arbejdsindsats.
Evaluering bruges også i andre sammenhænge, fx kan læreren evaluere den enkelte
elevs arbejde eller eleverne evaluere undervisningen, og det findes der mange forskellige
måder at gøre på. Løbende evalueringer er med til at sikre den enkelte elevs
faglige udvikling og er en naturlig del af samarbejdet mellem lærer og elever.