Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

More documents

Recommendations

Info

Overblikslæsning Er også en form for skimming, der anvendes til hurtigt at orientere sig i store stofmængder, hvor man søger nøgleord og begreber for at skabe sig et første overblik over tekstens indhold. Man kigger på indholdsfortegnelse, overskrifter, konklusioner, billeder og grafer og danner sig et overblik over tekstens opbygning og anvendelighed. Hurtiglæsning Anvendelig når man hurtigt skal sætte sig ind i et emne, og meget anvendelig når gammelt stof skal samles op, eller når man skal planlægge en strategi for en grundigere bearbejdelse af et givent læsestof. Alt i teksten læses. Det er altså ikke en skimmemetode. Nærlæsning Grundig læsning, hvor man tænker over det læste og anvender en eller flere forståelsesstrategier til at komme i dybden med det væsentlige. (formulerer læseformål, markerer det væsentlige, mindmap, noter under læsningen, spørgsmål til teksten, undersøger ord og begreber, som man ikke forstår). Studielæsning En læseteknik, der kombinerer overblikslæsning med den mere intensive nærlæsning. Træningsøvelser til at blive en hurtigere læser Ved at læse meget i fritiden (helst dagligt) opøves læsefærdigheden, især hvis man tør læse hurtigt og ikke springer tilbage i teksten. Nedenfor står forskellige øvelser, som man kan prøve for at blive en bedre og hurtigere læser. Det er vigtigt, at man prøver flere gange med hver øvelse. Man kan evt. i samråd med læreren lave en træningsplan for omfanget af øvelserne. Øvelse 15. Hurtiglæsning Man læser det hele, alle ord og sætninger i teksten uden at stoppe op og i så højt et tempo som muligt. Hurtiglæsning er en nødvendig forudsætning for at udvikle en fleksibel læsning. Er brugbar ved mange forskellige læseformål, hvor grundig og omhyggelig læsning er unødvendigt. Er god for læsere, der har vænnet sig til at læse alt lige hurtigt. Øvelse 16. Fartkort Fartkort er et stykke hvidt papir, som man skubber ned over den tekst man læser. Fartkortet skal ligge lige over den linie, man læser, så man forhindres i at lave regressioner (at øjnene springer tilbage til den linie man lige har læst). Man kan evt. læse nogle af lektierne med fartkort.
Øvelse 17. Spurtelæsning Spurtelæsning er en metode, hvor man flytter øjnene ekstremt hurtigt. Man skal presse læsehastigheden 20 – 50% i forhold til hurtiglæsning. Man skal kunne forstå det meste, men selvfølgelig vil man også overse en del. Det er OK, for det er netop en øvelse i at lære at læse hurtigere. Læs ikke mere end ca. 5 min. ad gangen på denne måde, da det er ret anstrengende. Spurtelæsning er ikke for meget langsomme læsere og ordblinde. For dem er det bedre at læse meget og tit i spændende og lette tekster. Det vil nemlig også øge læsehastigheden for dem. Øvelse 18. Intervallæsning Man kan med fordel prøve at læse i intervaller af op til 5 min. med skift mellem spurtelæsning og hurtiglæsning. I spurtelæsningen presser man sig selv til det yderste. Noter evt. i en logbog, hvor mange sider du når, og se om ikke din hastighed øges. Øvelse 19. Langkøring Langkøring er en form for udholdenhedstræning, hvor man læser i højt tempo uafbrudt i en periode på mindst én time. Vælg et rart sted at sidde og vælg en roman, du selv ville kunne finde på at læse. Du får med denne metode et ganske godt indblik i hvor langt du egentlig kan nå, f.eks. hvis du skulle læse en roman på en weekend. Man bliver også bedre til at variere hastigheden, så noget stof evt. kunne læses meget hurtigt. Derved kan man bedre indrette læseopgaven efter den tid, man har til rådighed. At evaluere Det er vigtigt selv at kunne evaluere sin arbejdsindsats og sit faglige niveau i de forskellige fag. Hvis noget ikke går, som det burde, er der ingen grund til at vente med at gøre noget ved tingene, til læreren giver dårlige karakterer. Stop op og begynd at reflektere over, hvor der kan sættes ind. Alle afsnit i ”Studieteknik og arbejdsvaner” indeholder råd til, hvordan man bliver en dygtig og selvstændig gymnasieelev/hf-elev, men de forskellige afsnit kan også bruges som en slags check-liste, når det drejer sig om at lokalisere det, som ikke fungerer som det skal. Det kan være alt fra klasserumskultur til notattaknik, men situationen ændrer sig kun, hvis den enkelte elev tager sagen i egen hånd og målretter sin arbejdsindsats. Evaluering bruges også i andre sammenhænge, fx kan læreren evaluere den enkelte elevs arbejde eller eleverne evaluere undervisningen, og det findes der mange forskellige måder at gøre på. Løbende evalueringer er med til at sikre den enkelte elevs faglige udvikling og er en naturlig del af samarbejdet mellem lærer og elever.
Page 1: Studieteknik Thisted Gymnasium & HF
Page 5 and 6: Indledning På gymnasiet/HF er der
Page 7 and 8: Øvelse I små grupper giver hver e
Page 9 and 10: undervisningen, som netop ikke kun
Page 11 and 12: lave en meget fin opgave uden at af
Page 13 and 14: Følgende arbejdsmodel viser, hvord
Page 15 and 16: 4. fase Vælg hvilken arbejdsmetode
Page 17 and 18: Planlægning og gennemførelse af h
Page 19 and 20: eller, at ”det hele virker uovers
Page 21 and 22: Øvelse 9 Det forudsættes, at alle
Page 23 and 24: som spørgsmål til lærer og klass
Page 25: Læsemetoder Det er vigtigt, at man

Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?