Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

More documents

Recommendations

Info

Klasserumskultur Hvorfor er nogle klasser rare og inspirerende at være i for både elever og lærere, mens andre ikke er? Hvorfor er det ofte sådan, at de klasser, der har det sjovt sammen, også er de klasser, der arbejder godt sammen? Det er der ikke et helt enkelt svar på, men det har noget at gøre med klasserumskultur, og dermed noget at gøre med at overholde nogle helt elementære regler for samvær i klassen. Nye klassekammerater Noget af det mest spændende ved at begynde på en ny skole er at møde de andre i klassen, men det kræver også meget energi at lære så mange nye mennesker at kende. Samtidig er det nødvendigt at markere sig i timerne og vise, hvem man er, og hvad man kan. Der er med andre ord rigtig meget på spil i den første tid for den enkelte, men hvis det skal blive en god klasse, må hver enkelt elev, oven i alt det andet, også være bevidst om, at hun/han har ansvar for, at alle hurtigt kommer til at føle sig trygge i klassen. Ingen bør føle, at ”de andre” er en slags fjender, der griner, når der fx ikke svares rigtigt på lærerens spørgsmål. I en god klasse er der masser af plads til at dumme sig og udvikle sig. Regler for god opførsel i klassen Den vigtigste forudsætning for, at den nye klasse bliver en god klasse, er således uden tvivl den enkeltes tolerance og respekt over for de andre i klassen, og denne respekt har ikke mindst noget at gøre med en seriøs holdning til skolearbejdet. Nogle klasser kan helt af sig selv skabe en god klasserumskultur, men for en sikkerheds skyld formulerer vi her de regler, som er god praksis på Thisted Gymnasium og HF 1. Man kommer til tiden 2. Man forbereder sig til timerne og orienterer læreren, hvis man ikke har læst. 3. Man deltager aktivt i timerne 4. Man medbringer relevante bøger og andet materiale 5. Man markerer, hvis man ønsker at sige noget 6. Man forstyrrer ikke undervisningen med privatsnak 7. Man forlader ikke klassen uden at spørge om lov 8. Mobiltelefonen skal være slukket. Man må ikke læse sms-beskeder 9. Man spiser/drikker ikke i timerne 10. Man rydder op efter sig, inden man forlader klasselokalet
Øvelse I små grupper giver hver elev en karakteristik af klasserumskulturen i den gamle klasse i folkeskolen. Hvad var godt, hvad var dårligt? Diskutér om de ovenstående 10 regler, der gælder for hele gymnasiet, skal suppleres af nogle , der skal gælde specielt for den nye klasse Arbejdsformer og aktivitet På gymnasiet og HF anvendes der en række forskellige arbejdsformer. De mest almindelige er klasseundervisning og gruppearbejde, men disse kan udformes på forskellig måde. Klasseundervisning kan fx være ”tavleundervisning”, pararbejde eller klassediskussion. Også gruppearbejde kan organiseres på flere forskellige måder, fx som projektarbejde. Til de forskellige arbejdsformer knytter der sig forskellige krav og forventninger til elevens indsats og rolle. Det er vigtigt at kende disse forskellige forventninger og krav for at kunne udnytte de forskellige arbejdsformer bedst muligt og få noget ud af timerne. Det er fælles for alle gymnasiets arbejdsformer, at de kun lykkes, hvis eleverne arbejder selvstændigt med lektier og opgaver, og er aktive i timerne. Den form for aktivitet, som kræves, er imidlertid tæt forbundet med den arbejdsform, der anvendes. Der er med andre ord forskellige måder at være aktiv på. Klasseundervisning At være aktiv ”I gymnasiet skal man sige meget i timerne for at få gode karakterer.” Sådan lyder det ofte, når gymnasieelever skal forklare forskellen mellem folkeskolen og gymnasiet. Nogle hf-elever begrunder ligefrem deres valg af HF med, at der ikke er årskarakterer på HF, og at de derfor ikke behøver at sige noget i timerne. Denne opfattelse er forkert. Det er derimod rigtigt at sige, at der er krav om aktivitet, og det gælder både gymnasiet og HF, men aktivitet kan ikke reduceres til at betyde ”at sige meget i timerne”. Aktivitet er meget mere end det. Det betyder først og fremmest, at man er i gang med at lære, dvs. at tilegne sig viden og forholde sig til denne viden. Det er denne form for aktivitet, der prioriteres højt i gymnasiet, og den er sammensat af en række elementer, nemlig at: 1. forberede sig hjemmefra ( se ”Planlægning og gennemførelse af hjemmearbejdet”) 2. have de relevante bøger og andet materiale med 3. stille spørgsmål til det i lektien, man ikke har forstået 3. tage notater (se ”At tage noter”) 4. markere, hvis tempoet i undervisningen er for højt, eller der er noget, man ikke har forstået 5. koncentrere sig om opgaveløsning i pararbejde eller individuelt arbejde 6. kunne lytte til læreren og de andre i klassen
Page 1: Studieteknik Thisted Gymnasium & HF
Page 5: Indledning På gymnasiet/HF er der
Page 9 and 10: undervisningen, som netop ikke kun
Page 11 and 12: lave en meget fin opgave uden at af
Page 13 and 14: Følgende arbejdsmodel viser, hvord
Page 15 and 16: 4. fase Vælg hvilken arbejdsmetode
Page 17 and 18: Planlægning og gennemførelse af h
Page 19 and 20: eller, at ”det hele virker uovers
Page 21 and 22: Øvelse 9 Det forudsættes, at alle
Page 23 and 24: som spørgsmål til lærer og klass
Page 25 and 26: Læsemetoder Det er vigtigt, at man
Page 27: Øvelse 17. Spurtelæsning Spurtel

Materiale om studieteknik - Thisted Gymnasium og HF-Kursus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?